Giber Ringvej er god at køre på. Den lige landevej, de rummelige rundkørsler og den nye asfalt gør, at det er nemt at komme fremad.

Måske for nemt. Nogle bilister kører nemlig godt til. Det oplever Henrik Breyen, som bor i Mårslet og bruger vejen.

Han er også med i Giber Ringvej Gruppen, der kæmper mod vejens støj, men det er som privatperson, han deler sine oplevelser om medbilisternes fart på den nye vej.

- Jeg sætter altid min autopilot på 80 kilometer i timen, og jeg bliver ofte overhalet på vejen af folk, som kører 90 eller 95 kilometer i timen. Der er selvfølgelig også nogle, som kører meget hurtigere end det tilladte, men de er sjældne og svære at undgå. Det er jo en virkelig god vej at køre på, siger han og tilføjer

- Det seneste nye er, at de er begyndt at lave hjulspin rundt i rundkørslerne om natten, så det larmer helt vildt.

Østjyllands Politi har endnu ikke foretaget fartmålinger på Giber Ringvej.

Det oplyser Østjyllands Politis pressesekretariat til Tranbjerg-MårsletLIV og afviser at stille op til interview om, hvorfor politiet endnu ikke har lavet trafikindsatser ved Giber Ringvej, og hvad deres refleksioner er om hastighederne på vejen.

Det skyldes ifølge politiets presseafdeling, at vejen er så ny, at man mangler et større grundlag at tale ud fra.

Derudover henviser de til, at det er et spørgsmål om ressourcer, og at man forsøger at planlægge politiets tilstedeværelse ud fra en kombination af politiets egen viden og borgernes ønsker.

Man har blandt andet prioriteret indsatser ved vejarbejdet på E45, indsatser i Aarhus Vest og knallertindsatser rundt omkring i Østjyllands politikreds.

Når politiet ikke patruljerer, lægger folk mærke til, at de ikke er der. Man mister den forebyggende effekt, det har, når man ikke risikerer at få en bøde eller et klip i kørekortet for at køre for stærkt. Det mener Henrik Breyen:

- Problemet er, at folk ved, at politiet ikke er der. Det betyder, at det bliver det vilde vesten på Giber Ringvej.

- Det er også et problem, at der mangler skiltning på vejen, så det er tydeligt, hvor hurtigt man må køre. Men skiltene kan ikke stå alene. Man bliver selvfølgelig også nød til at kontrollere, om hastighedsgrænserne bliver overholdt, siger han.

Jan Ravn Christensen bor i Mårslet, sidder i byrådet for SF og er medlem af Teknisk Udvalg. Han bruger som mårsletter også Giber Ringvej.

- Jeg bruger også vejen af og til, og der har jeg da oplevet, at folk er kørt for stærk. Det er også noget, jeg har hørt fra andre, siger byrådsmedlemmet.

Jan Ravn Christensen mener ikke, det ville være helt ved siden af, hvis politiet lavede en hastighedsmåling på Giber Ringvej.

- Det ville være fornuftigt at holde øje med farten på Giber Ringvej. Vi ved jo, at hastigheden er en af de store syndere, når det kommer til trafikuheld, understreger Jan Ravn Christensen.

Solveig Munk sidder i byrådet for Enhedslisten og er formand for Teknisk Udvalg. Hun peger også på, at en indsats vil give god mening. Blandt andet fordi der har været voldsomme protester fra naboerne til Giber Ringvej over, at støjen har været altoverdøvende.

- Farten har jo betydning for støjen. Der er flere grunde til, at farten skal sættes ned. Det er både for at nedsætte støjen, og det er også fordi man kommer mere voldsomt til skade ved ulykker. Vi har jo snakket om, at der skulle en yderligere hastighedsnedsættelse til end de 80 kilometer i timen, siger formanden for Teknisk Udvalg.

Jeg ved, at Giber Ringvej Gruppen har efterlyst hastighedsmålinger over for Teknisk Udvalg. Nu er det politiet, der foretager dem, men mon ikke de vil lytte til en opfordring fra Teknisk Udvalg?

- Giber Ringvej og støj og herunder også hastigheder ligger i pipelinen for Teknisk Udvalg  står på vores huskeseddel. Men det er rådmandens forpligtelse, hvis man skal opfordre til at foretage en hastighedsmåling, siger hun.

Tranbjerg-MårsletLIV har forsøgt at få en kommentar fra rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K). Han havde ikke mulighed for at stille op til interview, men oplyser, at han har tillid til, at politiet foretager de nødvendige hastighedsmålinger på kommunens vejstrækninger.

TMG Håndbold leverede et overskud på omkring 50.000 kroner, da foreningen holdt loppemarked 3. juni. Men samtidig skulle foreningen punge ud med 5-6000 kroner for at komme af med de overskydende varer fra loppemarkedet.

Jakob Søgaard Clausen, der er byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne og sidder i bestyrelsen for Kredsløb, som håndterer affald i Aarhus Kommune, kan godt forstå, at TMG Håndbold havde svært ved at forstå, at foreningen skulle punge ud med en tiendedel af overskuddet.

- Jeg synes, det virker meget mærkeligt, at man vurderer, at der er tale om erhvervsaffald. Jeg synes, det er en lige lovlig hård fortolkning af, hvad der er erhvervsaffald. Jeg synes ikke, det giver mening, at man som en lokal håndboldforening på den måde skal bonnes for at have ting tilovers efter loppemarkedet, siger han og fortsætter:

- Det er på min to-do liste. Det er noget, jeg kommer til at tage op.

Han er ikke den eneste, som stiller spørgsmålstegn ved, at TMG som forening skal betale flere tusinde for at komme af med overskydende loppevarer. Gert Bjerregaard, som sidder i byrådet for Venstre, mener ikke, det er rimeligt, at TMG Håndbold skal af med en tiendedel af overskuddet for at komme af med affaldet.

- Det lyder som en Aarhus-historie. Det kan jo ikke passe, at det skal være erhvervsaffald, siger han.

- Jeg synes, det lyder som noget regelrytteri. Vi skal ikke kigge så sorthvidt på reglerne her, for det er jo ikke penge, som lander i en eller andens lomme. Det lander hos en lokal idrætsforening. Jeg synes, vi skal se på, hvad vi kan gøre for, at det bliver ændret, uddyber han.

Han hæfter sig særligt ved, at foreningen skal benytte sig af bestemte vognmænd, der er registreret i affaldsregisteret. TMG Håndbold havde nemlig selv en vognmand, som gerne ville hjælpe til, men som skulle aflevere læsset til en af de godkendte vognmænd, der så ville opkræve betaling for at køre det videre.

Det mener Gert Bjerregaard godt, at den frivillige vognmand selv kunne have gjort.

- Jeg synes, vi skal prøve at se på de her regler sammen med Teknisk Udvalg, kredsløb og rådmanden for Teknik og Miljø, understreger Gert Bjerregaard.

Socialdemokratiets Jesper Kjeldsen forholder sig mere neutralt til spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at en tiendedel af loppemarkedets overskud forsvinder.

- Jeg kan godt forstå, folkene bag loppemarkedet synes, det er træls, at de skal betale for at komme af med overskuddet. Men det er også en betragtelig mængde affald, de skal af med, så derfor kan jeg også godt forstå, at det ikke er gratis, siger han og fortsætter:

- Jeg vil gerne udfordre, hvorvidt der er tale om affald, eller om ikke man har kunnet undgå, at det skulle køres til forbrændingen. Hvis man har villet sælge det, så må det jo have en værdi, og jeg synes, man skal kigge på, om man ikke kan undgå at smide tingene ud og i stedet finde nogle nye ejere til dem.

Ole Gade, der var med til at arrangere loppemarkedet mener dog ikke, at det var en mulighed at finde nye ejere til de overskydende varer fra loppemarkedet.

- Der er en årsag til, at de ting ikke blev solgt. En af de ting, der var tilovers var blandt andet et bornholmerur, som var knækket midt over, forklarer Ole Gade og tilføjer:

- Når vi skal af med affaldet, sørger vi for, at det er meget komprimeret, så vi ikke skal køre så mange læs. Hvis vi skulle stable tingene, så de ikke går i stykker, ville det være et kæmpestort arbejde.

Torsdag 15. juni udbrød der brand i en forladt bygning på Sletvej 22 i Slet.

Brandvæsenet fik en melding om, at bygningen var brudt i brand cirka 12.15 på dagen. Ti minutter senere var der brandfolk på stedet, som kunne konstatere, at der ikke var nogle mennesker inde i den brændende bygning.

- De har været der hurtigt, for vi har en station i Højbjerg, fortæller brandinspektør Bjørn Christensen og uddyber:

- Der blev kaldt ekstra styrker derud. En ekstra sprøjte og tankvogn. Der har været godt gang i den. Derudover har man brugt en gummiged derude. Det er nok for at rykke lidt op i det og slukke ordentligt.

Bygningen var tydelig forladt, udtjent og tilvokset. Den kunne være svær at få øje på ude fra Sletvej, fordi krat, træer og andre planter nærmest har slugt bygningen.

Alle disse planter var knastørre efter uger uden nedbør og med høj sol, da branden brød ud.

Selvom man kan se, at buske tæt på bygningen er brændt, og at blade højt oppe i trækronen er afsvedne, nåede branden ikke at få fat i de knastørre planter og futte hele området og nabobygninger af.

- Det ligger i brandvæsenets gener, at kan vi ikke redde det, der brænder, så sætter vi fokus på det ved siden af. De har selvfølgelig haft fokus på med det tørke og det tørre vejr, at det ikke sætter ild i det, der er omkring bygningen, siger Bjørn Christensen.

Får ilden først fat, går det stærkt.

- Alt efter hvad der er rundt om, så kan det sprede sig lynhurtigt. En mark med korn eller et stykke med skov, kan det brede sig rigtig hurtigt. Blæser det samtidig, kan det gå endnu stærkere, forklarer brandinspektøren og understreger, at det er derfor, der er afbrændingsforbud.

Et kig rundt i området ved den udbrændte bygning afslører, at der er graffiti på nogle af væggene i et skur, som ikke blev smadret ved branden. Det kunne tyde på, at nogle har taget ophold ved den forladte bygning.

Politiet har dog ikke set anledning til at eftersøge, om branden var påsat.

- Der blev foretaget nogle indledende undersøgelser på stedet, da politiet var derude sammen med brandvæsnet. På grund af de store skader på huset - hvor murene blandt andet blev væltet - har det ikke været muligt at fastslå en brandårsag, lyder det fra Østjyllands Politi, som konkluderer:

- Umiddelbart kommer vi ikke til at gøre yderligere i sagen.

Bygningen er i dag ejet af ATP Ejendomme. Virksomheden fortæller, at man ejer grunden, men at brugsretten ligger hos TDC.

Det er ikke første gang, der står flammer ved den tidligere bondegård på Sletvej. I 1963 brænde bygningen, fordi en griselampe i kostalden antændte bygningen. Se billederne herunder.

Det kan være svært at se, hvordan man som enkelt menneske eller som lille gruppe skal være med til at løse verdensomspændende problemstillinger som  biodiversitetskrisen.

Ikke desto mindre har bofællesskabet ved Møllegården i Mårslet fundet en måde at bidrage på. Den betyder, at bofællesskabet på 12 huse med tilhørende familier har fået 50.000 nye indbyggere. De bor dog ikke i hus med de andre. De bor i et bistade.

- Det er noget, vi gør for at styrke biodiversiteten. Det er ikke så meget honning, man får ud af at have det antal bier, som vi har. Idéen om, at bierne bestøver i lokalområdet, synes jeg rigtig godt om, siger Arne Skovhaug, som bor på Møllegården og står for bistadet.

- Det gør selvfølgelig ikke noget, at vi får lidt honning ud af det. Og så synes jeg, at biavl er rasende spændende. Bier har jo været her i 30 millioner år, meget længere end mennesker, så de er mestre i at tilpasse sig, tilføjer han med et smil.

Bofællesskabet har frugttræer i haven, og hvert år laver de i bofællesskabet æblemost- og cider ud af æbletræernes udbytte. Her kommer bierne til at hjælpe til.

- Sidste år lavede vi mellem 300 og 400 liter æblemost, som vi også laver cider af. Jeg forventer da, at udbyttet bliver større i år, hvor bierne er med til at bestøve, fortæller Arne Skovhaug.

Man forbinder typisk bier med lange, åbne sletter, men det behøver man ikke nødvendigvis gøre, lyder det fra bofællesskabets biavler.

- Der er jo mange villahaver her i Mårslet, der er fyldt med blomster, som bierne kan flyve rundt og hente nektar i. Det er et udmærket alternativ. Der er også nogle, som har frugttræer ligesom os, der vil nyde godt af, at bierne flyver forbi og hjælper med bestøvningen, forklarer han.

Lige nu er bierne dog optaget med noget andet end de lokale villahaver.

- Der er kommet masser af raps ude ved Obstrupvej, så lige nu valgfarter de dertil. Det er en regulær motorvej, fortæller Arne Skovhaug.

Bier kan stikke, og selvom der aldrig har været modstand mod projektet, var der i begyndelsen en smule skepsis om at have bier i bofællesskabet, hvor der er mange børnefamilier.

- Når man taler om, at der kommer 50.000 bier, så får man et billede af sådan en stor sværm, som kommer flyvende mod en, og så skal man skynde sig at løbe sin vej. Men sådan er det ikke, bierne stikker ikke, medmindre man klemmer dem, eller man angriber bistadet, forklarer Arne Skovhaug.

Indtil videre er det dog kun Arne Skovhaug der er blevet stukket. Til gengæld stak det af, da honningen skulle slynges. Her var mange af bofællesskabets børn forbi for at se de gyldenbrune dråber flyde ud af den hånddrevne slynge og få sig en smagsprøve.

De allermest begejstrede prøvede endda at slynge selv. Et af børnene skulle til fodboldtræning, men lige inden han skulle ind i bilen, måtte han løbe tilbage for at se en ekstra gang.

- Jeg havde en dreng med ude at kigge på bierne. Han sad på en stol lidt på afstand og så på, indtil jeg sagde, at han nu måtte han komme hen og kigge ned i staden. Næste dag havde han fortalt hele sin klasse om bier, griner Arne Skovhaug.