Tranbjerg har Landevejen, Beder-Malling har Oddervej. Midtimellem ligger Mårslet.

Smørhullet mellem de to store vejforbindelser er med til at give Mårslet det landsby-DNA, som kendetegner byen. Fraværet af en færdselsåre betyder, at Mårslet ligger mere for sig selv, og det er værd at holde fast i, understreger Carsten Bedsted, som har boet i Mårslet i mere end 20 år.

- Mårslet er specielt på den måde, at byen ligger mere for sig selv end andre. Det betyder, at man orienterer sig mere mod Mårslet end mod Aarhus, og det gør, at byen har en unik og stærk identitet, understreger han.

I forbindelse med et nyt boligområde ved Tranbjerggård skal halvdelen af i alt 142 boliger skal betjenes af Jelshøjvej. Det betyder reelt, at halvdelen af området beboere kan køre til og fra matriklen, uden at de skal gennem Mårslet.

Forstå Ringvejen om Mårslet ved at klikke dig rundt i kortet herunder.

Samtidig er der i forbindelse med byggeriet lagt op til, at man kan koble det nordlige Mårslet på Obstrup-forbindelsen ud på Giber Ringvej. Det vil betyde, at Mårslet får 2/3 ringvej. Tankegangen om en ringvej stritter imod det, der kendetegner Mårslet, advarer Carsten Bedsted.

- En ringvej vil på sigt ændre Mårslet fra en landsby til en forstadsby. Det er ærgerligt. Det vil betyde, at det er nogle andre mennesker, som kommer til, som orienterer sig mere mod Aarhus end Mårslet, fordi det vil være lige så nemt at tage til Aarhus, som det vil være at tage ind i Mårslet, siger han.

Han er bekymret for, hvorvidt Mårslet med tiden kan ende med at blive en forstad til Aarhus, mere end det er sin egen landsby. At man i stedet for at handle i SuperBrugsen i Mårslet handler i Mega Syd i Viby, og at man benytter sig af andre fritidstilbud end eksempelvis TMG.

- Man hilser på hinanden hen over frysedisken i SuperBrugsen, og man kender hinanden, fordi ens børn har gået i klasse sammen, eller de har spillet fodbold med hinanden. Der er et sammenhold og et fællesskab, som jeg synes er vigtigt at værne om, understreger han, fortæller han og konkluderer:

- Leder man trafikken udenom Mårslet by, leder man også trafikken udenom butikkerne og de ting inde i byen, som samler os. Når man kører ind til Mårslet for at handle, kan det være, man får øje på en blomst ved blomsterhandleren, eller man bliver mindet om, at man skal til frisør. Det mister man, hvis folk bevæger sig væk fra byen.

Han understreger samtidig, at han ikke mener, der er noget i vejen med at være en mere traditionel forstadsby som flere andre byer i Aarhus Kommune er.

Tværtimod synes Carsten Bedsted, at det er fantastisk, at Aarhus Kommune både kan rumme forstadsbyer og mere selvstændige landsbyer, og dermed har plads til mange forskellige behov og ønsker.

-  Mårslet er ikke en forstadsby, men tilbyder derimod en landsbyform og et lokalt tilhørsforhold, der ikke hænger direkte sammen med storbyen Aarhus. Det er det, mange af os – unge som gamle – holder af ved Mårslet, og som vi skal passe på og værne om, siger han.

I den forrige byrådsperiode etablerede man et midlertidigt oplandsudvalg, som skulle kigge på nogle af de udfordringer, de århusianske oplandsbyer har. Udvalget konkluderede, at der i flere oplandsbyer som Tranbjerg, Lystrup og Lisbjerg manglede naturlige samlingspunkter.

Gert Bjerregaard fra Venstre og Anette Poulsen fra Socialdemokratiet, og som bor i Mårslet, sad med i oplandsudvalget, og er stadig med i Aarhus Byråd.

Deres alarmklokker begynder ikke umiddelbart at bimle over, at der i forbindelse med byggeriet i det nordlige Mårslet lægges op til, at Mårslet får noget, der kan minde om en ringvej.

-

- En 'ringvej' om Mårslet kunne være med til at lette den til tider meget tætte trafik inde i midtbyen og sørge for, at der ikke er så mange biler, hvor skolebørnene færdes, men det er ikke noget , der er taget stilling endnu. Vi skal bestemt passe på fællesskabet i Mårslet og byens DNA, men jeg tror ikke, at det her truer byens DNA, siger Anette Poulsen og bemærker, at hun selv benytter sig af Giber Ringvej i stedet for at køre gennem Mårslet by:

- Der er for mange bump, og det er meget hurtigere at køre med ringvejen. Derfor kan jeg godt køre ned i byen og handle.

Gert Bjerregaard afventer, at han bliver præsenteret for sagen i Teknisk Udvalg, før han drager nogle konklusioner.

- Jeg kan godt forstå skepsissen, og jeg synes, det er vigtigt, at vi forholder os til, hvordan byens DNA bliver påvirket af, at der kommer bedre forbindelser. Men samtidig kan jeg også forestille mig, at det gør trafikken lettere inde i byen. Jeg synes umiddelbart, at der er ting, som taler både for og imod, siger han.

For Carsten Bedsted er det ikke et spørgsmål om, at Mårslet skal forblive en landsby på samme størrelse, som den er nu.

- Mårslet er et dejligt sted at bo, og jeg kan godt forstå, at folk genre vil flytte til byen. Mårslet skal og vil vokse sammen med resten af Aarhus, siger han.

Det handler i højere grad om, at de tilflyttende mårsletter flytter til Mårslet, fordi de vil byen og alle dens lokale tilbud.

- Mårslet må ikke blive et sted, man bor, fordi man gerne vil bo tæt på Aarhus. Jeg håber, at det om 50 år også vil være sådan, at man flytter til Mårslet, fordi man vil bo i landsbyen Mårslet og ikke bare en forstad til Aarhus, fortæller Carsten Bedsted.

Hvad tænker du?

Fundamentet er støbt. Det står klart bag TranbjergSpejdernes hytte på Skovgårdsvænget i Tranbjerg, og hvis alt flasker sig, så vil der på fundamentet næste år være et klatretårn, som kommer helt op til de omkringliggende trækroner.

Projektet begyndte allerede i 2014, så det har været længe undervejs.

Tårnet bliver fem gange fem meter og 13 meter højt, og man kommer til at klatre på indersiden af det. Det  kommer til at koste 1,3 million, hvoraf 730.000 kommer fra forskellige puljemidler og støtte fra blandt andet Nordea Fonden og Aarhus Kommune.

- Vi har med vilje ikke bestemt, hvad der skal være på alle væggene inde i klatretårnet. Det betyder, at når tårnet står der, så er der stadig mulighed for at få gode idéer, forklarer Bente Sejersen, som er tropsleder hos TranbjergSpejderne.

- Klatretårnet vil være i højde med trækronerne, og vi tænker, det ville være oplagt at lave et område, hvor vi kan have en svævebane og mulighed for rappelling, tilføjer hun.

- Klatretårnet skal ikke kun være TranbjergSpejdernes fornøjelse. Andre spejdergrupper vil kunne benytte tårnet, og hvis en anden lokal forening ønsker at prøve kræfter med klatring, så er det bestemt også en mulighed.

Puljemester

- Det skal ikke kun være for os. Vi håber, at det bliver noget, som mange kommer til at nyde godt af, fortæller tropslederen. Klatretårnet forventes at løbe op i ### kroner. De penge gror ikke på træerne, og derfor har spejderne måtte høste pengene andetsteds; puljemidler, opsparing og donationer.

Særligt puljemidlerne har Bente Sejersen søgt i ét væk. Så meget, at Tranbjerg-MårsletLIV i den indledende research til artiklen her har hørt hende omtalt som en sand puljemester. Det kalder hun ikke sig selv, men hun kan ikke komme udenom, at hun har søgt mange puljemidler.

- Man skal indstille sig på, at man får virkelig mange afslag. Det har vi også fået hos TranbjergSpejderne, og til tider har det også været udmattende at blive ved, selvom man får alle de afslag. Men det er trodsalt lykkes at samle en pæn sum ind, siger tropslederen.

- Jeg tror, det hjælper, hvis man virkelig sætter sig ind i, hvad midlerne gives til. For eksempel er det ikke alle puljer, som er til for at hjælpe med at anlægge et klatretårn, men det kan være, man kan søge dem i forbindelse med aktiviteter, der vil være i tårnet, fortæller hun.

Oprindeligt var tanken, at klatretårnet skulle bygges af gamle telefonmaster. Det kunne dog ikke lade sig gøre, og da idéen faldt til jorden, var det en mavepuster.

- Dengang syntes jeg, at det var meget arbejde, og det var svært at se, hvordan man skulle fortsætte med projektet. Jeg var faktisk lidt opgivende, siger hun.

Men heldigvis var hun langtfra alene med ønsket om et klatretårn. To unge spejdere med forkærlighed for klatring pressede på, og det fik Bente Sejersen til selv at finde dolken og skære sig gennem de forskellige udfordringer, der har været undervejs.

- Det betyder enormt meget, at man mærker, at folk faktisk gerne vil det. Der var nogle unge mennesker, som blev ved med at spørge til det klatretårn, og deres vilje smittede af, og så kæmpede vi videre, fortæller hun.

- Det er også nogle af de unge mennesker, som har spillet en kæmpe rolle i at udvikle idéen og bestemme, hvilken slags tårn, vi skulle have. Det viser, at det faktisk er noget, de gerne vil, uddyber hun.

Perspektiverne i klatrevæggen er bredde. Man kan som nævnt både kombinere det med andre aktiviteter i skoven, og man kan invitere foreninger på op på væggen.

Det lyder som en idé, der er gjort efter grundige overvejelser, men faktisk er ræsonnementet ret ligetil.

- Vi havde en klatrevæg på seks meter før, men den var blevet rådden, så den måtte vi rive ned. Men vi syntes jo egentlig, det var rigtig fedt det med klatring, så vi har egentlig bare tænkt ud fra, hvad vi selv synes er sjovt.

Grundlæggende er det svært at komme udenom, at det gavner TranbjergSpejderne, at det bliver sjovere at være spejder.

- Den sværeste gruppe at holde på er dem, der er mellem 12 og 18 år. Jeg håber, at det kan give en større motivation til den gruppe af unge mennesker, at der er et klatretårn.

Vi har kun det sjov, vi selv laver.

Heldigvis er der både i Tranbjerg og Mårslet ildsjæle, som sørger for, at der bliver lavet sjov. Det vidner de netop overståede festligheder i Tranbjerg Ugen og Midsommerfesten om.

Begge dele har været en stor succes, fortæller arrangørerne ved de to arrangementer.

- Der har været en kæmpe opbakning. Det var fedt at se, hvordan pladsen ude foran Mårslet Multihal virkelig fungerede, og at folk hyggede sig, siger Anders Koch, som var med til at arrangere Midsommerfesten.

- Jeg synes, det gik fortrinligt. Der har jo været meget mere at tage til i år end sidste år, og jeg synes, det er gået over alt forventning, når vi gør status, siger Helle Søby Degn, der var med til at arrangere Tranbjerg Ugen og uddyber:

- Vi har fået bredt det mere ud i år. Indholdsmæssigt, at der har været noget for alle aldre og interesser. Og så har vi lavet noget, som er fedt for byen. Vi har blandt andet malet en lang tunnel. Det kommer byen til gode i mange år fremover

Til Midsommerfesten spiste cirka 600 mennesker med om lørdagen, mens der undervejs i Tranbjerg Ugen var omtrent 2000 og 2500 gæster forbi i løbet af ugen.

Både Tranbjerg Ugen og Midsommerfesten er relativt nye arrangementer, som ikke har årtier på bagen. Til gengæld har udgaverne i år i begge byer været i et format, man kan forvente, at næste års festligheder kommer til at ligne.

Midsommerfesten havde i år fokus på at få så mange unge som muligt med, og ifølge Anders Koch lykkes det.

- Det var virkelig godt. Hele fredagen var i år for børn, mens de unge mennesker festede med om lørdagen. Det var dem, der lukkede dansegulvet, og det var vildt fedt at se, fortæller Anders Koch.

Tranbjerg Ugens bestyrelse begynder også at tro på det format, de kører med. I år havde man blandt andet en damefrokost med 73 tilmeldte og et foredrag om, hvordan man forstår sin teenager. Det vil sandsynligvis vende tilbage, lyder det.

- Vi er modtagelige over for input, hvis nogle synes, noget vil være relevant. Der er allerede kommet idéer til næste år. Nogle har blandt andet foreslået en vejfodboldturnering, fortæller Helle Søby Degn.