Testrup Højskoles faciliteter lander i "Superligaen" af højskoler, som arbejder med scenekunst og billedkunst, når Kunstens Hus, som den totaltrenoverede bygning kommer til at hedde, når hele bygningen er i brug om en måneds tid.

Byggeriet har været i gang siden sommeren 2022, og regningen ender med at løbe op i 30 millioner kroner.

Ombygningen indebærer blandt andet, at man har lavet en gymnastiksal til teatersal, særegne lokaler til de forskellige scene- og billedkunstneriske fag og ikke mindst ekstremt lyse rammer til både udstilling og inspiration til højskolens kunstnerspirer.

- Jeg er rigtig god tilfreds med det. Det er blevet rigtig godt. Det er også dejligt at se, at en gammel bygning kan bevare sit oprindelige udtryk, mens det kommer til at være en kæmpe stor opgradering til mere moderne faciliteter til scenekunst og billedkunst, fortæller Simon Axø.

Ombygningen kommer ifølge ham til at gavne alle dem, der bruger højskolen: Elever, lærere og ikke mindst de lokale fra blandt andet Tranbjerg og Mårslet, som kommer til ferniseringer og forestillinger på Testrup Højskole.

- Jeg tror, at hele Aarhus Syd kommer til at nyde gavne af det her. Det giver nogle muligheder for, at man kan komme til fantastiske oplevelser fra Tranbjerg, Mårslet og de andre byer i Aarhus Syd, siger forstanderen og uddyber:

- Vi har anlagt en rampe, som betyder, at en teatertrup med en masse udstyr kan køre helt ned til teatersalen. Det kunne være, at der kommer et børneteater, som man kan tage med sine børn ind at se fra Tranbjerg og Mårslet. Det giver også bedre muligheder for koncerter, for musikere kan tage alt deres udstyr med helt ned til salen.

Den store teatersal er langt fra det eneste, som har fået en gevaldig overhaling. Bag den nye teatersal ligger den gamle, som nu har fået bedre udstyr med blandt andet en projekter, så rummet både kan være øvesal og teatersal.

- Det giver os mulighed for at dele undervisningen op. Hvis nu nogle arbejder med noget meget kropsligt, mens andre arbejder med noget mere roligt, forstyrrer man ikke hinanden, siger Simon Axø.

Herudover er der dedikerede rum til keramik og digitalt fotografi, hvor der henholdsvis kommer til at stå drejebænke og computere til billedredigering. Keramikovnen står nede i kælderen.

- Det er en stor fordel for os, at vi kan stille ovnen og den slags udstyr dernede, så vi kan koncentrere pladsen til undervisning i vores nye lokaler, siger forstanderen.

På anden og tredje etage har man haft fokus på at udnytte lysindfaldet med blandt andet ovenlysvinduer og mange vinduer ud mod landskabet.

- Det giver et fantastisk lys heroppe, til når man vil udstille billedkunst. Men det er ikke bare til udstilling Vi stiller staffelier i vinduerne, fordi roen, lyset og udsigten heroppe virkelig kan sætte gang i inspirationen.

Ombygningen var egentlig budgetteret til at koste 25 millioner. Budgettet holdt dog ikke, og regningen forventes at blive fem millioner dyrere end oprindeligt budgetteret. Ifølge Simon Axø skyldes det, at den 85-år gamle bygnings alder har afstedkommet sig nogle uforudsete omkostninger.

- Vi fandt ud af, at vi skulle støbe nyt fundament, fordi det gamle fundament ikke ville kunne holde til det. Det kostede to millioner, forklarer forstanderen og fortsætter:

- Det er også derfor, vi først forventer at bruge hele bygningen i maj i stedet for ved årets begyndelse. Når man renoverer sådan en gammel bygning, så dukker der ting op, man skal lave.

De fem millioner slår dog ikke bunden ud af højskolens pengekasse.

- Vi er en veldrevet Højskole, og vi har opbakning fra vores bank. Og så har vi også fået nogle fondsmidler, så det er ikke verdens undergang, beroliger Simon Axø.

Det kræver sit at overdøve støjen fra Giber Ringvej. Men koret af stemmer, som råber op om støjen, vokser.

Støjgruppen fra Tranbjerg, der kæmper mod støj langs Landevejen, har nu meldt sig under den samlede fane. Det betyder, at den fælles forening mod støj fra Giber Ringvej nu også kæmper mod støj, der er afledt af øget trafik fra Giber Ringvej, og ikke kun støj fra selve vejen.

Den fælles forening, som skal slås mod støjgener, er under etablering. Der er stiftende generalforsamling 20. april klokken 19 i Folkehuset Kolt-Hasselager. Den kommende formand for foreningen, Jane Simonsen, er begejstret over, at støjkampen nu også indebærer afledt støj. Det gavner alle støjplagede, at sagen har flere under den fælles fane.

- Det er meget vigtigt at få med. De er lige så hårdt ramt som os andre, og jeg tror, at jo flere, vi er, til at råbe op, jo tydeligere bliver det, at det er et voldsomt problem, siger hun og roser støjgruppen fra Tranbjerg:

- Det betyder, at vi har fået endnu flere, som vil arbejde for sagen, og som har en masse viden i forvejen. Det er meget vigtigt. Det er en gruppe, som har kæmpet i mange år.

Støjgruppen i Tranbjerg har længe kæmpet for støjværn langs Landevejen. Gruppen blev ifølge et tidligere byrådsmedlem også lovet, at et eventuelt overskud vil skulle bruges til støjreducerende tiltag langs Landevejen. Det kan du læse om her.

Gruppen har i længere tid bestået af medlemmer fra Kirkevænget og Tranbjerg Hovedgade, hvor medlem af støjgruppen Rasmus Brobjerg Poulsen bor. Men for nylig er også Jegstrupvænget i Tranbjerg kommet med i støjgruppen. Det er ifølge Rasmus Brobjerg Poulsen vigtigt.

- Det betyder, at hele Tranbjerg langs Landevejen er repræsenteret. Da vi sidst lavede en underskriftsindsamling på Tranbjerg Hovedgade og Kirkevænget, samlede vi underskrifter for omkring 600 mennesker. Med Jegstrupvænget kommer der 2-300 flere oven i, forklarer han.

Han tror, at den fælles front kommer til at gøre problemerne endnu synligere for Aarhus Byråd.

- Vi kommer til at løfte i fællesskab, og vi kommer til sammen at stille spørgsmål ved ,at støjen ikke er prioriteret og tænkt ind fra starten. Støj har stor betydning for sundheden, og det er meget vigtigt, at den afledte støj fra Giber Ringvej også får fokus, understreger han.

Jane Simonsen istemmer sig, at flere mennesker betyder en større stemme, når man skal overdøve ringvejs-støjen og råbe byrådet op:

- Det betyder alt. Det gør, at vi fortsætter arbejdet. Jo flere, der bakker op, jo større indtryk gør det på kommunen. Det kan ikke passe, at man laver så stort et projekt, og man ikke sætter penge til side til at støjsikre de mennesker, som bliver ramt af støjen fra projektet.

Tranbjerg-gruppen kan senere få følgeskab af andre, som også er plagede af afledt vejstøj fra Giber Ringvej. Udvidelsen af Torshøjvej til fire spor vil sandsynligvis betyde, at flere føler sig plaget af støj mellem Giber Ringvej og motorvejene.

Bliver folk støjplagede ved Torshøjvej, er de mere end velkomne i støjgruppen, lyder det fra Jane Simonsen, som også håber, at fællesrådene i Aarhus Syd bakker op i kampen mod støj fra Giber Ringvej.

- Vi har fuld opbakning fra Kolt-Hasselager Fællesråd, og det sætter vi stor pris på. Det er så vigtigt, at vi får fællesrådene med, når vi skal i dialog med kommunen, siger hun.

Udvidelsen af Torshøjvej til fire spor, så man bedre kan komme fra Giber Ringvej til og fra E45 og Aarhus Syd-motorvejen, diskuteret og sendt i Teknisk Udvalg af Aarhus Byråd 12. april. Her var det tydeligt, at støjproblemerne ved Giber Ringvej allerede har givet genlyd i byrådssalen.

- Vi har fra Socialdemokratiet side et behov for, at vi lærer af det der er sket med Giber Ringvej her, sagde Jesper Kjeldsen (S) og uddybede:

- Det er altså et trist argument at Aarhus Syd-Motorvejens eksisterende larm bliver det, man gør, at man ikke tænker støjforanstaltninger her.

Metin Lindved Aydin (RV) tilsluttede sig Jesper Kjeldsens bemærkning:

- Vi vil gerne undgå, at vi får en situation lige den, vi nu har på Giber Ringvej, hvor støjniveauet meget pludseligt og voldsomt er kommet bag på borgerne, sagde han.

- Der er flere, der har bragt skrækeksempel med Giber Ringvej frem, hvor man har lovet noget, det bliver ikke til noget, lød det mere direkte fra partiløse Henrik Arens.

Det er et spare-år i Aarhus Kommune, og noget af det, kommunen vil spare penge på, er de såkaldt pædagogisk ledede legepladser. Det er legepladser som Naturcenter Dyr & Udeliv Tranbjerg og Midgaard i Mårslet, hvor der er pædagogisk personale på legepladserne og dyr, som børnene kan lege med og opleve.

Kommunen varslede i sin spareplan i slutningen af 2022, at fem af 17 af disse legepladser vil blive lukket for bemanding, og at man vil prøve at finde et nyt sted til dyrene. Børn og Unge og rådmand Thomas Medom har nu besluttet, hvilke fem pædagogisk ledede legepladser, som står for skud.

Her fremgår det, at Tranbjergs legeplads går fri af sparekniven, mens det ser ud til, at Midgaard i Mårslet bliver ramt af sparekniven.

Men ifølge Kirsten Sønderby, som er fritidscenterleder i Skåde-Kragelund-Mårslet, skal man ikke være bekymret for, at Midgaards geder skal hverken ofres til fjerne, norrøne guder eller sendes andetsteds hen i Aarhus Kommune.

- Der kommer ikke til at ske noget nyt for Midgaard, for der er ikke noget at spare ved at gøre noget. Derfor vil man - så vidt jeg ved - ikke komme til at mærke nogen forskel, fra Kirsten Sønderby, som glæder sig over, at man ikke mister muligheden for at lege med Midgaards geder i Mårslet.

- Det er en oase, og jeg synes helt klart, at det er værd at holde fast i, at man inde i en by har mulighed for at være omkring dyr.

Grunden til, at Midgaard bliver nævnt, selvom man ikke forventer nogen ændring, er lidt indviklet. Ifølge Ole Ibsen, fritidsskoleleder i Aarhus Kommune, bliver Midgaard nævnt, fordi den i budgettet hænger sammen med de fire andre pædagogisk ledede legepladser.

- Det handler om, at man nogle steder, som falder ind under samme budget som Midgaard, kan finde besparelser på bemanding, som i alt løber op i 2,5 million kroner. Det kan man dog ikke ved Midgaard, så derfor sparer man ikke noget her. Det er længere inde mod byen, man har skåret ned i bemandingen, siger han.

Fordi legepladsen drives af klubben i Mårslet, er der ikke noget personale at spare. Der er dog stadig lokalerne, som Teknik og Miljø overtager og står for at vedligeholde. Ole Ibsen kan ikke sige, hvad der kommer til at ske med lokalerne, men han forventer ikke, at man i Mårslet vil mærke nogen forskel.

- Jeg kan af gode grunde ikke svare på, hvad Teknik og Miljø gør med bygningerne, men det er dem, der står for vedligeholdelsen af dem. Jeg tror ikke, man kommer til at opleve, at noget er anderledes i Mårslet, siger han.

I dagens korte nyhedsoverblik kommer vi tæt på Tranbjerg Hørecenter og den foreslåede cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg.