Poul Erik samler hundelorte op fra andre hunde end sin egen: Jeg gør det for min egen skyld
Poul Erik Høygaard fra Tranbjerg gør rent på sine daglige hundelufter-ture i gamle Tranbjerg. Han samler både affald og også de hundelorte, han møder, op.
Han gør det, fordi han elsker Tranbjerg, og at Tranbjerg er så rent, som det er - og ganske rigtig kan Tranbjerg-MårsletLIV konstatere, at der hverken er meget affald eller hundelorte at finde på hans rute.
Han i løbet af ugen et Facebook-opslag, hvor han skrev, at han fjernede hundelorte, og det affødte blandede reaktioner. Men alligevel kan den 74-årige hundelufter konstatere, at han ser langt færre hundelorte end før.
Han nyder den motion, han får på turene, og han ser ikke det store problem i, at han kan få en smule hømhøm på skoen, hvis han vipper en efterladenskab ind i en tætbevokset hæk, hvor hverken hunde eller andre kan komme til den.
Forestil dig, du går en tur med din hund. Den logrer ivrigt med snuden i græsrabatten, indtil den sætter sig for at lave en hømhøm. Du samler den op, det er jo trodsalt din hund, der har lavet den. I går videre, indtil du og din firbenede ven støder på en anden hunds efterladenskaber, der ligger indtørret i rabatten.
Samler du den op?
De fleste svarer nok 'nej' til det spørgsmål. Men ikke 74-årige Poul Erik Høygaard fra Tranbjerg. Han går dagligt 2-3 ture med sin 13-årige West Highland White Terrier, Andy. Når han gør, samler han ikke kun Andys hundelorte op, han samler alt fra affald til andre hundes lorte op.
- Jeg gør det for min egen skyld. Tranbjerg er et dejligt sted, der er rent og skønt. Det vil jeg gerne gøre en indsats for at bevare, understreger han.
Facebook-opslag virkede
Han lavede for nylig et opslag på Facebook, hvori han beskrev, hvordan han samlede andre hundes efterladenskaber op. Det gav en blandet respons.
Nogle roste hans indsats, mens andre mente, at det var uforsvarligt, hvis han vippede hundelorte ind i en hæk, fordi hunde og børn vil kunne komme i kontakt med lorten og blive syge.
- Jeg tror ærligt talt ikke, at de folk, som for op, havde læst, hvad jeg havde skrevet. Jeg synes, at alle skal have muligheden for at have en hund, også hvis man ikke har overskud til eller mulighed for at samle hundelorten op, siger Poul Erik Høygaard.
Opslaget har dog haft en effekt. På sine gåture med hunden Andy er han, siden han for nylig gjorde opmærksom på, at han fjernede hundelorte, stødt på langt færre efterladenskaber.
- Det har virket, for der er ingen hundelorte mere. Jeg tror, jeg kun er stødt på fem, siden jeg lavede det opslag. Men det er jo også sådan, at ni ud af ti hundejere er rigtig gode til at samle dem op, fortæller den 74-årige tranbjergenser.
Ordentligt opdraget
Noget af det, han fik kritik for, da han skrev Facebook-opslaget, var, at hvis han sparker en hundelort ind i en hæk, vil en hund - eller et barn for den sags skyld - stadig kunne komme til lorten. Det kan både børn og hunde blive syge af.
- Jeg er vokset op i en lille by i Nordjylland, og der blev vi sgu ordentlig opdraget. Jeg kunne da aldrig finde på at vippe en hundelort ind et sted, hvor hunde eller børn kan komme til, siger han og uddyber:
- Hvis det er en tætbevokset bøgehæk, hvor man ikke kan komme ind, så kan jeg godt finde på at vippe en lort derind. Men hvis der ikke er sådan en, så samler jeg den selvfølgelig op. Jeg kunne ikke drømme om at gøre andet, siger han.
Han har selv prøvet, at hunden Andy fik fat i noget, den ikke skulle have fat i. To gange har den 13-årige West highland White Terrier fået fat i et stykke snus, og efterfølgende er den blevet syg med både opkast og tynd mave. Af den grund samler han også affald op, når han er ude at gå.
- Hvis ikke jeg skulle gøre det, hvem skulle så? siger han og påpeger ganske rigtigt, at der er meget lidt affald på den rute, han går, fordi han løbende samler op.
God motion
Poul Erik Høygaard elsker sine daglige gåture med hunden Andy. Godt nok er Andy ikke helt ung længere, og selvom han veltilfreds tøffer med uden at brokke sig, når de går sammen, er turene ikke lige så lange, som de var, da Andy var ung.
- Vi går nok omkring halvdelen af, hvad vi gjorde engang, fortæller Poul Erik Høygaard.
Han har boet i Tranbjerg i 44 år, og på sin tur rundt kan han følge med i sit. Han kender folk på vejene, han går ad, og han ved, hvem der for nylig har bygget om.
- Jeg elsker Tranbjerg, siger han.
Gåturene giver også den 74-årige god motion, og når han bukker sig ned for at samle efterladenskaber eller affald op, bevæger han hele sin krop. Nogle vil måske synes, at det er ulækkert at vippe hundelorte med sine sko, men det synes Poul Erik Høygaard ikke.
- Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg har mine gamle sko på. Jeg ser jo først hundelortene, når de er tørre, og så sker der ikke noget, og Andy har en formidabel fordøjelse, så hans er helt hårde, når de kommer ud. Forleden trådte jeg i en, så det stod op af siden på skoen, men jeg vaskede bare skoene, siger han.