Det er meget få, som synes, det er sjovt at få rotter på besøg. Alligevel inviterer de sejlivede gnavere sig ind på folks grunde, og når først de har fundet sig til rette, er de svære at slippe af med igen.

I både Tranbjerg og Mårslet har de pelsede dyr været på besøg steder, hvor de ikke har været velkomne.

I Tranbjerg har der fra og med 1. januar til og med 22. november været 224 anmeldelser om rotter. I Mårslet har der i samme periode været 12 anmeldelser.

Se, hvor der har været anmeldelser om rotter herunder.

Hvad angår Tranbjerg er det en stigning fra sidste år. Der var der 152 anmeldelser til og med oktober. I Mårslet har der til gengæld været langt færre anmeldelser. Sidste år var der til og med oktober 105 anmeldelser om rotter.

Simon Hoffmann er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune. Ifølge ham har antallet af anmeldelser været inden for det forventede generelt i Aarhus Kommune.

- Det har været højere end sidste år generelt, men sidste år var også i den lave ende, siger han og forklarer:

- Med til historien hører, at det har været det, man kalder for et oldenår. Det betyder, at frugterne på træerne herunder agern og så videre har været virkelig righoldigt i år. Det betyder mad til rotter og andre vilde dyr.

Værst står det til på Skovgårdsvænget og Jegstrupvænget i Tranbjerg. Her har der været henholdsvis 22 og 19 anmeldelser om rotter. Også på Bøgevænget, Horsevænget og Nørrevænget har der været flere end 15 anmeldelser.

Der er dog tale om store kvarterer med mange boliger, og derfor er de mange anmeldelser ikke nødvendigvis udtryk for, at der i kvarterene er særligt store problemer med skadedyr.

Rotter er som nævnt glade for steder, hvor der er mad, og hvis man gerne vil af med rotterne, kan det være en god idé for eksempel at fjerne sin kompostbunke

. Gamle madrester er rotteguf, fortæller Simon Hoffmann og opfordrer til, at man overvejer, om ens fuglefoder rent faktisk bliver spist af fugle.

- Hovedparten af de rotter, der bliver anmeldt i haver, er der, fordi folk fodrer fugle. Det gør jeg også selv, så vi er ikke ude i at kriminalisere fuglefodring. Men det er en god idé at stoppe med det - om end ikke andet så for en periode - hvis man har rotter, for så ser vi faktisk, at rotterne forsvinder.

Den vigtigste rottebekæmpelse er dog klart anmeldelserne. Man skal anmelde det, når man ser en rotte, uanset om den er død eller levende, opfordrer miljøsagsbehandleren:

- Det kan jo være, at vi kan se nogle ting, som borgeren ikke ser.

Antallet af rotter ligger ifølge Simon Hoffmann ret stabilt. Fordi det er blevet nemmere at anmelde, vurderer han, at antallet af anmeldelser er steget, selvom antallet af rotter minder om tidligere år.

- Det er vores bud på årsagen til flere anmeldelser, men vi ved det ikke med sikkerhed, siger han.

Vi har netop været gennem en særligt våd periode. Man kunne forestille sig, at rotterne vil kravle op, når deres hjem bliver oversvømmet, men det er umiddelbart ikke tilfældet.

- Vores bud er simpelthen, at de drukner dernede. Vi ved det ikke med sikkerhed. Vandet har ikke givet anledning til flere rotteanmeldelser i hvert fald. Tværtimod, understreger Simon Hoffmann

Der skal være meget mere vild natur uden for Mårslet. Det er Aarhus Kommunes plan. Helt præcist vil man etablere 200 hektar vild natur øst for Mårslet på den nordlige og sydlige side af Vilhelmsborg.

Arealet, som svarer til 280 fodboldbaner, skal Mårslets borgere være med til at bestemme udformningen af. Det står Finn Larsen, der er formand for fællesrådets natur-udvalg, i hvert fald fast på.

- Det er det vigtigste. At borgerne bliver hørt. Deres betænkeligheder, idéer og observationer, og det gælder både dem, der har boet her længe, og dem, som lige er flyttet til.

- At få borgerne med er det, vi i naturudvalget arbejder intenst på, og jeg vil også rose Aarhus Kommune for, at borgerne er blevet taget med tidligt, fortæller han.

Der har hidtil været to markvandringer, hvor interesserede borgere er gået i de områder, det drejer sig om. Onsdag 15. november var der borgermøde om projektet I Mårslet Multihal, og 180 borgere dukkede op.

Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd, introducerede på aftenen, mens Aarhus Kommune informerede om projektet.

Du kan se de vigtige datoer i forbindelse med naturområdet i Aarhus Kommunes procesplan. Det kan du tilgå her.

Ved mødet i Mårslet blev de 180 deltagere fordelt ud over 16 borde. Frank Ericsen, der er kendt som DR's Bonderøven. Han holdt både oplæg og deltog i debatten om, hvordan naturprojektet kunne tage sig ud. Han kom blandt andet forbi Finn Larsens bord, hvor der var gang i debatten.

- Der var en fantastisk talelyst. Det er utroligt, når kommunikationsværktøjerne kommer i brug, og borgere taler sammen og sætter snakken fri. Resultatet bliver en fantastisk snak, hvor man bygger oven på de ting, som andre har sagt, fortæller Finn Larsen.

De ting, der blev diskuteret blev kogt ned til nøgleord, som kom på små lapper, der endte hos kommunens fremmødte. De skal så bruge de inputs fra mødet i deres videre arbejde med naturprojektet.

På de små lapper var der ifølge Finn Larsen et væld af forskellige budskaber. Det var lavpraktiske ting, som hvor man kunne parkere, og hvor man kunne lave udsigtspunkter og hvor en eventuel gåtur i det store naturområde kunne starte.

- Ved mit bord var der meget snak om, at naturen skal have fred. Det kunne for eksempel være ved, at man har nogle få hovedstier at gå på, mens resten bliver trampestier, siger Finn Larsen og fortsætter:

- Det er vigtigt at få alle idéerne frem, for der var så mange gode, at det var helt vanvittigt.

Selv om naturen skal have fred, kommer den ikke helt til at få det, mens naturområdet bliver lavet. Hvis man eksempelvis planter skov, kommer træerne til at skyde op og skygge for den natur, som lever længere nede.

Derfor debatterede man til borgermødet mulighederne for afgræsning, som vil tillade, at naturen får lidt længere tid til at komme på plads. Afgræsning sker ikke af sig selv, det kan enten ske ved en medarbejder, som slår græs, eller ved at have græssende dyr.

- Naturen flytter ikke ind på én dag, siger Finn Larsen og uddyber:

- Vi talte så om muligheden for måske at have nogle køer til at græsse i en periode, som man så måske kan bruge kødet fra. Det er ikke alle arealer, det her er en mulighed i.

Før man begynder at tale, om at der skal være græssende køer i en periode, skal man finde ud af, hvordan vandet opfører sig i området, siger formanden for Mårslet Fællesråds naturudvalg:

- Drænene skal lukkes, og det bliver interessant at se, hvad der sker, når drænene bliver stoppet. Det kan være, der kommer en lille bæk eller en å, og der kan komme søer. Det skal man først finde ud af, forklarer han.

Finn Larsen har selv været med til et biodiversitetsprojekt på Lolland, hvor man har forsøgt sig med ikke bare at lade naturen flytte ind på opdyrket jord. Man har forsøgt at få jorden tilbage til det ugødede udgangspunkt, før det var landbrugsjord.

Her fik han det, han kalder for en aha-oplevelse.

- Der var en vej mellem to marker, og der var korn på begge marker. Den ene mark var gødet, og den anden var ikke. På den mark, hvor det var gødning, var kornet mørkegrønt, mens det på den anden var lysegrønt, fortæller Finn Larsen og konkluderer:

- Når træer og vækster dør, giver det næring, og på den måde er nærer naturen ligesom sig selv. Når det er dyrket jord, kommer næringen til udefra. Det kunne være spændende, hvis man kunne få næringen ud af jorden.