Der er nogle, som har gjort sig nogle gode loppefund i Mårslet. I hvert fald endte TMG Håndbolds loppemarked lørdag 3. juni med et overskud på mellem 45.000 og 50.000 kroner.

Det fortæller Ole Gade, som var med til at arrangere loppemarkedet, efter loppemarkedet har holdt pause i tre år på grund af blandt andet coronapandemien.

- Det er svært at får hænderne ned. Det er gået over alt forventning, fortæller han og fortsætter:

- I sådan en tid, hvor folk sælger deres ting på sociale medier, og de holder deres egne små loppemarkeder, havde vi ikke de helt store forventninger til det. Men der var helt vildt mange, som havde stillet ting ud til vejen, som vi kunne samle op dagen før loppemarkedet. Vi var først hjemme om aftenen. Stor ros til alle de ildsjæle og frivillige, som fik det til at ske.

Pengene går til TMG Håndbold, og selvom arrangøren jubler over opbakningen og overskuddet, er loppemarkedet ikke udelukkende en dans på roser.

Det var nemlig ikke alle de mange ting, som blev samlet op dagen før loppemarkedet, som blev solgt. Loppemarkedet har holdt tre års pause, men før pausen, var aftalen, at man kunne køre de overskydende møbler og så videre til forbrændingen i Lisbjerg og være fritaget for at betale. Sådan er det ikke længere.

- Før i tiden var der mulighed for, at man kunne blive undtaget for at betale for at aflevere skraldet, hvis man eksempelvis var en idrætsforening, som lavede et loppemarked frivilligt for at samle penge ind til klubkassen. Den mulighed er der ikke længere. , forklarer Ole Gade.

Men det stopper ikke her. Ole Gade har i mange år haft en god kontakt til en vognmand, som hjælper til med at køre affaldet til Lisbjerg i den gode sags tjeneste. Det kan han ikke længere.

- Skraldet skal afleveres til virksomhederne P. Olesen eller Marius Pedersen, der kører afsted. Man skal åbenbart benytte det mellemled, selvom vi har en vognmand, som gerne vil køre det til Lisbjerg for os.

I alt anslår han, at det koster omkring 5000-6000 kroner for TMG Håndbold at komme af med de overskydende varer fra loppemarkedet.

Selvom det ender med omkring 10 procent af loppemarkedets overskud, er det som sådan ikke pengebeløbet, som Ole Gade stiller sig kritisk over at skulle betale.

- Det gør mig ikke så meget, at overskuddet bliver lidt mindre. Problemet er, at vi er nogle frivillige, som virkelig lægger mange kræfter i sådan et arrangement. Aarhus Kommune har nogle regler, som mindsker incitamentet til at lægge alle de kræfter i det. Det er et no-go, fortæller Ole Gade.

Han har svært ved at se meningen i, at systemet er indrettet, som det er.

- Det er jo penge, vi samler ind til et fritidstilbud i Aarhus Kommune, og som tjener kommunens borgere. De penge, som vi mister, skal kommunen jo så selv finde. Alternativt ender det med, at pengene slet ikke kommer ud i foreningslivet, og det er da ærgerligt, fortæller Ole Gade.

Ifølge Aarhus Kommune er der forskel på, om man fra kommunens side vurderer, om det er husholdningsaffald eller erhvervsaffald.

Hvad det betegnes som afhænger flere ting.  blandt andet om foreningen tjener penge på aktiviteten, faciliterer bagagerumssalg, aktivitetens lokalitet med videre, lyder det i et skriftligt svar til Tranbjerg-MårsletLIV.

- Hvis det overskydende affald vurderes at være husholdningsaffald, kan arrangørerne aflevere det via storskraldsordningen eller på genbrugsstationerne, som borgere betaler til igennem boligbidraget, skriver sagsbehandler i Teknik og Miljø, Kristine Ravnholt Vium og fortsætter:

- Hvis det overskydende affald vurderes at være erhvervsaffald, kan arrangørerne aflevere det på genbrugsstationerne mod betaling eller de kan lave en aftale med en transportør, som er registreret i affaldsregistreret, om at afhente affaldet.

Det er først efter sommerferien, at der kommer en afklaring på, hvorvidt et muligt byggeri med potentielt 42 boliger kommer til at udgøre en for stor risiko for grundvandet, til at man kan fortsætte med projektet.

Det fortæller Luise Pape Rydahl, der er forvaltningschef ved Teknik og Miljø, til Tranbjerg-MårsletLIV.

- Vi er lige nu ved at lave analyser af, hvordan grundvandet bliver påvirket af de byggerier, som er planlagt inden for 300 meter af grundvandsboringer. Jeg kan ikke sige, hvad resultatet bliver af de undersøgelser, som vi laver, endnu. Det bliver klart efter sommerferien, forklarer hun.

Der var allerede lavet en vurdering af, hvordan det mulige byggeri ville påvirke grundvandet ved de potentielt 42 boliger ved Eskegården.

Men fordi et Tranbjerg-byggeri blev stoppet, fordi det lå inden for 300 meter af en grundvandsboring, skal vurderingen genbesøges.

- Vi kigger på det igen, så det er i tråd med de fremtidige retningslinjer for, hvordan vi håndterer byggerier inden for 300 meter af en grundvandsboring, forklarer forvaltningschefen.

Når man skal vurdere, hvorvidt et byggeri kan realiseres, er der flere ting, som man i Aarhus Kommune tager med på vægtskålen.

- Noget af det, vi kigger på, er blandt andet, hvor meget der er bygget i området i forvejen. Hvis det allerede er fuldstændig tilbygget, så vil det tale for, at man skal kunne bygge noget nyt. Men sådan er det jo ikke med Eskegården, hvor der ikke er bygget overalt på det område, det drejer sig om, forklarer Luise Pape Rydahl.

Hun uddyber, at man derudover kigger på befæstelsesgraden i området. Det vil sige den andel området, som er dækket af tætte overflader som eksempelvis tage, og som leder vand ned i en kloak.

- Vi ser selvfølgelig også på, hvordan jorden er. Er den leret, eller er den sandet. Vi kigger på, hvordan vi bedst muligt kan sikre, at der er er gode grundvandsressourcer i et område, samtidig med, at man beskytter det, forklarer hun og tilføjer:

- Man kan også kigge på for eksempel at forbyde sprøjtemidler i et område - det er også et greb til at sikre grundvandet.

Grunden til, at man har sat byggeriet ved Eskegården i bero, er fordi det ligger inden for 300 meter af en grundvandsboring. Da man startede lokalplanen, var det ikke ualmindeligt, men et byggeri i Tranbjerg blev stoppet, fordi Aarhus Vand utvetydigt fraråde, at man byggede inden for 300 meter af en grundvandsboring.

Du kan læse om det her. 

Efter der blev stoppet, skulle alle byggerier inden for 300 meter af en grundvandsboring genbesøges for at se, hvordan man i fremtiden skulle håndtere grundvandsnære byggeprojekter. Det er det, Aarhus Kommune er i gang med nu.

Tranbjerg-MårsletLIV talte i den forbindelse med Mårslet Vandværk, som ejer den grundvandsboring, det potentielle byggeri ved Eskegården ligger inden for 300 meter af. I den forbindelse sagde Willy Tang Pedersen, som dengang var formand for Mårslet Vandværk, at Mårslet Vandværk var neutrale.

- Vi skal ikke være politikere i Mårslet Vandværk, og derfor har vi besluttet at forholde os neutrale. Det er op til byrådet, om de på baggrund af Aarhus Vands udtalelser i den anden sag vil ændre noget, siger lød det fra den daværende formand for Mårslet Vandværk.

For sin egen regning og ikke som formand for Mårslet Vandværks bestyrelse kunne han dog ikke umiddelbart se, hvordan de 42 boliger skulle udgøre en større risiko for grundvandsboringen. Hen henviste blandt andet til, og at området helt tæt på boringen var friholdt.

- Hvis jeg sætter en passer på boringen og tegner en cirkel, der svarer til 300 meter, så er der måske 300 boliger allerede. Der kommer så måske til at være 12 yderligere boliger, men jeg tror ikke, det kommer til at gøre udslaget for vores grundvand, siger Willy Tang Pedersen

Du kan læse vores interview med den forhenværende bestyrelsesformand for Mårslet Vandværk her.

Både Tranbjergskolen og Mårslet Skole har rigtig mange elever, og fordi Aarhus Kommune ønsker, at flere børnefamilier flytter ind i både Tranbjerg og Mårslet, foranlediges man til at tro, at der vil komme endnu flere elever på de to skoler.

Men hvordan forholder det sig egentlig? Hvor mange skal der gå i klasserne, og er der lokaler nok?

Aarhus Kommune har selv lavet en skoleprognose, som forsøger at projektere, hvor mange elever, der kommer til at gå på kommunens skoler. Vi har dykket ned i tallene for Tranbjerg og Mårslet herunder.

Du kan tilgå artiklen ved at klikke på det blå link herunder. Artiklen er for Århus Stiftstidendes abonnenter eller medlemmer af Tranbjerg-MårsletLIV.

Sørens kæreste i rørende mindeord: - Tak for at give et helt livs kærlighed på halvandet år.