Inge og Sigfred har boet sammen i mere end 20 år, men vejstøjen har drevet Inge på flugt: - Det piller os fra hinanden
Selvom Sigfred Rosendal Jensen og Inge Aggerbeck ejer ejendommen med den nydelige have på Nymarksvej 145, kan de ikke længere bo sammen.
Støjen fra Giber Ringvej, der forværrer Inges tinnitus, har tvunget hende til at flytte ud i sommerhuset. De savner hinanden og er bekymrede for fremtiden, da alderdommens skavanker gør det svært for dem at hjælpe hinanden.
På trods af deres kærlighed til naturen kan de ikke længere dele livet sammen på Nymarksvej 145, og det ødelægger de sidste år af deres liv, forklarer de.
Der er målt støj på deres adresse, og resultatet af støjmålingen var 50,4 decibel, hvilket er under den vejledende støjgrænse. Men parret kan ikke genkende resultatet af målingerne.
De sirligt friserede sommerblomster i Sigfred Rosendal Jensens have på Nymarksvej 145 maler baghaven i ejendommen med en livlig palet.
Det er, hvad man kan forvente, for Sigfred Rosendal Jensen er gammel gartner, og selvom han har mistet lugtesansen og smagssansen, mens høresansen skranter, har han ikke mistet sansen for, hvordan blomsterbedene skal stå og buskene skal beskæres.
Når den mangeårige gartner ordner haven, gør han det uden sit høreapparat i. For lige på den anden side af det læhegn, som indrammer ejendommen, ligger Giber Ringvej, og selvom Sigfred Rosendal Jensen vanskeligt kan høre uden hjælpemidler, hører han vejen. Tydeligt.
- Lastbilerne, dem kan man ikke undgå at høre, selvom man tager høreapparaterne ud, inden man går i haven. Og jeg skal lige love for, at lastbilerne har fundet vejen efterhånden, forklarer han.
Før ringvejen åbnede, var han ikke alene i haven. Da var også Inge Aggerbeck, som Sigfred Rosendal Jensen har boet sammen med i 23 år, med i haven. Hun er flyttet ud i sit sommerhus. Hun kan ikke leve i støjen fra Giber Ringvej.
- Det piller os fra hinanden, sukker hun.
Støjmålinger taler imod parret
Der blev målt støj ved Inge Aggerbecks og Sigfred Rosendal Jensens adresse, da der blev målt støj langs Giber Ringvej. Her viste målingerne et gennemsnitligt støjniveau på 50,4 decibel. Men Inge Aggerbeck og Sigfred Rosendal Jensen kan ikke genkende målingernes resultat.
Dengang talte Tranbjerg-MårsletLIV med Aarhus Kommune, som understregede, at man i kommune var sikker på, at støjmålingerne var retvisende.
- Målingerne har alle holdt sig inden for grænseværdierne. Vi har fuld forståelse for, at folk langs vejen oplever en markant ændring i, hvor meget støj der er, konstaterede Trine Buus Karlsen, byrumschef ved Aarhus Kommune, dengang.
Giber Ringvej Gruppen, som repræsenterer de støjplagede borgere langs vejen, var med det samme ude at kritisere målingernes resultat.
- Jeg synes ikke, at det er troværdigt. Det virker, som om man har lavet de her målinger, fordi man vil bekræfte de beregninger, som man allerede har lavet, sagde gruppens formand, Jane Simonsen, dengang til Tranbjerg-MårsletLIV.
Flere politikere i Teknisk Udvalg har sidenhen sagt, at de vil undersøge, hvordan målingerne er lavet, før de drager endelige konklusioner.
Savner hinanden
Siden maj har Inge Aggerbeck boet i det 49 kvadratmeter store sommerhus, og Sigfred Rosendal Jensen bor stadig på Nymarksvej. I stedet for at se hinanden hver dag, ser de hinanden en gang om ugen.
- Vi savner hinanden, siger Inge Aggerbeck, inden Sigfred Rosendal Jensen stemmer i:
- Det er ikke så sjovt, at vi bor hver for sig, siger han.
Parret taler i stedet i telefon sammen om aftenen. Så ringer de til hinanden, og taler om, hvad de ser i fjernsynet og hinandens dagligdag.
- Det er vigtigt, at vi har strøm på telefonen, for hvis jeg ikke tager telefonen, når Sigfred ringer, så er han jo bange for, at jeg er død, siger Inge Aggerbeck.
Tinnitus overdøver fjernsynet
Tinnitus er hovedårsagen til, at Inge Aggerbeck ikke længere kan holde ud at bo på Nymarksvej 145. Støjen fra Giber Ringvej stresser hende og gør hendes tinnitus så slem, at det ikke er til at være i, forklarer hun:
- Når det er værst, så er tinnitussen så høj, at jeg ikke kan høre fjernsynet.
Når det nu er så slemt, hvorfor er I så ikke bare flyttet væk herfra?
- Det er et hjem, som jeg - og sidenhen også Inge - flyttede ind i for at blive gamle. Vi er 85 og 84 år gamle, og så skal vi til at flytte? Det er ikke noget, man bare gør i vores alder, siger Sigfred Rosendal Jensen.
- Noget andet er, at vi jo ikke bare kan sælge stedet her, fordi vejen er lige på den anden side, tilføjer Inge Aggerbeck.
Begge har et særligt forhold til ejendommen og den sirligt friserede men rummelige baghave.
- Vi har mange børnebørn hver især, og vi elsker hinandens børnebørn. Det er jo her, vi har set dem spille bold i haven og har hygget os med dem. Der er en masse minder, fortæller Inge Aggerbeck.
Kraftig røgalarm
Inge Aggerbeck og Sigfred Rosendal Jensen er efterhånden blevet gamle, og det siger de også selv, de er. Sigfred Rosendal Jensen har svært ved at høre, se og lugte. Inge Aggerbeck bruger rollator og stok, fordi hun er blevet gangbesværet. Hun har leddegigt og hendes greb er svækket.
Skavanker har de hver især, og efter de ikke længere kan bo sammen på grund af Inge Aggerbecks tinnitus, kan de ikke hjælpe hinanden i det daglige.
- Fordi Sigfred ikke kan lugte, og fordi han næsten ikke kan høre, er det jo et problem, hvis der er noget, som brænder. Det ville han jo ikke opdage, hvis han ikke kan se det med sine øjne, siger Inge Aggerbeck.
Derfor har de fået installeret en røgalarm i ejendommen, som har så kraftig en lyd, at Sigfred Rosendal Jensen ikke kan undgå at høre det. Så skal de ikke være bekymrede for, at ejendommen brænder ned, fordi Sigfred ikke kan lugte røgen.
- Noget andet er, at Sigfred har svært ved at lugte, om noget mad, han har købt, er blevet dårligt. Det kan jo gå hen og betyde, at vi begge får madforgiftning. Noget tredje er, at det er svært at finde ud af, hvad man skal handle ind, når man har to husstande, siger Inge Aggerbeck.
De sidste år, der bliver ødelagt
Det er ingen hemmelighed, at Sigfred Rosendal Jensen og Inge Aggerbeck med deres respektive alder på 85 og 84 år efterhånden er ved at være oppe i alderen. Selvom Inge Aggerbeck siger til sine børnebørn, at hun bliver 105 år gammel, ved hun godt, at det ikke er noget, hun kan love.
- Det er de sidste år af vores liv, som vi havde håbet at kunne have sammen her i ejendommen. De bliver ødelagt, siger hun.
De ligger begge vågne om natten, fordi de bekymrer sig over situationen.
- Jeg har tankemylder over, hvad der skal ske med os. Jeg kan ikke falde til ro, forklarer Sigfred.
- Lige nu kan vi se hinanden, fordi vi kan køre bil. Men hvad så, når vi ikke kan det længere - kan vi så stadig komme til at se hinanden? Kan vi sælge ejendommen og flytte et andet sted hen? Det ved vi ikke, og det er meget hårdt psykisk, siger Inge Aggerbeck.
Elsker at være ude
Både Inge Aggerbeck og Sigfred Rosendal Jensen elsker naturen, og hvis de skulle flytte, skulle det være til et nedlagt landbrug lignende deres ejendom på Nymarksvej.
- Vi har altid elsket at være ude, fortæller Sigfred Rosendal Jensen.
Parret har i Sigfred Rosendal Jensens ejendom et udehus med glasfacade og tag. Herude har de en seng, plasticbord og en brændeovn, så man kan være derude i de kolde måneder.
- Vi har sovet derude hele året rundt. Så kunne vi ligge og kigge på stjerner, inden vi skulle falde i søvn, forklarer Inge Aggerbeck.
- Det kan man ikke mere. Det er slut, siger hun.