Hastigheden skal ned på Jegstrupvej. Helt ned til 40 kilometer i timen, som man kender det fra inde i Tranbjerg og Mårslet by for eksempel.

Men det bliver alligevel ikke helt, som man kender det fra de to byer. Strækingen skal ned på 40 kilometer i timen, uden at man vil anlægge de udskældte trafikbump, som man har brugt til at sænke farten i Tranbjerg og Mårslet.

Ifølge Lars Clausen, der er specialkonsulent ved Aarhus Kommune, vil man gribe det helt anderledes an.

- Vi vil helst undgå at bruge alle kommunens penge, og fartbump er dyre at anlægge og sørge for, at de er, som de skal være. Derfor kommer vi til at gøre det her i faser, hvor vi arbejder med blødere tiltag, siger han.

Fremgangsmåden uden trafikbump starter ved, at man lægger målekabler ud langs strækningen på Jegstrupvej. De skal vise, hvor hurtigt bilisterne kører, som det er nu, hvor man ikke har gjort noget for at bringe hastigheden ned. De tal giver Lars Clausen og hans kollegaer noget at sammenligne med.

- Det første, vi gør, det er, at vi stiller sådan et helt almindeligt skilt op med hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen. Det er sådan et rundt et med en rød ydre cirkel og hvid indercirkel, hvor der står 40 kilometer i timen på. De vil sandsynligvis komme op i løbet af sommeren, forklarer Lars Clausen.

Man bliver så ved med at måle for at se, om skiltet med hastighedsgrænsen kan få folk tilstrækkeligt nok ned i fart. Viser det sig, at der er brug for yderligere tiltag, opstiller man elektroniske fartvisere. Den slags, der fortæller dig, hvor hurtigt du kører.

- Det smarte ved de nye eltavler er, at man kan fylde dem med radarer. De kan måle alverdens ting, også hvornår man accelerer og decelerer. Problemet er bare, at de er et halvt år forsinket, og derfor vil de først komme op i slutningen af 2023, forventer vi.

Er man stadig ikke i mål med at få bilisterne til at lette tilstrækkeligt på pedalfoden, begynder man at farvelægge kørebanen.

- I den næste fase, laver vi en visuel indskrænkning af kørebanen. Det har vi for eksempel haft god erfaring med at gøre på Silkeborgvej inde i Aarhus. Når der er mindre plads at køre på, sænker bilisterne som regel farten, fortæller Lars Clausen.

Hvad så hvis det stadig ikke virker?

- Så går vi over til fase fire, og det er jo det, vi helst vil undgå. Fase fire er, at man begynder at anlægge fysiske ting, som skal sætte farten ned, men det er som sagt det, vi prøver at undgå med den her forsøgsordning.

Steffen Viller Hallerby bor på Vestergårdsparken og har et barn på 2,5 år. Han oplever nogle gange, at det går lidt stærkt for bilisterne på Jegstrupvej.

- Vi kan høre inde fra huset, at det nogle gange går ret stærkt ude på vejen. Der er også af og til lastbiler, der kører derude. Men når man når ned på den sydlige del af vejen og skal dreje, så er man som regel et godt stykke nede i fart. Ellers er man meget modig, siger han.

Han håber dog ikke, at man når til fase fire.

- Det er fint nok, at man vil sætte farten ned, men det skal bare ikke ende med de trafikbump, der for eksempel er inde i Tranbjerg, understreger han.

Ønsket om lavere hastighed er noget, flere fra Vestergårdsparken og Porsevænget har henvendt sig om til Tranbjerg Fællesråd, fortæller Mogens Laursen fra Tranbjerg Fællesråd.

- Grundejerforeningen har kontaktet fællesrådet med et ønske om, at man sænker farten, fordi børn bruger vejen, når de skal til og fra skole. Det er ikke noget, der kommer ud af ingenting, siger han.

I 2024 vil man have samlet data fra forsøgsordningen, som man vil kunne bruge til at lave flere 40-km/t-zoner i samarbejde med de lokale borgere og fællesråd.

- Det vil være en proces, hvor borgere og fællesråd kan komme med alle de strækninger, de kunne tænke sig at sætte hastigheden ned på, og de løsninger, de synes, der fungerer. Her bruger vi så erfaringerne fra forsøgsordningen til at kigge nærmere på strækningerne, forklarer Lars Clausen.

På sigt forestiller Lars Clausen sig, at flere og flere strækninger i Aarhus Kommune vil være omfattet af en hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen, og ude i fremtiden kan det være sådan, at der inden for byskiltene i Aarhus vil være en standardiseret hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen frem for de nuværende 50 kilometer i timen.

- Det kan vi se, at der har været rigtig gode erfaringer fra i andre byer, og det kunne godt være, at det er der, vi ender om 5-10 år. Det ville være smart at gøre det, uden at vi sønderbomber byen med trafikbump inden. Det kræver også, at vi som bilister vænner os til det, og de her zoner og strækninger kan være strækkeøvelser frem mod det.

Forestil dig, at du er 14 år gammel. Du kommer fra Mårslet, men du er på udveksling i Sydtyskland hos en værtsfamilie, der bor oppe i bjergene. Nok kan du dine faste gloser, men værtsfamiliens dialekt er nærmest umulig at forstå. Årstallet er et sted i 1980'erne, og der er ingen hjælp at hente fra din smartphone.

Vil du hjem til trygge Mårslet? Nein!

Eksemplet stammer fra et af de første år, Mårslet Skoles 8. klasser havde udveksling med den sydtyske skole Lessing-Gymnasium, der ligger ved Stuttgart, 802 kilometer væk fra Mårslet Skole.

Eleven valgte at blive ved familien, selvom han knap forstod et kvæk, fortæller Hanne Schouby, der var en af de tysklærere, som startede samarbejdet med Lessing-Gymnasium i 1982.

- Det viser, hvordan man kan komme langt med at kommunikere med arme og ben og det tyske, man kan. Dengang talte udvekslingsfamilierne ikke engelsk. Det gør de i dag, fortæller hun.

Udvekslingen byder på meget mere end prøvelser på det tyske sprog, og det mærker man på eleverne, når de kommer hjem igen. Det fortæller Birgit Frederiksen, som har været med til udvekslings-samarbejdet helt fra starten og frem til sin pension i 2021.

- Eleverne vokser sig dobbelt så store af at være dernede. Det kan man mærke på dem, når de kommer hjem, siger hun.

Samarbejdet med den sydtyske skole er fortsat fra 1982 og frem til nu, og i år er 40-års jubilæum for udvekslings-samarbejdet.

40-års-jubiluæet blev fejret på Aarhus Rådhus tirsdag 28. marts. Her roste rådmand Thomas Medom (SF), at samarbejdet stadig er blomstrende på trods af den store afstand mellem de to skoler.

- I Aarhus vil vi gerne være en by med fællesskaber, og det her er et godt eksempel på et fællesskab på tværs af kulturer, sagde rådmanden og fortsatte:

- Samarbejdet startede i 1982, og det har helt klart krævet et stærkt samarbejde og en stor indsats fra elever, forældre og lærere at holde fast i samarbejdet i så lang tid, også at fastholde det på den anden side af en pandemi. Jeg synes, det er stærkt, at der er så mange, der virkelig vil det.

Skolelederen på Lessing-Gymnaisum, Jörg Steinl, deltog også i fejringen af det 40-års lange samarbejde. Han har siden 2015 været skoleleder og var i 2016 for første gang i Danmark. Allerede her følte han sig hjemme, siger han.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer hinandens kulturer og de små forskelle, der er. De åbner deres hjem for hinanden, og de får et fællesskab og en forståelse for hinanden. Det er vigtigt i disse tider, hvor der er krig i Europa, siger den tyske skoleleder og roser samarbejdet.

- Det har været en succes helt fra starten, og det var vigtigt for mig også at deltage i jubilæet, understreger han.

Relationerne, der spirer ud af udvekslingen er ikke til at tage fejl af. Nogle elever får sig en ven for livet undervejs. Pia Grau, der er nuværende tysklærer på Mårslet Skole.

- Vi ved, at nogle af vores elever og eleverne fra Tyskland sidenhen har været med til hinandens bryllupper, fortæller tysklæreren, som mener, at de unge har godt af at møde andre kulturer:

- Nogle oplever, at moren eller bedstemoren laver varm til dem til middag, eller at der er familier, hvor forældrene ikke ønsker, at deres unge mennesker er på de sociale medier, så de "kun" har en mailadresse. På den måde bliver de danske unge nødt til at gøre en ekstra indsats for at holde kontakten. Det er også lærerigt.

Fællesskabet mellem de tyske og danske elever er tydeligt, da en tysk elev til jubilæumsfejringen på rådhuset holder en kort takketale. Han bliver hujet og heppet fra scenen af både tyske og danske klapsalver. Men det er ikke kun eleverne, som danner stærke relationer undervejs.

- Det er et kæmpe arbejde at sætte sådan en udveksling i stand. Men arbejdet bliver lidt nemmere af, at man ved, at man skal ned at besøge en af sine venner, for lærerne bor sammen og bliver også venner. Det gør det også meget nemmere, når vi er dernede, at man hygger sig med dem, man bor med, siger Birgit Frederiksen

- Da vi havde 20-års jubilæum mødtes vi midt i Tyskland og hyggede os med de tyske lærere i tre dage. Det var vældig festligt, fortæller Hanne Schouby.

Da Hanne Schouby og Birgit Frederiksen i sin tid startede udvekslingen var det med et ønske om at profilere tyskfaget og gøre både eleverne og lærerne dygtige til sproget. Det lykkedes.

- Der er en stor forskel på at kunne læse og forstå skrevet tysk til faktisk at forstå det talte tysk og de dialekter, der er. Det lærer man mere af. Man lærer også at turde at tale tysk, fordi man bliver nød til det, siger Hanne Schouby.

- Da jeg første gang var med på udveksling, havde jeg læst en masse tyske romaner, og det var da også gået vældig godt. Så da jeg tog et bad ved værtsfamilien, røg der en masse vand ud på gulvet, og jeg vidste ikke, hvad en gulvklud hed. Det stod der ikke noget om i romanerne, smiler Birgit Frederiksen.

Også eleverne har den stadig dag i dag mere gåpåmod på grund af udvekslingen.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Odder Gymnasium, og de fortæller os, at vores elever tør sige mere i tyskundervisningen, siger Pia Grau.

Det startede med at være en sprogudveksling, men i dag er der tale om en kulturudveksling. Det betyder også, at der fokus på at lære meget mere end tysk grammatik.

- Man lærer en helt masse af at se, hvordan andre gør tingene, og hvordan de lever. Der er omkring 50 procent katolikker i Sydtyskland, og de gør nogle ting anderledes, end de fleste gør herhjemme. Særligt i begyndelsen var det også mærkeligt for tyskerne, at vi tiltalte hinanden med "du" og ikke "De", fortæller Hanne Schouby.

Artiklen er skrevet og bragt i Århus Stiftstidende, men som abonnent hos Tranbjerg-MårsletLIV har du adgang til den, hvis du klikker på den blå tekst herunder.

Tæt på at dø og huset sat til salg: Hans fortæller om prisen for at kæmpe mod kommunen og Giber Ringvej

142 boliger i det nordlige går snart i offentlig høring, og her er det vigtigt, at du fortæller din mening om byggeriet, hvis du vil have, at fovaltning og byrådet skal tage stilling til din holdning.