De har stået tomme lige så længe, Tine Sommer har arbejdet hos AP Pension. Det har hun gjort siden 2016 som senior portfolio manager.

Men det er ikke med pensionsselskabets gode vilje, at de tidligere bank- og butikslokaler fortsat står tomme.

- Det er absolut ikke standarden, at lokalerne står tomme så længe, som det her har gjort. Det piner mig, hvis folk tror, at vi ikke prøver at finde nye lejere til lokalerne, siger hun og understreger:

- Vi har vitterligt været åbne for alt.

Faktisk undrer det hende, at lokalerne har stået tomme så længe.

- Det er nogle attraktive lokaler med god plads i et levende center, hvor der tilmed er gode parkeringsmuligheder, fortæller hun.

AP Pension har forsøgt at skifte ejendomsmægler i et forsøg på at finde en lejer til lokalerne i Center Syd. Men det er stadig ikke lykkedes at finde nogle til at overtage lokalerne.

Men kunne I ikke bare sætte lejen ned, så nogle ville flytte ind? Det lader jo ikke til, at det er lykkes med den nuværende leje.

- Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke har båret frugt indtil nu. Vi er naturligvis åbne for at diskutere lejen, uden at det skal underminere resten af centeret. Den husleje, der fremgår, er et forslag til en leje. Problemet er bare i høj grad, at der generelt er lav efterspørgsel for tiden, siger Tine Sommer og uddyber:

- De, der allerede har en butik, tilbagebetaler stadig efter corona, og det gør, at de måske ikke vil udvide. De, der overvejer at starte en forretning, er måske lidt skræmt af, at energipriserne er høje, at inflationen er steget, og at nethandel er blevet større.

Hun påpeger, at interessen for lokalerne generelt er lav. Særligt efter corona-tiden, har der været få, som har henvendt sig om muligheden for at leje sig ind i AP Pensions lokaler i Center Syd.

- Jeg tror måske, der har været fem henvendelser siden corona. Inden da var der nogle flere fra især delikatesse-forretninger, som forhørte sig om lokalerne, siger hun.

En enkelt gang har der været en henvendelse fra nogle, som ville lave et fitnesscenter.

- Lige i tilfældet med fitnesscentret, ville det kræve en meget stor ombygning af lokalerne, som gjorde, at det ikke ville være rentabelt for os at være med til, fortæller Tine Sommer.

Lokalerne har dog stået ledige, længe før den danske detailhandel blev smittet med coronavirus. Dengang var der dog andre forhold, som gjorde det svært at finde en lejer til lokalerne i Center Syd.

Der er nemlig en regel om, hvis man ønsker at leje lokalerne ud, så skal man godkendes af Center Syds bestyrelse, medmindre man lejer lokalerne ud til noget, der tidligere har været i lokalerne.

Tidligere har der været bank og tøjbutik i AP Pensions lokaler i Center Syd. Det vil sige, at medmindre man lejer ud til en bank eller en tøjbutik, skal den nye lejer godkendes af Center Syds bestyrelse.

- Det betød, at der før corona var nogle gange, hvor vi fandt nye lejere, og hvor nogle af de andre ejere i centeret sagde nej til, at lejerne kunne flytte ind, fordi det ville være direkte konkurrenter, siger Tine Sommer og understreger, at forholdet er godt mellem AP Pension og centerbestyrelsen.

- Vi har en fin dialog med centerets andre ejere.

Udover at skifte mægler har AP Pension også andre muligheder, de arbejder med, for at finde nye lejere.

- Vi har overvejet, om det ville give mening at dele lejemålet op i to. Det ville også gøre huslejen mere overskuelige for nye ejere. Samtidig vil det også betyde, at man mister muligheden for at have en større butik i lokalerne, forklarer Tine Sommer.

Det er ifølge hende umuligt med sikkerhed at fastslå, hvornår lokalerne bliver lejet ud. Hun giver dog alligevel et bud på, hvornår der kan være nye lejere i AP Pensions lokaler i Center Syd.

- Jeg ser meget gerne, at lokalerne er udlejet inden for 18-24 måneder, siger hun.

Der er ikke mange, som er direkte imod vedvarende energi, men solcelleparker, vindmølleparker eller biogasanlæg rimer ofte på utilfredse naboer.

Bare ikke i Mårslet. Her er et projekt om solceller uden for Mårslet på det gamle gartneri syd for Bedervej og øst for Nymarks Allé blevet vel mødt indtil videre. Læs spørgsmålene ved orienteringsmødet om projektet her.

- Jeg har ikke fået nogle indsigelser endnu, siger arkitekten bag projektet, Poul Hakon Poulsen.

Til gengæld er der kommet tilsagn om, at flere mårslettere vil projektet.

Der er for nylig dannet en interesseforening med 50 medlemmer, som betaler kontingent, og efterhånden som projektet skrider frem, vil den interesseorganisation blive til et andelsselskab, hvor medlemmerne kan købe den andel af solcelleparken, som de ønsker.

Og vigtigst af alt: SuperBrugsen i Mårslet er også blandt de interesserede i projektet.

- Brugsen bruger masser af strøm i de perioder, hvor vi andre ikke gør. I dagtimerne og om sommeren, når køleanlæggene er i fuld gang. Faktisk kan SuperBrugsen tage alt den overskydende strøm, der er, siger Poul Hakon Poulsen.

Ifølge Brugsuddeleren fra Mårslet SuperBrugs er dagligvareforretningens interesse i projektet tostrenget.

- Vi synes, at det er et spændende, lokalt projekt, og vi vil gerne støtte Poul i det foretagende, han har gang i. Derudover er det jo spændende, hvis vi kan lave lokalt projekt med vedvarende energi, som er konkurrencedygtigt i samarbejde med OK.

OKs tankanlæg i Mårslet får snart en el-ladestander. Det kan du læse om her.

Da projektet først blev introduceret i udgangen af 2022, kunne det dårligt have passet bedre ind i tiden med et tilbud om vedvarende energi. Dengang tordnede priserne for strøm opad og havde gjort det længe. Blandt andet var de høje strømpriser hårde ved Bager Vilhelmsen i Mårslet, som vi skrev om her.

Sådan ser det ikke ud lige nu - 28. maj var elpisen negativ - det kostede ikke penge at bruge strøm. Alligevel har interessen i solcelleprojektet været vedvarende. Det skyldes ifølge Poul Hakon Poulsen, at projektet ikke handler om at blive millionærer for de interesserede.

- Det handler først og fremmest om, at man gerne vil være med til den grønne omstilling. Det er ikke prisen, som skal afgøre det, og sådan har det været fra starten, siger Poul Hakon Poulsen.

Man er desuden ved at undersøge mulighederne for at købe et batteri, som vil gøre det muligt, at man kan gemme den overskydende strøm til regnvejrsdage.

- Det er bare en dråbe i havet. Men det vil betyde, at vi i hvert fald kan hjælpe lidt til, når der ikke kommer helt så meget kraft fra Nordsøens vindmøller, og samtidig kan vi gemme lidt på vores egen strøm, når der kommer masser af strøm fra Nordsøen.

Poul Hakon Poulsen og interesseforeningens styregruppe har været til møde med Aarhus Kommune. Egentlig havde man håbet på at kunne nøjes med at have brug for en landzonetilladelse, fordi der allerede er bygget i området, men Aarhus Kommune forventer, at der er brug for en lokalplan.

Det betyder, at der kan gå lidt længere tid, fordi lokalplaner kræver høringsfrister og behandling i byrådet. Til gengæld forventer Aarhus Kommune ligesom styregruppen bag projektet, at indvendingerne vil være få, og derfor bliver lokalplanen sandsynligvis med kortere høringsfrister og hurtigere behandling.

Derudover søger gruppen om garanti ved Energistyrelsens Garantifond. Garantien gør, at man kan lave de nødvendige forundersøgelser med mere ro i maven. Viser undersøgelserne, at man ikke kan lave en solcellepark, så dækker garantifonden 80 procent af tabet.

Poul Hakon Poulsen vil i givet fald dække de resterende 20 procent.

- Nu er det tid, der skal til, mens vi venter på, at de formelle ting falder på plads. Jeg er sikker på, at solcelleparken kommer, og det er jo sjovt, at sådan noget kan lade sig gøre, og at folk gerne vil det, siger han.

Den ene pløjemark efter den anden. Det var, hvad der mødte Magne Uldall Jensen, da han i slutningen af 70'erne kørte til jobsamtale som skoleleder på Grønløkkeskolen i Tranbjerg. Til jobsamtalen sagde den kommende skoleleder for Grønløkkeskolen, at han ville plante en skov.

Løftet blev indfriet i 1983, da elever fra både skolen på Kirketovet og Grønløkke Allé mødte op for at plante træer. Blandt eleverne var Heidi Andreasen og Lisa Overgaard Ibsen, som gik i henholdsvis 3. klasse på Grønløkke Allé og 2. klasse på Kirketovet, som dengang var to forskellige skoler og ikke to afdelinger under samme skole.

- Jeg tror, det var lidt svært at forstå for en tredjeklasses-elev, at det skulle blive til en skov, siger Heidi Andreasen og uddyber:

- Det var jo bare nogle frø, vi plantede i jorden dengang. Men man føler jo en form for ejerskab over skoven, nu hvor den er vokset frem, fordi man har været med til at plante den.Begge bor i dag i Tranbjerg og sidder med i Tranbjergskolens bestyrelse. Da Lisa Overgaard Ibsen flyttede tilbage til Tranbjerg, var det tæt på skoleskoven, som hun har været med til at plante.

- Jeg har da tit gået en tur i skoven med mine børn og fortalt om dengang, mor var med til at plante den. Jeg synes, det er sjovt at se, hvordan det er blevet en skov som voksen, men da jeg var barn og plantede frøene, var det jo bare en pløjemark, siger hun.

Hvis Tranbjergskolens bestyrelse en dag skulle tage stilling til et lignende projekt som plantning af Skoleskoven, vil Heidi Andreasen og Lisa Overgaard Ibsens svar være klart.

- Bare kom afsted, siger Lisa Overgaard Ibsen.

- Undervisningen i dag er meget mere voksenstyret og mere med at sidde stille ved sit skrivebrod, og det er den, fordi der er en masse krav fra undervisningsministeriet, som de stakkels lærere skal efterleve, supplerer Heidi Andreasen.

Den pædagogiske linje dengang var mere fri, og det var med fuldt overlæg, lyder det fra naturvejleder John Erik Kristensen, som var lærer på Grønløkkeskolen ved skovplantningen, og tidligere skoleleder Magne Uldall Jensen.

- Vi gjorde det til en dyd, at vi skulle lege med børnene , forklarer Magne Uldall Jensen.

- Jeg tror, folk sagde, at vi var hippieskolen ovre på Grønløkkeskolen, smiler John Erik Kristensen.

John Erik Kristensen havde som lærer stor gavn af skoleskoven. Én ting var det oplagte i at lære om skove, når eleverne skulle plante en skov. En anden ting har været den løbende undervisning, han har lavet i skoleskoven.

- Jeg har flittigt brugt skoven i undervisningen, hvor vi er gået ud i skoven og har haft undervisningen derude. Jeg synes, det gav et rigtig godt afbræk fra at sidde i et klasselokale, og jeg tror, at børnene lærte noget på en anden måde, fortæller John Erik Kristensen.

Han tror, at det gavner forholdet til naturen, at man skifter klasseværelset ud med skoleskoven, når der skal undervises.

- Jeg har en idé om, at det giver en form for ejerskab over naturen. Det var jo ikke bare 'en skov', det var 'min skov'. At man føler et ansvar for, at naturen ikke bliver ødelagt. Vi arbejdede også rigtig meget med affald dengang, siger den tidligere lærer på Grønløkkeskolen.

Ejerskabet over naturen var også et af Magne Uldall Jensens formål med at plante skoleskoven.

- Jeg tror, jeg syntes, det var vigtigt, at børnene fik et godt forhold til naturen, og jeg kan huske, at en lille pige sagde til mig "hold op, jeg glæder mig til, at "mit træ bliver stort", siger den tidligere skoleleder.

Det kan umiddelbart lyde som et stort projekt at plante en helt skov, og store projekter møder af og til stor modstand. Sådan var det ikke, da man i sin tid plantede skoleskoven i Tranbjerg.

Det var heller ikke svært at få lov, lyder det fra den tidligere skoleleder på Grønløkkeskolen.

- Der var en generel stemning hos kommunen om, at projektet var en god idé, så det var ikke, fordi vi endte i nogle langtrukne processer, siger Magne Uldall Jensen.