Bob Jensen, vil have erstatning. Hans hus ligger på Ingerslevvej 46 syd for Tranbjerg og lige ud til Giber Ringvej, og vejstøjen kan han ikke leve med. Den er for høj, og det har han faktisk papir på. Alligevel sidder Bob Jensen i et juridisk slagsmål med Aarhus Kommune.

Støjen er nemlig ifølge kommunens beregninger kun for høj i soveværelset Bob Jensens soveværelse. Det er ikke nok til at blive eksproprieret. Går han til gengæld ud af sin dør og fem meter over til sin nabo, er huset gabende tomt. Nabohuset er blevet eksproprieret af kommunen.

Men hos Bob Jensen er kun en del af huset for hårdt ramt af støj. Hans soveværelse er ifølge Aarhus Kommune over støjgrænsen, mens hele hans overetage ligger tæt på støjgrænsen på 58 decibel.

- De har regnet, og det er kun et af værelserne på første sal, der er for meget støj i. Det værste er den forfærdelige hyletone, som kommer, siger Bob Jensen.

- Jeg bliver vækket om natten af den der skrækkelige hylelyd fra dækkene. Når vejrforholdene er til det, bliver det slemt. Rigtig slemt. Det må jeg sgu sige, sukker han.

Da man begyndte at anlægge Giber Ringvej, var der tale om at ekspropriere Bob Jensen. Vejen kom for tæt på hans hus, og taksationskommissionen, som står for at fastlægge det, man får, når man bliver eksproprieret, var ude forbi.

Men vejens placering blev rykket et par meter væk fra Bob Jensens bolig. Muligheden for ekspropriation forsvandt, og nu står Bob Jensen i et slagsmål om at få erstatning.

I sådan et juridisk slagsmål skal man være tålmodig, men Bob Jensens tålmodighed er ved at slippe op. Først blev han tilbudt en erstatning på 50.000. Dernæst det halve. Han afslog. Bobs hus har ifølge ham mistet en halv million i værdi, og han har mistet tålmodigheden.

Han har hyret en advokat, og han har hyret en specialist til at måle støj og lave beregninger på hans adresse.

- Det var svært at finde en, som ville måle for mig, for mange af dem, jeg tog fat i, havde Aarhus Kommune som kunder. Samtidig er det ikke alle, der har mulighed for at tage en kamp og hyre advokat og skønsmand til at måle støjen. Det er den lille mand mod det store, rådgivende system, siger Bob Jensen.

Der er bare et problem. Beregningerne skal tage højde for, at Aarhus Kommune vil lave en tunnel på Marselis Boulevard.

Tunnelen kommer til at overgå Giber Ringvej som det dyreste byggeri, Aarhus Kommune har lavet, og mens tunnelen bliver bygget, frygter Bob Jensen, at den tunge trafik til Aarhus Havn kommer til at gå ad Giber Ringvej og Oddervej.

- Jeg synes, det virker helt oplagt, at man tager Giber Ringvej, når man skal ind til havnen, for trafikken bliver tæt inde i midtbyen, siger han.

Herudover hæfter Bob Jensen sig ved, at Aarhus Kommune i en pressemeddelelse 16. december sidste år skriver, at 18.000 biler kommer til at køre på Giber Ringvej. Bob Jensen har fået en skønsmand til at beregne, hvad de 18.000 biler betyder.

Ifølge beregningerne er de 3000 flere biler en øget støj på mellem 0,6 og 0,8 decibel i alle rum i Bobs hjem. Det betyder reelt, at to yderligere rum kommer over støjgrænsen på 58 decibel, viser skønsmandens beregninger.

Tallene for, hvad Marselistunnelen kommer til at betyde for trafikken ved sit hjem, kan Bob Jensen ikke få. Mere om det senere.

Han er dog ikke i tvivl om, at støjen er for høj hos ham, og hvis den ikke helt overskrider grænseværdierne, ved Aarhus Kommune ifølge ham godt, at den er tæt på. Det afslører det gabende tomme nabohus, der er blevet eksproprieret.

- Jeg tror, det handler om, at huset skærmer for støjen hos mig, og hvis det bliver revet ned, kommer støjen til at blive for høj hos mig.

Han har fået en skønsmand til at beregne, hvad det vil betyde for hans ejendom, hvis nabohuset ikke stod der. Beregningerne viser, at fire ud af ni værelser i så fald vil være over grænseværdien for støj. Nogle endda tre decibel over støjgrænsen.

Stiger lyden med tre decibel, er det en fordobling af lyden, men menneskeøret opfatter det først som en fordobling, når der er sket en forøgning på 8-10 decibel ifølge godtarbejdsmiljoe.dk.

Rene Juhl Hollen er senior projektleder ved Vejdirektoratet, som står for byggeriet af Marselistunnelen. Ifølge ham er man ved at beregne de konsekvenser tunnelen vil have for trafikken, mens man bygger den.

Trafikken bliver tæt i midtbyen. Ikke på Oddervej, forklarer han:

- Påvirkningen ved Oddervej bliver ikke så stor. Det er primært inde i midtbyen, trafikpåvirkningen sker. Når vi skal lave et tunnelbyggeri af den her størrelse, vil der komme pres på derinde, siger han.

Fordi beregningerne peger på, at den tunge trafik hovedsageligt kommer til at køre med motorvejen og ind i midtbyen og altså ikke ad Giber Ringvej og Oddervej, har man endnu ikke beregnet særlig langt ud ad Oddervej.

Man har slet ikke kigget på Giber Ringvej.

Kan det ikke tænkes, at fordi trafikken bliver så tæt inde i midtbyen, så vælger nogle at søge udenom og drejer tidligere af motorvejen ud på Giber Ringvej og så op ad Oddervej ind til havnen?

- Vurderingen er i hvert fald, at det er en ikke ubetydelig omvej at køre, hvis man kører via Giber Ringvej. Vores forventning er, at vi kan fastholde den gennemgående trafik inde omkring Marselis Boulevard.

Kommer I til at lave mere analyse af det her?

- Vi kommer til at lave nogle flere beregninger af, hvordan det ser ud, når tunnelen er lavet. Vi regner også videre på anlægssituationen (mens tunnelen bliver lavet, red.). Men om vi kommer helt ud og ser, hvad der sker på Giber Ringvej, det ved jeg ikke.

De her beregninger, sådan helt generelt, hvor stor usikkerhed hæfter sig ved dem?

- Usikkerheden kan jeg nok ikke lige sætte tal på. Men du har da ret. Der er jo en usikkerhed i det, men det er Aarhus Kommunes trafikmodel, vi har brugt. Det er det bedste tilgængelige værktøj til at belyse trafikken ind i byen, siger Rene Juhl Hollen.

For hver procent af trafikken, der normalt kører på Marselis Boulevard, som vælger at køre forbi Bob Jensens hus, stiger støjen i grove træk med 0,1 decibel, viser beregninger, som Bob Jensen har fået lavet.

Konklusionen for Bob Jensen er, at han ikke kan få en erstatning, som er tæt på det tab, han har lidt, og han kan ikke få de tal, der skal til, for at han kan tale sin sag ordentligt.

- De holder mig som gidsel, siger han.

Hans kamp for erstatning begyndte i 2017, og han forventer, at den kommer til at fortsætte et år eller halvandet endnu, alt efter hvordan det går med den støjmåling, han selv får lavet.

- Den støjmåling er det sidste skud i bøssen, jeg har, konstaterer han.

Der ligger bunkevis af jord langs den kommende cykelsti i Mårslet. Der ligger så meget, at man kunne foranlediges til at tro, at der var nok til en støjvold langs Giber Ringvej, som støjplagede borgere efterlyser langs vejen efterlyser.

Måske endda ved Damgårdstoften, hvor støjen er høj i det nabolag, som cykelstien kommer til at løbe forbi, når den senere på året skal stå færdig.

Støjvold bliver jorden dog ikke til. Den har et helt andet formål, fortæller Chris Harlev Thomsen, ingeniør og projektleder ved Aarhus Kommune.

- Den jord skal hovedsageligt bruges til cykelstien. Man skubber jorden ud til siden imens man bygger stien og genbruger derefter det man kan på de omkringliggende arealer, herunder rabatterne, siger han og uddyber:

- Rabatten bruger man til eksempelvis at føre kabler langs vejen eller sætte belysningsmaster op. Den slags placeres så vidt muligt i rabatten, så man ikke skal grave i asfaltstien, hvis man senere skal udskifte eller reparere på kablerne.

Skulle jorden ikke bruges til at etablere rabat langs cykelstien, ville det stadig ikke automatisk udløse en støjvold. Langtfra, understreger Chris Harlev Thomsen:

- Som udgangspunkt regner vi ikke med at have noget jord i overskud udover den jord, vi ligger på de arealer, vi har tilladelse til i projektet. Hvis vi imod forventning står med noget overskudsjord, så skal man ansøge om tilladelser til at placere jorden andre steder.

- Man kan ikke bare lave en støjvold her og der, medmindre der er en dokumenterbar udfordring med støj over de gældende grænseværdier og så skal man dokumentere, at støjvolden har en effekt herpå., fortsætter han.

Vil der være jord tilovers, efter man har etableret rabat, skal det væk på en eller anden måde, lyder det fra ingeniøren.

-Vi genanvender alt det vi kan på rabatarealer, og hvis der er noget i overskud derefter, så udlægger vi det på de godkendte arealer vi har til rådighed i Giber Ringvej projektet. Stien er en del af samme projekt og jordhåndteringsplan, siger Chris Harlev Thomsen og understreger:

- Det er som udgangspunkt kun forurenet jord som vi ikke genanvender og må køre væk fra projektet til deponi.

Mængden af overskydende jord forventes dog ikke at være noget lignende det, der var, da man udgravede ringvejen, fordi gravearbejdet har været betragteligt mindre.

- Man har gravet cirka en halv meter ned. Det er ikke så meget i forhold til, hvad man gjorde ved Giber Ringvej.

Det bliver ikke i år, at Tranbjerg bliver udvidet mod vest. Det er ellers næsten et år siden, at byrådet vedtog den lokalplan, som giver lov til at opføre op mod 55 boliger vest for boligkvarteret Frisenholt i Tranbjerg.

Det er ejendomsudvikleren Saralyst Ejendomme, som står for projektet, og Thomas Duedahl, direktør i selskabet, understreger, at det ikke ligger lige for, at de 55 boliger bliver opført.

- Vi har ikke søgt om byggetilladelser endnu. Vi er lige nu travlt beskæftiget med projekter i Randers, Silkeborg og Hornslet. Det bliver ikke i år, vi begynder på det byggeri, siger han og uddyber:

- Jeg forventer, at vi kommer til at gå i gang næste år. Det bliver et byggeri i etaper, hvor dele af byggeriet bliver kommer til at stå klar lidt forskudt.

Hvilke dele af byggeriet kommer I til at starte med? 

- Det er information, som jeg ikke kan give dig, for det er noget, vi ikke ved endnu. Vi håber, at vi kommer til at begynde på første del af byggeriet næste år, siger Thomas Duedahl.

Da projektet i sin tid blev vedtaget, var det under protest fra naboerne, der kommer til at ligge øst for boligerne.

Naboerne ønskede et reduceret byggeri, så området kunne fungere som en grøn kile i Tranbjerg. Særligt fordi man allerede dengang arbejdede de nu vedtagede udstykninger endnu længere til vest ved Jegstrup, som betyder, at Tranbjerg bliver udvidet betragteligt mod vest.

Naboerne argumenterede for, at området med et reduceret byggeri i både antal boliger i højden på boligerne kunne være en grøn kile mellem det nuværende Tranbjerg og de nye udstykninger endnu længere mod vest. Det skete ikke. Faktisk skete der ifølge naboerne og fællesrådet ikke meget i løbet af borgerinddragelsen.

- Det her, det er ingenting. Der er rykket ingenting, sagde hun dengang, og Tranbjerg Fællesråd bakkede hende og naboerne op:

- Jeg er utilfreds med planen og borgerinddragelsen. Man har ikke lyttet til fællesrådet eller borgerne undervej,s og det synes jeg, at lokalplanen afspejler, sagde formanden for Tranbjergs Fællesråd, Helle Søby Degn dengang til Tranbjerg-MårsletLIV.

Aarhus Kommune påpegede, inden byggeriet blev vedtaget, at der var stillet særlige krav til boligerne. Der var krav om, at boligerne skulle tilpasses nærområdet, og det blev fastlagt som et krav i lokalplanen, at der skulle laves både en landskabsplan og en beplantningsplan, som skulle fastholde områdets grønne karakter.

Derudover blev der i lokalplanen også stillet krav til forskydninger af boligernes facader og tage.

- Det bliver ikke bare et fladt kassebyggeri, sagde arkitekt ved Aarhus Kommune og projektleder på lokalplanen, Maria Issakainen, til Tranbjerg-MårsletLIV.