Tranbjerg-MårsletLIV takker af. Her er de seks bedste historier ifølge os selv
Det har været en sand fornøjelse at skrive om Tranbjerg og Mårslet. Herunder bringer vi de ## vigtigste historier, som vi nåede at lave om Tranbjerg og Mårslet.
Støjkampen langs Giber Ringvej
Et af de største emner i Tranbjerg-MårsletLIVs levetid har været Giber Ringvej. Nærmest fra vejens åbning begyndte støjgenerne hos de mennesker, som bor ud til vejen. Det har vi dækket intensivt på Tranbjerg-MårsletLIV.
Vi har blandt andet kunnet fortælle, hvordan dele af Bob Jensens hus er over støjgrænsen ifølge kommunen selv. Huset ved siden af Bob Jensens er blevet eksproprieret, fordi støjen var for høj, og Bob Jensen har med beregninger fra Sweco bevist, at hvis nabohuset bliver revet ned, så er støjen i størstedelen af hans hus over grænsen.
Men huset bliver kun revet ned, hvis det viser sig ubeboeligt. Derfor skal Bob Jensen vente på, om huset kan sælges, før han får besked om, han kan få erstatning for, hvor meget hans hus har tabt værdi.
Støjkampen langs Giber Ringvej har også sat sine spor hjemme hos Sigfred Rosendal Jensen og Inge Aggerbeck. De har været sammen i 20 år, men nu er Inge Aggerbeck flyttet ud. Ikke fordi hende og Sigfreds kærlighed er visnet, men fordi hendes tinnitus bliver for voldsom af vejstøjen, bor hun i sit fritidshus på Djursland.
Sigfred har imidlertid mistet lugtesansen, og han hører meget dårligt. Det gør Inge Aggerbeck bekymret, for hun er ikke sikker på, at hendes partner vil være i stand til at opdage en eventuel brand i tide. Er høreapparaterne ikke ladet op, hører Sigfred ikke, når Inge ringer, og hun bliver bange for, at der er sket ham noget.
Protesterne har været mange, og de er både kommet fra Tranbjerg og Mårslet. Damgårdstoften har været hårdt ramt af støjen, og langs Landevejen i Tranbjerg var støjen allerede høj, længe før Giber Ringvej åbnede, og siden den åbnede er den kun blevet værre.
Tranbjerg-byggeri gik i vasken og så bredte ringene sig i vandet til blandt andet Mårslet
Der var store protester fra start. I 30 år var marken ved Tingskov Allé i Tranbjerg udlagt til at skulle blive park. Beboerne brokkede sig ikke over, at parken ikke kom, fordi det trods alt var hyggeligt med udsigt over det lille stykke agerjord.
Men Aarhus Kommune foreslog boliger. 21 af slagsen, og så ville jordbruget forsvinde, og parken ville aldrig komme. Forvaltningen havde noteret sig, at der var en grundvandsboring i området, men at byggeriet ikke ville være til fare for grundvandet.
Naboerne til det foreslåede byggeri satte sig imod byggeriet, og selvom der blev ændret lidt i forslaget, var naboerne stadig meget utilfredse.
Ikke desto mindre skulle lokalplanen for byrådet efter høringsperioden, og når lokalplaner skal for byrådet, er det normalvis for at blive vedtaget, så byggeriet bliver til virkelighed.
Sådan gik det ikke. Da sagen kom til byrådet, var det med en bemærkning fra Aarhus Vand om, at man ikke kunne anbefale at bygge så tæt på den grundvandsboring, som er i området. Det fik byrådet til at forkaste lokalplanen, og byggeriet løb ud i vandet.
Tranbjerg-byggeriet var dog ikke det eneste, som var inden for 300 meter af en grundvandsboring, og fordi byrådet forkastede Tranbjerg-byggeriet af den grund, bredte ringene sig i vandet. Blandt andet til Eskegård-byggeriet i Mårslet, der også ligger inden for 300 meter af en grundvandsboring.
Lokalplanen måtte tilbage på tegnebrættet. For nylig kunne kommunens fagfolk blåstemple lokalplanen med den eneste ændring, at sprøjtegifte er blevet forbudt i området. Byrådet har godkendt, at byggeforslaget kan komme i høring, og høringsfasen begynder 30. november 2023.
Mårslet Skole klarer sig forrygende. Derfor går det så godt
De er flere elever i klasserne på Mårslet Skole, end der er i gennemsnittet i både Aarhus og resten af landet. Men de klarer sig bedre end gennemsnittet i både Aarhus og resten af Danmark.
Vi var på besøg ved Mårslet Skole for at høre skoleleder Inge Pedersen og de to pædagogiske ledere for henholdsvis indskolingen, Jakob Overgaard, og udskolingen, Kurt Iversen, hvordan man er lykkes med det.
Ifølge dem handler det om, at man på skolen har skabt en kultur over en årrække, som på flere måder påvirker, hvor godt skolen klarer sig. For det første er lærerne og pædagogerne ifølge de pædagogiske ledere rigtig gode til at samarbejde.
For det andet har man på Mårslet Skole gjort en stor indsats i, at man også kommer ud af skolen og skolens vanlige undervisningsrammer. Man har overnatninger på skolen i de lavere klasser, der er lejrskole, og når eleverne bliver ældre, er der udveksling med tyske elever.
Skoleleder Inge Pedersen anerkender også, at man er begunstiget af, at Mårslet Skole ligger i et ressourcestærkt område.
- Forældrene er rigtig gode til at klæde børnene på til skolegang, og det betyder meget for børnenes skoleparathed, lyder forklaringen fra skolelederen.
Der manglede pladser i institutionerne i Tranbjerg og Mårslet
Det er en erklæret målsætning fra Aarhus Kommunes lokalpolitikere, at man ønsker at fastholde flere børnefamilier i kommunen.
Især i oplandet, hvor der er boliger med plads til parcelhuse, som familierne kan være i. Tranbjerg og Mårslet er to af de byer, som skal huse de mange børnefamilier.
Men hvis man skal lokke børnefamilierne til at blive boende i Aarhus Kommune og ikke flytte til omkringliggende kommuner, skal man sørge for, at der er plads til børnefamiliernes børn i daginstitutioner.
I slutningen af 2022 kunne Tranbjerg-MårsletLIV fortælle historien om, hvordan dagtilbuddene var stuvende fulde.
Vi talte med forældrene Hedith og Chris fra Mårslet, som ikke havde overvejet, at det ville være en mulighed, at der ikke ville være plads i den lokale daginstitution. Ikke desto mindre kunne de konstatere, at det langtfra var sikkert, at de ville få en plads.
Bestyrelsesformændene for både Solbjerg-Mårslet Dagtilbud og Tranbjerg Dagtilbud kunne fortælle, at det langtfra er en ny situation. Selvom det dengang nærmest utroligt var åbnet lidt op med pladser i Tranbjerg, havde det i langt tid været knebent med pladser. Også i Mårslet havde problematikken varet længe.
Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, kunne dengang over for Tranbjerg-MårsletLIV fortælle, at han gerne ville gøre pasningsmulighederne bedre. Men at det simpelthen ikke var muligt med de penge, der var på tidspunktet.
Historien om Hørret - smørhullet uden for Mårslet
"Hørret kører man ikke bare lige i gennem".
Sådan sagde Jesper Bjerg, ejendomsmægler fra Danbolig Beder, til Tranbjerg-MårsletLIV, da vi forsøgte at tegne et portræt af landsbyen uden for Mårslet. Den lille smørklat har smukke haver, flotte huse og ikke mindst varme naboskaber.
Da Tranbjerg-MårsletLIV var på besøg ved Claire Neger og Knud Mahler, som bor i Hørret, kom der da også naboer på besøg. Ole Sørensen og Sofie Christensen var ved at istandsætte et hus lidt længere nede ad gaden, og de kom spontant forbi til kaffe og friske jordbær. Nabohygge på højt niveau.
Claire Neger havde boet i Hørret i mere end 20 år, og Kurt Mahler i mere end 10 år. For Claire Negers vedkommende, var det kærlighed ved første blik for kvinden, som egentlig kom fra Holland, men som flyttede til Aarhus Kommune. Hun skulle bare bo der.
- Det er nemt at komme ind til byen, hvor jeg arbejder. Men det er samtidig så langt væk fra byen, at man hører fuglene synge og hestene, der går på vejen, fortalte hun dengang.
Knud Mahler var egentlig mere til bylivet end landsbyidyllen fra Hørret, men han kunne med tiden heller ikke stå for den rolige og farverige landsby, hvor heste fra de omkringliggende stalde af og til tripper forbi ude på vejen med en venlig rytter ovenpå.
- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg flyttede herud, understregede han.
Historien om Koch-husene i Tranbjerg
Jens P. Koch var en særlig mand. Faren mente, at Jens P. Koch var en skuffelse, fordi han havde en forventning om, at sønnen skulle være læge. Det blev han aldrig.
Til gengæld opførte han 680 rækkehuse og 274 villaer i Holme-Tranbjerg. Han ville ganske enkelt sørge for, at det enkelte menneske skulle have et hjem til en overkommelig pris, hvor man kunne være herre i eget hus.
Han sagde selv, at han byggede kvarterer og ikke enkelte huse. Han ville have, at man kunne leve et helt liv i Koch-husene, for når de små boliger blev trange, var der et større Koch-hus, man kunne flytte ind i.
Hans firmas afdeling i Tranbjerg var på et tidspunkt så stor, at han arrangerede specialtog til medarbejderne. Han havde fabrik til at lave interiør og folk til at hjælpe førstegangskøbere med det formelle.
Vi besøgte også ejerne af Kochhuse Ivan og Birgitte og Harald Kvist.