Det er ikke særlig sjovt at blive opdaget, når man laver noget, man ikke må. Det gælder også, hvis man er i gang med at lave hærværk eller på anden måde skade bygningerne i Aarhus Kommune.

Men ikke desto minder er der folk, som laver skade på skoler og dagtilbud. Tranbjergskolen har sammenlagt haft udgifter på mere end en million kroner siden 2020. Det er 20 gange mere end Mårslet Skole, som dog også har haft udgifter på 48000 kroner. Se længere nede i artiklen, hvor meget der er lavet skade for.

Det, at man ikke vil opdages, spiller en hovedrolle i den måde, Aarhus Kommune bekæmper hærværk på kommunens skoler og daginstitutioner. Det fortæller Birgitte Amstrup Jensen, som er projektleder i Børn og Unges planlægningsafdeling.

- Vi gør det, at vi sørger for, at der er kig ind ved bygningerne. Det betyder, at folk, som går forbi, kan se, hvis der sker noget, og det er de færreste, som er interesseret i at blive opdaget, mens de er i gang med at lave hærværk. Det kan eksempelvis være ved at stamme nogle træer op, som gør, at det er nemmere at se, hvad der foregår, siger hun og konstaterer:

- Hvis nogle går forbi, så reagerer de jo på, at der er nogen, som laver hærværk.

Det er dog ikke det eneste våben, Aarhus Kommune har mod hærværk.

- Hvis det er rigtig slemt, sætter vi videoovervågning op. Det er et greb, vi bruger de mest udsatte steder, siger projektlederen.

Se i kortet herunder, hvor mange penge Aarhus Kommune har brugt på skader i Tranbjerg og Mårslet. Der skelnes i tallene ikke mellem hærværk, tyveri eller andre skader.

Den videoovervågning, man arbejder med i Aarhus Kommune, er ganske særlig.

Man er ved at rulle såkaldte automatiske brandalarmsanlæg ud på kommunens skoler. De anlæg opdager, hvis nogen er ved at futte noget af, og de sender helt automatisk besked til brandvæsenet. I forbindelse med disse brandanlæg, anlægger man nogle steder avanceret video-overvågning.

Disse kameraer er installeret på Tranbjergskolens to afdelinger.

Teknologien er så udviklet, kameraerne kan tænke selv.

Det betyder, at man kan sige til kameraet, at hvis der er nogle, som opholder sig i et bestemt tidsrum - eksempelvis om natten i en bestemt mængde tid eller bevæger sig i en bestemt retning eller over en bestemt grænse, så kan kameraet give besked om, at der mulige hærværksfolk. Brandvæsenet kan så give politiet besked.

- Vi vil gerne komme foran bolden. I stedet for, at vi bagefter står og kigger på, hvem der har lavet hærværk eller ildspåsættelse, vil vi gerne undgå, at det sker og stoppe hændelsen så tidligt som muligt, siger Kurt Henrik Sørensen, der er ingeniør og programleder for risikostyring ved Aarhus Kommune.

- Nogle steder vil der være et højtalersystem, så man kan råbe ”du med den røde hue, vil du så holde op", tilføjer han.

Nogle borgere kan måske føle sig overvåget af, at der bliver opstillet kameraer. Det skal man ikke være, mener Kurt Henrik Sørensen.

- Man optager kun de ting, hvor det overskrider de her kriterier. Hvis man færdes inde i Aarhus midtby, er der også mange steder, der har overvågning. Man skal se det som en sikkerhedsvagt, der sidder med en masse skærme foran sig, og når der sker noget på den ene, kigger han der, men han kigger ikke på alle sammen samtidig, forklarer han.

Kan brandmændene vurdere, om der er tale om hærværksfolk?

- Brandvæsenet vil være i stand til at se, hvad der foregår, så de er i stand til at se, om der er noget på færde.

Det er vel vigtigt, at man opstiller de rigtige kriterier for, hvornår brandvæsenet skal have besked? 

- Det er noget, man udvikler hen ad vejen, og det kan være, de skal være skrappere eller mindre skrappe. Men er der eksempelvis folk på et skoletag, så kan det være ret sort/hvidt.

- I begyndelsen var der glasskår fra smadrede flasker i gårdhaven og ødelagte ruder, fortæller Tine Holm Mathiasen.

Hun er sektionsleder for Innovation og Medborgerskab i Aarhus Kommune, og hun har været med til at starte bylivshuset Kirketorvet 10 op i Tranbjerg sammen med de to lokale ildsjæle, som tog initiativ til at starte bylivshuset.

Ved bylivshusets begyndelse så det noget anderledes ud.

- Bygningen var raseret fra ende til anden, før K10 kom til. Kigger man godt efter, kan man stadig se spor fra det rundtomkring på eksempelvis dørene, eller ved at der er plader for nogle af de vinduer, som er blevet smadret, siger Jesper Rabes Laursen. Han arbejder som konsulent i Innovation og Medborgerskab og arbejder ligeledes med K10.

- Der var også nogle, som brød ind og stjal vores espressomaskine. Det betød, at der kom overvågning op, men overvågning har vi ikke haft brug for siden, uddyber han.

De smadrede flasker i gårdhaven er nu erstattet af en til tider tom - men intakt - flaske og cigaretskodder. Unge mennesker mødes stadig på Kirketovet 10, og det er de hjerteligt velkomne til. Men hærværket, det er ophørt.

- Det er slet ikke et problem mere. Overhovedet, understreger Tine Holm Mathiasen.

Der er flere grunde til, at Kirketorvet 10 ikke længere har samme problemer med hærværk og skader på bygningen, som man havde i starten, og det er umuligt at sige, hvilke grunde der vægter højest.

Ét af de tiltag, som har virket, har været at åbne Kirketorvet 10 op.

- I starten var der tre lukkede gårde her på Kirketovet. De er nu åbne, og man kan kigge ind, og det gør, at en hundelufter eller en forbipasserende kan se, hvis der foregår noget. Hvis man bliver opdaget, mens man laver hærværk, stikker man nok halen mellem benene, siger Jesper Rabes Laursen.

Da man åbnede gårdene, kom anlægsgartner-elever fra Jordbrugets Uddannelsescenter ud og anlagde de nu blomstrende gårdhaver.

- Natten efter gårdhaverne var plantet, var alle planterne revet op, og nogle af dem var blevet smidt op på taget. Eleverne og lokale ildsjæle fra Tranbjerg havde brugt så meget tid og energi på at lave gårdhaverne, og nogle havde taget planter med hjemmefra, fortæller Tine Holm Mathiasen.

Nu hvor blomsterhaven står i sin herligste sommerpragt, er hun ikke bekymret for, at planterne skulle havne på taget. Det er der særligt én yderligere grund til.

K10, som Kirketorvet 10 kaldes i folkemunde, er siden sin indførsel blevet en større og større del af Tranbjerg, og den lokale ejerskabsfølelse over bylivshuset er blevet større og større.

- Det har været en af vores strategier, at vi ville sørge for, at ejerskabet blev større, og at det på den måde ville stoppe folk fra at skade bygningerne.

Hun husker en nylig episode, hvor ejerskabet over bylivshuset, der siden 2021 har samlet tranbjergensere med husets aktiviteter.

- Der kom to kvinder forbi med barnevogn, som satte sig herinde. Så sagde den ene til den anden, at "det her er et sted, hvor man må lige, hvad man vil". Det må man også, så længe det er inden for de fælles spilleregler selvfølgelig, fortæller Tine Holm Mathiasen.

Bygningerne på Kirketovet 10 er ikke ejet af Aarhus Kommune. Det er boligforeningen Alboa, der ejer bygningen, som Aarhus Kommune så har lejet.

Selvom hærværk måske har været med til at give grå hår ved Kirketorvet 10's begyndelse, har det også været med til at skabe muligheden for, at bylivshuset overhovedet kom til.

- Lokalerne var virkelig hårdt ramt af hærværk, før vi kom til, og på den måde har ejerne også set det som en mulighed at komme det til livs ved, at bylivshuset flyttede ind i de tomme lokaler, fortæller Tine Holm Mathiasen, som også roser den forvandling Kirketorvet 10 har været igennem:

- Det er helt vildt, hvordan de lokale ildsjæle har været med til at skabe stedet her, og hvor hurtigt det er gået. Helt fra starten var folk klar med tid, viden og materialer til at gøre stedet her til det, det er i dag.

Det er ikke for børn, når Tranbjergs pædagoger holder rundboldturnering. Fredag 16. juni var alle Tranbjerg Dagtilbuds ni afdelinger og 105 pædagoger og pædagogmedhjælpere samlet for at dyste i rundbold.

Med musik fra soundboks, snacks, øl og andet tilbehør i hænderne, hujede pædagoger og pædagogmedhjælpere hinanden afsted rundt på banen, når bolden blev skudt langt med det lille, runde bat.

Birthe Henriksen fra Ællebælle var blandt de rundboldspillene pædagoger. Hun har været pædagog i Tranbjerg i 22 år, og det er først de seneste to år, man har afholdt runboldturneringen.

- Jeg synes, det er fedt. Det skaber noget sammenhold mellem alle afdelingerne, sagde hun.

Klatretræet vandt den første runboldturnering i 2022, men afdelingen har ikke selv haft pokalen hele tiden, siden de vandt turneringen. Birthe Henriksen stjal den nemlig.

- Jeg er tillidsrepræsentant, go jeg ved, hvornår de har har middagsmøde om tirsdagen, og jeg er der også om tirsdagen. Jeg kender bygningen og vidste, hvor pokalen stod. Så stjal jeg den og listede ud af bygningen, griner hun.

Vinderne af rundboldturneringen får en ganske attraktiv præmie. Der er nemlig kage en gang i måneden til mestrene. Caroline Thorsø fra Hoppeloppen var den, som havde arrangeret årets stævne, og hun ville gerne vinde pokalen.

Dog var det mere for æren end for kagen, hun ville sejre.

- De tidligere vindere tog pokalen med til fællesmøder. Vi spiller jo om lidt håneret, siger hun.

Efter rundboldturneringen var der sommerfest med mad, øl og god stemning. Selv om rundbold er en konkurrence, er der ingen dårlige tabere, forklarer Caroline Thorsø:

- Der er mega god stemning bagefter også. Jeg synes, det giver os noget, at vi laver noget andet end at tale om pædagogik og at tale med vores egen afdeling. Det giver fællesskab, sammenhold, og det gør, at vi lærer hinanden at kende i hele dagtilbuddet.

Mette Ruggaard, der er leder af Tranbjerg Dagtilbud, var også blandt publikum til turneringen. Hun spillede ikke selv med, men kunne stolt se, hvordan de mere end 100 pædagoger hujede og hyggede sig.

- Jeg er stolt at se det her. Det kan man ikke andet end at være. Jeg har ikke rørt en finger, det er medarbejderne, som står for det, fastslog hun.

Rundboldturneringen var egentlig en indsats, man lavede efter corona. Dengang manglede man 12 pædagoger i Tranbjerg Dagtilbud, og man ville sørge for, at Tranbjerg Dagtilbud både kunne fastholde de eksisterende medarbejdere og måske lokke nye til.

- Der er jo søde børn alle steder, så man bliver nød til at gøre noget for, at de søde pædagoger vælger Tranbjerg, fortalte Mette Ruggaard.

Det endte med en rundboldturnering og tilhørende sommerfest, som ifølge lederen af Tranbjerg Dagtilbud styrker alle afdelingerne.

- Medarbejderne bliver bedre til at hjælpe hinanden og udvikle sig sammen, når de kender hinanden, sagde hun.

Turneringen blev vundet af Dagplejen, som slog Børnehuset Hoppeloppen i et tæt finaleopgør.

I dagens korte nyhedsoverblik kommer vi omkring:

1. Oversigt over Sankthans i Tranbjerg og Mårslet
2. Ny græsslåmaskine til TranbjergSpejderne.
3. Rundkørsel mellem Tranbjerg og Aarhus snart færdig