Det var for at få fred, ro og nyde naturen vest for Frisenholt, at Brita Bartels flyttede dertil.

Der ligger nemlig to søer, en skov og et vandløb. En grøn kile, som hun kalder det.

- Mange er flyttet hertil med begrundelsen om, at det er dejligt fredeligt, og de vil falde lidt til ro på deres gamle dage, siger hun.

Men et forslag fra Aarhus Kommune, der netop er sendt i høring, gør Brita Bartels urolig. Lokalplan 1154, som forslaget hedder, går ud på, at en bygherre vil have mulighed for at bygge op til 53 boliger i en eller to etager vest for Frisenholt.

Brita Bartels er ikke ene om at være urolig over forslaget. Hun er på vegne af grundejerforeningen Frisenholt, der er en sammenslutning af tilstødende grundejerforeninger, ved udføre et høringssvar til lokalplanen.

Beskeden i det høringssvar er klar:

- Forslaget vil smadre den grønne kile godt og grundigt, mener Brita Bartels.

I naturområdet vest for Frisenholt er der to søer, som er helt centrale for området. De er nemlig beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Dertil er der et vandløb, som ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

I kommunens plan for de op til 53 boliger, skal der anlægges en fem meter bred vej gennem området fra Frisenholt, hvor Brita Bartels bor. Vejen skal være der, så de nye beboere kan køre til og fra. Men vejen harmonerer ifølge Brita Bartels ikke med søerne og vandløbet.

- Jeg tror ikke på, at vejen kan komme op på den bredde, uden at det gør noget ved vandløbet eller endnu værre, de fredede søer, siger hun.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har vurderet, at vejene kan skitseres som i lokalplanforslaget, uden at det vil påvirke tilstanden i områdets søer. Såfremt man ønsker at bruge søerne til regnvandshåndtering, kræver det dog, at der gives en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Den dispensation kan gives, hvis kvaliteten af naturtilstanden i søerne hæves.

Ifølge Iben Knudsen, som er biolog ved Aarhus Kommune og har været med til screeningen af lokalplanområdet, er oprensning af planter som eksempelvis dunhammer en af mulighederne for at hæve naturværdien af en sø og/eller et vandhul.

- På den måde får man mere vandspejl, forklarer hun og tilføjer, at man vil stille nogle krav til processen, så det gøres på rigtig måde og tidspunkt.

Ifølge lokalplanforslaget vil noget af den nordlige del af vandløbet forsvinde i takt med, at vejen skal anlægges.

Der er i forslaget lagt op til muligheden for en bro fra boligområdet med de op til 53 boliger og over områdets vandløb hen til Frisenholt, hvor Brita Bartels og de andre grundejerforeninger holder til.

Den bro forudsætter, at ejerne af jordstykkerne på begge sider er interesserede i, at den skal anlægges.

- Det er vi ikke, fortæller Brita Bartels og uddyber:

- Det kommer til at skabe meget trafik over broen og måske også nogle cyklister. Og vi er ikke interesserede i at færdes hen over en græsplæne. I mit værste mareridt bliver det helt mudret og leret til af trafikken, og så anlægger man en sti efterhånden.

Hun fremhæver, at hun ved tidligere møder med kommunen har vist modvilje mod broen, hvorfor hun ikke forstår, at den fortsat skal være en del af forslaget. Ifølge Maria Issakainen, der er arkitekt og projektleder på lokalplanen, skal broen ses som en mulighed. Ikke en nødvendighed.

- Lokalplanforslaget giver mulighed for en bro, men det betyder ikke, at den skal realiseres. Det giver rigtig god plan- og helhedsmæssig mening, at man forbinder et nyt og eksisterende område med en rekreativ stiforbindelse. Vi planlægger efter at sikre god adgang på tværs af områderne og binde dem godt sammen, siger hun.

Brita Bartels er ikke fortrøstningsfuld. Han kan godt se, at det måske kan give mening for byplanlægningen. Men:

- For borgerne på denne side er det helt til hest, og jeg tror stadig, det kommer som en tyv i natten, når først de nye beboere finder ud af, at det er den korteste vej til busstoppestedet, siger hun.

Den grønne kile blev allerede i kommuneplanen 2017 udstykket til boligområde. Der har også været flere idéer fra forskellige bygherrer, om området kunne bruges til. Blandt andet har Brita Bartels som formand for grundejerforeningen Seniorbo været med til møder, hvor det drejede sig om 26 boliger.

- Der fik vi også et chok, men det ville vi kunne leve med, siger hun.

De 26 boliger blev ikke til noget. I stedet er der altså et forslag om 53 boliger i tæt-lav bebyggelse.

- Det betyder, at området bliver bebygget til yderste grænse. Det er jo ikke en lille befolkning, som flytter ind i det antal huse, siger Brita Bartels.

I forslaget gives der desuden dispensation til at bygge en villa tættere på skoven til nord for området, end man ellers ville have mulighed for. Normalvis skal der være 300 meter til en skovbrynlinje. Aarhus Kommune lægger op til, at man må bygge 30 meter fra skoven, såfremt det altså er en villa, man bygger.

- Det er vi indstillet på, medgiver Brita Bartels.

Der er i Aarhus Kommunes forslag lagt op til en grænse på fem meter fra bebyggelse og ud til det vandløb, som kommer til at løbe mellem de foreslåede boliger og Frisenholt, hvor Brita Bartels bor. Den grænse respekterer ifølge hende dyrelivet, der bevæger sig på tværs af området.

- Jeg tror ikke på, at det er afstand nok til, at faunaen (dyrelivet, red.) kan færdes, uden at det bliver skræmt væk af mennesker, fortæller Brita Bartels.

Hun ønsker i stedet en afstand på 10-15 meter til vandløbet og en bro under den nye vejforbindelse, som gør, at områdets dyreliv stadig kan færdes på tværs af området, uden at dyrene bliver skræmt væk af mennesker.

Brita Bartels pointerer, at hun ikke er imod udvikling. Hun forstår, at der er flere og flere, som vil bo i byerne omkring Aarhus, men hun ville ønske, at man udviklede mere i samspil og ikke modspil med naturen.

- Udvikling behøver ikke betyde afvikling af naturen, siger hun.

Det er særligt dyr som rådyr, Brita Bartels er bange for, bliver skræmt væk. Hun har også set spor fra større dyr, der kunne være krondyr. Det er muligt, at dyrene har været i området, mener biolog Iben Knudsen fra Aarhus Kommune.

- Hvis man kigger på området, ligger det mellem et tætbebygget område og åbent land. Dyr som rådyr og krondyr færdes på åbent land, og derfor kan det ikke udelukkes, at de har været forbi her, siger hun.

Selvom dyrene kan have været forbi, betyder det ikke, at de bor i området, uddyber hun.

- Vi har ikke at gøre med et uforstyrret område. Der har tidligere været en del aktivitet på området, og området har tidligere været gravet op. Det fremstår ikke på historiske kort som eng eller mose, områder som kan være beskyttet, siger Iben Knudsen.

Hun tilføjer, at skoven og søen syd for det foreslåede bebyggelsesområde i lokalplanforslaget vil stå uberørt.

Hvis der eksempelvis skal bygges mere mod vest, som det er foreslået i temaplanforslaget "Arealer til alle boligtyper", kunne området bestå som et grønt område mellem et eventuelt område længere mod vest og Frisenholt.

- Vi vil gerne have tænkt det mere ind i en helhed, siger Brita Bartels.

I lokalplanforslaget står der blandt andet også, at de op til 53 boliger skal sikre en "harmonisk overgang til det åbne land". Men det åbne land vil blive betragteligt mindre, hvis førnævnte temaplan vedtages. Den plan vil nemlig gøre det muligt at bygge i det åbne landskab vest for det område, hvor de op til 53 boliger er foreslået. Temaplanen er ikke vedtaget endnu.

Maria Issakainen kan godt forstå, at det vækker undren. Men hun arbejder i forvaltningen ud fra, hvad der er vedtaget politisk.

- Og vi kan ikke planlægge efter et forslag til en temaplan, som ikke er vedtaget politisk endnu, men vi kan planlægge efter den gældende kommuneplanramme, siger Maria Issakainen.

Tranbjerg-MårsletLIV har forsøgt at få rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek i tale, men han henviser til, at forslaget er gået i høring, og at han vil afvente høringssvar fra de borgere, det vedrører, inden han vil udtale sig.

Aarhus Kommune har torsdag 16. december sendt et forslag til en lokalplan i høring, som giver en bygherre mulighed for at bygge op mod 53 boliger vest for Frisenholt i Tranbjerg. Fristen for at give sit besyv med i den videre udvikling af området er 10. februar.

I øjeblikket er der udover en villa i områdets nordlige del ingen bebyggelse i området, der indeholder to naturbeskyttede søer og et ikke-naturbeskyttet vandløb.

Beboerne i området øst for det foreslåede byggeri er skeptiske, men ifølge Maria Issakainen, der er arkitekt og projektleder på lokalplanen, lever den foreslåede bebyggelse op til det, området blev udlagt til i Kommuneplan 2017 – nemlig en bebyggelsesprocent på maksimalt 40 og højest 8,5 meter høje bygninger.

- Vi har arbejdet inden for kommuneplanens rammer, og – som vi altid gør – med at få projektet til at passe ind i nærområdet - det eksisterende område ved Frisenholt og det åbne landskab mod vest, siger Maria Issakainen.

Aarhus Kommune har ifølge Maria Issakainen ikke bare krævet, at der leves op til rammerne fra Kommuneplan 17.Særlige krav

- Vi har faktisk stillet højere krav for at få bebyggelsen tilpasset til nærområdet. Vi har krævet af dem, der vil udvikle området, at bygherre lavede en landskabsplan med en landskabsarkitekt og en beplantningsplan for området, som skal supplere området med beplantning, så det beholder sin grønne karakter, fortæller hun.

Helt konkret lægger lokalplanforslaget for området op til 53 boliger i det, man kalder tæt-lav bebyggelse. Det vil sige maksimalt 40 procent af området må blive bebygget, og bygningerne må højest være 2 etager og 8,5 meter høje. I almindelig tale er tæt-lav bebyggelse rækkehuse, dobbelthuse og i dette tilfælde også lave etageboliger.

Området vil få en ny sø, man ser til højre i billedet. Den vil ifølge lokalplanforslaget også skal kunne opsamle ekstremregn. Illustration: Aarhus Kommune

I den sydligste del af området vil der ifølge forslaget være etageboliger i to etager, der vil være rækkehuse i midten, mens der vil være mulighed en villagrund nord for den eksisterende villa i området.

Maria Issakainen kan ikke sige, hvilke mennesker, som vil flytte ind i de nye boliger. Men området kommer til at have en del grønne fællesarealer. Hun tror, det bliver en bred målgruppe.

- Det vil måske være nogle, der gerne vil have glæde af de grønne opholdsarealer, og som ikke har lyst til at passe en stor have, vurderer Maria Issakainen.

Selvom der ifølge forslaget kommer op til 53 nye boliger til området, vil der ifølge Maria Issakainen også komme mere grønt og blåt til.

- Området vil blive suppleret med ny beplantning. I nogle af de eksisterende grønne arealer, er der ikke meget naturværdi, men det, der har værdi, har vi arbejdet med. Deteksisterende vandløb bevares og indgår som et rekreativt element i områdets friarealer. Og så tilfører vi ny naturværdi ved blandt andet at etablere et regnvandsbassin med vandet som rekreativt element, siger hun.

Udover at tilføre området naturværdi, har Maria Issakainen og Aarhus Kommune i lokalplanforslaget også arbejdet med at give de op til 53 boliger en udformning, som er tilpasset nabobebyggelsen i skala og tagformer.

- Vi har arbejdet med facade- og tagforskydninger, og det bliver ikke bare fladt kassebyggeri, siger Maria Issakainen.

Både tag og facader vil være forskudt for at give boligerne et dynamisk udtryk. Her ses boliger fra den centrale og sydlige del af lokalplanforslaget. Illustration: Aarhus Kommune

Tranbjerg-MårsletLIV har forsøgt at få Bünyamin Simsek i tale, men da lokalplanforslaget netop er gået i offentlig høring, afventer han høringssvar, inden han vil udtale sig.

- Du kan godt nok spænde ballerne meget sammen på sådan en uge, siger kropsterapeut Henriette Dahl fra Tranbjerg forstående, mens hun placerer sin albue på patienten Camilla Stenhaugs venstre balle.

- Mhmm, bekræfter Camilla Stenhaug og trækker vejret dybt.

Mens Henriette Dahl bevæger sig rundt om sin patient, søger hun med sine hænder efter steder på kroppen, hvor sindet forsøger at sige, at noget er galt. Det spænder i foden. Her samler vreden sig, bemærker kropsterapeuten og spørger straks ind til, hvad det skyldes.

- Er det, fordi du føler, at der er nogle som ikke vil det lige så meget som dig? Spørger Henriette Dahl.

- Ja. Men jeg er også perfektionistisk, og det skal jeg ikke lade gå ud over andre, erkender Camilla Stenhaug.

Henriette Dahl ryster foden – pulserer – som hun selv siger, for det skal ikke føles voldsomt. Godt nok har hun fat i foden, men kropsterapien sker ved, at hun taler med Camilla Stenhaug om årsagen til vreden.

Her på Henriette Dahls briks på Ellemosevænget i Slet bliver kroppen hørt, når den forsøger at sige, at der noget, som trykker – en disciplin hun har lært på egen krop.

Henriette Dahl er uddannet kropsterapeut og har været det siden 2019. Inden da arbejdede hun 15 år med salg. Men da hun var sælger, forsøgte hendes krop at råbe hende op.

- Det føltes, som om mine hænder brændte. Jeg kunne ikke sove for det, husker Henriette Dahl. I et af Henriette Dahls sælgerjob, fik hun karpaltunnelsyndrom. En sygdom, der skyldes tryk på en stor nerve på håndfladesiden ved håndens rod.

I sit andet sælgerjob, havde Henriette Dahl 17 sygedage på et år. Hun hostede meget ofte. Hendes læge ville give hende astma-medicin, men Henriette Dahl takkede nej.

Hun havde en idé om, at medicinen bare ville symptombehandle det egentlige problem.

- Jeg havde brug for at skifte retning, siger Henriette Dahl.

Retningen var mod kropsterapi. Hun gik på arbejde om dagen og uddannede sig om aftenen. Efter et år fik hun sine papirer i 2019. Siden da har hun ikke arbejdet med salg.

- Jeg har ikke haft en sygedag siden. Det er ikke, fordi jeg ikke har været presset, men det er ikke gået ud over mit helbred. Da jeg blev glad, forsvandt symptomerne fortæller Henriette Dahl og uddyber, at hun gennem kropsterapien er blevet bedre til at mærke efter:

- Det handler om vide, hvordan det føles, når kroppen ikke har det rart.

Dagens klient, Camilla Stenhaug, er til dagligt leder af et frivilligcenter i Silkeborg. Hun har et forhandlingsmøde efter sin behandling hos Henriette Dahl. Efter sin behandling føler hun overskud i kroppen og sindet. Hun føler sig bedre forberedt til det vigtige møde senere på dagen.

- Det gør mig helt konkret til en bedre leder, siger hun og understreger:

- Mange glemmer, at vi har en krop, når vi snakker trivsel. Det betyder meget for mig, at jeg har kroppen med i hverdagen.

Efter at have prøvet kropsterapi er Camilla Stenhaug selv ved at uddanne sig til kropsterapeut, og hun håber også, at hendes medarbejdere i Silkeborg bliver opmærksomme på, hvad deres kroppe fortæller dem. Hun forsøger i hvert fald at gå forrest.

- Det hjælper i mine øjne væsentligt på bundlinjen. Folk bliver bare sygemeldte med stress, hvis de ikke lytter til, hvad deres krop fortæller, siger Camilla Stenhaug.

Kropsterapi kan være sværere at forstå for nogle end traditionel medicin, erkender Henriette Dahl. Kemiske forbindelser og reaktioner, som traditionel medicin baserer sig på, er mere konkrete end ”at lytte til sin krop”.

Hun underkender ikke, at traditionel medicin også virker. Men det virker på en anden måde.

- Hvis man har hovedpine, er det et symptom, og så kan man tage en Panodil. Kropsterapi starter et andet sted. Det handler om, hvilke ting, der giver os hovedpine, og hvorfor vi får det, siger hun.

Har man ofte hovedpine, er der ifølge Henriette Dahl ingen tvivl om, at man skal undersøge, hvorfor kroppen laver støj.

- Vi er jo ikke født med hovedpine, så det er ikke meningen, at vi skal have det, konstaterer hun.