Forestil dig, du går en tur med din hund. Den logrer ivrigt med snuden i græsrabatten, indtil den sætter sig for at lave en hømhøm. Du samler den op, det er jo trodsalt din hund, der har lavet den. I går videre, indtil du og din firbenede ven støder på en anden hunds efterladenskaber, der ligger indtørret i rabatten.

Samler du den op?

De fleste svarer nok 'nej' til det spørgsmål. Men ikke 74-årige Poul Erik Høygaard fra Tranbjerg. Han går dagligt 2-3 ture med sin 13-årige West Highland White Terrier, Andy. Når han gør, samler han ikke kun Andys hundelorte op, han samler alt fra affald til andre hundes lorte op.

- Jeg gør det for min egen skyld. Tranbjerg er et dejligt sted, der er rent og skønt. Det vil jeg gerne gøre en indsats for at bevare, understreger han.

Han lavede for nylig et opslag på Facebook, hvori han beskrev, hvordan han samlede andre hundes efterladenskaber op. Det gav en blandet respons.

Nogle roste hans indsats, mens andre mente, at det var uforsvarligt, hvis han vippede hundelorte ind i en hæk, fordi hunde og børn vil kunne komme i kontakt med lorten og blive syge.

- Jeg tror ærligt talt ikke, at de folk, som for op, havde læst, hvad jeg havde skrevet. Jeg synes, at alle skal have muligheden for at have en hund, også hvis man ikke har overskud til eller mulighed for at samle hundelorten op, siger Poul Erik Høygaard.

Opslaget har dog haft en effekt. På sine gåture med hunden Andy er han, siden han for nylig gjorde opmærksom på, at han fjernede hundelorte, stødt på langt færre efterladenskaber.

- Det har virket, for der er ingen hundelorte mere. Jeg tror, jeg kun er stødt på fem, siden jeg lavede det opslag. Men det er jo også sådan, at ni ud af ti hundejere er rigtig gode til at samle dem op, fortæller den 74-årige tranbjergenser.

Noget af det, han fik kritik for, da han skrev Facebook-opslaget, var, at hvis han sparker en hundelort ind i en hæk, vil en hund - eller et barn for den sags skyld - stadig kunne komme til lorten. Det kan både børn og hunde blive syge af.

- Jeg er vokset op i en lille by i Nordjylland, og der blev vi sgu ordentlig opdraget. Jeg kunne da aldrig finde på at vippe en hundelort ind et sted, hvor hunde eller børn kan komme til, siger han og uddyber:

- Hvis det er en tætbevokset bøgehæk, hvor man ikke kan komme ind, så kan jeg godt finde på at vippe en lort derind. Men hvis der ikke er sådan en, så samler jeg den selvfølgelig op. Jeg kunne ikke drømme om at gøre andet, siger han.

Han har selv prøvet, at hunden Andy fik fat i noget, den ikke skulle have fat i. To gange har den 13-årige West highland White Terrier fået fat i et stykke snus, og efterfølgende er den blevet syg med både opkast og tynd mave. Af den grund samler han også affald op, når han er ude at gå.

- Hvis ikke jeg skulle gøre det, hvem skulle så? siger han og påpeger ganske rigtigt, at der er meget lidt affald på den rute, han går, fordi han løbende samler op.

Poul Erik Høygaard elsker sine daglige gåture med hunden Andy. Godt nok er Andy ikke helt ung længere, og selvom han veltilfreds tøffer med uden at brokke sig, når de går sammen, er turene ikke lige så lange, som de var, da Andy var ung.

- Vi går nok omkring halvdelen af, hvad vi gjorde engang, fortæller Poul Erik Høygaard.

Han har boet i Tranbjerg i 44 år, og på sin tur rundt kan han følge med i sit. Han kender folk på vejene, han går ad, og han ved, hvem der for nylig har bygget om.

- Jeg elsker Tranbjerg, siger han.

Gåturene giver også den 74-årige god motion, og når han bukker sig ned for at samle efterladenskaber eller affald op, bevæger han hele sin krop. Nogle vil måske synes, at det er ulækkert at vippe hundelorte med sine sko, men det synes Poul Erik Høygaard ikke.

- Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg har mine gamle sko på. Jeg ser jo først hundelortene, når de er tørre, og så sker der ikke noget, og Andy har en formidabel fordøjelse, så hans er helt hårde, når de kommer ud. Forleden trådte jeg i en, så det stod op af siden på skoen, men jeg vaskede bare skoene, siger han.

Mårslet får en offentligt tilgængelig ladestander ved OK-tanken inden for 3 uger, forventer OK. Det fortæller Rasmus Boserup, som er kommunikationschef i OK, til Tranbjerg-MårsletLIV.

- Det bliver en model, som lader med 75 kilowatt. Der kommer til at være to lade-stik, og den ene kommer til at lade med 50 kilowatt, og den anden kommer til at lade med 25 kilowatt. Det kommer an på, hvem der kommer først, om man får den med 50 kilowatt, siger kommunikationschefen.

Ladestanderen er en del af en større strategi, som OK er i gang med, hvor de opsætter hundredevis af ladestandere rundtomkring i landet over 2 år.

- Det er vigtigt, hvis vi også vil være her om 30 år, at vi sørger for at være en aktør inden for el-opladning. Vi kommer stadig til at sælge fossile brændstoffer - det kommer til at finansiere den omstilling, vi er i gang med, siger han.

I slutningen af april kunne Tranbjerg-MårsletLIV fortælle, at Aarhus Kommune ville opsætte en offentlig tilgængelig ladestander i Tranbjerg, men ikke i Mårslet.

Begrundelsen var, at Aarhus Kommune i første omgang prioriterede steder med mange lejligheder, da der i lejligheder ikke er de samme muligheder for at lade el-bilen op derhjemme.

OK er dog ikke i tvivl om, at behovet findes i Mårslet.

- Vi har lavet analyser, som vi ser, at der er et godt potentiale i Mårslet. El-bilerne er der, siger Rasmus Boserup.

Der er dog også mange parcelhuse i Mårslet, hvor mårslettere har mulighed for selv at lade op derhjemme og således ikke har behov for at køre hen til tanken får at få batteriet genopladet.

- Det er vi bevidste om, men der er også nogle gange behov for at lade op på farten, forklarer Rasmus Boserup og tilføjer, at OK også forhandlere opladere til hjemmet:

- Der er flere ting inden for det her, som vi gerne vil være en tidlig aktør på.

Det er ikke kun ladestandere, som er på vej til både Tranbjerg og Mårslet.

I både Tranbjerg og Mårslet har delebilstjenesten GreenMobility opstillet elektriske delebiler. Bilerne står henholdsvis på parkeringspladserne ved Center Syd i Tranbjerg og ved OK-tanken i Mårslet.

- Vi har oplevet stor efterspørgsel i områderne, der grænser op til zonen, og vi er derfor glade for, at vi nu kan imødekomme behovet for vores service, siger Sara Lind Frederiksen, der er City Manager for GreenMobility i Aarhus i en pressemeddelelse.

Bilerne skal lejes gennem GreenMobilitys app, og det er gratis at oprette sig. Det koster 1,5 krone i minuttet at leje bilerne, og man betaler kun, når man bruger bilen.

I 2023 har knap 45.5000 aarhusianske bilister benyttet sig af delebilerne i og omkring Aarhus.

Torsdag 11. maj åbnede forbindelsen mellem Giber Ringvej og Obstrupvej.

Vejen skal sikre, at man fra det nordlige Mårslet og området omkring Obstrupvej har en hurtigere forbindelse til Giber Ringvej, hvor man ikke nødvendigvis skal køre ned gennem Mårslet by.

- Åbningen betyder, at Giber Ringvej er blevet mere tilgængelig for Mårslets beboere, siger Chris Harlev Thomsen, som er ingeniør ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Obstrupvej-forbindelsen står klar et godt stykke tid efter, man først åbnede strækningen mellem Tranbjerg og Hasselager i oktober 2022 og strækningen fra Oddervej til Tranbjerg i december 2022.

- Man prioriterede i udbuddet, at man gjorde hovedstrækningen færdig først. Den var vigtigst at få på plads, for forbindelsen fra Obstrupvej ville ikke kunne stå alene uden hovedstrækningen, siger Chris Harlev Thomsen og tilføjer:

-  Det samme kan siges om stykket ved Beder Landevej, som vi stadig arbejder på.

Mens Obstrupvej-forbindelsen står klar, må man vente lidt på forbindelsen fra Beder Landevej ind på Giber Ringvej. Man forventer, at den står klar i juni/juli. Der er nemlig lidt ventetid på den miljøvenlige asfalt, man vil lægge på vejstykket.

- Der er nogle ting, som kan gøre, at vi bliver forsinkede, så jeg tør ikke lægge hovedet på blokken med en præcis dag. Vi håber og forventer, at vi er færdige i juni eller juli, forklarer projektlederen.

Som tidligere beskrevet i Tranbjerg-MårsletLIV oplever bilister og cyklister på Obstrupvej utrygge situationer, fordi vejen ikke er dimensioneret til, at der skal være bilfærdsel i begge retninger samt cyklister og fodgængere på vejen.

Om åbningen af forbindelsen til Obstrupvej vil betyde flere biler og derved flere utrygge situationer er for tidligt at sige, lyder det fra Bent Fredshavn, som er civilingeniør ved Teknik og Mijø.

- Det er svært at vide, hvordan trafikken bliver, for vi ser nogle gange, at den umiddelbare udvikling ændrer sig i løbet af et år, hvor folk får nye vaner, siger han.

Aarhus Kommune følger dog trafikudviklingen tæt.

- Vi er ved at lave eftertællinger for at se, hvordan trafikken har udviklet sig med åbningen af Giber Ringvej. De eftertællinger er vi ved at være færdige med i den vestlige del af Giber Ringvej, mens vi forventer, at vi i efteråret har tal på de nye forbindelser som Obstrupvej og Beder Landevej, siger Bent Freds og understreger:

- Vi holder løbende øje med, hvordan trafikken udvikler sig.

Onsdag 10. maj vedtog Aarhus Byråd cykelstien mellem Tranbjerg og Solbjerg. For anden gang. Cykelstien har nemlig været vedtaget en gang før, da man i 2019 besluttede, at der skulle være en cykelsti mellem Tranbjerg og Solbjerg.

Den nåede dog aldrig at blive realiseret, før den røg tilbage på tegnebrættet. Stigende materialepriser og en generelt presset økonomi i Aarhus Kommune betød, at cykelstien mellem Tranbjerg og Solbjerg sammen med andre cykelstier skulle gentænkes, så pengene passede.

Det har nu udmøntet i en cykelsti i eget tracé fra Solbjerg og hele vejen op ad Gammel Horsensvej, før cyklisterne kommer til at dele vejen, når de cykler ud på Skovgårdsvej og Tingskoven, før stien udmunder i Tranbjerg. Oprindeligt havde man planlagt en cykelsti, der gik i eget tracé hele vejen.

Henrik Meilstrup, formand for Sikker Cykelsti Solbjerg-Tranbjerg, er dog glad for den løsning, man er endt med.

Jeg er begejstret. Det er jeg. På en skala fra 1 til 10, så er jeg nok på 8. Hvis jeg skulle op på 9 eller 9,5, så skulle vi ikke have været ude i alle de udsættelser og alt det arbejde, der har været, efter cykelstien først var vedtaget, siger han og konkluderer:

- Nu ved jeg jo, at første spadestik ikke er lig med, at vejen kommer til at blive anlagt. Så jeg skal se cykelstien, før jeg begynder at juble. Men jeg glæder mig til, at jeg kan tage min elcykel ind til Aarhus. Måske endda fem dage om ugen. Det tør jeg ikke, som det er lige nu.

Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet har selv været ude sammen med Gert Bjerregaard fra Venstre for at møde gruppen Sikker Cykelsti Solbjerg-Tranbjerg. Han er glad for, at man kan vedtage cykelstien, om end det bliver i en udgave, som opfylder alle borgernes ønsker.

- Der er rigtig mange, som gerne vil have en cykelsti, og vi vil gerne så mange som muligt en cykelsti inden for de økonomiske rammer, vi har. Derfor er der nogle, som får lidt mindre, for at andre også kan få en cykelsti, siger Jesper Kjeldsen.

Gert Bjerregaard er lidt betænkelig ved krydsningen fra Gammel Horsensvej til Skovgårdsvej og over på Tingskoven, men anerkender også, at man har indgået et kompromis, så man har været i stand til at få cykelstier andre steder end mellem Solbjerg og Tranbjerg.

- Jeg kan godt være lidt bange for, at cyklisterne vælger den korte vej ved Skovgårdsvej og cykler ud på vejen i stedet. Det skal laves sådan, at man undgår det. Vi er gået på kompromis her, men jeg er glad for endelig at vedtage den her vej i en forfatning, som jeg mener, er fuldt forsvarlig, siger Gert Bjerregaard.

Henrik Meilstrup forstår, at der er sket en økonomisk prioritering.

- Som cyklist fra Solbjerg, er det ikke noget, der hidser mig op. Det vigtigste er, at vi får en cykelsti i eget tracé langs Gammel Horsensvej, siger han og uddyber:

- Men jeg kan godt forstå, hvis de borgere, der bor ud til Tingskoven er bekymrede for, hvordan de for eksempel skal bakke ud, når de deler vejen med cyklister. Jeg håber, at vi kan finde ud af at dele vejen, siger han.

Det er ikke altid, at borgere i sager med Aarhus Kommune går fra borgerinddragelsesprocessen med en følelse af, at de er blevet hørt. I sagen om cykelstien mellem Tranbjerg og Solbjerg har der dog været en god dialog, lyder det fra Henrik Meilstrup.

- Jeg synes, vi blev hørt, da vi var til foretræde, og jeg føler også, at der var en god dialog med både politikere og forvaltningen. Vi havde også en udmærket dialog online under corona, siger han.

Også Jesper Kjeldsen har oplevet, at dialogen var konstruktiv, om end han tror på, at man kan borgerinddrage bedre end ved den nuværende model med foretræde for Teknisk Udvalg.

- Foretræder er et specielt format, hvor man sidder fem minutter over for nogle politikere. Det kan godt være intimiderende, og selvom der har været rigtig mange konstruktive dialoger undervejs, synes vi i Socialdemokratiet, at vi skal gentænke formatet, når vi skal diskutere den nye Aarhus model for borgerinddragelse.

Gert Bjerregaard er glad for at tale om borgerinddragelse i positive vendinger.

- Det her er et eksempel på, når inddragelsen foregår godt, og jeg kan ikke andet end at klappe over alle de gode indspark, som der er kommet både ved cykelstien mellem Solbjerg og Tranbjerg og ved de andre cykelstier, der også blev vedtaget, siger han.