Tander syd for Mårslet kan blive hjem for en stor solcellepark. I hvert fald har to udviklere forespurgt på at bygge solceller på et i alt 87 hektar stort areal i mellem Mustrupvej og Tandervej samt Mustrupvej og Tandergårdsvej. Det kan Tranbjerg-MårsletLIV afsløre på baggrund af en aktindsigt.

Du kan se herunder, hvor man foreslår at lave solcelleparken.

I alt vil de to udviklere Ecosolar og Nrgi Renewables lave solceller på 87 hektar. Det svarer til 122 fodboldbaner. Arealet fordeler sig således, at Ecosolar foreslår solceller på 50 hektar lige nord for de 37 hektar, som Nrgi Renewables ønsker at anlægge solceller på.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om forslag, som Aarhus Kommune endnu ikke har forholdt sig til.

Udviklerselskabet bag det nordlige projekt, Ecosolar, er ikke vendt tilbage på Tranbjerg-MårsletLIVs henvendelser.

Nrgi Renewables kommunikationschef, Tommy Jakobsen skriver til Tranbjerg-MårsletLIV, at hensigten er, at området skal bidrage med grøn strøm i det østjyske elnet og derigennem medvirke til at realisere Aarhus Kommunes klima-ambitioner.

- Vi er i den meget tidlige fase, så vi har ikke mange informationer om projektet på nuværende tidspunkt. Der er således ikke taget beslutning om størrelse eller valg af leverandør, ligesom planlægningsprocessen ikke er igangsat, skriver han og uddyber:

- Når planlægningsprocessen bliver sat i gang, vil der blive afholdt lokale borgermøder, hvor de nærmere forhold omkring projektet vil blive belyst, herunder også eventuelle lokale ordninger.

Beskrivelsen af det sydlige projekt på 37 hektar er sparsomt. I det 50-hektar store projekt mod nord er det beskrevet, at man formoder, at kronvildt og rådyr bevæger sig i området. Man vil etablere et vildthegn i op til to meters højde for at holde de store dyr uden for solcelleparken.

Ifølge projektbeskrivelsen vægtes det meget højt, at naboer tilbydes løsninger med plantninger, der fungerer tilfredsstillende. Der vil således blive etableret et levende hegn og småbevoksninger, der skal dæmpe indkig. Disse løsninger skal drøftes med de berørte naboer, lyder det.

- Igennem hele udviklingsprocessen vil Ecosolar drøfte naboernes ønsker til justeringer af projektet for derigennem at få udviklet et projekt, som alle kan bakke op om, skriver Ecosolar.

Selve solcelleparken forventes at lave 30-45 megawatt. Det vil kunne producere strøm til knap 12.000 husstande og reducere CO₂-udledningen med 17.000 tons.

Man vil desuden benytte solceller, som giver mindst mulig genskin og bruge komponenter, som har et lavt støjniveau.

Grunden til, at udviklerne søger om at bygge solceller der, er, at området er udpeget af Aarhus Kommune til et område, som kan rumme store solcelle-anlæg.

Det skete i den såkaldte Temaplan om Vedvarende Energi i forbindelse med Kommuneplan 2017.

Her blev store områder ved Tander som nævnt udpeget. At de er udpeget af Aarhus Kommune er dog ikke ensbetydende med, at solcelleparkerne kommer til.

- Udpegningerne er dog ikke en endegyldig facitliste for, hvor der kan, og hvor der ikke kan opstilles VE-anlæg. Det betyder, at andre arealer kan vurderes som egnede efter en konkret vurdering, skriver Aarhus Kommune i temaplanen.

I Hjørnet af Borks Konservering står en kudu. Den afrikanske kronhjort, om man vil. Et kæmpe dyr med et majestætisk gevir. Den står helt musestille, selvom den lader til at være midt i et elastisk spring.

Kuduen har Philip Bork skudt på en Afrika-rejse, og den står blandt alverdens eksotiske dyr og ser virkelig ud i hans konservatorforretning på Tingskoven syd for Tranbjerg. Her er han for nylig flyttet ind med sit konservatorhold ved siden af planteskolen, hvor de udstopper alverdens dyr fra forskellige jagtferier.

- Der er rigtig mange gode minder herinde, og det er det, vi kan. Det er minder, som folk kan tage med hjem, og vi gør meget ud af, at det også er noget, man kan holde ud at kigge på i 30 år, forklarer Philip Bork.

Han har altid været draget af at konservere dyr. Han kan ikke forklare, hvad det er, men han er helt naturligt styret mod faget, og han konserverede en fugl, før han blev teenager.

- Jeg udstoppede min første allike, da jeg var 11, og selvom mine forældre var bange for, om jeg nu kunne komme til at leve af det, så har jeg altid vidst, at jeg skulle arbejde med at konservere, fortæller Philip Bork.

Siden er det kun gået en vej. Fremad. Han og holdet har blandt andet høstet sølv og bronze ved europamesterskaberne i konservering. Han synes, at alle dyr er spændende at arbejde med, men han har særligt forhold til fuglene.

- Når man arbejder med fugle, kan man arbejde med et helt dyr og dets udtryk på en gang, i stedet for, at man arbejder med forskellige dele over flere dage, forklarer Philip Bork.

Hans morfar var skovridder, og naturen har altid spillet en helt central rolle i Philip Borks liv. Han har gået på jagt, siden han var dreng, og selvom nogle måske forbinder jagt med at dræbe natur og de dyr, som bor i naturen, er det ifølge Philip Bork faktisk omvendt. Jagt er med til at holde naturen i live.

- Det er nemt at synes, at de, der bor med løver, de bare skal affinde sig med det, uden at der kommer noget den anden vej, eller at man skal passe på de truede dyrearter, fordi de er truede, siger Philip Bork og uddyber:

- Men det er nu engang sådan, at jagt giver et incitament for de mennesker, der bor tæt på de dyr, til at bevare naturen. Det er med til at sikre en masse midler til naturbevaring, selvom der er nogle, som mener, at det er det modsatte, når man dræber et dyr og tager et minde med hjem fra jagten.

En smule held er nødvendigt, både når man jager afrikanske kronhjorte og jyske erhvervslokaler, der passer til en konservatorforretning.

Lokalerne ved den forhenværende planteskole gik lige ind i skudlinjen for den lokale-søgende konservator, da hans forretningspartner købte planteskolen og spurgte, om det ikke var et godt udgangspunkt for konservatorforretningen.

- Vi er nemme at komme til, hvis man kører af motorvejen og med Giber Ringvej, og vi er inden for en time af rigtig mange større jyske byer, så vi er forbundet med rigtig mange jægere inden for en fornuftig afstand, og lokalerne passer os rigtig godt, siger konservatoren.

Rengøringsarbejdet har stået på siden september, hvor der både er blevet ryddet op på planteskolen og i den nyåbnede konservator-butik. Da man gjorde klar til konservatorieforretningen, ryddede man også op i planteskolen ad samme omgang.

- Der er blevet kørt 55 containere med blandet affald væk. Det har været en ordentlig omgang, konstaterer Philip Bork.

Der er drøftelser om at flytte Tranbjerg Bibliotek fra lokalerne i Center Syd over i Folkehuset Tranbjerg. Det konstaterede Tranbjerg-MårsletLIV i sidste nyhedsbrev - læs det her.

Der er endnu ikke noget, som er fastlagt, og det er meget tidligt i drøftelserne. Men Niels Brammer har allerede give udryk for sin skepsis over for forslaget om at flytte biblioteket. Han er leder af Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, som har base i biblioteket, og han tror, en flytning vil få negative konsekvenser.

- Hvis biblioteket flytter, får vi ikke fat i de folk, der ellers normalt kommer forbi nede i centeret. Det vil mere end vanskeliggøre formidlingen af lokalhistorie, siger han og uddyber:

- Der kommer langt færre forbi i Folkehuset. I centeret udstiller vi jo ud gennem vinduerne og ud mod gangen, så selvom folk ikke kommer ind, kan de se vores udstillinger.

Et af argumenterne for at flytte biblioteket er, at man ved en flytning vil kunne betale mindre i husleje og samtidig undgå at punge ud ved forestående renoveringer, som kommunen kommer til at hæfte for.

Niels Brammer er opmærksom på, at det er dyre kvadratmeter i Center Syd.

- Men der er også væsentlige ting, som altså koster penge, understreger han

Lederen af folkehusene i Aarhus Syd, Jens Sønderbæk, påpegede over for Tranbjerg-MårsletLIV i sidste uge, at en eventuel flytning af biblioteket over i Folkehuset Tranbjerg vil kræve en tilbygning.

- Et bibliotek kræver mange kvadratmeter, som vi ikke nødvendigvis har. Heldigvis har vi plads til en tilbygning, sagde Jens Sønderbæk til Tranbjerg-MårsletLIV i sidste uge.

Lillan Godsk er formand for brugerrådet i Folkehuset Tranbjerg. Hun er hverken for eller imod, at biblioteket skulle flytte ind hos folkehuset.

- Jeg kan jo godt se, at det kan være, at folkehusets brugere vil bruge biblioteket mere, hvis det kommer her hen. Samtidig kan jeg også se, at det er ærgerligt for centeret, hvis det flytter, siger hun.

Samtidig kan en flytning af biblioteket ifølge Lillian Godsk måske medvirke til, at Folkehuset Tranbjerg får nemmere ved at få fat i et yngre publikum.

- Det arbejder vi jo meget på heroppe. Vi holder julemarked, fællesspisninger, og vi vil rigtig gerne have børnefamilierne op og bruge folkehuset. Der sker meget, siger hun.

Det er ifølge hende nødvendigt, at man laver en tilbygning, hvis biblioteket skal flytte ind.

- Der er i hvert fald ikke plads inde i huset. Der er fuldt booket op, konstaterer hun.