Forestil dig, at du er gået med til en aftale uden at brokke dig, fordi du var tilfreds med aftalen. Forestil dig så, at den del af aftalen, som gjorde, at du ikke brokkede dig, stadig ikke er indfriet et år efter, at det senest skulle være på plads. Frustrerende?

Det kan du spørge beboerne i Frøkærparken i Mårslet om.

Da Frøkæret-byggeriet blev vedtaget i marts 2021, stod der sort på hvidt, at de 17 boliger ikke måtte tages i brug, hvis der ikke var etableret et fortov hen til det eksisterende fortov på Obstrupvej, og der skulle være et trafikbump.

Det er nu mere end et år siden, at boligerne blev taget i brug. Hverken trafikbump eller fortov er anlagt. Det undrer Kristjan Friis, der er formand for grundejerforeningen Frøkærparken.

- Vi havde ingen indsigelser mod byggeriet, fordi der stod, at fortov og bump ville være etableret, før boligerne blev taget i brug. Jeg tror stadig på, at det bliver etableret, men jeg undrer mig over, hvordan man kan undgå at følge de bestemmelser, der står sort på hvidt i lokalplanen, siger han.

Regnvand er årsagen til, at trafikbumpet og fortovet endnu ikke er lavet. Der er nemlig ikke umiddelbart noget sted, regnvandet kan løbe hen, hvis man anlægger fortov på Obstrupvej-strækningen fra Frøkæret og hen til eksisterende fortov.

Når der kommer fortov, kommer der en kantsten, som vandet kan ophobe sig ved.

- Det eksisterende afvandingssystem er ikke tidssvarende og fungerer dermed ikke i forhold til de behov, som er nu. Derfor skal vi lave et helt nyt system og ikke blot koble på det eksisterende, siger Bente Døvling fra Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling og fortsætter:

- Det er et langt større projekt at lave afvanding end bare lige at lægge nogle fliser. Det gør så også, at det bliver væsentligt dyrere. Det var bygherren slet ikke forberedt på – og det var vi heller ikke.

Prisen er mindst dobbelt så høj, som man oprindeligt havde stillet bygherre i sigte. Derfor overtog Aarhus Kommune den del af projektet.

- Afvanding er noget skrækkeligt dyrt noget. Det kan man så kalde det en fejl, eller hvad man vil, det har vi simpelthen ikke været opmærksom på, at det ville indebære det, siger Bente Døvling.

Pengene kunne man først finde her i 2023, hvor man forventer, at fortov og trafikbump er anlagt i efteråret.

- Ja, vi blev klogere, og det betød, at vi måtte udskyde fortovet og trafikbumpet, konstaterer Bente Døving.

Grunden til, at det er vigtigt for Frøkærparkens beboere at etablere det lovede fortov og trafikbump, er, at både Frøkæret og Frøkærparken ligger ud til den befærdede Obstrupvej.

- Man må faktisk kun køre 40 kilometer i timen, når man kører på det her stykke, men der er alligevel mange, som giver den gas, når de kører forbi. Et trafikbump og et fortov ville måske gøre det tydeligere, at det stadig er Mårslet by, og at man må køre 40 kilometer i timen, forklarer Kristjan Friis.

Skolebørnene fra Frøkærparken benytter sig af stien bagom boligområdet og skal derfor ikke ud på Obstrupvej. Var det tilfældet, var det noget mere presserende at få etableret fortov og trafikbump.

- Men der kommer til at være folk, som benytter vejen for at komme ud på Giber Ringvej. Nu er tilkørslen ikke kommet på GPS endnu, men når den gør, forventer vi, at trafikken stiger, siger formanden for Frøkærparken.

Det siger sig selv, at vedtægterne i en lokalplan er til for at blive overholdt. Men ifølge Bente Døvling kan det forekomme, at fristerne fra en lokalplan bliver udskudt.

- Vi skriver selvfølgelig vedtægter i en lokalplan, fordi vi mener, at de skrevne ting er nødvendige. Men ting går ikke altid 100 procent, som man forestiller sig, siger hun og uddyber, at kommunen så foretager en afvejning:

- I nogle situationer er de nævnte ting pinedød nødvendige, og andre kan man godt overleve med i en kort periode.

Man har ovre i Frøkærparken på den anden side af Obstrupvej valgt ikke at gøre indsigelser i høringsfasen, fordi man forventede, at de lovede ting fra lokalplanen blev udført. Hvad betyder det for høringsprocessen, at man kan forholde sig til de ting, der bliver lovet?

- Det betyder da noget for dem, der bor derude, og som regner med, at det kommer. Der må vi så bare sige, at ja, det gør det så også, I må bare vente lidt længere tid på det, siger Bente Døvling.

Hvis du er gået forbi shelterne i skoven ved Grønløkke Allé, har du måske bemærket, at vandet nogle gange står højt. I perioder står det endda så højt, at det er svært at se, hvordan man skal kunne være i området, medmindre man har gummistøvler på. I både vinteren 2021 og 2022 var vandet så højt, at det næsten krævede waders at bruge shelterne.

Trods muligheden for at skulle sove med våde sokker, har shelterne ved Grønløkke allé været populære henover sommeren. Det fortæller Kristina Friis Simonsen, som er projektleder for grønne områder ved Teknik og Miljø:

- Shelterne har været booket hver weekend henover sommeren. I juli måned har de været booket næsten hver dag. De står i hvert fald ikke ledige. Jeg synes, det ser fint ud, at folk bruger shelterne i weekenden, og at det i juli måned var brugt så flittigt, som det var.

Sommermånederne er generelt højsæsonen for, hvornår de aarhusianske shelters bliver reserveret. Kigger man på sidste år, var shelterne ikke så succesfulde, som de har været det i år, lyder det fra projektlederen.

- I 2022 ligger Tranbjerg ikke så højt, når man ser på antallet af bookinger. Det kan være, at der var udfordringer med vandet. Shelterne er også ret nye, så folk skal lige vide, at de er der. Det er svært at vurdere, hvad der har været årsagen til det, siger Kristina Friis Simonsen.

I år har der ikke været klager om hverken vand eller støj i forbindelse med shelterne ved Grønløkke Allé. Noget kunne derfor tyde på, at vejret har haft en indflydelse på, hvor populære shelterne har været.

Efter problemerne med, at vandstanden var for høj ved shelterne i blandt andet 2022, skrev Aarhus Kommune på den hjemmeside, hvor man booker shelterne, at vandstanden er høj - husk gummistøvler, når du besøger shelteren. Oplysningen kan også have betydning for, at folk er forberedte på, at vandet kan være højt.

- Det er jo meningen, at der skal være vand, så man får en anden oplevelse, end man gør ved andre shelters. Udfordringen har så været, at vandet i perioder med meget regn har stået for højt, forklarer Kristina Friis Simonsen.

Hvis folk oplever, at tingene ikke fungerer, giver de lyd fra sig.

- Vi har appen Borgertip, så man ret nemt kan fortælle os, hvis der er problemer. Men jeg har ikke kendskab til, at der skulle være kommet noget ind, siger projektlederen.

Flere benyttede Borgertip, da vandet var højt ved shelterne i 2022.

Problemerne med højt vand har betydet, at man i afdelingen for grønne områder har kigget på, hvordan man gøre shelterne nemmere at bruge, uden man skal være bange for at blive våd. Afdelingen undersøger stadig mulighederne.

- Man har kigget på, om man kan lave en form for afløb, så når vandet når en vis højde, så løber det væk, fortæller Kristina Friis Simonsen og fortsætter:

- Vi har også kigget på, om man kan hæve shelterne lidt, men det skal heller ikke være sådan, at man ikke kan bruge dem. Muligheden er der også for, at man kan flytte dem, men det kan være en besværlig løsning.

Hun anslår, at en eventuel ændring af, hvordan shelterne tager sig fysisk ud, vil koste mellem 10.000 og 15.000 kroner.

- Vi har ingen tidshorisont på, hvornår noget vil ske, hvis vi laver en ændring, siger Kristina Friis Simonsen.

Artiklen er blev oprindelig bragt i Århus Stiftstidende, men abonnenter fra Tranbjerg-MårsletLIV kan tilgå artiklen ved at klikke på den blå tekst herunder. God læselyst:

Dorthe hjælper lemlæstede pindsvin: - Engang fik jeg et pindsvin ind, som nogen havde spiddet med en solcellelampe