Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bob Jensen, Giber Ringvej, Støjplaget, Ingerslevvej. Foto: Stig Atzen

Er det fair, at Bobs sag skal trække i langdrag?

Kære læser

Vi har tidligere bragt historien om Bob Jensen og hans kamp for erstatning for, at Giber Ringvej-støj smadrer hans nattesøvn. Du kan læse historien her. 

Kampen har lange udsigter, selvom den allerede har været i gang siden 2017. Han kan måske først få erstatning, når det viser sig, at nabohus er ubeboeligt. Huset er eksproprieret, så noget tyder på, at det er ubeboeligt, som det er.

Bob Jensens sag får en til at stille spørgsmål ved, om det er retfærdigt, at en borger skal kæmpe en årelang kamp i noget, der i sagens kerne virker åbenlyst. Støjen er allerede over grænsen i Bob Jensens soveværelse, og den bliver kun værre, må man forvente.

Hvorfor så trække sagen i langdrag? Det kan være, at en eventuel erstatning til Bob Jensen vil danne præcedens, og at det på den måde vil blive problematisk for kommunen.

Alligevel er det svært at forestille sig mange sager som Bob Jensens, som ville blive påvirket af en sådan præcedens, hvor det ville være uretfærdigt, at erstatningen ville falde. Her taler vi om en større erstatning end de 25.000, Bob Jensen er blevet tilbudt.

Kommunen skal naturligvis ikke ødsle pengene væk, men der er tilfælde, hvor det ender med at blive et tovtrækkeri, der i sig selv kommer til at koste mange ressourcer, men som alligevel er svært at se ende med et andet udfald end en erstatning.

Spørgsmålet er bare, om Bob Jensen kan holde ud at vente så længe. Det hænger ham nemlig langt ud af halsen.

Vi bliver ved med at følge med i Bob Jensens sag. Vi sætter for tiden også fokus på de flotteste huse i Tranbjerg og Mårslet. Kender du nogle, som har et bud på, hvad det flotteste hus kan være, så fortæl os det i formularen herunder.

Hvem bor flottest i Tranbjerg og Mårslet?

Vi vil gerne sætte fokus på de flotteste boliger i Tranbjerg. Skriv til os, hvis du kender nogen, som bor anderledes, har renoveret sin bolig eller som bare bor så flot eller spændende, at flere bør vide om det. 

Skriv til os ved at klikke på teksten her.

Tak!

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
  • Bob Jensen, Giber Ringvej, Støjplaget, Ingerslevvej. Foto: Stig Atzen
Bob Jensen vil gerne have afklaring. Foto: Stig Atzen

Skal Bob vente på, at nabohuset bliver revet ned, før han kan få erstatning?

Bob Jensen lider under støj fra Giber Ringvej. Nabohuset fungerer som en støjskærm, men kommunen har eksproprieret det og tilsyneladende ingen plan. Dette gør Bobs hus usælgeligt uden et stort tab, forklarer han. 
Han ønsker erstatning og en tidshorisont, men kommunen tilbyder kun 25.000 kroner, hvilket han har afvist. Han skal vente på, at nabohuset viser sig at være ubeboeligt, hvorefter Bob Jensen kan bevise, at støjen er for høj, når nabohuset ikke længere skærmer støjen. 
Teknisk Udvalg-medlemmer er enige i, at Bob fortjener en tidshorisont og opfordrer til dialog med kommunen for at løse situationen.

Politikere kalder det uretfærdigt, at Bob Jensen ikke har udsigt til en afklaring eller en afgørelse i hans erstatningssag.

Bob Jensen bor ud til den nyåbnede Giber Ringvej, og på grund af den er støjen over det tilladte i hans soveværelse.

Han er havnet i en rigtig møgsituation, som gør det umuligt for ham at planlægge sin fremtid.

Huset ved siden af Bobs har kommunen eksproprieret. Det står tomt, og Bob kan ikke få at vide, hvad kommunens plan med det er. Det har ellers stor betydning for ham.

Nabohuset fungerer som støjskærm for Bobs hus, så hvis kommunen river det ned, bliver støjen langt højere i hjemmet lige uden for Tranbjerg. Så længe den støjbombe ligger og tikker, er Bobs hus usælgeligt.

- Jeg ser det som en form for chikane, for jeg er oppe mod et system, som er mange gange større end mig selv. For dem betyder tiden jo ingenting. Jeg vil gerne have det afviklet, så jeg kan komme på pension, siger han og understreger:

- Jeg har det af helvede til med det. Jeg vil have en afslutning.

Nabohuset betyder, at støjværdierne i Bob Jensens hus er lavere, mens det stadig står. Foto: Stig Atzen

Han vil have erstatning for, at hans hus har tabt værdi, men kommunen har kun tilbudt 25.000 kroner. Det har han sagt nej til, for huset har ifølge ham selv tabt en halv million af værdi. Han kan først få en ordentlig erstatning, når nabohuset er revet ned, og han kan bevise, at støjniveauet er for højt.

Læs hele Bob Jensens historie her.

Ingen tidshorisont

Før nabohuset bliver revet ned, skal det påvises, at det er ubebeboeligt. Det skriver Klaus Braad, tovholder på Giber Ringvej-projektet, til Tranbjerg-MårsletLIV:

- Hvis husene er meget tæt på vejen eller de får vanskelige adgangsforhold eller generelt bare er i dårlig stand, så rives de ned, skriver han og fortsætter.

- Vurderes det, at huset stadig er egnet til beboelse, så lader man huset stå, og vi forsøger enten at sælge huset eller udleje det. En evt. køber er dermed bekendt med, at der kan være støj og støjen måske ligger over grænseværdien på de 58 dB, udtaler han.

Til venstre ser du, hvordan Rambøll for Aarhus Kommune har beregnet støjen til at være i Bob Jensens overtage, mens billedet til højre afspejler underetagen. Grænseværdien er 58 decibel. Den lille firkant er nabohuset, mens du helt foroven i illustrationerne kan se Giber Ringvej. Illustrationer: Rambøll

Han kan ikke umiddelbart give en tidshorisont på, hvor længe et hus skal være til salg, før det er ubeboeligt og skal rives ned, og Aarhus Kommune Ejendomme er ikke vendt tilbage før deadline med svar på tidshorisonten.

Ifølge Klaus Braad kan man ikke sige, hvor tæt på Giber Ringvej, man har skullet være, før man er blevet eksproprieret.

- Det er altid en vurdering ud fra den beregnede støjbelastning. Miljøstyrelsen har en anbefaling som siger, at støjen fra nye vejanlæg ikke bør overstige 58 dB ved boliger, skriver han og uddyber:

- Hvis denne værdi overskrides, vil det være anledning til at vurdere, hvad der skal ske – enten erstatning eller i de værste tilfælde ekspropriation af hele boligen. Det kommer an på et skøn fra sag til sag og hvor på bygningen eller grunden støjen er over de 58 dB.

Ikke fair

Solveig Munk (EL) er formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune. Hun vil bestemt mene, at Bob Jensen har krav på en tidshorisont og en afklaring.

- Jeg er fuldstændig enig i, at han sidder i noget af en klemme og en urimelig situation. Det er helt fair, at han gerne vil det, og det er sådan, at han skal have en tidshorisont. Det har han krav på. Alt andet er svært at være i, siger hun.

Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne sidder også i Teknisk Udvalg. Han er helt klar i mælet:

- Jeg synes ikke, det er fair. Vi har vedtaget et Aarhus Kompas, som sætter borgerne før systemet, så jeg synes ikke, at det her er fair. Man skal hurtigst muligt have det afklaret, det her. Vi kan ikke have, at forvaltningen lader en grundejer sidde og vente, mens han har støj fra sit soveværelse. Det er ikke godt nok, fortsætter han.

Metin Lindved Aydin (RV) synes, det lyder som en forfærdelig situation at stå i. Han påpeger, at det lyder som et juridisk slagsmål, og at han ikke er ekspert i den jura, der gør sig gældende. Han opfordrer dog til dialog.

- Jeg vil da ikke selv være begejstret for at bo i uvished i en årrække. Jeg ville da ikke være tilfreds, hvis det var. Der må skulle noget dialog til, siger han og åbner muligheden for at tage sagen op i Teknisk Udvalg:

- Det kan godt være, at sagen her skal særbehandles.

Aase Pedersen fra socialdemokratiet er stedfortræder i byrådet og Teknisk Udvalg for Jesper Kjeldsen, der er på orlov. Hun vil ikke udtale sig om sagen, før hun har undersøgt nærmere, men tilbyder at tage ud til Bob Jensen for at se nærmere på sagen.

  • Bob Jensen vil gerne have afklaring. Foto: Stig Atzen
  • Nabohuset betyder, at støjværdierne i Bob Jensens hus er lavere, mens det stadig står. Foto: Stig Atzen
  • Til venstre ser du, hvordan Rambøll for Aarhus Kommune har beregnet støjen til at være i Bob Jensens overtage, mens billedet til højre afspejler underetagen. Grænseværdien er 58 decibel. Den lille firkant er nabohuset, mens du helt foroven i illustrationerne kan se Giber Ringvej. Illustrationer: Rambøll
Collage: Stig Atzen

Her er de trafikprojekter, man arbejder på i Mårslet

Mårslet Fællesråd arbejder på at gøre krydsningen mellem Hørretvej og Oddervej bedre. De vil gerne sørge for, at cyklister samt den offentlige transport bedre kan benytte krydset. Det optimale er et lyskryds, men det er også dyrt. Midlertidigt vil det måske fungere at gøre den vestlige cykelsti dobbeltrettet. 

Fællesrådet arbejder også med et ønske om belysning på stien mellem Tranbjerg og Mårslet. Det ligger dog ikke lige for, for der er tale om landzone. 

Man vil også gerne have bedre muligheder for at krydse Hørretvej inde i Mårslet midtby ved Langballevej og stationen. Det er dog en større og kompleks løsning, der ligger for her. 

Man har også arbejdet med morgentrafikken ved Obstrupvej. Den optimale løsning ville være færre biler, men det er også svært at bestemme, om folk skal køre sine børn i skole.


Slutteligt vil man have bedre offentlig transport og optimalt set halvtimesdrift mellem Letbanen og buslinje 16.

Tranbjerg-MårsletLIV har allieret sig med Thokild Tosti Clausen fra Mårslet fællesråd, hvor vi gennemgår de trafikale tiltag, som fællesrådet arbejder med i Mårslet.

Krydsningen ved Hørretvej og Oddervej

Det er meget trafikeret i krydset mellem Hørretvej og Oddervej, og hvis man vil nordpå som cyklist, skal man krydse vejen. Det er ikke optimalt, lyder det fra Mårslet Fællesråd. Foto: Stig Atzen

I myldretiden kører der rigtig mange biler på Oddervej. Det gør det ikke bare svært at krydse vejen, men det kan for cyklister være en utryg oplevelse at skulle over på den anden side af vejen for at komme rigtigt på cykelstien. 

Til et møde med Aarhus Kommune i foråret foreslog Thorkild Tosti Clausen fra Mårslet Fællesråds trafikudvalg, at man helt undgår at sende cyklister over den befærdede Oddervej. 

- Man kunne prøve at lade cyklisterne i en periode køre i venstre side, så de ikke skal krydse Oddervej. Så kunne de køre sikkert hen til lyskrydset. Man skulle så lave en streg på cykelstien, som viser, at den er dobbeltrettet. Der kører ikke så mange cyklister, at jeg anser stiens størrelse for et problem, siger Thorkild Tosti Clausen og uddyber, at det er et spørgsmål om at finde pengene til den bedste løsning:

- Jeg tror, de på et tidspunkt kommer til at lave et lyskryds. Det er særligt vanskeligt for Midttrafik at komme ud fra Hørretvej, og i myldretiden er det nærmest umuligt at komme ud. Et lyskryds er det optimale. Det ved de også godt inde ved kommunen.

Fartgrænsen på 60 kilometer i timen bliver ikke altid holdt på strækningen, men Thorkild Tosti Clausen tror ikke, at hastighed er et problem i myldretiden. 

- Når der er meget trafik på Oddervej, så er der ikke mange, som kører for stærkt, for det kan du ikke, konstaterer han.

At lave fartnedsættende tiltag er ikke altid løsningen, mener han.

- Jeg synes ikke nødvendigvis, at man skal finde løsninger, som rammer 98 procent af bilister, fordi to procent kører for stærkt. Der vil altid være nogen, som kører for stærkt, når de har muligheden for det. Hvis man helt vil undgå det, skal man sætte trafikbump op, men jeg er ikke for den kollektive straf. Så hellere hænge et fartkamera op, hvis man skal noget, siger Thorkild Tosti Clausen.

Kommunen ville ikke love, at man ville benytte Thorkild Tosti Clausens midlertidige løsning med en dobbeltrettet cykelsti i venstre side af Oddervej, men de ville tage det med i deres overvejelser. 

- Det handler jo om at finde penge, så de lover aldrig mere, end de kan holde. Den permanente løsning ville være et lyskryds, men jeg tror tidligst, det vil blive om et par år, siger fællesrådsmedlemmet.

Lys på stien mellem Frøkærparken og Tranbjerg

Der er et ønske om belysning på cykelstien langs Letbanen mellem Tranbjerg og Mårslet. Foto: Stig Atzen

Cykelstien, som forbinder Tranbjerg og Mårslet langs letbanesporet har ikke belysning, og Mårslet Fællesråd har foreslået, at man opsætter lys. 

På Tranbjerg-MårsletLIV har vi tidligere fortalt, hvordan kommunen henviser til cykelstien i stedet for Obstrupvej, hvor der opstår uhensigtsmæssige situationer. 

Måske ville belysning betyde, at flere ville benytte sig af cykelstien, men man skal som cyklist ikke blive for håbefuld. Kommunen peger på, at stien ligger uden for byområdet, og der sætter man ikke belysning op.

- Jeg ved ikke, hvad det koster, og selvom man kan finde penge nok, skal man kigge på, om pengene kan bruges bedre et andet sted. Det er ikke sikkert, at lys vil betyde, at cykelstien bliver brugt så meget mere, at kommunen vurderer, at det er pengene værd, siger Thorkild Tosti Clausen og uddyber: 

- Folk har henvendt sig, fordi de ikke er glade for at køre på stien om aftenen. Det kan jeg også godt forstå. Men vil der komme flere hundrede flere cyklister, hvis der kommer lys? Det kan man ikke vide, før man har lavet lyset, og derfor er det svært at bevise over for kommunen.

Stien fra Frøkærparken, som forbinder Tranbjerg og Mårslet langs letbanesporet, skal afrunde den cykelsti, man anlægger i forbindelse med Giber Ringvej. Den kan du læse om her. 

En bedre krydsning ved Hørretvej

Hørretvej er flittigt brugt af bilister. Foto: Stig Atzen

Det er Mårslets absolutte knudepunkt. Den travle Hørretvej møder Langballevej, som har plejehjemmet og en del trafik, og folk skal også til og fra Mårslet Station. For ikke at nævne Letbanen, som også kører på det relativt lille område. 

- Når letbanebommene går ned, er det lidt nemmere at krydse vejen, men de er trodsalt ikke nede hele tiden. Der er rigtig mange mennesker på et meget lille område, og det giver problemer, siger Thorkild Tosti Clausen. 

Han har foreslået kommunen, at man implementerer et system, hvor man har et tryksystem for fodgængere, som kan trykke på en knap, mens de venter. Hvis ingen trykker, vil der være grønt for bilerne på Hørretvej. 

- Det skal kordineres med letbanebommene og det system, som styrer dem. Kommunen vil undersøge, om det er muligt at få de to ting til at snakke sammen. 

Den bedste løsning vil dog være en tunnel, så fodgængere vil være i stand til at krydse vejen uafhængigt af, at der er meget trafik.

Der er bare hverken plads i længden eller i bredden, fordi man vil blive nødt til ekspropriere. Der kunne også være en bro, men den ville ikke rumme kørestolsbrugere eller cyklister. Der er ingen nemme løsninger, siger fællesrådsmedlemmet. 

Den tætte trafik på Obstrupvej

Tranbjerg-MårsletLIV har tidligere været med om morgenen, når trafikken var tæt. Billedet her er taget på Testrupvej, men også Obstrupvej er trafikeret om morgenen. Foto: Stig Atzen

- Der er en frygtelig trafik på Obstrupvej om morgenen. Jeg ved ikke, om det er vejens eller trafikanternes skyld, og jeg ved ærlig talt ikke, hvordan det skal løses. Skulle man lukke Obstrupvej for trafik? Det kan man jo ikke, siger Thorkild Tosti Clausen.

Der er ikke tvivl om, at noget af den tætte morgentrafik skyldes, at nogle forældre kører børnene i skole, og måske vil noget af problemet kunne blive løst ved, at man lærer børnene selv at komme afsted, påpeger fællesrådsmedlemmet: 

 - Det ville være en måde at løse problemet, hvor man samtidig vil tage højde for børnenes sundhed og selvstændighed, forklarer han.

For nogle uger siden var Thorkild Tosti Clausen på besigtigelse af skolevejene i Mårslet med kommunens mobilitetsafdeling samt Mårslet Skole. Her gjorde kommunens mobilitetsafdeling opmærksom på, at mange cyklede på fortovet.

- Mobilitetsafdelingen mente, at man skulle opdrage cyklisterne til ikke at cykle på fortovet. Men der er ikke plads på vejen heller. Der er simpelthen bare en konflikt i antallet af mennesker på et lille område, siger han og konkluderer:

- Mårslet er et timeglas, og der skal mere og mere sand igennem midten i takt med, at byen bliver større. Der er kun bymidten at køre igennem, og derfor vil det være en god idé med en omfartsvej om Mårslet.

Omfartsvejen om Mårslet er beskrevet i byggeprojektet her, og Carsten Bedsted Pedersen fra Mårslet har diskuteret vejen her.

Bedre offentlig transport

Mårslet Fællesråd vil have bedre koordineret offentlig transport. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier

Det har i årtier været sådan, at den offentlige transport til og fra Mårslet har været koordineret på en måde, så både tog og bus kører nærmest samtidig.

Det vil fællesrådet gå ind i, understreger Thorkild Tosti Clausen: 

- Kan det for dælen da ikke lade sig gøre at køre halvtimesdrift, så de ikke køre samtidig? spørger han retorisk.

Midttrafik har svaret på en skrivelse fra Mårslet Fællesråd om sagen. Her skriver de, at de har kigget på det, men fordi bussen skal til Mejlby, og letbanetogene skal krydse hinanden, kan det ikke lade sig gøre, skriver Midttrafik. 

Thorkild Tosti Clausen og fællesrådet holder dog fast: 

- Det kan vel være lige meget, om letbanetogene skal krydse hinanden kvart i eller kvart over.

  • Collage: Stig Atzen
  • Det er meget trafikeret i krydset mellem Hørretvej og Oddervej, og hvis man vil nordpå som cyklist, skal man krydse vejen. Det er ikke optimalt, lyder det fra Mårslet Fællesråd. Foto: Stig Atzen
  • Der er et ønske om belysning på cykelstien langs Letbanen mellem Tranbjerg og Mårslet. Foto: Stig Atzen
  • Hørretvej er flittigt brugt af bilister. Foto: Stig Atzen
  • Tranbjerg-MårsletLIV har tidligere været med om morgenen, når trafikken var tæt. Billedet her er taget på Testrupvej, men også Obstrupvej er trafikeret om morgenen. Foto: Stig Atzen
  • Nye Station ligger på en græsmark, og det varer længe inden byen når ned til stoppestedet for Letbanen
    Mårslet Fællesråd vil have bedre koordineret offentlig transport. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier
Torsdag eftermiddag opstod der brand i et rækkehus i Tranbjerg. Foto: presse-fotos.dk

Madlavning udløste store flammer på Trankær Mosevej

En 25-årig mand glemte en gryde med olie i en bolig på Trankær Mosevej i Tranbjerg torsdag i sidste uge. Det betød, at boligen brændte ned, og boligen på overetagen blev også beskadiget. 

Manden blev sigtet for at have overtrådt brandlovgivningen/beredskabsloven ved ikke at have udvist tilstrækkeligt med forsigtighed i forbindelse med arbejdet med de brandfarlige materialer.

En 25-årig mand endte med at udløse brand i rækkehus på Trankær Mosevej.

Torsdag eftermiddag i sidste uge brød to rækkehus-ejendomme i brand på Trankær Mosevej i det sydlige Aarhus. Ilden startede i lejligheden i stueetage, og spredte sig hurtigt til lejligheden ovenover.

Det fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders H. Jensen til Århus Stiftstidende

Brandvæsnet modtog meldingen klokken 15.31, og kort efter klokken 16 var branden under kontrol, og brandfolkene kunne gå i gang med efterslukningsarbejdet.

- I forhold til stueetagen taler man om genhusning, så den er formentlig helt udbrændt, sagde operationschefen til Århus Stiftstidende torsdag.

Lejligheden ovenover har fået røgskader. Der er ikke sket nogen personskader i forbindelse med branden.

På det sociale medie X skrev Østjyllands Brandvæsen desuden, at der blev indsat røgdykkere i de to lejligheder i forbindelse med efterslukningsarbejdet.

Årsagen til branden var, at en 25-årig mand havde lavet mad, og branden, fordi en gryde med olie var blevet glemt på et komfur. Køkkenet på stedet var totalt udbrændt, mens naboejendommen også fik mindre materielle skader som følge af flammerne.

Manden blev sigtet for at have overtrådt brandlovgivningen/beredskabsloven ved ikke at have udvist tilstrækkeligt med forsigtighed i forbindelse med arbejdet med de brandfarlige materialer.

  • Torsdag eftermiddag opstod der brand i et rækkehus i Tranbjerg. Foto: presse-fotos.dk