Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ashraf Alsadi har en ganske særlig baggrund. Foto: Stig Atzen

Mød Mårslets massør med de fine kvalifikationer

Kære læser

Som journalist kommer jeg meget rundt, og det er noget af det bedste, jeg ved. Når man træder ind i et nyt sted, kan man få en fornemmelse af, hvem der bor eller bruger lige præcis det område, den bygning eller det hjem, man træder ind i.

Om vi vil det eller ej, siger den måde, vi indretter os på, noget om os selv.

Det er Ashraf Alsadi fra Ashrafs Massage i Mårslet bevidst om. Linjerne er rene, minimalistiske, og der er ikke skyggen af rod i hans klinik ud til Hørretvej i Mårslet.

Han er en præcis mand, som han selv siger det på velklingende dansk, selvom han kun har boet i landet i otte år, efter han flygtede fra Syrien.

Det var ikke kun hans hjem, han flygtede fra, men han flygtede også fra sine uddannelser som fysioterapeut og tandlæge. Han papirer er nemlig ikke anerkendt i Danmark, og derfor har han ikke mulighed for at arbejde som hverken tandlæge eller fysioterapeut i hans nye hjemland.

Det slår ham dog bestemt ikke ud. Han kæmper først og fremmest for en opholdstilladelse, og derefter kan det være, han vender tilbage til tandlægegerningen eller fysioterapien. Læs mere om Ashraf i dagens nyhedsbrev.

Vi kommer også forbi de trafikprojekter, fællesrådet i Tranbjerg kigger på sammen med kommunen. Ønskerne varierer fra en bedre krydsning ved Tranbjergs knudepunkt til en rampe ved en stejl trappe, så flere kan benytte den.

Mest af alt er det vigtigt, at man indretter byen således, at man ikke bare bygger uden at få infrastrukturen til at følge med, understreger Helle Søby Degn, Tranbjergs fællesrådsformand.

God læselyst. Som du nok kan læse dig frem til, interesserer jeg mig for, hvordan man indretter sig. Jeg vil gerne vide, hvordan du, din nabo eller en helt tredje har indrettet sig på en særlig måde. Det kan du fortælle mig i formularen herunder.

Hvem bor flottest i Tranbjerg og Mårslet?

Vi vil gerne sætte fokus på de flotteste boliger i Tranbjerg. Skriv til os, hvis du kender nogen, som bor anderledes, har renoveret sin bolig eller som bare bor så flot eller spændende, at flere bør vide om det. 

Skriv til os ved at klikke på teksten her.

Tak!

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
  • Ashraf Alsadi har en ganske særlig baggrund. Foto: Stig Atzen
Ashraf Alsadi brokker sig ikke. Det ligger bare ikke i hans natur. Foto: Stig Atzen

Ashraf er massør i Mårslet, han er perfektionist, og så har han ikke opgivet at blive tandlæge i Danmark, som han var det i Damaskus

Ashraf Alsadi, ejer af Ashrafs Massage i Mårslet er uddannet tandlæge og fysioterapeut fra Damaskus, Syrien, men hans uddannelsesbeviser er ikke anerkendt i Danmark. Derfor er han blevet massør.

Som en ikke-autoriseret fysioterapeut betaler han moms og håber på en autorisation, måske som kiropraktor, for at undgå MOMS på lige fod med andre behandlere.


Han drømmer også om en permanent opholdstilladelse, som kræver 3,5 års fuldtidsarbejde i Danmark. Når han har opholdstilladelsen på plads, overvejer han at blive genuddannet som fysioterapeut eller tandlæge.

Hans massørarbejde giver ham mulighed for at hjælpe folk med deres skavanker, og han trives med at gøre en forskel i menneskers liv. Han ønsker at fortsætte med at hjælpe mennesker, uanset om det er som massør, tandlæge eller fysioterapeut.

Ashraf Alsadi er glad for at være massør i Mårslet, hvis indbyggere har taget rigtig godt imod ham. Men på sigt vil han gerne vende tilbage til tandlægefaget, hvis han altså først kan få en permanent opholdstilladelse.

På otte år har Ashraf Alsadi, indehaver af Ashrafs massage i Mårslet, lært at snakke dansk så godt, at han sagtens kan småsnakke med sine kunder. Han ville også være i stand til at lade sig interviewe på dansk, men han foretrækker at gøre det på engelsk.

- Jeg kan godt lide at være præcis. Det kan jeg bedst være på engelsk, forklarer han.

Præcisionen er tydelig i klinikkens minimalistiske indretning. Der er ikke noget unødvendigt , og linjerne er lyse og rene. Massøren er glad for lokalerne, der ligger lige ud til Hørretvej i Mårslet.

- Det er et godt sted at ligge lige ud til vejen. Man ser mit skilt, fortæller Ashraf Alsaid, der er glad for at have klinikken i Mårslet, efter han i et par år arbejdet som massør i Højbjerg:

- Folk har taget rigtig godt imod mig. De er vildt søde, og jeg har allerede fået nye klienter, som kommer fra Mårslet. Lokalerne ligger rigtig godt ud til vejen, og man kan se skiltet til min klinik, når man kører forbi.

Tandlæge og fysioterapeut

Det eneste, der er på væggen, er to tysksprogede plakater med den menneskelige anatomi ved siden af massagebriksen. De hænger der nok ikke for Ashraf Alsadis skyld. Han har ikke brug for at lære, hvordan led, nervesystemer og musklerne løber i en menneskekrop.

Der er plakater af menneskets anatomi, men de er mest til pynt. Den uddannede tandlæge og fysioterapeut kender kroppen ganske godt. Foto: Stig Atzen

Han er nemlig både uddannet fysioterapeut og tandlæge fra Damaskus i Syrien, hvor han båede frem til 2014. Hans uddannelsespapirer er dog ikke anerkendt i Danmark, og derfor kan han ikke arbejde som fysioterapeut eller tandlæge.

- I starten var det frustrerende, at mine papirer ikke var gyldige i Danmark, for det er jo uddannelser, jeg har taget, siger han og fortsætter:

- Men jeg vil ikke gå og være sur over det. Jeg er glad, og jeg har det godt, og det er det vigtigste.

Fordi han ikke er autoriseret fysioterapeut i Danmark, er han ikke som andre behandlere fritaget for MOMS. Derfor håber han at kunne få en autorisation på sigt - muligvis gennem en kiropraktoruddannelse, så han kan være fritaget for MOMS på lige vilkår med autoriserede behandlere.

- Som det er lige nu, har jeg ikke mulighed for at spare penge sammen, fordi jeg skal betale MOMS. Jeg kan betale mine regninger, og jeg har det godt, men jeg vil gerne kunne spare penge op, siger han.

Opgiver ikke drømmen

Hvis Ashraf Alsadi ønsker at blive autoriseret fysioterapeut, kræver det ifølge ham tre år på skolebænken. Vil han være tandlæge, tager det fire år. Det er lang tid. Især fordi Ashraf har en drøm, som er endnu større end at vende tilbage til sin karriere; en permanent opholdstilladelse.

Sådan en opholdstilladelse kræver, at du har arbejdet fuldtid 3,5 år ud af de seneste fire år. Derfor vil det først være muligt at vende tilbage til studiet, når den permanente opholdstilladelse er på plads.

- Men jeg har ikke opgivet drømmen om at blive tandlæge endnu. Tandlæger kan arbejde længe, og jeg har mange år tilbage i mit arbejdsliv endnu. Derfor er det bestemt en mulighed, at jeg bliver tandlæge igen. Men opholdstilladelsen er vigtigst, og den skal jeg have først, siger han.

Massørgerningen er hårdere ved kroppen end at være tandlæge. Ashraf Alsadi spiser sig stopfyldt om morgenen, så han har energi i systemet til at massere hele dagen. Men han brokker sig bestemt ikke:

- Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde som massør, og jeg kan bruge noget af den viden, jeg har om kroppen i mit arbejde som massør. Det passer mig rigtig godt, understreger han.

Lever for at hjælpe

Der er en særlig grund til, at Ashraf Alsadi elsker sit arbejde som massør. Han elsker at hjælpe mennesker med de skavanker, som de render rundt med. Det er også af den årsag, at han har uddannet sig til både tandlæge og fysioterapeut i Syrien.

- Jeg har altid været draget af at hjælpe andre og af helbred generelt. Det er meningsfuldt for mig at hjælpe folk, og jeg føler, at jeg gør en forskel, når jeg gøre folks skavanker mindre, fortæller han.

Han håber, at han kan blive ved med at hjælpe folk med skavanker i fremtiden, selvom han endnu ikke er fastlagt på, om det skal være som massør, tandlæge eller fysioterapeut.

- Det gør mig glad, at folk har fået det bedre, efter de har været hos mig, siger han.

  • Ashraf Alsadi brokker sig ikke. Det ligger bare ikke i hans natur. Foto: Stig Atzen
  • Der er plakater af menneskets anatomi, men de er mest til pynt. Den uddannede tandlæge og fysioterapeut kender kroppen ganske godt. Foto: Stig Atzen
Collage: Stig Atzen

Her er de trafikprojekter, man arbejder med i Tranbjerg

Tranbjerg Fællesråd vil gerne have cykelstien til Mårslet forbundet med det eksisterende cykelsti-netværk i Tranbjerg. Det vil færdiggøre projektet, påpeger fællesrådsformanden, men det koster også penge at lave. 

Man kigger også på trafikken ved Torve Allé, som er voldsom i myldretiden. Man kigger på overgange for dem, der stiger af og på bussen, og på om man måske kan lave en rundkørsel for at løse problemet.

Man vil desuden gerne have en rampe ved den stejle trappe ved Østerbyvej, og så vil man gerne have lys i krydset ved rideskolen i Jegstrup. Man er realistiske i forhold til, at der sandsynligvis ikke kommer lys på hele fra Jegstrup og ind i Tranbjerg by, men lys i krydset ville give et pejlemærke i mørket.

Vi har allieret os med Helle Søby Degn, formand for Tranbjerg Fællesråd for at fortælle om de trafikprojekter, man arbejder med i Tranbjerg.

Helle Søby Degn, der er formand for Tranbjerg Fællesråd, mener, at infrastruktur, dagtilbud, skole og fritidsmuligheder skal følge med, når der udstykkes grunde til nye boliger. Foto: Stig Atzen

Komplet cykelsti-forbindelse til Mårslet

Fællesrådet ønsker at sørge for, at cykelstien mellem Tranbjerg og Mårslet bliver tilsluttet Tranbjergs cykelstier. Foto: Stig Atzen

Der er et ønske om at føre cykelstien langs Tingskov Allé helt op til hovedvejen, så det kan mødes med den cykelsti, som forbinder Tranbjerg og Mårslet. Problemet er bare, at området er landzone. 

- Vi har en del børn, som bor i det område, og fordi området har postnummer i Mårslet, så går de i skole i Mårslet Skole. Derfor vil vi rigtig gerne have en sikker vej til og fra skolen for de børn, siger Helle Søby Degn og fastslår: 

- Det vil værdiggøre projektet, så man kan cykle på cykelsti hele vejen.

Hun oplevede, at Aarhus Kommune var åbne for forslaget om at gøre cykelstien komplet. 

- Jeg tror ikke, de er afvisende, men der er måske andre ting, som er prioriteret højere hos dem. De kigger tit på mængden af trafik og cyklister inde ved Aarhus Kommune, og her svinger området sig nok ikke helt op i det røde felt, siger hun.

Tæt trafik på Torve Allé

Krydset ved Torvevænget er trængt. Men man får næppe en lyskryds, når der er så kort afstand til lyskrydset ved Landevejen. Foto: Stig Atzen

Torvevænget er et trafikalt knudepunkt i Tranbjerg. Efter man lavede 40-km/t-zone og anlagde busslusen på Torvevænget ved institutionerne, er der kommet yderligere pres på Torve Allé.

- Når der er travlt i centret, og skolen åbner og lukker, så er det svært at komme ind og ud af vejen. På en regnvejrsdag er der kø hele vejen til Østerby Allé, siger Helle Søby Degn og fortsætter: 

- Man har kigget på, om man skulle lave nogle overgange for dem, der stiger af og på bussen eller måske en rundkørsel. 

Busser har også svært ved at kommeud på Torve Allé, fordi trafikken er tæt, og de store køretøjer skal lave et 90-graders-sving. 

Man har i forbindelse med 40-km/t-zonen anlagt bump på Torve Allé for at regulere hastigheden. Med lavere hastighed, kan man argumentere for, at det er nemmere at komme ud på vejen, men samtidig er der rigtig mange biler på Torve Allé. 

- Nogle dage kan det være ret voldsomt, for området er bare ikke gearet til myldretidstrafikken, og det er ikke blevet mindre kompliceret af, at man har lukket den ene vej, siger Helle Søby Degn.

Bedre trafik i Slet

Ude i horisonten kan du se krydset. Slets beboere vil gerne have 40-km/t-zonen forlænget hen til krydset. Foto: Stig Atzen

Det er en sag, som har foregået over årtier. Der er meget tung trafik i Slet, og borgerne i byen nord for Tranbjerg vil gerne have, at trafikken bliver tøjlet. 

Blandt andet arbejder man med at forlægge Sletvej lidt mod Nord, så trafikken kommer uden om byen. 

- Der er derudover nogle, som gerne vil have forlænget 40-km/t-zonen på Sletvej ved Ellemosevej. Den vil de gerne have forlænget til Christian X Vej, fordi folk drøner fra krydset. Det kan være, det får en præventiv effekt, hvis der kommer skilte op, og der også kommer en kontrol af og til, siger Helle Søby Degn. 

Hun henviser til, at Aarhus Kommune har villet afvente at se, hvordan Giber Ringvej ville påvirke trafikken på Sletvej. Man kunne forestille sig, at nogle ville svinge af ved Giber Ringvej for at køre ad Landevejen i Tranbjerg, og at det ville mindske trafikken på Sletvej.

- Det flytter jo så bare trafikken, den forsvinder ikke, siger hun og uddyber: 

- Man afventer formentlig en trafiktælling på, hvad Giber Ringvej betyder. Vi forsøger selvfølgelig at mase på, men der er ingen gode løsninger, som ikke koster mange penge.

Trappen på Østerbyvej

Trappen er stejl, og fællesrådet vil gerne have en rampe til den. Foto: Stig Atzen

Fællesrådet vil gerne udbygge trappen i bunden af Østerbyvej ved Tingskov Allé, så det får en rampe, som cyklister kan bruge, og som man kan få barnevognen op ad. 

- Jeg tror sådan set, det er et projekt, som er til at arbejde med, men kommunens prioritering handler lidt om, hvor mange mennesker, der kommer til at bruge trappen. Det er svært at spå, hvornår det kan blive realiseret, siger Helle Søby Degn.

Projektet er nyt, og derfor har Aarhus Kommune endnu ikke fortalt, hvordan de ser på det. 

Lys på cykelstien ved Jegstrup

Krydset ved rideskolen vil Tranbjerg Fællesråd gerne have oplyst. Foto: Stig ATzen

Jegstrup bliver udbygget med flere hundrede parcelhuse, hvis kommuneplanens rammer bliver udnyttet. Det betyder også, at der antageligt kommer mange nye indbyggere til Jegstrup, som gerne skal kunne komme sikkert til og fra Tranbjerg. 

Ved svinget mellem Jegstrupvej og Grønløkke Allé bliver det rigtig mørkt, fordi der ikke er belysning, og det vil fællesrådet gerne forsøge at gøre bedre. 

- Det er ikke et rart sted, når det bliver mørkt. Jeg så gerne, at man kunne se hen til krydsningen, når man cykler på den mørke sti. Det ville give et pejlemærke, og så behøver man ikke sætte master op hele vejen, fortæller fællesrådsformanden. 

- Problemet er, at det er landzone, og det koster penge at sætte lysmaster op. Kommunen kigger lidt på nogle alternative løsninger som for eksempel reflekser i cykelstien, og kan man kombinere reflekserne med belysning ved krydset over vejen, så er man kommet langt, siger hun.

  • Collage: Stig Atzen
  • Helle Søby Degn, der er formand for Tranbjerg Fællesråd, mener, at infrastruktur, dagtilbud, skole og fritidsmuligheder skal følge med, når der udstykkes grunde til nye boliger. Foto: Stig Atzen
  • Fællesrådet ønsker at sørge for, at cykelstien mellem Tranbjerg og Mårslet bliver tilsluttet Tranbjergs cykelstier. Foto: Stig Atzen
  • Krydset ved Torvevænget er trængt. Men man får næppe en lyskryds, når der er så kort afstand til lyskrydset ved Landevejen. Foto: Stig Atzen
  • Ude i horisonten kan du se krydset. Slets beboere vil gerne have 40-km/t-zonen forlænget hen til krydset. Foto: Stig Atzen
  • Trappen er stejl, og fællesrådet vil gerne have en rampe til den. Foto: Stig Atzen
  • Krydset ved rideskolen vil Tranbjerg Fællesråd gerne have oplyst. Foto: Stig ATzen
Tanja Odbjerg Selvig var egentlig mere til at løbe end at gå, fortalte hun Tranbjerg-MårsletLIV, da hun trænede op til at gå 115 kilometer. Foto: Stig Atzen

Tanja fra Mårslet gik 115 kilometer og samlede knap 300.000 til udsatte børn og unge

Tanja Odbjerg Selvig samlede 280.000 kroner ind ved at gå for Børns Vilkår og Børnetelefonen. Hun gik 115 kilometer af den legendarisk vandrerute, caminoen, og selvom hun ikke var det store outdoor-menneske, før hun gik i gang, var det en fed oplevelse, understreger hun. 

Hun slap fra turen uden vabler, og havde ikke regnet med, at hun og hendes hold af frivillige kunne samle så mange penge ind.

Tanja Odbjerg Selvig fra Mårslet gik 115 kilometer i den gode sags tjeneste, og det har været en fantastisk oplevelse - heldigvis uden vabler, fortæller hun.

For de fleste kan det være svært helt at sætte tal på, hvor langt man vil gå for børn og unges trivsel, men Tanja Odbjerg Selvig fra Mårslet kan svare klart: 115 kilometer.

Det er nemlig så langt hun og hendes hold af frivillige i den gode sags tjeneste gik på den franske Camino-rute for at samle penge ind til Børnetelefonen. Hun og hendes hold samlede i alt 280.000 kroner ind.

Tanja Odbjerg Selvig foran caminoens slutdestination: Katedralen i Santiago. Privatfoto

- Det har været en rigtig fed oplevelse. Når man vandrer på den måde, så er det jo det, man gør den dag. Så går man 6-8 timer, forklarer hun og uddyber:

- Det var hårdt, men det var helt anderledes end at sidde ved sin computer.

Tranbjerg-MårsletLIV besøgte Tanja Odbjerg Selvig, da hun trænede op til at gå caminoen. Dengang fortalte hun, at hun bestemt ikke var et outdoor-menneske. Det kan du læse her.

Mårsletten er begejstret over at have samlet knap 300.000 kroner ind:

- Vi havde sat et mål om at nå 250.000, og det mål var ambitiøst, tænkte vi. Beløbet endte med at blive 280.000, og det havde jeg i hvert fald ikke troet på, inden jeg gik afsted, forklarer hun.

Alt i alt har Børns Vilkår i forbindelse med indsamlingskampagnen formået at skrabe 925.000 kroner sammen.

  • Tanja Odbjerg Selvig var egentlig mere til at løbe end at gå, fortalte hun Tranbjerg-MårsletLIV, da hun trænede op til at gå 115 kilometer. Foto: Stig Atzen
  • Tanja Odbjerg Selvig foran caminoens slutdestination: Katedralen i Santiago. Privatfoto
Der skal blandt andet kigges på golfbanens 65 bunkere. Foto: Stig Atzen

Golfbanen nordøst for Mårslet har søgt om 9,45 millioner

Aarhus Golf Club, nær Mårslet, planlægger en opgradering til sit 100-års jubilæum i 2031.

En international golfbanearkitekt er blevet hyret for at udvikle en masterplan til en opgradering af træningsområdet og alle 18 huller, med en anslået pris på op til 19 millioner kroner. Klubbens mere end 1.300 medlemmer presser faciliteterne, og de ønsker at udnytte pladsen bedre.

Øveområdet vil også være mere åbent for offentlig adgang.

Man søger midler fra Aarhus Kommunes Anlægspulje til projektet, mens resten forventes at komme fra fonde, sponsorater og medlemsbidrag uden kontingentstigning. Klubben har en tidsramme på 3-5 år, men det kan tage længere, hvis kommunen ikke støtter projektet.

Golfklubben nordøst for Mårslet har store planer for sit 100-års jubilæum.

Aarhus Golf Club nordøst for Mårslet nærmer sig et skarpt hjørne. I 2031 fylder klubben 100 år, og så har den tænkt sig at give sig selv og alle medlemmerne en stor gave.

Et nyt træningsområde og en gennemgående opgradering af samtlige 18 huller til en pris på op imod 19 millioner kroner. Mindre kan ikke gøre det.

- Vi har en strategi, der går på, at frem mod vores 100-års jubilæum skal banen og området omkring stå bedre end nogensinde. Vi har hyret en international golfbanearkitekt, som laver en masterplan for, hvordan området skal udvikles, så vi når en høj standard inden jubilæet, siger Finn Lund Andersen, der er formand for golfklubben til lokalmediet Skåde-Højbjerg-Holme.

Der er mere end 1.300 medlemmer i Aarhus Golf Club, og der presser faciliteterne. Derfor skal pladsen udnyttes bedre.

Som en del af den store opgradering skal træningsområdet ændres. Det er her, hvor de garvede kan finpudse teknikken, mens nybegyndere kan hakke løs, uden at selve golfbanens fine græstæppe pløjes op.

- Vores øveområde skal være mere åbent for offentlig adgang, så flere får mulighed for at komme og slå bolde ud, siger Finn Lund Andersen til Skåde Højbjerg Holme

Samme taktik går igen på selve golfbanen med de 18 huller. Her får klubben heller ikke flere kvadratmeter at boltre sig på, så igen handler det om at udnytte pladsen bedst muligt.

- Vi har nogle huller, hvor man ikke kan se, hvor man slår bolden hen, og så bliver spillet meget langsomt, og man kommer til at vente. De huller skal laves om, så man visuelt kan se mere. Samtidig har vi i alt 65 bunkere, som skal flyttes, gøres større eller mindre, så de får en mere relevant betydning for spillet, siger formanden

Også greenområderne på samtlige huller skal have en tur, hvis klubben lykkes med at komme i mål med projektet.

Her kommer Aarhus Kommunes Anlægspulje ind i billedet. Golfklubben har søgt 9.450.000 kroner. Resten af pengene skal ifølge Finn Lund Andersen komme via fonde, kommercielle indtægter fra sponsorer og partnerskaber, og så medlemsbidrag, som ikke er stigning i kontingent, slår formanden fast.

- Hvis vi ikke får pengene fra kommunen, må vi satse mere på fonde og sponsorater, eller også må vi se i øjnene, at det ikke tager de tre-fem år, som vi regner med nu, men at det i stedet måske tager seks til 10 år, siger han.

  • Der skal blandt andet kigges på golfbanens 65 bunkere. Foto: Stig Atzen