Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dorte Laursen og Stig Nielsen fra Mårslet samt Lars Johansen fra Tranbjerg tager os gennem Mårslet og Tranbjergs historie set fra et familiefirma og bevaringsværdige bygninger. Foto: Stig Atzen

Fængslende fortællinger fra Tranbjerg og Mårslets forhistorie

Kære læser

Jeg har altid været forbavset over, hvor meget historie, der gemmer sig i Tranbjerg og Mårslet. Her taler jeg ikke om de mange vigtige historier om nutidens Tranbjerg og Mårslet, som vi her på Tranbjerg-MårsletLIV er til for at skildre.

Jeg taler om de mange historier om, hvordan Tranbjerg og Mårslet engang har været. Hvordan byerne har udviklet sig, og hvad de to livlige lokalsamfund udspringer af.

Tidligere har vi bragt historien om Jens P. Koch og manden, som lagde navn til Tranbjerg, selvom han blev anset for værende tåbelig som barn. Vi har zoomet ind på Hørret, og hvad det er, som karakteriserer smørhullet uden for Mårslet, som er 2500 år gammel.

I dagens nyhedsbrev tager vi endnu engang loopen frem for at kigge på nogle af de fantastiske historier, der er om Tranbjerg og Mårslet, og hvordan byerne er blevet til. Vi kigger på de bevaringsværdige bygninger i Tranbjerg og de historier, som gemmer sig i murstenene.

Vidste du for eksempel, at der har været en postmand i Tranbjerg, som ikke kunne cykle og derfor spadserede rundt med posten hver dag? Eller at der har boet en tidligere minister i Tranbjerg, som kun nåede at sidde meget, meget kort som minister, fordi han blev uvenner med sine officerer?

Vi tager også et kig på Møbelgården i Mårslet, og hvordan Stig Nielsen og Dorte Laursen overtog den virksomhed, som Dorte Laursens familie stiftede, men som hun aldrig havde troet, at hun skulle drive.

Stig Nielsen vidste til gengæld helt fra da han som 14-årig havde fået et rigtig godt øje til Dorte Laursen og kom så meget ved hendes forældres møbelforretning, at han fik tilbudt et job. Læs om dem og Møbelgården herunder.

Jeg er lige nu på ferie, så derfor er jeg lidt længere om at svare, end jeg normalt er. Men jeg tjekker stadig min mail sporadisk, så skriv, hvis du har et forslag til en historie om nutiden eller fortiden eller fremtiden i Tranbjerg eller Mårslet.

Du kan tage fat i mig på stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk eller telefonnummer 42 18 97 24.


Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
  • Dorte Laursen og Stig Nielsen fra Mårslet samt Lars Johansen fra Tranbjerg tager os gennem Mårslet og Tranbjergs historie set fra et familiefirma og bevaringsværdige bygninger. Foto: Stig Atzen
Lokalhistoriker Lars Johansen navigerer os rundt i de historier, der i Tranbjergs bevaringsværdige bygninger. Foto: Stig Atzen

Her er Tranbjergs bevaringsværdige bygninger og historierne, som sidder i murstenene

Lokalhistoriker Lars Johansen tager os med rundt til de bygninger i Tranbjerg, som gemmer på særlige historier. Han synes selv, at det giver noget til byen, at der er de små historier i bygningerne, som stadig står. 

Mange af Tranbjergs bevaringsværdige bygninger er i Tranbjerg Hovedgade. Det er der en god grund til. Det var nemlig her, Tranbjerg for alvor begyndte at vokse, efter det blev en stationsby.

Læs i artiklen om, hvordan en minister har boet i Tranbjerg, og hvordan der har været en postmand, som ikke kunne cykle.

Der er en stor samling af bevaringsværdige bygninger i det 'gamle' Tranbjerg i byens nordlige ende. Vi har talt med lokalhistoriker Lars Johansen om historierne bag bygningerne.

Der er 11 bevaringsværdige bygninger i Tranbjerg, og langt størstedelen af dem ligger ved Tranbjerg Hovedgade.

Det er der ifølge Lars Johansen, lokalhistoriker og med i Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, en god forklaring på.

Byen begyndte at vokse fra området omkring Tranbjerg Station, og grunden til, at der er mange bevaringsværdige bygninger ved Tranbjerg Hovedgade, kan forklares med, at det er den ældste del af Tranbjerg, og her byen for alvor begyndte at tage form.

- Da Tranbjerg blev en stationsby, begyndte byen at vokse. Så kom der en kro, og så kom der flere boliger, købmandsbutik og så videre. Men det hele startede, da Tranbjerg blev stationsby, siger Lars Johansen.

Dengang var byen en helt anden størrelse. I stedet for et stort handelscentrum i Center Syd, var der mange små specialiserede butikker. Flere af de bevaringsværdige bygninger har også en fortid som forretning, og det er noget af det, Lars Johansen personligt holder af. Den forhistorie, bygningerne beretter om.

- Jeg kan godt lide, når man for eksempel kan se, at de oprindelige butiksvinduer stadig er der, eller hvis de hvis man udskifter vinduer, så de udskiftede vinduer ligner de gamle, fortæller Lars Johansen og fortsætter:

- Jeg synes, det giver byen noget, at man sådan kan gå gennem den og mærke historiens vingesus.

Ejer du bevaringsværdigt hus?

Hvis du ejer et bevaringsværdigt hus, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Kommunen har blandt andet ret til at stille krav til bygningens ydre, så man sikrer husets eller områdets oprindelige udtryk.

Når man bygger om, kan der være krav til, hvordan vinduer, tage, facade for eksempel skal tage sig ud.

Hvis du overvejer at rive et bevaringsværdigt hus ned, kan kommunen bestemme, at du ikke må. Ligeledes kan kommunen kræve, at du laver noget om, hvis du har istandsat huset uden for retningslinjerne.

Har du overtaget et bevaringsværdigt hus, bør du være opmærksom på, at alle kravene for bevaringsværdige huse er overholdt. Ellers kan du ende med at hæfte for, at tidligere ejer ikke har overholdt kravene.

Cara Mia

Bevaringsværdige bygninger, Tranbjerg

På Tranbjergvej 14 ligger et stort, hvidt hus. På husets facade står der "Cara Mia". Det betyder "Min kære" på italiensk og læner sig meget op af "Casa Mia", som betyder mit hus på italiensk.

Huset er opført af bager Søren Andersen, der kom til Tranbjerg i 1898.

- Han var lidt af en Mads Skjern i Tranbjerg. Han ejede en brødfabrik, og han havde kunder i hele Aarhus og herunder også Testrup Højskole. Søren Andersen havde stor indflydelse på Tranbjerg dengang, og han var blandt andet formand for Borgerforeningen.

Cara Mia blev solgt til den succesfulde elinstallatør Frede Pedersen, der boede sammen med sin kone Thora i det store hus. Under besættelsen flyttede familien til København. Herefter flyttede den kendte konditor Marie Christensen fra Aarhus og ind i bygningen.

- Hun syntes, der var for meget uro og vold, fortæller Lars Johansen.

Cara Mia var sidenhen ejet af prominente tranbjergensere. Herunder byens læge, Helge Laursen, som boede der indtil sin død i 1975.

- Herefter flyttede et kollektiv ind. Et rigtigt 70'er-80'er-kollektiv, som der var i den tid, forklarer Lars Johansen og konkluderer:

- Det er et kendt hus i Tranbjerg, fordi det er så stort og flot.

Tranbjerg Hovedgade 53

Foto: Stig Atzen

Bygningen på Tranbjerg Hovedgade 53 er en såkaldt pensionistbolig. Den slags huse købte eller byggede tidligere gårdejere, når de ikke længere skulle bo på gården.

 I tilfældet Tranbjerg Hovedgade 53 opførte den tidligere ejer af gården Kirkegård, Søren Knudsen, huset, da han trak sig tilbage i 1920. Samme år blev datteren og svigersønnen gift og overtog gården Kirkegård.

- Så gik han på pension og flyttede ind i boligen på Tranbjerg Hovedgade 53, forklarer Lars Johansen.

Tranbjerg Stationsvej 6

Foto: Google Street View

Huset på Tranbjerg Stationsvej 6 blev bygget i 1924, og året efter købte malermester Niels Østergaard og hustruen Ingeborg det. Dengang var der kun ca. 900 indbyggere i Tranbjerg, så det var ikke nogen stor by. 

- Niels Østergaard blev hurtigt en kendt og respekteret person, for han gjorde sit håndværk godt. Ægteparret boede i huset i ca. 45 år, forklarer Lars Johansen.

Tranbjerg Hovedgade 27

Foto: Stig Atzen

Huset blev bygget i 1906 af en skrædder, som havde sin forretning i den ene side af huset. Senere blev det omkring 1930 ombygget til en frisørforretning, som ægteparret Robert og Karen Nielsen købte i 1950. 

- De var begge frisører, så de har haft styr på, hvad der skete rundt omkring i byen, smiler Lars Johansen og uddyber, at huset har taget sig anderledes ud, end det gør i dag. 

- Det var et rødstenshus i mange årtier, men i dag er det pudset op og er malet hvidt. Også efter Karen og Robert Nielsen solgte huset, har der været frisørforretning på Tranbjerg Hovedgade 27, som i dag er en bolig.

Tranbjerg Hovedgade 43

Foto: Google Street View

Huset på Tranbjerg Hovedgade 43 er ikke bevaringsværdigt, men hører til kategorien lige under de bevaringsværdige. Vi tager det med på på grund af husets historie. 

Det  blev nemlig bygget til en temmelig sej kvinde, Karoline Sørensen. Hun var født i en søskendeflok på seks på Jegstrup Skovgård, men hendes forældre døde tidligt. 

Herefter drev Karoline og tre af hendes søskende gården, indtil Karoline Sørensen flyttede ind i Tranbjerg Hovedgade, som blev bygget til hende. Det var dog ikke for at nyde et otium, efter hvad man må antage har været nogle hårde år, hvor hun og hendes søskende har drevet en gård efter deres far døde tidligt.

- Hun havde så sin egen manufaktur- og trikotageforretning i huset, siger Lars Johansen og fortsætter:

- I 30'erne blev det til en slagterforretning og var det i 50 år. Så blev det en frisør, og nu er det en bolig.

Tranbjerg Hovedgade 43 er værd at fremhæve, mener han:

- Det, jeg godt kan lide ved bygningen, er, at man har været meget tro mod den oprindelige stil. Jeg synes, at det, der er lavet om, er gjort meget pænt.

Postens Hus

Postens Hus ligger på Tranbjerg Hovedgade 30. Foto: Stig Atzen

Bygningen på Tranbjerg Hovedgade 30 er ikke bevaringsværdig, men det hører ligesom Tranbjerg Hovedgade 43 til kategorien lige under. 

Vi har taget det med, for boligen gemmer alligevel på en bemærkelsesværdig historie. Her boede "Post Hans", hvis borgerlige navn var Hans Nielsen. Han byggede selv huset i år 1900.

- Han kom til som postmand i 1890erne og arbejdede som postmand i mere end 40 år, hvor han boede i huset på Tranbjerg Hovedgade. En sjov detalje er, at han ikke havde lært at cykle, så Post Hans gik rundt med breve og pakker på sin postrute.

Efter Post Hans kom på plejehjem i 1955, flyttede datteren Ingeborg Bräuner og hendes mand ind i boligen, og i dag bor deres søn Eigil Bräuner i huset sammen med sin hustru, og det er altså tredje generation i Postens Hus.

- Han holder det flot og pænt ved lige. Det er et hus med historie, må man sige, siger Lars Johansen.

Tranbjerg Hovedgade 62

Foto: Stig Atzen

Huset på Tranbjerg Hovedgade 62 blev i 1914 opført af det tidligere folketingsmedlem og minister Jens Jørgen Jensen, der nogle år tidligere var flyttet til Tranbjerg. 

- Han var kun minister i tre måneder, da han i 1910 blev tvunget til træde tilbage efter nogle kritiske udtalelser om officererne, forklarer lokalhistorikeren.

Han boede i huset til 1923.

I 1927 købte Tranbjergs første læge, Helge Laursen, huset og indrettede en lægepraksis, som han havde i ca. 40 år. Huset er derfor især kendt for at have været Tranbjergs lægehus. Også efterfølgeren Jørn Christiansen havde bolig og praksis i bygningen i ti år, så Tranbjerg Hovedgade 62 var lægehus i næsten 50 år.

  • Lokalhistoriker Lars Johansen navigerer os rundt i de historier, der i Tranbjergs bevaringsværdige bygninger. Foto: Stig Atzen
  • Bevaringsværdige bygninger, Tranbjerg
  • Foto: Stig Atzen
  • Foto: Google Street View
  • Foto: Stig Atzen
  • Foto: Google Street View
  • Postens Hus ligger på Tranbjerg Hovedgade 30. Foto: Stig Atzen
  • Foto: Stig Atzen
Stig Nielsen og Dorte Laursen har drevet Møbelgården i 28 år, og de har haft møbler tæt inde på livet, siden de var helt unge. Foto: Stig Atzen

I 28 år har de haft familiefirmaet Møbelgården, men Dorte havde aldrig forestillet sig, at hun skulle følge i forældrenes fodspor

Dorte Laursens forældre stiftede Møbelgården, men selvom hun voksede op i en familie, som drev et møbelfirma, havde hun aldrig troet, at hun selv ville ende med at drive firmaet i 28 år med samleveren Stig Nielsen. 

Han har til gengæld altid været klar over, at det var møbler, han skulle arbejde med, helt fra han som ung mand begyndte at komme så meget hjemme ved Dorte Laursen, som han havde et godt øje til, at han blev ansat i familifirmaet. 

De har aldrig fortrudt, at de i 90erne overtog virksomheden, og de har kørt land og rige rundt med møbler til danskere i alle landsdele. Deres sønner kommer ikke til at overtage firmaet, men Stig Nielsen og Dorte Laursen kommer ikke til at stoppe med at sælge møbler lige foreløbigt.

Stig Nielsen og Dorte Laursen fra Mårslet har været i møbelbranchen hele deres liv, og i 28 år har de haft Møbelgården og er kørt land og rige rundt med kvalitetsmøbler.

- Ja, jeg ved ikke, hvad der gik galt, griner Dorte Laursen.

Sammen med sin mangeårige samlever Stig Nielsen har hun Møbelgården i Mårslet - det firma som hendes forældre startede tilbage i 1969, efter Dorte Laursens entreprenante far havde solgt alt fra fjernsyn til møbler inde i Aarhus.

Men selvom hun er vokset op på den nedlagte gård med tilhørende møbelforretning, som hun og Stig Nielsen bor i nu, lå det ikke i kortene, at hun skulle overtage familiefirmaet.

- Jeg syntes, det var irriterende, at folk altid kom og kiggede på de møbler, smiler Dorte Laursen om sin opvækst.

Stig Nielsen har modsat Dorte Laursen altid vidst, at han skulle arbejde med møbler. Han og Dorte Laursen fik tidligt et godt øje til hinanden, og da han var 14 år, endte det med et jobtilbud.

- Dortes far og min svigerfar sagde, at jeg jo alligevel hele tiden var her, så jeg kunne lige så godt få et job her, fortæller Stig Nielsen, som blev ansat i svigerfarens virksomhed.

Det var her, det gik op for ham, at han skulle arbejde med møbler.

- Jeg har altid syntes, møbler var fascinerende. Alt fra polstringen til at samle dem og sørge for, at de sidder rigtig sammen, forklarer Stig Nielsen.

Fra fabrikken til butikken

Dorte Laursen fik arbejde i hjemmeplejen, mens Stig Nielsen fik job ved møbelproducenten FDB-møbler og sidenhen Skovly Møbler.

Møbelgården blev overtaget af Dorte Laursens storebror, som begyndte at producere møbler i stedet for at sælge dem, og når der var travlt, kom Stig Nielsen forbi og hjalp til med at polstre møbler for eksempel.

I 1990 stoppede storebroren med at producere møbler, og Stig Nielsen og Dorte Laursen valgte at overtage forretningen.

- Vi havde ikke pengene til at sælge møbler af samme kvalitet, som vi gør nu, og det endte også med, at jeg måtte bruge en del tid på at reparere dem. Men jeg havde jo heldigvis masser af erfaring allerede på det tidspunkt, siger Stig Nielsen.

Blandt andet lykkedes det ham at købe et restparti mærkevarestole, som han kunne sælge meget billigere end konkurrenterne.

- De var lidt løse i betrækket, men jeg vidste, at hvis man gav dem noget vand, så ville de strække sig ud og blive som nye, forklarer Stig Nielsen og uddyber:

- Da vi fik samlet midler til det, gik vi over til de møbler, som vi har nu. Det er kvalitetsmøbler, uden at det er i den prisklasse, hvor vi hele tiden skal frygte, at folk laver indbrud.

Ikke til at bære

I starten holdt de kun åbent om lørdagen, men efterhånden viste det sig, at møbelbutikken i Mårslet var en god forretning, og Stig Nielsen begyndte at arbejde udelukkende i Møbelgården, mens Dorte Laursen stadig kørte på arbejde i hjemmeplejen.

- Det var ikke til at bære, at jeg kunne se alle de kunder, som holdt her, og så kunne jeg ikke være med til det, siger hun.

Efterhånden blev det også muligt for Dorte Laursen at arbejde i Møbelgården, og det har hun gjort i nu 16 år, og selvom hun ikke havde forestillet sig, at hun skulle arbejde med møbler som sine forældre, er hun glad for det.

- Det har jeg aldrig fortrudt. Overhovedet ikke, understreger hun.

Stig Nielsen og Dorte Laursen har to sønner, men det ser ikke ud til, at de kommer til at overtage Møbelgården.

- De har nogle gode jobs, som de er glade for, og det er bare helt fint. Når vi ikke har firmaet her længere, så bliver vi boende, og så stopper møbelforretningen, tror jeg.

Det ligger dog ikke lige om hjørnet for det parret, der ikke ligefrem tæller dage til pensionstilværelsen.

- Vi kan godt have lidt svært ved at sidde stille, så det bliver først, når vi ikke længere kan løfte en sofa, at vi stopper, siger Stig Nielsen.

Tid til kunder og til at køre langt

Kunderne hos Møbelgården er ofte faste, og selvom man ikke skifter kvalitetsmøbler ud ofte, er der alligevel mange, som vender tilbage til forretningen i Mårslet.

- Jeg tror, det er, fordi vi har tid til at tale med folk om, hvad de har brug for. Vi har jo aldrig 10 hold kunder inde, så vi har god tid til det, siger Dorte Laursen.

Møbelforretningen åbner om eftermiddagen, fordi de om formiddagen kører møbler ud til hele landet. Den sølvgrå vogn, som de bruger til at transportere møbler i, har været i stort set hele landet.

- Den har ikke været på Bornholm endnu. Men vi har kørt nogle lange ture, og det er noget af det, der gør det sjovt. Man ser så mange forskellige hjem, og man kommer til at se de smukkeste steder rundtomkring i landet på de ture, siger Stig Nielsen.


  • Stig Nielsen og Dorte Laursen har drevet Møbelgården i 28 år, og de har haft møbler tæt inde på livet, siden de var helt unge. Foto: Stig Atzen
Tranbjerg-MårsletLIVs korte overblik. Illustration: Jysk Fynske Medier

Det skal du også vide: Restaurant lukker, og der er loppemarked i Mårslet

Her er ugens korte nyhedsoverblik.

I det korte overblik kigger vi på loppemarked i Mårslet og en restaurant ved Vilhelmsborg, som lukker.

Mejeriet i Mårslet lukker

Foto: Kim Haugaard

Mejeriet ved Vilhelmsborg uden for Mårslet lukker. Det bekræfter ejeren af Mejeriet, Jørgen Danielsen, over for Århus Stiftstidende

- Det er vi rigtig ærgerlige over. Vi elsker ikoniske steder, og det her var et meget ikonisk sted, hvor vi har haft stor glæde af at være, fortæller han til Stiften og fortsætter:

- Vi havde jo brugt mange penge på at renovere og få det hele op at stå, men sådan er livet nogle gange. Vi ser fremad og ikke tilbage.

Grunden til, at ejeren vælger at lukke Mejeriet er, at selskabslokalerne kommer til at være en del af den uddannelse, som Frie Fagskoler kommer til at stå bag på Vilhelmsborg. Det har vi skrevet om her.

Ejeren af Mejeriet får rosende ord med på vejen af Vilhelmsborgs direktør, Casper Cassøe. 

- Vi vil gerne række en stor tak for samarbejdet ud til Jørgen Danielsen, der har bidraget på fantastisk positiv vis og proppet mange penge i lokalerne. Men mejeriet er jo mere end bare mejeriet, siger han til Stiften og uddyber: 

- Det har altid været et mål, at der igen skulle være skole på stedet, hvad der også løbende har været i forskellig form. Nu er det så lykkedes igen, og når skolen kommer, får vi brug for undervisningslokalerne.

TMG holder loppemarked

Der kommer til at være mange lækre ting til TMG's loppemarked. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Efter tre års pause er TMG's traditionsrige loppemarked tilbage. Det skriver Mårslet Avis

Loppemarkedet finder sted 3. juni fra klokken 10 til klokken 15. Der vil være mulighed for at gøre sig nogle gode loppefund og hygge sig med fadøl, vin, sodavand og pølser, og der vil være popcorn og varme vafler samt mulighed for at vinde en konkurrence ved at gætte, hvad en levende gris vejer. 

Vinderen vinder grisen, når den er slagtet, skriver avisen

Man kan sætte sine ting ud dagen før - fredag 2. juni fra klokken 17, og så vil indsamlerne køre over hele Mårslet og i oplandsbyerne Testrup, Hørret, Langballe eller Storhøj. Hvis der er er noget, som kræver særlige hensyn, kan man tage fat i Ole Gade på telefonnumemr 61 36 25 50 eller Flemming Kristiansen på 29 90 16 65. 

  • Tranbjerg-MårsletLIVs korte overblik. Illustration: Jysk Fynske Medier
  • Mejeriet001
    Foto: Kim Haugaard
  • Kræmmer- og loppemarked
    Der kommer til at være mange lækre ting til TMG's loppemarked. Arkivfoto: Johnny Pedersen