Du har nok oplevet det: Du kører i din bil på en smal landevej i det sydlige Aarhus. Du indhenter lynhurtigt den cyklist, der cyklede 300 meter foran dig i sit eget tempo. Det har du ikke tid til. Du vil overhale.

I modsat vognbane kommer der modkørende. Du tager alligevel chancen, og pludselig er både modkørende, cyklist og du fanget i en stressende situation, for der er ikke plads til alle tre på vejen. Cyklisten kører ud i rabatten, og du kommer kun akkurat forbi den modkørende, uden at jeres sidespejle støder sammen.

Scenen er opdigtet, men den afspejler situationen på Obstrupvej mellem Mårslet og Tranbjerg. Der er knap plads til to biler, men alligevel hænder det ganske ofte, at man er flere om den smalle vej. Det fortæller Palle Andersen, der kører til og fra arbejde ad Obstrupvej.

- Vejen er så smal, at der lige nøjagtig er plads til to biler på vejen. Når der så er cyklister eller nogle, som løber på vejen, og bilisterne bagved overhaler dem, så kører man meget, meget tæt. Det er ubehageligt for alle - også for bilisterne, for det er mig som bilist, der sidder med ansvaret, hvis det går galt, siger han og konstaterer:

- Hver gang jeg skal køre på vejen, tænker jeg, "hvad mon jeg oplever i dag, for der er så mange pressede situationer på Obstrupvej.

Løsningen ligger lige for. Tager cyklisterne stien, der følger letbanesporet, uden om Obstrupvej, undgår man at være for mange om den smalle vej.

- Jeg forstår ikke, at folk tør cykle og løbe på vejen. Jeg forstår heller ikke, at de foretrækker den vej frem for cykelstien langs letbanesporet. Det kan godt være, den er 400 meter længere, men man slipper for alt den usikkerhed, og så får man sig måske lidt ekstra motion, siger Palle Andersen.

Thorkild Tosti Clausen er medlem af Mårslet Fællesråds forretningsudvalg og står i spidsen af fællesrådets trafikudvalg. Han kan godt tilslutte sig, at lette trafikanter vil skabe større tryghed for alle, hvis de benyttede især cykel- og gangstien langs Letbanen til og fra Mårslet.

Hvis det er så nemt, hvorfor gør cyklisterne det så ikke, spørger du måske? Det har Thorkild Tosti Clausen et bud på.

- Det er vel alment kendt, at man færdes den korteste vej fra A til B, hvis det er muligt. Især hvis tiden indgår som parameter. Der er en cykelsti langs Frøkærparken, og jeg kan ikke forstå, hvorfor motionister, løbere og cyklister hellere vil benytte Obstrupvej - altså kørebanen - i stedet for at benytte stisystemet, når nu Obstrupvej især gennem Obstrupgård kan være ret farlig på grund af dårlige de oversigtsforhold, siger han og uddyber:

- Flere ville sikkert benytte stierne, hvis stierne fulgte vejen. Men det er en stor ekstraomkostning og er typisk ikke den almindelige situation. Nu har vi så stierne, omend de ikke just betyder den korteste strækning, men den sikreste. Vil man bekymrende til livs, foreslår jeg at benytte de dertil indrettede stier.

Han tror ikke, at tydeligere skiltning vil gøre udslaget for, at cyklisterne fra Mårslet vil bruge cykelstien uden om Obstrupvej:

- Der er ikke mange, som bor i Mårslet, som ikke allerede kender cykelstien langs letbanesporet. En del vælger tilsyneladende bare ikke at bruge den. Det ville sikkert fremme brugen, hvis der langs strækningen var lysstandere.

En cykelsti på Obstrupvej vil Rasmus Brorly rigtig gerne have. Han bor på Obstrupvej på stykket mellem Mårslet og Tranbjerg. Kommer man fra Mårslet by og skal mod Tranbjerg og hjem igen, har man mulighed for den trygge vej langs letbanesporet.

Man kan af gode grunde ikke cykle uden om Obstrupvej, når man bor midt på den.

- Jeg kører på scooter, og det kan godt være meget ubehageligt, når der opstår pressede situationer. Hvis der kører en bil bag en og gerne vil forbi, eller hvis der er to biler udover mig, så kan man godt blive presset af det, siger han.

- Vi kører vores børn i skole. De skal ikke ud på vejen. Det er den simpelthen for utryg til, forklarer han.

Martin Løv Simonsen er mobilitetsplanlægger ved Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune. Ifølge ham ligger en cykelsti ikke lige for.

- Idet der er en cykelforbindelse langs letbanesporet, er det umiddelbart ikke det sted, der ligger først for i forhold til nye cykelstier. Der er rigtig mange steder, hvor borgerne godt kunne tænke sig en ny cykelsti, siger han.

Tydeligere skiltning er til gengæld noget, som Aarhus Kommune kunne overveje.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men det er sådan noget, vi kan se på, når vi har midlerne til det. Det har vi ikke lige nu, siger mobilitetsplanlæggeren.

Tranbjerg-MårsletLIV har søgt aktindsigt i henvendelser vedrørende trafiksikkerheden på Obstrupvej de seneste fem år. Fem borgere har henvendt sig til kommunen, fordi trafiksikkerheden langs Obstrupvej bekymrer dem.

- Ofte kommer bilerne i høj fart, da det af en eller anden årsag er tilladt at køre 80 kilometer i timen, skriver en borger, som også påpeger, at krydset ved Obstrupgård midt på strækningen er meget farligt.

- Der køres meget stærkt og uden hensyn til, at det er en smal vej, skriver en anden.

Obstrupvejs tilslutning til Giber Ringvej er planlagt til maj måned i år. Thorkild Tosti Clausen tror ikke, at tilslutningen til Giber Ringvej gør Obstrupvej mere usikker.

- Jeg tror ikke, det bliver værre af, at tilslutningen til Giber Ringvej åbner. De, der fra Obstrupvej skal på Giber Ringvej, er formodentlig de samme, der alligevel ville benytte Obstruvej mod Tranbjerg. Andre vil måske køre ad Tandervej mod tilslutningen der, siger Thorkild Tosti Clausen og fortsætter:

- Trykket på Obstrupvej er naturligt størst i morgentimerne og om eftermiddagen. Når der er flere muligheder, vil spredningen af trafikken formodentlig blive større og dermed lette presset centralt i Mårslet. Det må forventes, at trafik fra for eksempel Tingskov Allé mod Giber Ringvej vil vælge tilkørslen i stedet for at køre gennem Mårslet.

Palle Andersen kan derimod godt blive bekymret for, at hans daglige ture til og fra arbejde med Obstrupvej bliver mere stressende, når vejen er sluttet til Giber Ringvej.

Boligmarkedet i Tranbjerg og Mårslet er blevet mere stabilt, efter der skete en himmelflugt i 2021 og priserne derefter faldt.

Sådan lyder det fra Jesper Bjerg, som er indehaver af Danbolig Beder, og Søren Sindal Jensen, butikschef i Home Tranbjerg.

- Jeg synes egentlig, vi er begyndt at se, at købelysten er tilbage på sporet. Der er en god efterspørgsel på rækkehuse og dyre villaer, og jeg tror, folk har vænnet sig til, at der går nogle år, før der kommer en negativ rente igen. Så jeg tror, man er indforstået med en rente på to eller fire procent, hvis bare man kan finde sig et sted at slå sig ned, siger Søren Sindal Jensen fra Home Tranbjerg.

- Mårslet er generelt et stabilt marked, og der er rigtig mange, som søger boliger i Mårslet. Skolen har et godt omdømme, og der er gode muligheder for at komme til og fra Mårslet. Vi oplever generelt en rigtig god efterspørgsel lige nu, og vi har fem aftaler, der er ved at falde på plads i Mårslet, siger Jesper Bjerg fra Danbolig Beder.

Priserne er dog ikke stabiliseret på det niveau, de var på, i 2021.

- V er nok tættere på de priser, som vi oplevede i 2018 og 2019, end vi er på de priser, vi oplevede i 2021. Men til gengæld er der også bedre muligheder for at komme ind på markedet. I 2021 kunne købere næsten ikke nå at overveje et køb, før boligen var blevet solgt, siger Jesper Bjerg.

- Vi er nok 5-8 procent fra de priser, vi så for halvandet års tid siden, siger Søren Sindal Jensen.

Foråret er ifølge de to ejendomsmæglere det tidspunkt på året, der bliver solgt flest boliger. Så hvis du står med overvejelser om at sælge din bolig, er det lige nu et godt tidspunkt at sætte det på markedet ifølge butikschefen hos Home Tranbjerg.

- Det er nu, folk begynder at overveje, om de ikke gerne vil have deres eget sted, hvor børnene kan lege i haven, og de voksne kan sidde på terrassen til sommer. Det tager jo lidt tid, før en bolighandel falder på plads. Så det er nu, folk er ude at kigge på boliger, siger han.

- Derfor vil jeg som sælger også udnytte det, hvis jeg havde overvejelser om at sælge. Det er nu, efterspørgslen er stor.

Jesper Bjerg fra Danbolig Beder stemmer i:

- Foråret er højsæson hvert år. Det er her, vi sælger flest boliger, understreger han.

Selv om priserne har stabiliseret sig, kan der stadig ske et fald i boligprisen. Hvis man står som køber og gerne vil ind på boligmarkedet, skal man dog have is i maven og finde sig det hjem, man gerne vil bo i over en årrække, mener Søren Sindal Jensen:

- Hvis jeg var køber, ville jeg ikke gå så meget op i, at boligen falder 50.000 eller 100.000 i værdi inden for de næste par år. Jeg ville i stedet koncentrere mig om at finde det hjem, jeg gerne vil have i ti år, for der er prisen steget igen. Det er jeg sikker på.

I Mårslet er de fleste tilflyttere mennesker, som flytter til for at bo der længe. Derfor tror Jesper Bjerg heller ikke, at kommende huskøbere i Mårslet-området skal bekymre sig for meget over, hvis priserne skulle falde en smule inden for kort tid.

- De fleste, der flytter til Mårslet, flytter hertil, fordi de vil have et trygt og rart sted at bo med sin familie. Derfor vil de kortsigtede udsving ikke betyde meget, og på lang sigt forventer vi, at husene stiger i værdi, siger Jesper Bjerg.

Lige nu hopper påskeharen rundt i de danske haver, men det er ikke alle langørede og plyssede gnavere, som hopper lige så glade rundt som påskeharen.

Hos Dansk Dyreværn Århus er der omkring 40 hjemløse kaniner, der venter på at finde sig et hjem. Heldigvis har internatet netop otte nye udendørs kaningårde, som skal gøre det nemmere for dem at finde et sted at bo.

- De fleste, som gerne vil adoptere en kanin, vil gerne have en ude-kanin. Vi får kaniner ind hele året, men fordi vi ikke kan have dem udenfor, så mister kaninerne deres vinterpels. Det betyder, at de ikke kan være ude, siger Rolf Nordentoft, leder af Dansk Dyreværn Århus, og uddyber:

- Vores kaningårde betyder, at vi kan have kaniner udenfor hele året og ikke kun om sommeren. Derfor kan vi finde nye hjem til vores kaniner hele året i stedet for, at det kun er fire måneder. Når det går så meget hurtigere, betyder det også , at vi får plads til flere kaniner, som kan finde et nyt sted at bo.

De otte nye kaningårde har kostet cirka 60.000 kroner. Lidt mindre end halvdelen af pengene er fundet gennem såkaldt crowdfunding. Begrebet dækker over, at man fortæller folk, at man mangler penge til et bestemt projekt - i det her tilfælde kaningårdene - og hvis folk synes om projektet, kan de donere.

Det gav pote. Dansk Dyreværn Århus indsamlede omkring 25.000 kroner gennem crowdfunding.

- Det er simpelthen så superfedt, at folk går så meget op i vores dyr, at de vil være med til det. Det gør en kæmpe forskel, siger Rolf Nordentoft.

Metoden har internatet også brugt i forbindelse med en ny hundeskov, som skal anlægges i skovområdet øst for internatet.

- Vi har samlet 75.000 til hundeskoven, og den kommer til at betyde, at vi kan gå nogle rigtig gode ture med vores hunde i ro og fred, siger Rolf Nordentoft.

Dagens korte nyhedsoverblik handler om TMG.