Køen hober sig op ved fodgængerfeltet på Obstrupvej, men Eslem Eysam Ataman og Lilli Falk Bjerregaard venter upåvirkede til, tiden er rigtig. De laver et kort signal til hinanden; er du klar, ja, godt. De kigger sig for, og så bevæger de sig roligt ud på kørebanen, så bilisterne ikke er i tvivl om, at de er på vej ud.

De stiller sig i hver sin side, strækker armen med den skriggule reflekspind, og de efterhånden mange børn og voksne går roligt og sikkert over fodgængerfeltet. Det er deres første vagt, efter de har overtaget den neonfarvede fakkel fra de elever, der sidste år gik i sjette klasse og hjalp de mindste over vejen.

- Da jeg var lille, tænkte jeg, at skolepatruljen store, og at det var vildt sejt, at de stod der og hjalp os over vejen. Derfor ville jeg også selv være med i skolepatruljen, fordi jeg syntes, de var seje, da jeg var lille, siger Lilli Falk Bjerregaard mens Eslem Eysam Ataman nikker enigt.

- De fleste ventede, indtil vi signalerede, at de kunne gå over. Men der var nogle voksne og større elever, der ventede på at kunne gå over fodgængerfeltet, som gik ud, inden vi signalerede, at man kunne gå over, fortsætter hun.

Isabel Willemoes Smücher og Josefine Højgaard Berg har ligeledes første dag i refleksvesten. De står på Obstrupvej.

- Jeg var lidt nervøs i begyndelsen, men det gik godt, siger Isabel Willemoes Smücher, efter sin vagt ved Obstrupvej.

- En af bilerne kom ret tæt på. Den havde også en ret høj fart, men ellers gik det rigtig fint, forklarer Josefine Højgaard Berg.

Erfarne kræfter sidder bagved og sikrer sig, at den første dag går som smurt. Mads Thisted og Bertram Holm Bjerre har været skolepatrulje i det forrige skoleår, og de er med den første dag.

- I starten var det rigtig fedt, men til sidst blev det lidt kedeligt at stå i skolepatruljen. Vi kom på to udflugter, fordi vi var med i skolepatruljen, og det var rigtig fedt. Men man skal også tidligt op, bemærker Mads Thisted

De to har også oplevet, at nogle bilister har gasset op forbi dem, når de har stået i refleksvestene ved fodgængerfeltet.

- Der var nogle, som gassede op for at nå over, når de kunne se, at vi var på vej ud på vejen. Lidt som hvis det var et gult lys.

Om det er den skriggule refleksstav, der minder om et gult lys ved en lysregulering, må guderne vide. Heldigvis er det et meget klart fåtal af bilister, som kommer lidt for hurtigt forbi skolepatruljen.

Det understreger Kurt Iversen, som er pædagogisk leder på Mårslet Skole og tovholder på skolepatruljen.

- 99 procent af forældrene kører rigtig pænt og tager hensyn. Det er desuden ikke kun forældre, som kører på skolevejene. Det kan også godt være folk, som er på vej til og fra arbejde, og som har lidt travlt, og derfor går det lidt stærkt, forklarer han og uddyber:

- Sker det, at nogen kører uforsvarligt, skal skolepatruljen ikke selv gøre noget. Hvis de kan nå det, kan de notere sig nummerpladen, og så tager vi den. Det har vi måske oplevet en enkelt gang i den tid, jeg har stået for skolepatruljen.

Der er mange biler på både Obstrupvej og Testrupvej, og når skolepatruljen træder ud på fodgængerfeltet, dannes der kø. Bilerne bliver flere og flere frem mod klokken otte. Der skal børnene være afleveret, for skoledagen begynder.

Det er velmenende forældre bag rattet, men det kan have en selvforstærkende effekt, når forældrene afleverer børnene i bil.

- Vi prøver at sige til forældrene, at de skal lære børnene selv at transportere sig til skole. Der sker nemlig det, at hvis en del forældre kører børnene, så kommer der en del biler på skolevejene, og så vil endnu flere køre deres børn i skole. Det er en dominoeffekt, siger Kurt Iversen.

Der er gjort flere tiltag for at reducere trafikken ved skolevejene og gøre det trygt for de mange børn, som færdes til og fra skolen. Skolepatruljen står ikke alene, påpeger Kurt Iversen:

- Der er trafikbump, 40-kilometerzone, og vi har et lysskilt, som skolepatruljen kan tænde, når de går ud. Det har alt sammen medvirket til, at det er endnu tryggere at færdes til skole.

De har været forsinket ad flere omgange, men inden for seks uger, forventer indehaveren af Home Aarhus Syd, Torben Skov Lauridsen, at de syv boliger på Tranbjerg Hovedgade står klar. Senest første november, vurderer han.

- Vi har måttet rykke byggeriet nogle gange, fordi der simpelthen har været flaskehalse på byggematerialer som glas og stål på grund af krigen i Ukraine, siger han og uddyber:

- Rent arkitektonisk kræver de her boliger simpelthen de byggematerialer, så derfor har det været nødvendigt at få fat i dem, før vi kunne fortsætte byggeriet. Det har vi ikke været i stand til før nu, men nu er vi heldigvis i gang, og man kan se, at det begynder at tage form på første etage.

Stål er efter krigens udbrud blevet en mangelvare, for EU har blandt andet forbudt stålimport fra Rusland, og ifølge en undersøgelse sidste år foretaget af Dansk Industri er manglende råvarer et problem for mange danske virksomheder.

Boligerne blev først udskudt et år og sidenhen er de altså blevet udskudt godt og vel et halvt år, når de syv rækkehuse efter forventningen står færdige i november.

Torben Skov Lauridsen og Homes ejendomsmæglere havde ellers glædet sig til åbent hus og hammerslag i de nye hjem på Tranbjerg Hovedgade.

- Det er vildt frustrerende. Vi vil rigtig gerne kunne vise det færdige projekt frem, for vi er ugentligt ude at vise boligerne, men køberne vil gerne se det færdige projekt, før de skriver under. Det kan jeg godt forstå, siger han.

Der er tidligere blevet søgt om at ændre projektet til et traditionelt byggeri, men fik afslag. Kommunen fastholdte, at byggeriet skulle være det arkitekttegnede boligbyggeri, som oprindeligt var stillet i sigte.

- Det ligger på Tranbjerg Hovedgade, og derfor mente man, at byggeriet skulle være specielt og ikke bare traditionelle rækkehuse. Fordi byggeriet skal være specielt, så kommer det til at tage lidt længere tid, siger han og understreger.

- Det bliver ventetiden værd. Det er jeg sikker på, at tranbjergenserne kan se, når bygningerne står klar. Der kommer til at være fællesområde og enten en bålplads eller legeplads, alt efter hvad de, der flytter ind, vil have.

Senest 1. november skal de syv boliger altså være klar, og når de er det, regner ejendomsmægleren med, at interessen bliver stor.

- Jeg tænker, at mellem en og tre af boligerne er solgt inden for premieren af boligerne, siger han.

Den første bolig, der bliver solgt, kommer til at koste 100.000 mindre end de næste seks, som kommer til at koste 3.295.000 kroner, og Home kommer til at vise husene frem til mange boligsøgende.

- Vi vil holde åbent hus ugentligt, og så tænker jeg, at med den interesse der allerede er for boligerne nu, at de kommer til at finde nye ejere, inden der er gået særligt længe, siger Torben Skov Lauridsen.

Jane Simonsen har fået en dårlig start på dagen, da Tranbjerg-MårsletLIV fanger hende. Hun er nemlig blevet vækket af lastbiler på Giber Ringvej i nat, fortæller hun.

Formanden for den gruppe, som kæmper mod støj fra Giber Ringvej kommer dog ikke umiddelbart til at undgå lydene fra vejen hverken om dagen eller natten.

Teknisk Udvalg har sagt, at man ikke umiddelbart kommer til at arbejde med støjværn. Juridisk er det ikke en mulighed, lyder det fra udvalget. Det kan du læse mere om her.

- Det er helt uforståeligt for mig. Vi har ad flere gange fortalt, at de målinger ikke er retvisende overhovedet. De målte seks gange om fredagen og en gang lige efter en helligdag, hvor trafikken slet ikke er, som den normalvis er, tordner formanden mod de 10 støjmålinger, kommunen fik lavet på strækningen.

Lokalpolitikerne fra Teknisk Udvalg vurderer sagen på baggrund af den information, de får af forvaltningen. Ifølge forvaltningen vil det ikke være lovligt at lave støjværn, fordi det vil tilgodese enkelte borgere eller grupper af enkelte borgere.

Det er ulovligt at bruge kommunens penge på tiltag, som tilgodeser enkelte borgere eller grupper af enkelte borgere, mener forvaltningen. I og med at støjberegningerne - og de efterfølgende målinger - ikke ligger over grænseværdierne, vil det ifølge forvaltningen være ulovligt.

Jane Simonsen giver dog ikke meget for det:

- Er 2000 mennesker enkelte borgere eller en gruppe af enkelte borgere? Så kan man jo ikke bygge noget som helst - heller ikke vejen, for den tilgodeser jo også grupper af enkelte borgere. Det lader til, at det er en regel, som kun gælder os.

Støjværn kommer der ikke umiddelbart til de støjplagede naboer. Til gengæld vil Aarhus Kommune undersøge andre muligheder for at nedsætte støjen. Heriblandt har man (hvem man?) bedt forvaltningen kigge på, om det hjælper at sætte farten ned på vejen.

- Det er da fint med en lavere hastighed. Men jeg ved ikke, om det vil være nok. Vi vil rigtig gerne vide, hvad det er for en asfalt, vejen er belagt med, for vi oplever, at bilerne støjer meget på asfalten, siger Jane Simonsen.

Derudover har politikerne fra Teknisk Udvalg bedt forvaltningen om at finde nogle løsninger, som folk selv kan lave for at sikre sig mod støj. Fint, hvis der følger finansiering med, forklarer formanden:

- Hvis det er sådan noget som støjreducerende vinduer og lignende, skal der vel følge en pose penge med. Ellers synes jeg ikke, det er ordentligt, at vi får den vej lige ud for hoveddøren, og så skal vi selv stå med regningen for, at vi kan være i det.

Disse boliger er handlet i august. Data stammer fra Ritzaus robot, der analyserer ejendomsmarkedet i hele landet.

1. Østerbyvej 17, 8310
2. Mustrupvej 175A, 8320
3. Orholt Allé 31, 8310
4. Obstrupparken 36, 8320
5. Nymarks Allé 50, 8320
6. Agervej 9, 8320
7. Skovgårdsvænget 564, 8310
8. Nørrevænget 165, 8310
9. Jegstrupvænget 311, 8310