Her er Tranbjergs bevaringsværdige bygninger og historierne, som sidder i murstenene
Lokalhistoriker Lars Johansen tager os med rundt til de bygninger i Tranbjerg, som gemmer på særlige historier. Han synes selv, at det giver noget til byen, at der er de små historier i bygningerne, som stadig står.
Mange af Tranbjergs bevaringsværdige bygninger er i Tranbjerg Hovedgade. Det er der en god grund til. Det var nemlig her, Tranbjerg for alvor begyndte at vokse, efter det blev en stationsby.
Læs i artiklen om, hvordan en minister har boet i Tranbjerg, og hvordan der har været en postmand, som ikke kunne cykle.
Der er 11 bevaringsværdige bygninger i Tranbjerg, og langt størstedelen af dem ligger ved Tranbjerg Hovedgade.
Det er der ifølge Lars Johansen, lokalhistoriker og med i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, en god forklaring på.
Byen begyndte at vokse fra området omkring Tranbjerg Station, og grunden til, at der er mange bevaringsværdige bygninger ved Tranbjerg Hovedgade, kan forklares med, at det er den ældste del af Tranbjerg, og her byen for alvor begyndte at tage form.
- Da Tranbjerg blev en stationsby, begyndte byen at vokse. Så kom der en kro, og så kom der flere boliger, købmandsbutik og så videre. Men det hele startede, da Tranbjerg blev stationsby, siger Lars Johansen.
Dengang var byen en helt anden størrelse. I stedet for et stort handelscentrum i Center Syd, var der mange små specialiserede butikker. Flere af de bevaringsværdige bygninger har også en fortid som forretning, og det er noget af det, Lars Johansen personligt holder af. Den forhistorie, bygningerne beretter om.
- Jeg kan godt lide, når man for eksempel kan se, at de oprindelige butiksvinduer stadig er der, eller hvis de hvis man udskifter vinduer, så de udskiftede vinduer ligner de gamle, fortæller Lars Johansen og fortsætter:
- Jeg synes, det giver byen noget, at man sådan kan gå gennem den og mærke historiens vingesus.
Ejer du bevaringsværdigt hus?
Hvis du ejer et bevaringsværdigt hus, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Kommunen har blandt andet ret til at stille krav til bygningens ydre, så man sikrer husets eller områdets oprindelige udtryk.
Når man bygger om, kan der være krav til, hvordan vinduer, tage, facade for eksempel skal tage sig ud.
Hvis du overvejer at rive et bevaringsværdigt hus ned, kan kommunen bestemme, at du ikke må. Ligeledes kan kommunen kræve, at du laver noget om, hvis du har istandsat huset uden for retningslinjerne.
Har du overtaget et bevaringsværdigt hus, bør du være opmærksom på, at alle kravene for bevaringsværdige huse er overholdt. Ellers kan du ende med at hæfte for, at tidligere ejer ikke har overholdt kravene.
Cara Mia
På Tranbjergvej 14 ligger et stort, hvidt hus. På husets facade står der "Cara Mia". Det betyder "Min kære" på italiensk og læner sig meget op af "Casa Mia", som betyder mit hus på italiensk.
Huset er opført af bager Søren Andersen, der kom til Tranbjerg i 1898.
- Han var lidt af en Mads Skjern i Tranbjerg. Han ejede en brødfabrik, og han havde kunder i hele Aarhus og herunder også Testrup Højskole. Søren Andersen havde stor indflydelse på Tranbjerg dengang, og han var blandt andet formand for Borgerforeningen.
Cara Mia blev solgt til den succesfulde elinstallatør Frede Pedersen, der boede sammen med sin kone Thora i det store hus. Under besættelsen flyttede familien til København. Herefter flyttede den kendte konditor Marie Christensen fra Aarhus og ind i bygningen.
- Hun syntes, der var for meget uro og vold, fortæller Lars Johansen.
Cara Mia var sidenhen ejet af prominente tranbjergensere. Herunder byens læge, Helge Laursen, som boede der indtil sin død i 1975.
- Herefter flyttede et kollektiv ind. Et rigtigt 70'er-80'er-kollektiv, som der var i den tid, forklarer Lars Johansen og konkluderer:
- Det er et kendt hus i Tranbjerg, fordi det er så stort og flot.
Tranbjerg Hovedgade 53
Bygningen på Tranbjerg Hovedgade 53 er en såkaldt pensionistbolig. Den slags huse købte eller byggede tidligere gårdejere, når de ikke længere skulle bo på gården.
I tilfældet Tranbjerg Hovedgade 53 opførte den tidligere ejer af gården Kirkegård, Søren Knudsen, huset, da han trak sig tilbage i 1920. Samme år blev datteren og svigersønnen gift og overtog gården Kirkegård.
- Så gik han på pension og flyttede ind i boligen på Tranbjerg Hovedgade 53, forklarer Lars Johansen.
Tranbjerg Stationsvej 6
Huset på Tranbjerg Stationsvej 6 blev bygget i 1924, og året efter købte malermester Niels Østergaard og hustruen Ingeborg det. Dengang var der kun ca. 900 indbyggere i Tranbjerg, så det var ikke nogen stor by.
- Niels Østergaard blev hurtigt en kendt og respekteret person, for han gjorde sit håndværk godt. Ægteparret boede i huset i ca. 45 år, forklarer Lars Johansen.
Tranbjerg Hovedgade 27
Huset blev bygget i 1906 af en skrædder, som havde sin forretning i den ene side af huset. Senere blev det omkring 1930 ombygget til en frisørforretning, som ægteparret Robert og Karen Nielsen købte i 1950.
- De var begge frisører, så de har haft styr på, hvad der skete rundt omkring i byen, smiler Lars Johansen og uddyber, at huset har taget sig anderledes ud, end det gør i dag.
- Det var et rødstenshus i mange årtier, men i dag er det pudset op og er malet hvidt. Også efter Karen og Robert Nielsen solgte huset, har der været frisørforretning på Tranbjerg Hovedgade 27, som i dag er en bolig.
Tranbjerg Hovedgade 43
Huset på Tranbjerg Hovedgade 43 er ikke bevaringsværdigt, men hører til kategorien lige under de bevaringsværdige. Vi tager det med på på grund af husets historie.
Det blev nemlig bygget til en temmelig sej kvinde, Karoline Sørensen. Hun var født i en søskendeflok på seks på Jegstrup Skovgård, men hendes forældre døde tidligt.
Herefter drev Karoline og tre af hendes søskende gården, indtil Karoline Sørensen flyttede ind i Tranbjerg Hovedgade, som blev bygget til hende. Det var dog ikke for at nyde et otium, efter hvad man må antage har været nogle hårde år, hvor hun og hendes søskende har drevet en gård efter deres far døde tidligt.
- Hun havde så sin egen manufaktur- og trikotageforretning i huset, siger Lars Johansen og fortsætter:
- I 30'erne blev det til en slagterforretning og var det i 50 år. Så blev det en frisør, og nu er det en bolig.
Tranbjerg Hovedgade 43 er værd at fremhæve, mener han:
- Det, jeg godt kan lide ved bygningen, er, at man har været meget tro mod den oprindelige stil. Jeg synes, at det, der er lavet om, er gjort meget pænt.
Postens Hus
Bygningen på Tranbjerg Hovedgade 30 er ikke bevaringsværdig, men det hører ligesom Tranbjerg Hovedgade 43 til kategorien lige under.
Vi har taget det med, for boligen gemmer alligevel på en bemærkelsesværdig historie. Her boede "Post Hans", hvis borgerlige navn var Hans Nielsen. Han byggede selv huset i år 1900.
- Han kom til som postmand i 1890erne og arbejdede som postmand i mere end 40 år, hvor han boede i huset på Tranbjerg Hovedgade. En sjov detalje er, at han ikke havde lært at cykle, så Post Hans gik rundt med breve og pakker på sin postrute.
Efter Post Hans kom på plejehjem i 1955, flyttede datteren Ingeborg Bräuner og hendes mand ind i boligen, og i dag bor deres søn Eigil Bräuner i huset sammen med sin hustru, og det er altså tredje generation i Postens Hus.
- Han holder det flot og pænt ved lige. Det er et hus med historie, må man sige, siger Lars Johansen.
Tranbjerg Hovedgade 62
Huset på Tranbjerg Hovedgade 62 blev i 1914 opført af det tidligere folketingsmedlem og minister Jens Jørgen Jensen, der nogle år tidligere var flyttet til Tranbjerg.
- Han var kun minister i tre måneder, da han i 1910 blev tvunget til træde tilbage efter nogle kritiske udtalelser om officererne, forklarer lokalhistorikeren.
Han boede i huset til 1923.
I 1927 købte Tranbjergs første læge, Helge Laursen, huset og indrettede en lægepraksis, som han havde i ca. 40 år. Huset er derfor især kendt for at have været Tranbjergs lægehus. Også efterfølgeren Jørn Christiansen havde bolig og praksis i bygningen i ti år, så Tranbjerg Hovedgade 62 var lægehus i næsten 50 år.