Der ligger ikke noget støjværn lige om hjørnet for naboerne langs Giber Ringvej, som ellers længe har klaget over støjgener langs vejen. Det ligger fast, efter politikerne i Teknisk Udvalg efter sommerferien har drøftet resultatet af støjmålingerne langs vejen.

- Forvaltningen har fortalt os, at vi ikke kan gøre mere i forhold til støjværn langs Giber Ringvej. I hvert fald ikke på baggrund af de målinger, der er lavet indtil videre, forklarer Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne og konkluderer:

- Der kommer i hvert fald ikke til at blive sat støjværn op i morgen. Det er den kedelige nyhed.

Udgangspunktet er delt af formanden for Teknisk Udvalg, Solveig Munk (EL), Aase Pedersen (S), som vikarierer for Jesper Kjeldsen (S), og Gert Bjerregaard (V). De henviser alle sammen over for Tranbjerg-MårsletLIV til, at Teknisk Udvalg har bedt forvaltningen om at uddybe over for de støjplagede naboer, hvorfor det forholder sig sådan.

Forvaltningen henviser til, at Aarhus Kommune ikke må begunstige enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner.

Man mener således, at støjværn ville tage penge fra den fælles kommunekasse og begunstige grupper af enkeltpersoner - dem, der bor langs vejen. Det er årsagen til, at man ikke juridisk kan forsvare støjværn langs vejen.

Støjværnet kommer altså ikke umiddelbart. Det kan dog stadig være, at man vælger at gøre noget for at gøre støjen mindre.

Solveig Munk fra Enhedslisten har således bedt forvaltningen om at finde ud af, hvad det vil betyde, hvis man sætter den tilladte hastighed på Giber Ringvej ned fra 80 kilometer i timen til 70 kilometer i timen.

- Uagtet at vi ikke har pligt til at reducere støjen, oplever borgerne jo støjen. Det er fakta. Vi vil gerne kigge på redskaber, vi kan tage op, det er en hastighedsbegrænsning, og vi afventer en redegørelse for, om det vil kunne hjælpe på noget, forklarer formanden for Teknisk Udvalg.

Aase Pedersen fra Socialdemokratiet vil meget gerne drøfte en hastighedsnedsættelse på Giber Ringvej.

- Vi skal finde ud af, hvad det betyder for støjen, hvis man sætter hastigheden ned. Når der kører lastbiler og sådan noget, kan en lavere hastighed også gøre det lidt tryggere. Men det skal kunne mærkes. Hvis det ikke kan det, er det lige meget.

Gert Bjerregaard fra Venstre påpeger, at det i sidste ende er politiet, som træffer beslutning om hastighedsnedsættelse, selvom byrådet kan foreslå en lavere fart. Idéen er han dog ikke helt solgt på.

- Det er en svær situation. Vi har lavet en ny vej for at sikre fremkommelighed, og så vil man allerede sætte farten ned. Det, synes jeg, giver nogle udfordringer i forhold til mobiliteten. Jeg vil ikke lukke nogle døre, men vi skal se, hvad det får af afledte effekter, og vi skal have politiets vurdering, siger han.

Tiden må altså vise, om hastigheden skal ned på Giber Ringvej. Til gengæld er det sikkert, at de støjplagede borgere langs vejen får nogle forslag til, hvad de selv kan gøre. Teknisk Udvalg har bedt forvaltningen om at finde frem til, hvad man selv kan gøre.

Kan du forstå, at det virker frustrerende, hvis man som nabo til Giber Ringvej er plaget af støj, og får at vide, at man selv må finde ud af, hvordan man løser det?

- Jeg ved, det er individuelt, hvordan man oplever støj. Jeg kan godt forstå, at når hverdagen ændrer sig, at man ønsker at få det bragt tilbage. Rigtig mange steder rundt om Aarhus er vi i lignende situationer, siger Gert Bjerregaard.

Aase Pedersen fra Socialdemokratiet kan godt forstå, at folk er frustreret. Situationen er svær, mener hun.

- Man kunne måske lave beplantning, for det er så åbent derude. Man er ikke jurdisk forpligtet, men man skal undersøge, om man ikke stadig kunne gøre noget, siger hun.

Også Enhedslistens Solveig Munk og Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen forstår, at folk er frustrerede, men henviser til, at der juridisk ikke er mulighed for at gøre noget på baggrund af støjmålingerne. Mulighederne er dog ikke helt væk.

Områderne langs Giber Ringvej vil stadig indgå i den samlede vurdering af støjplagede områder i Aarhus Kommune.

Ved Damgårdstoften i Mårslet eksempelvis er støjen både målt og beregnet tæt på grænseværdien på 58 decibel, men Giber Ringvej er ikke den eneste strækning i kommunen, hvor naboer er plaget af støj, understreger Aase Pedersen fra Socialdemokratiet:

- Der kommer en plan for støjbehandling i hele kommunen i 2024. Nu er der også andre områder i Aarhus, hvor de er endnu mere støjplagede, og det skal vi også tage fat i, for støj er virkelig noget, som ødelægger ens livskvalitet.

Solveig Munk (EL) og Gert Bjerregaard (V) tilslutter sig, at man nu må kigge på de støjplagede borgere langs Giber Ringvej i sammenhæng med andre støjplagede borgere i Aarhus Kommune. Jakob Søgaard Clausen påpeger, at et af de steder, der også skal prioriteres, er Landevejen i Tranbjerg.

- Det koster jo ret mange penge at sætte støjværn op alle steder. Der er en kedelig virkelighed om at prioritere, hvor der er mest støjbelastning, og hvor vi kan løse det bedst muligt. Landevejen i Tranbjerg er også et sted, vi kommer til at kigge på.

Høringsfasen for Planstrategi 2023 er slut. Det betyder dog ikke, at projekterne, som vi beskriver i artiklen her, bliver ført ud i livet.

Planstrategi 2023 er de forslag, som man har til fremtiden i Aarhus Kommune. Vælger byrådet, at et eller flere forslagene herunder skal være en del af Aarhus Fremtid, indlemmer de den i Kommuneplan 2025.

Det vil altså sige, at det tidligst fra 2025 bliver muligt at føre forslagene ud i livet. Sandsynligvis går der endnu længere, for selvom der er mulighed for at bygge noget i forhold til Kommuneplan 2025, så skal der laves en lokalplan.

Lokalplanen bestemmer helt konkret, hvordan et område skal tage sig ud, og det er her, man for alvor vil kunne se, hvordan de bestemte projekter vil blive.

Den proces tager endnu et par år, så derfor er der højst sandsynligt tale om projekter et godt stykke ude i fremtiden.

Kort fortalt: Det her er forslag, som kan få indflydelse på den generelle ramme, som Aarhus Kommune sætter for udviklingen. De generelle rammer er dem, man laver lokalplaner og derigennem konkrete byggeplaner ud fra.

I oversigten kommer vi omkring:

1. 30 parcelhuse mellem Bedervej og Langballevænget.
2. Fællesrådet: Mårslet Skole skal være stærk, og infrastrukturen skal ikke blive værre.
3. Boliger ved Giber Ringvej.
4. Dagligvarebutik i det sydlige Mårslet.
5. 231 boliger i Mårslet Bakker.

Høringsfasen for Planstrategi 2023 er slut. Det betyder dog ikke, at projekterne, som vi beskriver i artiklen her, bliver ført ud i livet.

Planstrategi 2023 er de forslag, som man har til fremtiden i Aarhus Kommune. Vælger byrådet, at et eller flere forslagene herunder skal være en del af Aarhus Fremtid, indlemmer de den i Kommuneplan 2025.

Det vil altså sige, at det tidligst fra 2025 bliver muligt at føre forslagene ud i livet. Sandsynligvis går der endnu længere, for selvom der er mulighed for at bygge noget i forhold til Kommuneplan 2025, så skal der laves en lokalplan.

Lokalplanen bestemmer helt konkret, hvordan et område skal tage sig ud, og det er her, man for alvor vil kunne se, hvordan de bestemte projekter vil blive.

Den proces tager endnu et par år, så derfor er der højst sandsynligt tale om projekter et godt stykke ude i fremtiden.

Kort fortalt: Det her er forslag, som kan få indflydelse på den generelle ramme, som Aarhus Kommune sætter for udviklingen. De generelle rammer er dem, man laver lokalplaner og derigennem konkrete byggeplaner ud fra.

I oversigten kommer vi omkring:

• Supermarked i stedet for Kirketorvet 10?
• Fællesrådet: Tranbjerg skal være grøn og sin egen by.
• 175 boliger ved Børup Skovvej.
• 30+ Boliger ud mod Giber Ringvej

Bolden snurrer kort på en fingerspids, inden den skal lande på håndryggen, og inden bolden ryger fra håndryggen og ned på jorden, skal AIA Håndbolds U13 piger gribe den igen. Det lykkes for nogle, men teknikken er vanskelig.

Det er heller ikke just en finte, man skal forvente fra Mathias Gidsel eller Louise Burgaard, når landsholdene til vinter skal på medaljehøst. Men AIA er ikke landsholdet, og Frederikke og Karla, der spiller på holdet, griner, når det går galt.

- Fællesskabet er det fede ved at spille håndbold. Det er mere det, der er sjovt, end det er at vinde kampe, siger Karla Sofia Klemmensen.

-Vi snakker mere om, når nogen gør noget godt, end når nogen gør noget dårligt, supplerer Frederikke Jæger Stefanek.

Bestyrelsesmedlem og træner for U13 pigeholdet Maria Lemonakis griner også, da flere af boldene falder til jorden.

- Vi skal bare have det sjovt, når vi spiller håndbold. Vi øver også alt det tekniske ved spillet og de taktiske detaljer, men først og fremmest skal vi grine og have det sjovt med hinanden, siger hun.

Der har været masser at smile af i Tranbjergs håndboldforening. Ifølge DGI er AIA Håndbold steget fra 227 medlemmer i 2020 til 290 medlemmer i 2022.

Med til fortællingen hører dog også, at man inden corona-året 2020 var oppe på 277 medlemmer. Du kan se udviklingen fra og med 2018 til og med 2022 i tabellen herunder.

Fremgangen er især sket ved, at flere mellem seks og ni år har fået håndbolde i hænderne.

- Vores minimix hold har udviklet sig helt vildt. Vi gik fra ikke at være så mange til at have decideret kø på holdene. Generelt har fremgangen været helt vild, synes jeg, siger Maria Lemonakis.

Fremgangen har også skærpet behovet for flere trænere og frivillige. Ifølge bestyrelsesmedlemmet og træneren er det ikke nødvendigt, at man kan det samme som Ulrik Wilbek, før man kan yde en stor indsats i AIA Håndbold.

- Vi vil gerne udvikle et endnu stærkere forældresamarbejde, så der altid er en, som eksempelvis kan bage en kage eller køre til kamp, og selvom man ikke er den store håndboldspiller, kan man være en rigtig god holdleder, siger hun.

Samtidig kniber det særligt med at få bestemt teenagerne til at blive ved med at spille håndbold.

- Vi kan se, at der sker et stort frafald, når de bliver ældre end 13 år. Der har de simpelthen så mange ting, de skal og vil, og derfor er det svært at holde på dem i håndboldklubben, fortæller Maria Lemonakis.

Karla og Frederikke Jæger Stefanek har da også fodboldkamp efter håndboldtræningen. De kan dog ikke forestille sig, at de skal stoppe med at spille håndbold.

- Vi bliver ved med at spille, siger Karla og Frederikke Jæger Stefanek nikker.

Den nye bestyrelse har endnu ikke fastlagt sig på en bestemt indsats for at få teenagerne til at blive i håndboldhallen.

Den sidste halvdel af træningen, kommer et drengehold ind og bruger den ene halvdel af hallen. Det passer fint, for Karla, Frederikke Jæger Stefanek og de andre U13-piger spiller kamp på en bane, der kun fylder halvdelen af Grønløkkehallen.

Fortsætter fremgangen, kan det være, at hallen ikke er stor nok.

- Vi har snakket om, at det kan være, at vi skal kigge på, om vi skal have en multihal mere i Tranbjerg. Det er ikke noget, der er andet end snak om, men hvis der bliver ved med at komme flere medlemmer, får vi brug for mere plads, forklarer Maria Lemonakis.