Inge Thomsen har ingen bil. Det er der da heller ikke plads til, for i hendes indkørsel på Hørretløkken står rækkevis af store potter fyldt med alverdens planter, blomster og også et kar med guldfisk.

Hun holder sig bedst i gang. Der er da også nok at tage sig til med mere end 100 keramikpotter og dertilhørende planter, blomster og ikke mindst frugt. Inge Thomsen har i sin oase på Hørretløkken æbler, pærer, og så har hun i løbet af sommeren plukket fem kilo hindbær fra sine buske.

- Jeg er ikke så god til at sidde stille, forklarer hun.

Det skorter ellers ikke på gode muligheder for at sidde og få sig en slapper hos Inge Thomsen. Udearealerne er indrettet med flere siddepladser i grønne omgivelser og omgivet af udvalgte antikviteter.

Inge Thomsen har i en række år arbejdet i en antik-butik, og det har givet hende mulighed for at indrette sig med charmerende antikviteter. Hun har gennem årene gået og udvalgt de mest historiefyldte antikke sager, som hun er stødt på.

- Jeg synes, det er sjovest, når tingene har en historie. Det har jeg altid syntes. Det gør det ligesom lidt mere interessant, forklarer hun.

Antikviteterne stammer ikke kun fra hendes tid i forretningen. Hun har blandt andet også en sort kommode, som hun har arvet af sin mor.

- Det var det første, min mor købte, da hun flyttede til København som 17-årig. Så cyklede hun ud og hentede kommoden, som hun havde bagpå cyklen hele vejen hjem. Den er altså ikke helt nem at cykle med, smiler Inge Thomsen.

Kongelige vaser med blomstermotiv pryder blandt andet også hylderne hos Inge Thomsen. Hun har altid samlet på kongelige vaser.

- Det er meget sjovt, hvordan det er kommet op i tiden igen. På et tidspunkt var det noget andet, folk ville have, men de kongelige vaser er kommet tilbage, siger hun.

På hylden ved siden af står flere rækker porcelæn med blomstermotiv. Alt sammen i blåt. Den farve går igen i hjemmet på Hørretløkken. Der er blå lamper, blåt porcelæn, blå gulvtæpper, og Inge Thomsen har sågar også blå neglelak på.

- Jeg har altid godt kunnet lide den farve. Jeg ved ikke, hvorfor, men det har altid været en farve for mig, fortæller hun.

Det er livligt i farverne i hjemmet på Hørretløkken med de mange planter og det farverige interiør, som hovedsageligt står i blå nuancer.

Skal Inge Thomsen vælge sin absolutte favorit-ting i sit hjem, er det dog hverken de grønne planter eller det blå porcelæn.

Det er i stedet et maleri i mørke farver, som illustrerer et barn, der ligger for døden. Ved barnets side sidder en grådkvalt og tydeligt berørt forælder, mens dødsenglen kommer ind fra siden for at tage barnet med sig hinsides.

- Jeg er egentlig uddannet barneplejerske, og jeg har altid elsket at være omkring børn. Derfor har billedet her altid berørt mig, forklarer hun.

Hun har selv tre voksne døtre. Den ene er gift med en kunstmaler, hvis billeder hænger flere steder på væggen hjemme hos Inge Thomsen.

- Han maler nogle helt fantastiske billeder, siger hun.

Banestien i Tranbjerg bliver bælgravende mørk. Der er ingen belysning, og det gør, at når det er mørkt udenfor, bliver det fuldstændig mørkt på stien, når kalenderen lander på de mørke efterårs- og vintermåneder.

Peter Damsager bor i den østlige del af Børupvej. Her bruger de mere eller mindre alle sammen Banestien, fortæller han:

- Det er jo en fantastisk sti. Den er jævn, og nem at gå på, og Aarhus Kommune er gode til at vedligeholde den, siger han og uddyber:

- Hvis man skal fra villakvarteret og ind til stationen, er der cirka en kilometer til forskel, om man går ad Banestien eller ad villavejene. Det er altså en stor forskel, hvis man ikke går så godt længere.

Han og grundejerforeningen, som støder op til stien, har i årevis arbejdet for bedre belysning på Banestien i Tranbjerg, men det er ikke så simpelt at sætte lys op, som det umiddelbart kan lyde.

Peter Damsager er ikke den eneste, som har forespurgt belysning på Banestien i Tranbjerg. Tranbjerg-MårsletLIV har fået aktindsigt i et svar til en anden borger, som efterlyser mere lys. Her svarer kommunen således:

For at Aarhus Kommune kan etablere belysning på en sti, er det et krav at stien har en bredde på minimum 2,5 meter af hensyn til den fremtidige drift og vedligehold af lamperne. Stien ved siden af banen er kun 1,5 meter bred, hvorfor vi ikke kan imødekomme ønsket om at etablere belysning her.

Det samme har kommunen sagt til Peter Damsager.

- Det handler om, at de ikke kan komme til med deres store maskiner. Men så tænker jeg jo, at det overhovedet ikke er nødvendigt. Der er andre muligheder,  siger han.

Han har blandt andet foreslået, at man hænger noget lys op i letbanemasterne ved stationen, eller at man graver lys ned ved fliserne i stien..

- Men de sagde, at en lysstribe er dyr i drift, og kommunen mener, at lys vil kunne blænde deres chauffører. Men hvad så når chaufførerne kører ind i Aarhus? Der er jo masser af lys, siger Peter Damsager.

Det er ikke kun mere lys, naboerne ønsker ved Banestien. De vil gerne have, at den bliver endnu længere. Gerne mere end dobbelt så lang, så den går rundt om søen ved Børupvej ud mod Letbanen, og så kan folk komme ud til skoven ved Børupvej på den måde.

- Søen er et fantastisk område, som langt flere ville kunne få gavn af på den måde. Det er jo lidt en skam, at man skal ad alle de små villaveje for at komme ud til søen og også ud til skoven, siger Peter Damsgaard og fortsætter:

- Det gør ikke os noget, at folk går ad villavejene, men det ville da være nemmere, hvis man kunne komme ud til søen og skoven på en bedre måde.

Aarhus Kommune er ved at undersøge mulighederne for at forlænge Banestien. I et skriftligt svar til Tranbjerg-MårsletLIV skriver Aarhus Kommune, at man undersøger mulighederne for at forlænge stien.

- Vi skal for eksempel undersøge med nogle lodsejere om muligheden for at etablere en sti over deres arealer, og vi skal undersøge diverse forhold. Vi kan ikke love noget om sådan en forlængelse, men vi afsøger indledningsvis muligheden for at etablere en sti, skriver Aarhus Kommune.

Peter Damsager er sikker på, at en længere sti vil være en god idé.

- Det kan godt være, at den koster en stor pose penge at lave, men det vil være alle pengene værd, for det vil komme alle til gode. Det vil give muligheden for hurtigere at komme hurtigt ud til skoven, og flere vil kunne bruge det skønne område ved søen, siger han.

Ifølge Bertram Strandbygaard Hacke, der er afdelingsleder ved Grønne Områder i Aarhus Kommune, er man ved at undersøge, om man kan forlænge Banestien.

- Vi er i en indledende afklaringsfase. Fællesråd har blandt andet rakt henvendelse med et ønske om en sti derude. Det kigger vi så ind i, om det kan lade sig gøre. Stiforløbet, der er foreslået, inddrager mange lodsejere, så der er et større arbejde i forhold til at realisere det, siger han.

- Vi kigger på, om det er brugbart til en sti, om det er for vådt, eller om det er muligt rent teknisk. Så er der også finansieringen, der udestår, og så kan det være, at andre lodsejere skal indover, afklaringen med lodsejerne ikke kommer, så kan projektet ikke realiseres, uddyber han

Han kan ikke give en tidsplan på projektet:

- I første omgang kigger vi på kommunens areal, og om vi har nogle opmærksomhedspunkter i forhold til at anlægge en sti. Så kommer fællesrådet også til at have en opgave i at kontakte lodsejere, hvis det bliver relevant.

Naboer til Hørretvej i Mårslet blev tirsdag tidlig morgen vækket til stor ståhej på vejen. En lastbil fyldt med 'voldsomt tyk tjære' havde ifølge Århus Stiftstidende kørt med hanen åben.

Det betød, at op mod 2000 liter af bindingsstoffet bitumen løb ud af lastbilen og ud på Hørretvej.

Østjyllands Brandvæsen var hurtige på pletten på Hørretvej, hvor de blandt andet forsøgte at indsamle tjærestoffet med en renevogn, mens man også tilkaldte Aarhus Kommunes miljøvagt for at få styr på udslippet.

Det lykkes at få styr på stort set hele udslippet, fortæller miljøvagt ved Aarhus Kommune, Lars Spring, til Tranbjerg-MårsletLIV:

- Hvis der skulle være lidt, som vi ikke fik, vil det være i Elle Sø. Hvis der skulle komme noget i regnvandsbassinet, så fanger vi det der.

- I starten vidste vi ikke, om det ville løbe ud i Giber Å. Det ville heldigvis 'bare' være landet i Elle Sø. Det er jo noget, som sidder fast, så det ville ikke være godt, hvis det landede i Giber Å.

Vi har plukket de væsentligste punkter fra budgetforliget ud til dig. Vi kigger på følgende:

1. Hvorfor er det sværere at leve op til minimumsnormeringer?
2. Hvor mangler rammerne til idræt og udeliv?
3. Plejehjem bliver sat fri
4. Flere steder, ældre kan bo
5. Nogle folkehuse skal lukkes, nogle skal styrkes, og så skal der være julemad
6. Billigere at parkere på besøg i midtbyen
7. Video-overvågning på letbanestationen
8. Flere grundvandsparker