En mørk plastikspand er halvfyldt med cigaretskod ved Pernille Vendelboes hjem på Slet Møllevej i Slet. Hun har stillet den der, så rygere har et sted at smide sit affald. Det er alt andet lige nemmere at tømme sådan en spand end at samle cigaretskod enkeltvis op fra jorden.

Men tag ikke fejl. Lander skod på jorden, slipper de ikke for at blive samlet op og smidt ud. Pernille Vendelboe samler affald op hver dag på vej hjem fra arbejde, og flere gange i ugen går hun en tur rundt i sit lokalområde med en lydbog i ørerne, frisk luft til kinderne og sin affaldssæk og trofaste 'napper' i hænderne.

- Jeg synes, det er fedt. Det er godt for hovedet at gå og få lidt frisk luft på kinderne. Det gør det bare endnu federe, at jeg føler, at jeg gør noget godt for miljøet, imens jeg går. Når jeg cykler til og fra arbejde, har jeg min 'napper' med, og så fylder jeg min cykelkurv med affald, mens jeg venter på rødt, siger hun.

- Folk må gerne tro, at jeg er en hippie, når de ser mig gå rundt og samle skrald op. Men der er rigtig mange, som stopper op og siger "tak for, at du gør det", til mig. Folk er helt vildt positive og søde, når de ser, at man samler skrald, uddyber hun.

Cigaretskod svier særligt i Pernille Vendelboes øjne. Det er hendes personlige ærkefjende, når det kommer til de stride mængder af affald, der ryger ned i hendes sække. Med kirurgisk præcision napper hun skod efter skod på hendes gåtur rundt i Slet.

- Der er så mange affaldsstoffer, som kan sive ned i vores dyrebareste ressource. Grundvandet. Jeg synes, vi skal aflevere sundt grundvand til de næste generationer, for det er det, vi skal leve af, siger hun.

De fleste oplever af og til, at de går bagved en ryger, som smider sin cigaret i naturen, når den er røget ned til filteret. Det hidser dog ikke Pernille Vendelboe op.

- Rygerne er i forvejen et jaget folk, så jeg kommer ikke til at skælde dem ud. Jeg møder dem mere med kærlighed, og jeg har faktisk sådan nogle lomme-askebægere, som jeg tilbyder dem, hvis jeg ser det. Det siger mange ja tak til. Men det er ikke sådan, at jeg skælder nogen ud, forklarer hun.

Grundvandet spiller en stor rolle i, at Pernille Vendelboe samler affald. Der er dog også andre årsager til, at hun rydder lokalområdet for skrald.

- Jeg kan også bare godt lide, at det er rent, understreger hun.

Kampen mod affald er ikke et enkeltstående stort slag. Det er en konstant fejde, der som regel er allerværst i begyndelsen af ugen.

- Efter weekenden kan jeg tit se, at det igen flyder med skrald de steder, som jeg har samlet affald op fra i løbet af ugen, siger affaldssamleren.

Take-away emballage flyder særlig meget, når Pernille Vendelboe cykler afsted på arbejde mandag morgen. Der kan være tomme bakker fra Kentucky Fried Chicken i Tilst, som er kastet ud af biler på vej gennem Slet. Det er dog langt fra det værste, der dukker op.

- Jeg finder en del lightergasflasker og pille-emballage og små lynlåsposer. Det er lidt trist. Jeg ved, at det er forskelligt fra sted til sted, for i Aarhus Vest finder de en del lattergaspatroner, sigerer affaldssamleren og husker en særlig klam oplevelse:

- Jeg har engang fundet 13 store sodavandsflasker med to liter urin i hver. Det var godt nok klamt. Der lavede jeg altså et borgertip, så Aarhus Kommune kunne fjerne det.

Hun er ikke alene om kampen mod affald i bybilledet. Cirka en gang i måneden deltager Pernille Vendelboe i en større indsamling, som gruppen En For Holdet arrangerer. Her vælger man et område, som en gruppe af affaldsindsamlere finkæmmer for skrald i grupper af  to og to.

- Så går den ene måske lidt længere nede i rabatten, mens den anden er tæt på vejen, og så går man og snakker sammen, mens man samler skrald. Det er megahyggeligt, fortæller Pernille Vendelboe.

Motivationen bliver større af, at der er skraldesamlere, man kan spejle sig i.

- Det er klart, at når jeg ser, at en af de andre har samlet en sæk affald, så motiverer det da også mig til at samle mere. Der er sådan en sund konkurrence mellem dem, der samler meget, hvor vi gerne vil vise hinanden, hvor meget vi samler, smiler hun.

Virksomheder i de områder, som En For Holdet laver fællesindsamlinger i, er så glade for, at gruppen fjerner skrald, at de gerne spæder til for at gøre affaldsindsamlingen til en god oplevelse.

- Jeg skal for eksempel samle affald ved Godsbanen i Aarhus den 25. marts. Der har En For Holdet sørget for, at der er en kaffevogn, så man kan få en kop kaffe. Flere af de virksomheder, hvor vi samler skrald, udlodder også præmier til os, der samler affald. Det gør det da også lidt sjovt, siger hun.

Giber Ringvej støjer langs hele strækningen, og det har fået de støjplagede borgere i Mårslet, Tranbjerg, Kolt og Hasselager til at gå sammen mod den fælles fjende. Støjen.

Foreningen er stadig under etablering, og der er stiftende generalforsamling 20. april. Det er derfor heller ikke muligt at være formelt medlem af foreningen endnu. Når alt det formelle er på plads, er det dog vigtigt, at alle støjplagede kommer med i kampen, påpeger formandens forening, Jane Simonsen.

- Fra mit synspunkt er det altafgørende, at vi får så mange medlemmer som muligt. Det er den her gruppe, der kommer til at blive omdrejningspunktet for støjkampen, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror også, det er virkelig vigtigt, at vi har opbakning fra fællesrådene langs vejen. Forhåbentlig kan vi samle rigtig mange mennesker, og det vil vise, at det er rigtig voldsomt for rigtig mange. Det her er bare starten, og det bliver kun større.

Selvom foreningen stadig er under etablering, har formand Jane Simonsen allerede været til foretræde for Teknisk Udvalg 20. marts.

Her forklarede hun på vegne af gruppen Teknisk Udvalg, hvordan støjen påvirker dem i deres hverdag.

- I mit eget eksempel er det, at jeg har brug for fred og ro, når jeg skal slappe af efter en hård arbejdsdag. Men den fred og ro er forsvundet. Jeg er i konstant alarmberedskab på grund af støjen, forklarer Jane Simonsen.

- Det har stor indflydelse på vores livskvalitet.

Hun oplevede, at foretrædet gik fint.

- Men det er jo lidt, som når man går til eksamen, men uden at få en karakter, siger hun.

Jesper Kjeldsen er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og sidder i Teknisk Udvalg. Han var med til det foretræde mandag 20. marts, hvor Jane Simonsen og foreningen mod Giber Ringvej-støj forklarede, hvordan støjen rammer dem i hverdagen.

- Jeg vil rose dem for deres foretræde. De engagerer sig og repræsenterer en stor gruppe forskellige borgere. Jeg er helt sikker på, at der er et støjproblem ved Giber Ringvej, og nu skal vi se på, hvad vi kan gøre, og hvor vi kan gøre noget, siger han.

Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne var også med til foretrædet.

- Mit indtryk fra det foretræde er, at det er, som det har set ud i noget tid. At vi har store problemer med støj langs Giber Ringvej, siger han.

Den fælles front styrker ifølge medlemmerne af Teknisk Udvalg borgerne i støjkampen.

- Det er jo helt tydeligt, at man har at gøre med en gruppe, som har sat sig ind i tingene og har oplevet at få deres hverdag forstyrret af støj. Nu er vi i gang med at måle støjen, og vi skal kigge på, hvor støjen er for høj. Men det kan også være, at nogle oplever støjen som rigtig høj, fordi der ikke har været støj tidligere, siger Jesper Kjeldsen.

- Det betyder, at vi har en stor borgergruppe, der står sammen og kæmper mod støjen. Det er en rigtig god idé, at de er gået sammen, synes jeg. Jo flere der går sammen, jo mere vægter det. Sådan er det, siger Jakob Søgaard Clausen.

Foreningen mod støj fra Giber Ringvej skal konsolidere klagepunkterne for alle de støjplagede borgere langs vejen.

Dog får foreningen også en anden fordel. Den samler den viden, de mange støjplagede mennesker har tillært sig i støjkampen hidtil.

- Det betyder meget for mig, at vi kan dele arbejdet ud. Jeg får rigtig meget god hjælp af de mange mennesker, som ved virkelig meget om støj, siger Jane Simonsen.

Arbejdsfordelingen er nødvendig, synes formanden, for støjkampen er arbejdstung, når man også har en hverdag ved siden af.

- Det er et stort arbejde bare at finde ud af, hvem man skal henvende sig til i forvaltningen. Derfra skal man så finde ud af, hvordan man henvender sig bedst muligt, og at man er grundig nok. Derfor er det godt, at vi i gruppen kan fordele arbejdsopgaverne.

Foreningen får først fastlagt et officielt navn 20. april til den stiftende generalforsamling. Indtil videre har de blot kaldt sig "Giber Gruppen".

De færreste bilister på Giber Ringvej har lyst til at blive blitzet af en fotovogn. Til gengæld får dyrene svært ved at undgå at ryge i fotofælden, når de krydser Giber Ringvej.

Aarhus Kommune udstyrer nemlig fem faunapassager med vildtkameraer, som skal måle hvor mange dyr, der bruger de forskellige krydsninger af vejen.

Lige nu ved man nemlig ikke, hvor mange dyr, som krydser vejen. Resultatet kommer først om et år.

- Vi er ved at sætte kameraerne op nu, og de skal lige have lidt tid til at vise, hvor mange dyr der bruger passagerne, forklarer Lars Eg Hoppe, som er biolog ved Aarhus Kommune.

Vildtkameraerne kommer ikke til at kunne adskille et krondyr fra en løvfrø. De registrerer bevægelse, og derfor vil alt med en puls ryge i fotofælden.

- Kameraerne vil også vise, hvis mennesker bevæger sig ved faunapassagerne, og det er altså meget vigtigt, at man ikke gør det. Det skræmmer dyrene væk, og det er dyrene, de er lavet til.

Der er ikke umiddelbart noget, der taler for, at faunapassagerne ikke skulle fungere. Hvis det dog viser sig på vildtkameraerne, at dyrene ikke bruger dem, kan man stadig nå at gøre noget.

- Hvis det viser sig, at dyrene ikke bruger faunapassagerne nok, kan man rette dem lidt til. Det er selvfølgelig svært at gøre ved krondyrspassagen, men man kan gøre lidt ved passagerne for de mindre dyr. Man kan også gøre noget ved vegetationen og de planter, der er på vej hen til passagerne, så dyrene har nemmere ved at finde dem, siger biologen.

Når man om et år får et galleri af kronhjorte, rådyr og ræve, som er røget i fotofælden, er det særligt interessant, fordi man har ikke meget at sammenligne med, lyder det fra biologen:

- Vi har faktisk ikke meget viden om, hvor mange dyr der er i området, før vejen blev etableret, dog har vi kendskab til en stor kronhjortebestand syd for Aarhus.

Aarhus Kommune har lagt 300 millioner til side i det, som kommunen kalder for en "pulje for velfærdstilbud". De penge kommer til at blive fordelt mellem Tranbjerg, Lystrup, Lisbjerg og Viby Syd over en tiårig periode.

Det er endnu ikke besluttet, hvad pengene konkret skal gå til, men det handler om at samle byerne. Det fortæller Michael Johansson, der er økonomichef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Det er til byggeri, ombygning og udvikling af de velfærdstilbud, der er. Såsom daginstitutioner, plejehjem og fritidstilbud, siger han.

Det er blandt andet det tidligere Oplandsudvalg i Aarhus Kommune, der fra 2017 til 2021 arbejdede med oplandsbyerne, som har tilkendegivet, at Tranbjerg, Lystrup, Lisbjerg og Viby Syd kunne nyde godt af, at velfærdstilbuddene var mindre spredt.

- I Tranbjerg syntes man, at velfærdstilbuddene lå lidt hist og pist. De her penge skal blandt andet bruges til at gøre noget ved det de steder, hvor det giver mening, siger han.

- 300 millioner kroner lyder af meget, men de strækker sig over 10 år, og de skal bruges fire steder.

Man skal ifølge ham nok ikke blive for håbefuld på, at pengene eksempelvis kan samle Tranbjergskolen til en matrikel.

- Så ville pengene hurtigt blive brugt, siger økonomichefen.

Det er dog endnu ikke fastlagt, hvad pengene skal gå til. Pengene bliver nemlig først prioriteret fra begyndelsen af 2024.

Det skyldes, at man først vil sammenlægge bygningsfunktionerne ved kommunens magistrater.

Hvilket kort fortalt betyder, at i stedet for at Børn og Unge bygger daginstitutioner, og Sundhed og Omsorg bygger plejehjem, så skal en fælles institution stå for alle kommunens byggerier.

- Man afventer, at det arbejde er færdigt, før man går i gang med at kigge på, hvor man kan gøre noget anderledes. Alt energien er desuden i det projekt lige nu, så derfor har vi ikke ressourcerne til at prioritere, hvilke velfærdstilbud, som puljemidlerne skal gå til, siger Michael Johansson.