Fire mænd har svindlet for 5,615 millioner i SuperBrugsen Tranbjerg fra 13. til 19. april i år. Sådan lyder sigtelsen fra Østjyllands Politi. Mændene er ifølge politiet mellem 26 og 39 år gamle.

Mændene skulle ifølge politiet have scannet den samme odds-kupon med gevinst på 3312 kroner så mange gange, at de til sidst er nået op på 5,615 millioner kroner. Det har de ifølge politiet været i stand til, fordi de har haft adgangskoder til det system, Danske Spil bruger til at udløse gevinster.

To af mændene blev varetægtsfængslet i slutningen af april, mens to yderligere blev varetægtsfængslet i midten af maj. De har siddet varetægtsfængslet siden da, og det kommer de til at fortsætte med.

Det fastslog retten 9. august, hvor to af de fire sigtede mænd accepterede fire ugers yderligere varetægtsfængsling.

Ved grundlovsforhøret kom det samtidig frem, at en af de formodede gerningsmænd er på fri fod. Han blev dømt til varetægtsfængsling in absentia. Når man dømmer nogle in absentia giver det mulighed for blandt andet et efterlyse vedkommende i udlandet.

Hvorvidt politiet har en formodning om, hvor den sigtede befinder sig, vides ikke. Politiet ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, da den er under efterforskning.

Den fjerde af de sigtede ville gerne have varetægtsfængslingen ophævet.

Den sigtede var med i retten på et video-signal fra arresten. Han sad i en kongeblå sweatshirt med krydsede arme og bøjede sig frem over det træbord, han og hans forsvarsadvokat sad ved. Han havde en stoisk mimik og et fast blik låst mod det, der kan antages at være den videoskærm, han fulgte med på.

De få sætninger han sagde i løbet af retsmødet var kortfattede og klare.

Han var muskuløs af statur, havde sit tykke, kulsorte hår sat stramt og i en knold, og hans skæg var veltrimmet. Han var grålig i huden og lignede en mand i sluttyverne. Det kom frem ved retsmødet, at han kommer fra Odense.

Den sigtede nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham, hans forsvarsadvokat argumenterede for, at der ikke var bestyrket mistanke om, at han skulle have været medvirkende til databedrageri af grov beskaffenhed.

Det var anklageren dog uenig i. Hun fortalte, at man siden sidste varetægtsfængsling havde fundet DNA fra den muskuløse mand med den stramme hårknold ved det kasseapparat, som svindelen skulle være foregået ved.

Derudover havde man kunnet spore, at den muskuløse mand med den stramme hårknold havde ringet flere gange til en af de andre sigtede i sagen.

Anklageren mente, at der var behov for yderligere fire uger varetægtsfængsling, fordi politiet skulle genafhøre flere vidner inklusive de sigtede i sagen samt sikre elektroniske beviser fra blandt andet mobiltelefoner.

Den sigtedes forsvarer pointerede, at den sigtede helt fra starten har været åben for afhøring og for at aflevere telefoner og andet elektronik.

Dommeren valgte at følge anklagerens anbefalinger og forlængede varetægtsfængslingen med fire uger. Det vil sige, at den sigtede har siddet varetægtsfængslet i fire måneder, når varetægtsfængslingen ophører.

Der skal sorteres mere i hele Aarhus Kommune. Det betyder, at det ikke længere går at smide muggen ost, hullede sokker og en foliebakker i samme affaldsspand.

Det betyder samtidig også, at det ikke længere er tilstrækkeligt med de skraldespande, som lige nu står uden for husene i Tranbjerg, Mårslet og resten af Aarhus.

Der skal nye skraldespande til. Du vil i fremtiden komme til at have 3 beholdere med i alt fem rum - og derudover får du en kasse til farligt affald.

De vil komme ud til Tranbjerg og Mårslets matrikler i løbet af efteråret. I både Tranbjerg og Mårslet kommer de første skraldespande ud i uge 35, men det er kun en brøkdel af skraldespandende, som lander der. Så du har fået de nye skraldespande, skal du sortere anderledes.

Langt de fleste kommer hen mod slutningen af året. Du kan se, hvordan skraldespandene kommer til Tranbjerg og Mårslet i diagrammet herunder. Alternativt kan du indtaste din adresse på linket her for at se den præcise dato.

Rasmus Kelm-Hansen er formidlingskonsulent ved Kredsløb. Hvis det skulle ske, at du ikke får den nye skraldespand, skal du ifølge ham gå i spåner.

- Hvis du ikke har fået den nye affaldsspand, skal du bare fortsætte med at sortere, som du har gjort indtil nu. Så kan du vente, indtil den nye spand kommer, og hvis den ikke gør det, fordi noget er gået galt, kan du skrive eller ringe til os, forklarer han.

Når skraldespanden lander hos dig, kommer du til at skulle sortere mere, end du allerede gør. Du har måske lige nu en skraldespand til restaffald, en til papir og en til glas og metal, hvor du sorterer affaldet, inden du går ud med det.

Det arrangement rækker ikke, når du får den nye skraldespand og skal sortere mere. Ifølge Kredsløbs egen guide til, hvordan du kan indrette dit hjem, kan du med fordel følge fire hovedregler:

1. Det skal være nemt at fylde og tømme dine affaldsbeholdere
2. At dine beholder tydeligt viser, hvilken slags affald, der skal i, og at du har forskellige beholdere til forskellig slags affald
3. At de har den rigtige størrelse til det affald, der skal i
4. Dine beholdere skal være tæt på de steder, hvor der er meget affald

Ifølge Rasmus Kelm-Hansen er det vigtigt at huske, at fordi man skal sortere mere, betyder det ikke, at man har mere affald.

- Fordi madaffaldet skal være for sig selv, betyder det ikke, at man får mere af det. Der er stadig det samme som før. Til gengæld kan man måske have en mindre beholder til eksempelvis madaffald og så gå flere gange, hvis man bekymrer sig for, om madaffaldet skulle komme til at lugte, siger han og understreger:

- Det er godt, at man finder en spand, som har et godt låg, der lukker tæt, hvis det for eksempel handler om madaffald.

Han fremhæver, at man ofte har meget affald især i køkkenet, og at det derfor er en god idé at have beholdere til affald placeret der. Men man kan med fordel tænke ud af boksen, når man skal finde plads til at sortere.

- Folk bor meget forskelligt. Jeg tror, det handler om, at man finder en løsning, som fungerer. Man finder måske endda ud af, at man har mere affald i blød plast end papiraffald, og så kan det være, at man har brug for en større beholder til plast, vurderer formidlingskonsulenten.

I de fleste husstande er der mere end én, som skal lære at sortere på en ny måde. Rasmus Kelm-Hansen anbefaler, at du gør det sjovt at sortere mere, når du skal lære dine børn at gøre det.

- Det er rigtig godt at lave en leg ud af det. Vi har faktisk også mulighed for, at man som skoleklasse eller familie kan komme ind til Kredsløb og for eksempel kaste affald i de rigtige spande. Det kan man måske også gøre derhjemme, siger han og uddyber:

- Det kan man også gøre derhjemme. Samtidig så giver det en anledning til faktisk at få en god snak om, hvad der er i de forskellige ting, som man smider ud.

Du kan se, hvordan du kan komme på besøg hos kredsløb her, og du kan finde seks videoer om affaldssortering, som forklarer, hvorfor det er vigtigt her.

En ting er at lære de unge en ny måde at sortere på. Noget andet er at lære ældre mennesker, som måske har været vant til at gøre det på en bestemt måde i mange år, at gøre noget andet.

- Her tror jeg bare, man skal være rigtig god til at hjælpe de ældre med at gøre det på en ny måde. Der følger også nogle rigtig tydelige piktogrammer med, så hvis man er i tvivl, kan man med fordel kigge på dem.

Der var flere protester, da Helle Søby Degn tidligere på året stoppede som fællesrådsformand i Tranbjerg.

Dengang var hun stålsat. Hun havde rigeligt i Tranbjerg Børnenes Venner, Tranbjerg Ugen og FU-bestyrelsen i Aarhus Syd. Men Aarhus Kommune har skåret FU-bestyrelsen i Aarhus Syd væk. Derfor har Helle Søby Degn bedre tid, og nu er hun tilbage ved roret for Tranbjerg Fællesråd.

- Det er et spændende arbejde, og det er vigtigt, at vi har et fungerende fællesråd. Det har vi kun, hvis vi har en formand, og hvis formanden og fællesrådet vil arbejde for, at Tranbjerg har sit eget bymiljø og ikke bare bliver en oplandsby, man sover i, siger hun.

- Det er blandt andet med Tranbjerg Ugen, det sker, og jeg synes faktisk, der er ved at være et rigtig godt lokalmiljø i Tranbjerg, som vi skal holde fast i, fortsætter hun.

Tranbjerg Fællesråd havde ikke fundet en aftager til formandsposten, efter Helle Søby Degn stoppede i foråret. Formanden erkender da også, at det kræver tid at sætte sig ind i de mange sager, der går forbi fællesrådet. Tidligere har hun også været frustreret over, at processer kan trække i langdrag, og at det kan være svært at blive hørt hos Aarhus Kommune.

- Jeg synes, at den nye rådmand, Nicolaj Bang (K), har været god til at komme ud til byerne uden for Aarhus C, og det er et godt skridt i den rigtige retning, fortæller hun og tilføjer:

- Man kan stadig godt mærke, at når Aarhus Kommune er på en mission, så er de på en mission, og nogle gange er den ikke til at hukke eller stikke i.

Det er især mulige byggerier, som fællesrådet arbejder med lige nu, og som de kommer til at arbejde med i fremtiden.

Blandt andet lægges der op til, at Brabrand Boligforening kan bygge op til 85 boliger som erstatning for nedrevne boliger fra Gellerupparken.

- Det er meget i den tidlige fase stadigvæk, og det er kun os og naboerne, som er blevet hørt. Der er lagt op til, at det bliver almene boliger, og området har i forvejen en stor andel af almene boliger, så jeg tænker ikke, det kommer til at ændre området voldsomt, siger fællesrådsformanden.

Derudover skal fællesrådet arbejde med flere store udstykninger i Jegstrup, som kommer til at fylde meget i fremtiden.

- Det er spændende, og det kommer til at fylde meget næste år, forklarer hun og uddyber, at det ikke udelukkende er store udstykninger, som fællesrådet arbejder med:

- Vi arbejder også løbende på mindre projekter som blandt andet bedre belysning ved banestien.

Fællesrådet stiller sig hverken for eller i mod, at man bygger på områderne ved Jegstrup. Det er ikke fællesrådets rolle. Til gengæld vil Tranbjerg Fællesråd arbejde for, at byggeriet kommer til at ske, så det bedst muligt hænger sammen med Tranbjerg.

- Det er vigtigt, at når man bygger væk fra den eksisterende infrastruktur i Tranbjerg, at man så sørger for, at der kommer stier og adgang til offentlig transport for eksempel. Samtidig skal vi sørge for, at man udstykker på en måde, så vores skole og fritidstilbud kan følge med, understreger hun.

Sammensætningen af boliger er også en af de ting, Tranbjerg Fællesråd har fokus på.

- Det er ikke nødvendigvis parcelhuse, der er allermest brug for. Vi ville måske også gerne se flere ældreboliger, så nogle af Tranbjergs ældre kan skifte deres parcelhus ud og på den måde skabe mere plads til de børnefamilier, som Aarhus Kommune gerne vil skabe plads til. Vi så også gerne, at der var flere lejeboliger i Tranbjerg.

Flere kunder måtte i et par dage undvære "Ja tak"-tilbud fra SuperBrugsen Tranbjerg.

Det skyldtes, at Facebook havde lukket ned for, at brugere kunne tilgå supermarkedets Facebook-side, hvorfra man kommunikerer ud om tilbud og lignende. Ligeledes dukkede tilbud heller ikke op på Facebook-brugernes startside.

- Vi ved ikke helt, hvad det drejede sig om. Det er ikke altid, man får det at vide i sådan et stort firma som Facebook, men vi ved, at kunderne ikke kunne finde os derinde, selvom vi selv havde adgang til siden som administratorer. Heldigvis er den oppe igen, forklarer brugsuddeler Jesper Jessen.

Sociale medier er en uundværlig platform for brugsuddelere og andre købmænd.

- Det er der stort set alt vores markedsføring er på. I gamle dage havde man en side i lokalsprøjten, og det kostede jo også penge at have. Nu er det i langt højere grad konkurrencer og så videre på Facebook, vi markedsfører os på, forklarer uddeleren fra Tranbjerg.

Supermarkedets fravær på sociale medier blev da også i den grad bemærket af kunderne.

- Det må ma nsige. Der var rigtig mange, som henvendte sig. Ikke mindst fordi vi havde lagt et "Ja tak"-tilbud op om flæskefars. Vi plejer at sælge 60-80 pakker, når vi gør det, og der var mange, som henvendte sig, fordi de ville høre, om tilbuddet stadig gjaldt, siger Jesper Jessen.