Hvis Aarhus Kommune går med til, at to udviklere må opsætte 122 hektar solceller ved Tander, vil det smadre idyllen i området. Du kan læse om projektet her.

Det mener Camilla Gebert, som bor i et nedlagt landbrug på Mustrupvej lige ud til det foreslåede solcelle-område.

- Man flytter på landet for at få ro. Det gælder også visuel ro. Det er rigtig fint, at man vil lave grøn energi, men solcellerne skal bare ikke være her, siger hun.

Du kan se herunder, hvor man planlægger at placere solcellerne i forhold til Camilla Geberts bolig. 

Huset på Mustrupvej er hendes barndomshjem, og hun er siden hen selv flyttet ind på ejendommen med sine børn. De nyder alle at bo på landet.

- Hvis man bygger så mange solceller, så forsvinder alt det, som gør, at man bor her. I stedet for at kigge ud over marker, vil man kigge ud på en masse solceller. Så vil man lige så godt kunne flytte ind i byen og kigge ud over en masse huse, fortæller Camilla Gebert.

Grunden til, at udviklerne har anmodet om lov til at bygge solceller, er, at området er udpeget til et sted, som egner sig til større solcelleprojekter.

I temaplanen "Vedvarende energi i Aarhus" er området en del af større område ved Tander, der ifølge kommunen egner sig til solenergianlæg. Planen var i høring i 2019.

- Vi har ikke gjort indsigelser, for vi vidste simpelthen ikke, at den var i høring. Det er gået hen over hovedet på os, forklarer Camilla Gebert.

Fordi området er udpeget til at egne sig til større solenergiprojekter, betyder det ikke, at de skal være der. Der står således i planen, at udpegningerne ikke er en facitliste for, hvor der kan og ikke kan opstilles VE-anlæg (vedvarende energianlæg, red.).´

Der er i et af forslagene lagt op til, at naboerne ud til de foreslåede solceller vil have mulighed for at købe sig til en andel i solenergianlægget. Det giver Camilla Gebert ikke meget for.

- Vores hjem vil tabe rigtig meget i værdi. Rigtig meget. Det vil kræve, at vi vil skal kompenseres for det. Men solcellerne skal bare ikke være der, længere er den ikke, fastslår hun.

Der er lagt op til, at man vil plante et levende hegn for at skærme naboerne for solcellerne. Det vil dog ikke få den store effekt, mener Camilla Gebert.

- Vores hus ligger på en bakke, og gården kaldes "Bakkegård". Vi vil komme til at kigge hen over det levende hegn og ud over solcellerne alligevel, forklarer hun.

For Camilla Gebert vil solcellerne ødelægge årsagen til, at hun bor i ejendommen på Mustrupvej. Hun har to terrasser, der kigger ud over det det åbne, grønne areal, hvor solcellerne foreslås.

- De er hele tiden i brug. Hvis ikke af mig så af mine børn. Hvis man ikke larmer for meget på den store terrasse, kan vi nogle gange se, at der er vildt, som bevæger sig hen over markerne, fortæller hun.

Den landlige ro er vigtig for både hende og hendes tre børn. Selvom datteren bor ude, tager hun ifølge Camilla Gebert ofte hjem for at få en pause fra Aarhus midtbys hast og jag. Hendes sønner på 12 og 17 er også ekstremt glade for det landlige.

- Min yngste søn har sparet op til en traktor, fordi jeg var så uforsigtig at sige, at han godt måtte få en, hvis han kunne spare sammen til den. Det hjalp hans bedstefar ham så med, forklarer Camilla Gebert.

SuperBrugsen Tranbjerg har fået en ny brugsuddeler, og han hedder Casper Vinther Olesen.

Han er 27 år gammel, men han har allerede stået i spidsen af en SuperBrugs i Skanderborg i to år, inden han i slutningen af oktober overtog roret i SuperBrugsen Tranbjerg.

- Det er en sindssygt fed butik her i Tranbjerg. Rammerne er sindssygt fede med en stor slagterafdeling og egen bagerafdeling. Den ligger i et center, hvor der er mange mennesker, og hvor vi kan samarbejde med centerforeningen. Det er fedt, siger han.

Han bor i Skanderborg, og han betragter Tranbjerg som en by inden for hans eget lokalområde.

- Det er derfor, jeg er her. Ellers kunne det lige så godt være en butik i Nordjylland eller et andet sted. Jeg er her, fordi jeg gerne vil det lokale, og fordi jeg på sigt gerne vil være i stand til at hilse på de kunder, som handler hos os, siger Casper Vinther Olesen.

Købmanden har da også planer for, at SuperBrugsen Tranbjerg skal tiltrække så mange handlende tranbjergensere som muligt.

- Der skal ske noget. Jeg tænker, vi skal fejre fastelavn, og så skal vi have sådan nogle 'børnekasser', hvor forældre kan få scannet varer af deres børn. Vi vil gerne samle folk, for det er det, som SuperBrugsen kan, forklarer uddeleren.

SuperBrugsen Tranbjerg er flittige til at benytte sociale medier til at reklamere blandt andet med såkaldt "Ja Tak"-tilbud, hvor man kommenterer "Ja Tak" til et bestemt tilbud, som man så kan afhente i SuperBrugsen.

Det kommer bestemt ikke til at ændre sig, lyder det fra Casper Vinther Olesen.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg måske også i kraft af min lidt yngre alder, synes, at digital markedsføring er spændende. Det kommer der kun til at være mere af i fremtiden, fortæller det fra købmanden.

I kraft af at han kommer fra en uddeler-stilling i Skanderborg ved han noget om, hvad der skal være på hylderne, og hvad kunder kan lide. Men man kan ikke direkte overføre noget fra en butik til en anden, mener han:

- Det kan godt være, det lyder lidt dumt, men alle de forskellige SuperBrugser er unikke og har sit eget hjerte. Selvom der måske ikke er noget helt tydeligt, som adskiller dem, så er de forskellige, og det er også sådan, jeg har tænkt mig at gå til mit arbejde i Tranbjerg.

Casper Vinther Olesen har været i gang siden slutningen af oktober, så er han er blevet taget godt i mod af både kunder og medarbejdere ifølge ham selv. Netop kunderne og medarbejderne er det, der gør arbejdet specielt, påpeger han:

- Jeg elsker at se mennesker udvikle sig i gennem sit arbejde, og jeg vil gøre mit allerbedste for, at folk herude kan udvikle sig. Samtidig synes jeg, det er fantastisk, når man kender sine kunder, og man kan gøre en forskel for det lokalmiljø, som brugsen ligger i.

At sidde ved roret i SuperBrugsen som 27-årig skræmmer ham ikke.

- Jeg har arbejdet målrettet og ihærdigt for at komme hertil, og jeg har tænkt mig at fortsætte, smiler han.

Rettelse: Vi bragte først et forkert kort med en illustration af et større projekt ved Eskegården. Det er rettet til, så illustrationen er retvisende. 

Selv om det foreslåede byggeri på Eskegårdsvej 8  i Mårslet ligger inden for 300 meter af en grundvandsboring, kan man godt bygge der. Byrådspolitikerne vil snart tage stilling til den anbefaling, embedsmændene er kommet med.

Det foreslåede byggeri ved Eskegården blev sat på pause i februar, da et Tranbjerg-byggeri blev skrottet af byrådet, fordi det var for tæt på en grundvandsboring.

Det fik kommunen til at kigge på alle igangværende byggerier inden for 300 meter af en grundvandsboring. Herunder også Eskegårds-byggeriet, der ligger inden for 300 meter af sådan en boring.

Den eneste ændring i lokalplanforslaget siden dengang er, at man har forbudt sprøjtegifte i områdets nordlige del. Ifølge Luise Pape Rydahl, der er forvaltningschef ved Aarhus Kommune, har man brugt tiden på analyse, ledelsesmæssige drøftelser og klargøring til byrådsbehandling.

Nogle vil mene, at det er mange ressourcer at bruge for at nå frem til noget, der næsten er det samme?

- Det kan men vel godt sige. Men jeg vil også sige, at succeskriteriet ikke nødvendigvis er, at man skal nå frem til noget andet, end man gjorde i første omgang.

I den forbindelse hørte man blandt andet Mårslet Vandværk ad, og her forholdt man sig neutrale, da Tranbjerg-MårsletLIV i marts fra daværende bestyrelsesformand, Willy Tang Pedersen.

- Vi skal ikke være politikere i Mårslet Vandværk, og derfor har vi besluttet at forholde os neutrale. Det er op til byrådet, om de på baggrund af Aarhus Vands udtalelser i den anden sag vil ændre noget, lød det dengang fra ham.

Aarhus Vand var kraftigt medvirkende til, at byggeriet i Tranbjerg blev stoppet og efterfølgende satte flere byggerier på pause. Hos Aarhus Vand henviser man i forbindelse med Eskegårds-byggeriet til, at forvaltningens ingeniører ved bedst.

- Aarhus Kommune, Natur og Miljøs grundvandsspecialister bør være den rette instans til at pege på behovet for grundvandsbeskyttelse ud fra ovenstående planer og vedtagne politikker, lyder det i en udtalelse fra Flemming Fogh Pedersen, formand for sammenslutningen af vandværker i Aarhus.

Anbefalingen om, at man kan fortsætte arbejdet med Eskegårds-byggeriet beror på, at man gennemfører de tiltag, der er beskrevet i lokalplanforslaget, som skal beskytte grundvandet på arealet.

Man hanviser blandt andet til, at man har en befæstelsesgrad i området på 30 procent. Det er mindre end det maksimalt tilladte. Dertil vil der i området sydlige del, hvor vandboringen er, være en befæstelsesgrad på 17 procent.

Herudover er der lavet en plan for at håndtere regnvand. Der må slet ikke sive regnvand ned inden for området. Det skal ske ved, at man leder vand fra befæstelse og veje væk gennem rør, mens man også sørger for tætte regnvandsbassiner. Herudover foreslår man at opsamle overfladevand fra tage og facader.