Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dronefotos af Mårslet og Tranbjerg: Silas Bang

Højere vurderinger, færre penge til skattefar

Kære læser

Ejendomsvurderinger har fyldt ufattelig meget i sendefladen det sidste stykke tid, og det er med god grund. Huse og den grund, de ligger på, udgør for de fleste en stor del af den opsparing, som de har arbejdet hårdt for at samle sammen.

At spare penge er ikke den nemmeste disciplin i verden for de fleste, for udgifterne er nemme at komme til. Der er de daglige udgifter til husholdningen, de fleste vil gerne rejse, bilen skal man betale af på. Dertil kommer udgifterne til beskatning af den ejendom, man har købt.

Den beskatning har ejendomsvurderingerne stor indflydelse på, og selvom de fleste fra Tranbjerg og Mårslet sandsynligvis har fået sig et chok - stort eller småt - da de nye vurderinger landede, så er der for langt de fleste ingen grund til bekymring.

Du kan læse meget mere i dagens nyhedsbrev, hvor lokale ejendomsmæglere forklarer, hvordan det hænger sammen, at selvom dit hus er blevet mere værd i skattefars øjne, så vil selvsamme skattesystem have færre penge fra dig.

Selv hvis du står til at skulle betale mere i skat, får du en undtagelse, hvis du bliver boende, hvor du bor 1. januar 2024. Det betyder altså, at du ikke skal betale mere i skat, hvis du bliver boende.

Det er dog ikke alle, som kan undgå at flytte, og i både Tranbjerg og Mårslet er der efterspørgsel på flere boliger. Blandt andet er der planer om 142 boliger i det nordlige Mårslet, og det har vi talt med Jens Thomsen, som ejer godt halvdelen af den jord, der skal bygges på.

Han kommer til at kunne se byggeriet fra sin baghave.

På trods af, at han forventer, at Mårslets udvidelse med tiden vil betyde, at familiegården Tranbjerggård forsvinder, mener han, at udvidelsen er nødvendig. Derfor har han forsøgt at arbejde så fremadskuende som muligt med byggeriet, forklarer han.

God læselyst. Vi tales ved.

Hvem bor flottest i Tranbjerg og Mårslet?

Vi vil gerne sætte fokus på de flotteste boliger i Tranbjerg. Skriv til os, hvis du kender nogen, som bor anderledes, har renoveret sin bolig eller som bare bor så flot eller spændende, at flere bør vide om det. 

Skriv til os ved at klikke på teksten her.

Tak!

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
  • Dronefotos af Mårslet og Tranbjerg: Silas Bang
Der er mange, som har ringet ind til ejendomsmæglerne i Tranbjerg og Mårslet. Arkivfoto: Foto: Johan Gadegaard.

Tranbjerg og Mårslets ejendomsmæglere maner til ro: Selvom tallene er langt højere, kan din nye ejendomsvurdering være en fordel

Efter Vurderingsstyrelsen lavede nye ejendomsvurderinger er der bekymring for den høje ejendomsværdi, men ifølge Home Tranbjerg og Danbolig Beder kan de fleste forvente lavere udgifter.

Stigningerne påvirker primært bymidten og Aarhus Ø. Tranbjerg og Mårslet kan se øget efterspørgsel på boliger, da det bliver dyrere at bo inde i byen.

De nye vurderinger træder i kraft 1. januar 2024, og de fleste vil opleve skattelettelser, fordi man beregner med en langt lavere andel af ejendomsværdien, som man skal betale skat af.

Hvis ejendomsværdien stiger, kan man få en skatterabat, men kun hvis man har ejet boligen før 1. januar 2024. Nye ejere efter denne dato vil ikke få rabatten.

 Ejendomsmarkedet er aktivt, fordi de fleste gerne vil have skatterabatten, men aktiviteten forventes at falde i de første kvartaler af næste år, mener Jesper Bjerg fra Danbolig Beder.

Særligt grundene er steget i værdi, og det har fået tranbjergensere og mårsletter til at ringe i stor stil til Danbolig Beder og Home Tranbjerg, men de nye ejendomsvurderinger kan betyde færre penge til skattefar og større efterspørgsel efter din bolig.

Der har været gang i telefonerne hos Danbolig Beder og Home Tranbjerg, siden Vurderingsstyrelsen har pumpet de nye ejendomsvurderinger ud. Folk har været bekymret over, at tallene er blevet så meget større.

Hvis du bor i Tranbjerg, kan du roligt slå koldt vand i blodet, fortæller Torben Skov Lauridsen, indehaver af Home Tranbjerg.

- Selvom tallene er blevet større, betyder det faktisk ikke, at man skal betale mere. Man skal betale en langt mindre andel i skat, end man skulle før, så vi oplever faktisk, at de fleste vil komme til betale mindre, end de har gjort hidtil.

Indehaveren af Danbolig Beder, Jesper Bjerg, mener heller ikke, at der er nogen grund til panik:

- Det er hovedsageligt inde i midtbyen og steder som Aarhus Ø, at man bliver ramt af de nye ejendomsvurderinger. De få, der får en lidt højere skatteudgift i Mårslet, kommer ikke til at mærke det, medmindre de flytter, forklarer Jesper Bjerg.

Større efterspørgsel på vej

Når det særligt er inde i midtbyen, at udgifterne til Skat stiger, så får det også en effekt ude i Tranbjerg og Mårslet. Hos Home Tranbjerg forventer man således, at der bliver en større efterspørgsel på boliger:

- Når det bliver dyrere at flytte ind i midtbyen og Aarhus Ø, og det bliver billigere at bo i Tranbjerg, så bliver det også mere attraktivt at flytte til Tranbjerg. Derfor forventer vi, at efterspørgslen stiger. Det kan man godt forvente, forklarer Torben Skov Lauridsen.

- Det betyder så også, at vi kommer til at mangle flere boliger. Heldigvis er der taget højde for det, for man har jo lavet en del udstykninger blandt andet ud mod Jegstrup, uddyber han.

Også i Mårslet må man forvente, at efterspørgslen på boligerne stiger.

- Når det bliver dyrere inde i byen, vil flere kigge mod eksempelvis Mårslet og de andre oplandsbyer, siger Jesper Bjerg.

Skattelettelser til de fleste

Den nye måde at regne på betyder, at langt de fleste får skattelettelser.

Medmindre du har overvejelser om at sælge din bolig i den nærmeste fremtid, kommer de nye vurderinger heller ikke til at betyde, at du skal betale en hulens masse skat.

Hvis din ejendom er steget så meget i værdi, at du egentlig skulle punge ud, får du en særlig skatterabat. Det betyder kort sagt, at du ikke skal betale den ekstra skat, som din nye ejendomsværdi ellers tilsiger, at du skal.

Rabatten kan du dog kun få, hvis du har overtaget din bolig før 1. januar 2024. Det betyder, at rabatten forsvinder, hvis du flytter. Det betyder samtidig også, at hvis du sælger din bolig efter 1. januar 2024, vil de nye ejere ikke have skatterabat.

Derfor bliver der i øjeblikket handlet, så de nye ejere kan undgå den højere boligskat:

- Vi mærker, at der er rigtig godt gang i den lige nu. Det er der. Men vi forventer så også, at det køler lidt af i de to første kvartaler af det nye år, siger Jesper Bjerg fra Danbolig Beder.

  • Nye ejendomsvurderinger
    Der er mange, som har ringet ind til ejendomsmæglerne i Tranbjerg og Mårslet. Arkivfoto: Foto: Johan Gadegaard.
Jens Thomsen kan se området, der er udstykket, fra sin baghave. Det er her, der er planlagt 142 boliger. Foto: Stig Atzen

Mårslet bliver større, og det er ikke så skidt endda, selvom det ender med, at Jens Thomsens familiegård forsvinder undervejs

Mange i Mårslet har delte meninger om byens vækst. En af dem, der har boet længst i Mårslet, Jens Thomsen, støtter udviklingen af byen. Han ejer jorden til de foreslåede 142 nye boliger, og han mener, at Mårslet skal vokse for at imødekomme behovet, især for unge, der ønsker at bo i byen. 

Jens Thomsen har set byen vokse gradvist gennem årene og mener, at den gradvise vækst har været med til at bevare kulturen i Mårslet. Han synes desuden, at byggeplanerne i det nordlige Mårslet er fremadskuende, fordi der er planer om bedre infrastruktur tænkt ind i lokalplanen.

Jens Thomsen tror, at de nye boliger med grønne områder vil tiltrække børnefamilier. Han er med på, at gården, Tranbjerggård, kommer til at forsvinde når byen udvides yderligere. Han ser positivt på byens vækst, selvom det betyder en forandring i hans eget liv og landbrug.

Jens Thomsen ejer Tranbjerggård og den jord, Mårslet bliver udvidet med mod nord. Med tiden vil det også betyde, at gården, han selv er vokset op på, forsvinder. Men området passer bedre til byudvikling end svineproduktion har landmanden over årene erkendt.

Der er både mårsletter, som er for og imod, at byen vokser sig større.

Men det er ikke mange, som har været i Mårslet lige så længe som Jens Thomsen. Han er født og opvokset på Tranbjerggård, og han ejer halvdelen af den jord, som der foreslås at blive bygget 142 boliger på mellem Tranbjerggård og Mårslet by. Derudover sidder han med i Tranbjerg Fællesråd, men han udtaler sig som privatperson i artiklen her.

- Hvis vi gamle mårsletter havde været imod, at byen voksede, så ville mange af de, der er flyttet ind slet ikke have været her, siger han med et smil og et glimt i øjet og fortsætter:

- Mårslet vokser, fordi den skal vokse. Det er, fordi der er brug for det. Aarhus er en kæmpe uddannelsesby, og mange af de unge mennesker, som er født opvokset her, de vil gerne tilbage til byen.

Sådan ser skitsen ud for det mulige byggeri med 142 boliger i den nordlige del af Mårslet.  Illustration: Aarhus Kommune

Han har set byen vokse, siden han var barn. Det er sket i etaper, hvor der er bygget kvarter efter kvarter på Mårslet, hvor boligområdet mellem Tranbjerggård og Mårslet By kommer som den næste etape. Det har været et tempo, som har været til gavn for byånden, mener han.

- Det har ikke været så eksplosivt, at byen, skolen og foreningslivet ikke har kunnet følge med. Kvarterene er blevet integreret i byen, og tit er der flyttet nogle fra byen ind i de nye områder, så områderne ikke har skullet udvikle sin egen kultur, fortæller Jens Thomsen og konkluderer:

- Det er en af grundene til, at vi har et skidegodt foreningsliv.

Et fremadskuende byggeri

Landmanden er efterhånden grå i toppen, og som han selv siger, så handler fremtiden ikke så meget om ham. Alligevel har projektet med de 142 boliger handlet om at lave noget fremtidssikret.

Idéen med byggeriet er, man skal kunne komme ud på Giber Ringvej gennem en endnu ikke bygget vej mellem de 142 boliger og Obstrupvej-tilkørslen.

- Det er nødvendigt, hvis du spørger mig. Det vil få bilerne væk fra midtbyen og skolen, når man skal frem og tilbage. Mårslet bliver større endnu, og så giver sådan en vej rigtig god mening.

Byggeriet også lavet med øje for, at man med tiden får etableret en cykelsti fra det sydlige Mårslet ved Bedervej, op forbi Eskegården og derefter op gennem den grønne kile ved Langballevej, inden fortsætter op til nord.

Her kan den kobles på den cykelsti mod Tranbjerg, man er ved at etablere fra Nymarksvej og op gennem byen.

Når cykelstien er færdig, kommer den til at forløbe på tværs af Mårslet. Det er dog kun delstrækning 1 og 2, man forventer, der er færdige i år. Illustration: Aarhus Kommune

- Det betyder, at mange af cyklisterne kan slippe for at køre på Jelshøjvej, forklarer Jens Thomsen.

Det er ikke kun vejnettet, der er med fremtiden for øje, påpeger indehaveren af Tranbjerggård:

- Folk i dag vil gerne have grønne kiler rundtomkring og grønne områder. Det her byggeri bliver jo ikke ligefrem plastret til. Jeg tror, det er noget, som børnefamilier kommer til at ville flytte ind i.

Udover den

En dag forsvinder gården

Hvis ikke Jens Thomsen ville være tilfreds med byggeplanerne, ville det være træls. Han kommer nemlig at blive direkte nabo til de nye boliger, og han kan kigge ud over det område, de skal være på, fra sin baghave.

Den store kastanje i baghaven er vokset meget, siden Jens Thomsens barndom på Tranbjerggård. Foto: Stig Atzen

Der er udstykket endnu et boligområde til øst for Tranbjerggård, og når det står klar om omtrent 10 år, anslår Jens Thomsen, ophører Tranbjerggård med at være en bondegård.

- Det har jeg sagt fra starten. Vi skal ikke drive landbrug mellem boligområderne. Jeg har også familie, som bor her på gården, som jeg har fortalt, at når det sker, så skal Tranbjerggård være noget andet, siger han fortæller:

- Det kan være, man kan lave daginstitution i stuehuset og måske noget fritidsværk over i en af laderne, hvor man måske kan køre på scooter.

110 parcelhusgrunde og arealer til cirka 90 boliger i tæt-lav bebyggelse og mindre etageboliger er blevet udstykket ved Tranbjerggård. Jens Thomsen forventer dog først, at boligerne står der om 10 år. Illustration: Aarhus Kommune

Måtte finde på noget andet at lave

Dermed vil det også være slut med landbruget på gården nord for Mårslet, som har fået den tilstødende vej, Tranbjerggårdsvej, opkaldt efter sig, og som både Jens Thomsen og hans far har drevet.

- Det er rigtigt, at vi tjener nogle penge på, at de bygger på vores jord. Men det hører altså også med til historien, at vi har måttet finde på noget andet at lave, for vi kunne ikke fortsætte med at være svinebønder, hvis byen skulle blive større.

Jens Thomsen forestiller sig, at man med tiden kan lave en daginstitution eller måske bruge gårdens lader til fritidstilbud som en scooter-bane. Foto: Stig Atzen

Beslutningen om, at Mårslet skulle vokse, blev taget i 00erne. Dengang stoppede Jens Thomsen efter 35 år som svinebonde, for det ville ikke længere være muligt at drive svinebesætningen, klos op ad en by, som skulle blive større.

- Vores jord ligger simpelthen for godt til at blive by, til at vi skulle være fortsat. Vi er tæt på Letbanen, og der er ikke mere end 8-9 kilometer ind til Aarhus. Det ville ikke give mening, fortæller Jens Thomsen og konstaterer.

- Det var virkelig sjovt, mens det varede.

  • Jens Thomsen kan se området, der er udstykket, fra sin baghave. Det er her, der er planlagt 142 boliger. Foto: Stig Atzen
  • Sådan ser skitsen ud for det mulige byggeri med 142 boliger i den nordlige del af Mårslet.  Illustration: Aarhus Kommune
  • Når cykelstien er færdig, kommer den til at forløbe på tværs af Mårslet. Det er dog kun delstrækning 1 og 2, man forventer, der er færdige i år. Illustration: Aarhus Kommune
  • Den store kastanje i baghaven er vokset meget, siden Jens Thomsens barndom på Tranbjerggård. Foto: Stig Atzen
  • 110 parcelhusgrunde og arealer til cirka 90 boliger i tæt-lav bebyggelse og mindre etageboliger er blevet udstykket ved Tranbjerggård. Jens Thomsen forventer dog først, at boligerne står der om 10 år. Illustration: Aarhus Kommune
  • Jens Thomsen forestiller sig, at man med tiden kan lave en daginstitution eller måske bruge gårdens lader til fritidstilbud som en scooter-bane. Foto: Stig Atzen
Selvom man gerne vil lave en vaskehal i Mårslet, kræver det en grund at bygge den på. Sådan en er svær at få fat i, lyder det. Genrefoto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier

SuperBrugsen Mårslet vil gerne lave en vaskehal: Men hvor kan den være?

SuperBrugsen Mårslet ønsker at bygge en vaskehal, men mangler en passende grund til projektet. Det er en udfordring at finde egnede placeringer i området.

SuperBrugsen har undersøgt en industribygning i det nordlige Mårslet, men den var ikke ledig. De overvejer nu arealer ved Giber Ringvej som en mulig beliggenhed, men det kræver en lokalplan, før man kan lave noget der.

Formanden for Mårslet Superbrugs bestyrelse estimerer omkostningerne til fem millioner kroner for selve vaskehallen og yderligere omkostninger til en byggegrund.

SuperBrugsen Mårslet er medejere af vaskehaller og et tankanlæg i Egebjerg og ser potentiale i at udvide virksomheden med en vaskehal i Mårslet.

Det er svært at finde en byggegrund til en vaskehal i Mårslet, som SuperBrugsen ellers gerne vil lave. De har gode erfaringer med overskud på vaskehaller.

Snasket slud på kørebanen og mudrede vejrabatter. Der er i efteråret og vinteren rigelige anledninger til, at bilen har behov for en vask. Det kan klares hurtigt ved en vaskehal. Det kræver bare, at der er sådan en, og det er der ikke i Mårslet.

SuperBrugsen Mårslet vil gerne bygge en vaskehal, men man har svært ved at finde en grund at bygge på, forklarer Per Enevoldsen, formand for SuperBrugsen Mårslet.

- Der er ikke noget at få nogle steder, så det går ikke fremad lige nu, konstaterer han.

SuperBrugsen i Skåde har ifølge ham også forsøgt sig med en vaskehal i Beder. Det gik ikke. Forklaringen lød, at vaskehallen ville komme til at ligge midt inde i byen, og at det var der modstand i mod.

- Det er jo ikke, fordi der som sådan er noget, der gør, at man ikke kan lave en vaskehal inde midt i byen. Men der er nok en del, som ikke har lyst til at bo lige op ad sådan en, forklarer Per Enevoldsen til Tranbjerg-MårsletLIV.

Ønsket om en vaskehal fra SuperBrugsen Mårslet er ikke nyt. Det blev først annonceret i 2022 i Mårslet Avis, at man ønskede at bygge en vaskehal, men det er ikke lykkes at finde en byggegrund til projektet godt halvandet år senere.

Tandervej er en mulighed

SuperBrugsen har kigget på en industribygning ved rundkørslen ved Hørretvej i det nordlige Mårslet, men industribygningen var i brug og ikke mulig at overtage.

- Det havde ellers været et helt oplagt sted med gode tilkørselsforhold, forklarer Per Enevoldsen.

Siden er man begyndt at kigge mod syd, uden at der er noget konkret i sigte.

- Det, vi har snakket om, det er, at det kunne være en mulighed ved Giber Ringvej. Det kræver dog, at der skal laves en lokalplan, før det er muligt at lave en vaske hal ved vejen. Der kører rigtig mange biler på vejen, og selvom mange af bilerne på sigt bliver til elbiler, skal de jo også vaskes, siger han.

Koster fem millioner at bygge

Han anslår, at selve vaskehallen vil kræve fem millioner at bygge. Dertil koster en byggegrund også penge.

- Jeg tænker da, at vi kan rejse pengene, som det koster. Men det kræver jo, at vi finder en grund, som ligger det rigtige sted og er til salg til en attraktiv pris, forklarer formanden for SuperBrugsen Mårslet.

SuperBrugsen i Mårslet er medejere af to vaskehaller og et tankanlæg i Egebjerg og det er det medejerskab, som har været medvirkende til, at SuperBrugsen Mårslet gerne vil lave en vaskehal i Mårslet.

- Det har vist sig at være en forrygende forretning, siger Per Enevoldsen.

  • Randers, Randers Amtsavis, Wash World, vaskehal, biler, bilvask
    Selvom man gerne vil lave en vaskehal i Mårslet, kræver det en grund at bygge den på. Sådan en er svær at få fat i, lyder det. Genrefoto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier
Et færdselsuheld fandt tirsdag aften sted i Tranbjerg. Foto: Presse-fotos.dk

Fire røg på skadestuen efter færdselsuheld i Tranbjerg

Tirsdag aften gik det galt ved krydset mellem Landevejen og Tingskov Allé.

Tirsdag 19. september omkring klokken 18 kørte to biler sammen i krydset mellem Tingskov Allé og Landevejen i Tranbjerg.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Sammenstødet betød, at fire personer måtte på skadestuen til kontrol. Politiet oplyser, at der ikke umiddelbart er nogen, som er kommet alvorligt til skade, men at der skete en del materiel skade i forbindelse med sammenstødet.

Ifølge politiet skete uheldet, da en 30-årig kvinde med to passagerer forsøgte at svinge til venstre i krydset. Her ramte den 30-årige ind i en 52-årig kvinde.

Den 30-årige er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

  • Et færdselsuheld fandt tirsdag aften sted i Tranbjerg. Foto: Presse-fotos.dk