Da Martin Bodilsen i 2019 ville lave en tilbygning af sin villa på Skovgårdsvænget i Tranbjerg, blev det en dyr fornøjelse. Aarhus Kommune krævede tæt på 10.000 kroner for at behandle Martin Bodilsen byggesag.

Han havde forventet under det halve og klagede dengang til kommunen over, at prisen for en relativt simpel tilbygning løb op i knap 10.000 kroner. Nu viser det sig efter lokalmediet RisskovLIVs afsløringer, at Aarhus Kommune ulovligt har krævet for meget i op mod 10.000 byggesager i perioden 2017 til 2020.

Kommunen har kort fortalt krævet betaling for hvert påbegyndt kvarter. Det vil sige, at noget, der tager to minutter, vil blive takseret til en fjerdedel af kommunens timeløn på 848 kroner for at behandle byggesager.

- Dengang var der også lige kommet skærpede krav for dokumentation, og Aarhus Kommune bad mig om en masse dokumentation, som de ikke kunne finde hoved og hale i. De bad mig om at sende dokumentation for brandteknisk udstyr, siger Martin Bodilsen og fortsætter:

- Jeg sendte dem et billede af min brandalarm. Helt ærligt, det er en tilbygning af en villa. Der var ikke engang tale om toiletter eller noget. Der skulle gulvvarme til, og det var det. Alligevel skulle jeg dokumentere det, og fordi nogen skal se dokumentationen, koster det et kvarters arbejdstid -  200 kroner.

Tranbjerg-MårsletLIV har også fået aktindsigt i en klagesag fra en borger på Mustrupvej, der fik en bøde på 1.625 kroner for at stille et enkelt spørgsmål.

I sender mig en faktura på 1.625 kr. for at svare på et simpelt spørgsmål, der er foranlediget af, at der står forkerte oplysninger på jeres hjemmeside, skriver borgeren fra Mustrupvej, som forventede at få en beklagelse og beløbet ophævet.

Jeg hører derefter intet fra jer i en måned, før jeg i dag modtager en rykkerskrivelse, hvor der nu er tillagt et nyt gebyr på 250 kr. samt renter til det oprindelige beløb.

Martin Bodilsen, der selv arbejder som bygningskonstruktør, synes, det er helt i orden, at Aarhus Kommune har skullet lære at navigere i nye regler. Han mener bare ikke, at han skulle betale for det.

- Det svarer lidt til, at du kører bil til mekaniker, og fordi de laver nogle fejl, og det tager lidt længere tid, så skal du betale for det. Man føler sig jo snydt, siger han og påpeger, at man ikke kan vide, hvad sagsbehandlingen koster på forhånd:

- I det private vil du jo få et tilbud, og så vil du sige ja til det, hvis du kan gå med til det. Det får du ikke her. Du får bare en pris, som du så må betale.

Martin Bodilsen fik i forbindelse med sin klage medhold i, at Aarhus Kommune havde faktureret for halvanden time for meget. Det var dog før, kommunen blev opmærksom på, at man havde opkrævet fejlagtigt. Derfor kan han have penge til gode.

Hele sagsforløbet med at skulle klage og insistere på, at kommunen kræver for meget, husker han som trættende.

- Til sidst var jeg helt færdig med det, så jeg spiste bare, at de erkendte, at de havde for halvanden time for meget, og så måtte det være det, forklarer han.

Aarhus Kommune forventer, at man har krævet forkerte beløb for op til 7,2 millioner kroner, og ifølge kommunen kommer det til at koste omkring 16 millioner kroner at gennemgå alle sagerne, der skal genoptages. Den udgift må Aarhus Kommune æde, mener Solveig Munk, formand for Teknisk Udvalg.

- Det er jo op til den enkelte borger at beslutte, om man vil have sin sag genoptaget eller ej, men når kommunen som myndighed har begået en fejl, så skal der også betales ved kasse ét. Da Aarhus Kommune havde opkrævet for meget i varmeafgift, blev der også betalt tilbage, siger formanden for Teknisk Udvalg til RisskovLIV.

At det bliver dobbelt så dyrt at gennemgå sagerne er ærgerligt, mener Martin Bodilsen.

- Når man har lavet fejl, så skal man rette op på det. Sådan er det. Men det ender jo med, at man skal betale for det alligevel, fordi det er skattekroner, man bruger til at få styr på det, siger han.

Grunden til, at Aarhus Kommune systematisk har overfaktureret, er, at man har fulgt Kommunalteknisk Chefforenings råd. Foreningen er til for kommunale chefer, og den rådgav altså til, at man rundede tiden brugt op til nærmeste kvarter.

Selvom du har krav på tilbagebetaling, kommer kommunen ikke og prikker dig på skulderen eller sender dig et brev via din E-boks.

Kommunen har i stedet oprettet en hjemmeside, som du kan komme ind på ved at klikke her. Herinde kan du ansøge om at få din sag genoptaget.

Aarhus Kommune vurderer i sin interne redegørelse af sagen, at der i mange tilfælde vil være tale om en fejlagtig opkrævning af mindre beløb på mellem 200-300 kroner, mens borgere eller virksomheder med større byggesager potentielt skal tilbagebetales mellem 2.000-5.000 kroner.

Der kan også være sket fej i sager fra og med 2015 til og med 2017, men fordi der er en forældelsesfrist på tre år, skal man altså ikke regne med, at Aarhus Kommune kigger ens sag gennem i sømmene.

Toni Hessner er 64 år. Han kunne i princippet sidde med benene oppe og nyde sit otium, men i stedet er han med til at sadle en helt ny uddannelse op på Vilhelmsborg uden for Mårslet, som har været åben i godt en måned.

Den Fri Fagskole Vilhemsborg kombinerer nemlig hans to passioner.

- Jeg har altid nydt at give unge mennesker nogle gode år og en god indgang til voksenlivet. Og så er jeg helt vild med heste. Det kan næsten ikke blive bedre, siger han.

Han har selv reddet i 50 år, han har reddet til konkurrencer, og han har handlet heste. Over årene er hans netværk inden for hestesport blevet enormt, og det har hjulpet ham med tøjle opgaven om at skabe en efterskole, der kan være indgangen til et helt arbejdsliv i hesteverdenen.

- Jeg synes, vi er lykkes med at skaffe nogle undervisere, der simpelthen bare er toppen af poppen. Det er nogle af de dygtigste i Danmark, som underviser i heste og i ridesport, siger han.

Uddannelsen favner bredere end ridesport. Det er klart, at eleverne ridder på heste på hestelinjen, men skolen underviser i alt det, der handler om heste. Ikke bare det at ride på dem.

- Idéen er, at man undervejs har mulighed for at finde ud af, hvad det er, man gerne vil arbejde med inden for heste. Det kan også være, at finder ud af, at det er spændende at være klejnsmed eller dyrlæge, fortæller Toni Hessner.

Didde Toftbo Sørensen er 16 år og er en af de 30 elever, der går på fagskolen. Hun synes, det har været fedt indtil videre.

- Fællesskabet mellem os er superfedt, fordi vi har den samme interesse i heste. Det betyder, at vi altid har noget at snakke om, siger hun.

- Jeg vil helt sikkert gerne lave noget med heste, når jeg bliver voksen. Jeg ved ikke helt, hvad det skal være endnu, men det håber jeg, at jeg kan blive klogere på, mens jeg går her, uddyber hun.

Freja Michelsen og Elisabeth Linde er begge to 16, og de bor på samme værelse. De er også kommet godt i gang med deres ophold på den frie fagskole.

- Det har været lidt anderledes, for jeg har ikke været vant til at bo sammen med nogen derhjemme. Men det er faktisk rigtig godt. Så er det sindssygt fedt, at vi bor lige ved siden af stalden. Det faktisk min nabo, smiler Freja Michelsen.

Toni Hessner har tidligere været forstander på Tronsøskolen ved Grindsted. Her startede man også med omkring 30 elever, mens man sluttede med cirka 170 elever.

- Jeg tænker helt sikkert, at det her har det samme potentiale. Bestemt, understreger han.

Det vil dog ikke udelukkende blive ridesports-elever, forestiller han sig. Han ser for sig, at fagskolen kommer til at favne bredere.

- Jeg tror, at det ville være rigtig godt med en tømrer/snedker-linje. Det vil også spille sammen med hestesporten, hvor man på tømrer/snedker-linjen kan konstruere nogle af de mange ting, man bruger til ridesport, siger Toni Hessner.

Kommer der 170 elever ud at gå på Vilhelmsborg, vil det sandsynligvis kunne mærkes i Mårslet.- Jeg tror allerede, man mærker dem inde i Mårslet nu, for de tager derind og shopper og sådan noget, siger Toni Hessner, som hilser eventuelle samarbejder med byen velkomment.

- Jeg er bestemt åben for et samarbejde med foreninger i Mårslet, hvis det giver mening, fortæller han.

I Restaurant Mejeriets tidligere lokaler spiser eleverne, og i samme bygning er skolen så småt ved at flytte ind med lærerværelse, fællesområder og undervisningslokaler. Vilhelmsborg er en fantastisk ramme om fagskolen, mener Toni Hessner.

- Det er lidt, som hvis du havde en sportsefterskole, som lå sammen med en superligaklub. Faciliteterne er helt suveræne, og omgivelserne er fantastiske at ride i, siger forstanderen.

Fordi Vilhelmsborg er det Nationale Center for Hestesport, er fagskolen ikke alene. Dansk Varmblod, Dansk Rideklub, Dansk Islandshesteforening og Aarhus Rideklub holder også til ude på Vilhelmsborg.

- Det betyder, at vi skal respektere hinandens arrangementer. Samtidig giver de andre aktører herude os også en kæmpe fordel i kraft af den viden, de har. Det er også noget, vores elever kan bruge, når de skal lave opgaver, siger Toni Hessner.

Der har været godt gang i bolighandlerne i september, hvor hele 17 huse blev handlet.