I haven bag sin fine bondegård af bindingsværk summer det hos Alice Schou Nørgaard. Ti bistader står klar til, at foråret for alvor sætter liv i Langballes landlige idyl.

Hun har haft bier siden et begynderkursus i 2012, men hendes interesse i biavl går helt tilbage til hendes barndom og opvækst på en bondegård på Møn.

- Dengang var der en biavler, som havde nogle stader stående ved vores bondegård. Jeg syntes, det var spændende, når han kom og kiggede til sine bier. Aftalen betød også, at vi fik lidt honning, og det var ikke alle, der havde honning på bordet dengang, siger hun.

Men der skulle gå længe, før den nu pensionerede gymnasielærer selv begyndte at holde bier. Det begyndte hun på i 2012, efter hun havde været på begynderkursus i biavl.

- Min nu afdøde mand og jeg havde haft besøg af nogle gode venner, som ville fortælle os om deres nye hobby. Vi tænkte, at de var begyndt at spille golf. Men de var begyndt på biavl. Jeg tænkte, at hvis de kunne, kunne jeg da også, fortæller Alice Schou Nørgaard.

Nu er hun selv med til at inspirere nye biavlere til begynderkursus gennem foreningen Moesgård Biselskab, der løber over fire aftener i marts.

Nogle få af dem, der møder op til begynderkursus i biavl i Foreningernes Hus i Malling, har allerede bier eller har købt nogle, der er på vej. Der er syv mænd og 12 kvinder inklusive oplægsholderne. En af de fremmødte er Malene Schmidt, som bor tæt på Hørret Skov.

Hun vil være biavler, fordi det gavner naturen, der omringer hendes hjem ved Hørret Skov.

- Vi vil gerne gøre noget for biodiversiteten og støtte naturen. Bierne bestøver de planter, vi har i området, siger hun.

Det er anden gang, de mødes til begynderkursus. Først er der oplæg om honningbiens historie, hvordan den er beslægtet med både myrer og gedehamse, og dernæst er der gennemgang af, hvordan bistader bedst skal stå i læ, og hvilke redskaber man skal bruge.

- Jeg synes, jeg lærer meget. Jeg turde ikke starte uden det her kursus. Jeg håber, det bliver rigtig godt, siger hun.

For Alice Schou Nørgaard er biavl nærmest terapeutisk.

- Man er udendørs, og det er i samspil med naturen, og det er fantastisk, synes jeg. Når jeg står der, er det bare mig og bierne. Jeg lukker alt det andet ude, når jeg lyner bidragten, forklarer hun.

Interessen for biavl har flere lag end bare at være et mentalt frirum for Alice Schou Nørgaard. Hun blev først og fremmest fascineret af, at biavl er en kompleks størrelse.

- Der er hele tiden mere, man kan sætte sig ind i. Du er aldrig udlært. Det har overrasket mig, hvor forskelligt produktet kan blive, når man gør det på forskellige måder. Det ene år trak bierne på bær, og honningen, der kom ud af det var helt mørk og syrlig. Det smagte skønt, fortæller Alice Schou Nørgaard og fortsætter:

- Det er jo også sjovt, at man faktisk får et produkt ud af sin hobby. Man bliver ikke millionær af det, men det giver da lidt. Det er jo også sjovt, at nogle vil betale penge for det.

Hun har både tykke handsker og bidragt på, når hun tilser bierne, og som de fleste hobbybiavlere har hun valgt nogle mere fredelige bifamilier. Man skal dog stadig indstille sig på, at en hidsig bi kan finde vej gennem den tætvævede bidragt.

- Jeg har prøvet, hvor jeg var ude at kigge til bierne, og så var der en af dem, der fløj hen og stak mig gennem dragten og lige i brystvorten. Det gjorde godt nok ondt. Men ellers er det ikke meget, jeg er blevet stukket, for jeg har både dragt og handsker på. Jeg gider ærlig talt ikke blive stukket, siger hun.

Biavl går i hobbyens natur ud på, at man fjerner honningen fra bierne. Honning er biernes naturlige fødevare, når de skal overvintre, og derfor er det vigtigt, at man husker at fodre dem i kolde, blomsterfri måneder.

Derudover har bierne en ærkefjende; varroa-mider, snylter på bierne og formerer sig i bilarvernes pupper. Derfor er det vigtigt, at man varroa-behandler bierne, så miderne ikke tager livet af familierne.

- Man har jo ansvar for en hel klynge insekters liv. Det er ikke godt, hvis de dør, fordi man har glemt at fodre dem. Jeg har prøvet, hvor der ikke var mange tilbage, og det er ikke særlig sjovt. Heldigvis har jeg ikke prøvet, at de alle er døde, når jeg har kigget til dem, siger Alice Schou Nørgaard.

Mårsletter i den nordligste del af byen kan snart se frem til nye naboer. 142 boliger står til at blive bygget mellem Hørretløkken og Frøkærparken, hvis skitsen for lokalplanforslaget bliver ført ud i livet.

Boligerne bliver en blanding af parcelhuse og rækkehuse. Skitsen lægger op til 42 almene boliger. Se, hvordan området ændrer sig ved at trække i pilen herunder.

Boligerne vil ifølge lokalplanforslaget være rækkehuse på 100 kvadratmeter og parcelhuse med grunde på henholdsvis 700 og 400 kvadratmeter. De sydligste boliger må højest være seks meter, fordi der ikke må være indkigsgener mod boligerne, der ligger på Hørretløkken syd for de potentielt 142 boliger.

Indkigsgener et af hovedpunkterne, som borgerne fra de tilstødende områder, har gjort opmærksom på i de tidlige snakke med Aarhus Kommune. Det fortæller Randi Sandholm, der er arkitekt ved Aarhus Kommune og projektleder på lokalplanforslaget.

- Mod syd må man for eksempel ikke lave tagterrasser for at undgå indkig, og der er lagt en sti ind både mod øst og syd, så den eksisterende sti bliver fastholdt. Der er også lagt en grøn buffer-zone ind ved stien, så der kommer lidt mere afstand og noget grønt mellem nabolagene, siger arkitekten.

De mennesker, der potentielt flytter ind i de 142 boliger, kommer sandsynligvis til at have en del med hinanden at gøre. De får i hvert fald muligheden for det. Lokalplanforslaget lægger op til hele fem områder, der skal give mulighed for fælles ophold, leg og aktivitet samt en boldbane.

- Det er ikke som sådan helt fastlagt, hvilke områder der skal indeholde hvad. Men de skal fordeles rundt i området nogenlunde hvor det står i lokalplanen. Men der skal være noget for små børn, for større børn og for voksne, så der forhåbentlig kommer noget fællesskab, siger Randi Sandholm og uddyber:

- Jeg håber da også, at folk fra for eksempel Hørretløkken vil kigge forbi og benytte områderne.

Området indeholder også en miljøbeskyttet sø, hvor der lever løvfrøer og vandsalamandere. Der skal holdes en afstand på 10 meter fra boligerne til den miljøbeskyttede sø, og derudover vil man ifølge Randi Sandholm hæve kvaliteten af søen.

- Der kommer ikke til at løbe mere regnvand i søen, end der gør nu. Den kommer til at fungerer som regnvandsbassin, og så laver vi et overløb, så hvis der kommer for meget vand, så løber det i tilstødende vandbassiner. Der vil være et fast vandspejl, og det er godt for dyrearterne, der bor der.

I har indtegnet, at de beskyttede dyr har en passage, hvor de kan drage mod nord og derefter dreje mod øst. Men kan sådan nogle dyr godt finde ud af det? 

- Det kan de godt, hvis etablerer den rigtige beplantning. Man har indrettet en beplantningsplan, som skal gøre det muligt, at de kan vandre under den tilkørselsvej der kommer i området. Man vil også etablere et paddehegn, som forhåbentlig gør, at de ikke i så stort omfang hopper over vejen, siger Randi Sandholm.

I kraft af at der er tale om 142 boliger, der kommer i form af parcelhuse på grunde á 700 kvadratmeter og 400 kvadratmeter samt rækkehuse, står der ikke i lokalplanforslaget, hvordan de forskellige boliger præcis skal se ud.

- Vi har lagt nogle kvalitetskrav ind, som sikrer ensartethed inden for de enkelte delområder, men det er ikke en lokalplan, som nøje bestemmer, hvordan byggeriet skal se ud, siger Randi Sandholm.

Kvalitetskravene for rækkehusene er 'et ensartet udtryk og med samme taghældning, farvenuance samt facade- og tagmateriale'. Derudover bestemmer lokalplanen, at alle boliger skal have naturlige facade-farver og flade tage, tage med ensidig hældning eller saddeltage.

Hvis jeg nu bor på Hørretløkken, vil jeg så opleve, at de nye naboer kommer til at passe ind i mit nabolag?

- Det er min vurdering, at det ville. Langs Hørretløkken er der mulighed for at bygge i 8,5 meter, og det er der også i det nye område. Der er taget hensyn til Hørretløkken ved, at man begrænser højden på de huse, som ligger nærmest skellet, så man undgår indkigsgener.

- Boligerne bliver en blanding af boligtyper med cirka 35 parcelhuse, cirka 13 parcelhuse på mindre grunde, ca. 88 rækkehuse og 6 mindre etageboliger, som er indarbejdet i planen for at imødekomme et behov for små almene boliger på omkring 55 kvadratmeter, uddyber hun.

Der skal anlægges en vej i forbindelse med det mulige byggeri, som skal slutte boligområdet til Jelshøjvej. Det vil altså sige, at der kan komme en del flere trafikanter ud på vejen, som på dele af sin strækning har ret dårlig sigtbarhed.

- Vi har placeret tilslutningen til Jelshøjvej, så det ligger så højt som muligt, så oversigtsforholdene er så gode som muligt. Vores førstevalg var, at hele området skulle tilsluttes Hørretløkken, men vi skiftede undervejs til, at det kun er en tredjedel, der kommer ind ved Hørretløkken og to tredjedele ved Jelshøjvej.

Tanken er, at man på sigt vil kunne føre Jelshøjvejs-tilslutningen over Letbanen og ud på Giber Ringvej-tilslutningen ved Obstrupvej.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er prioriteret penge til det endnu. En sådan vej vil også give Mårslet endnu en tilslutning til Giber Ringvej, så alle ikke skal den samme vej ud på ringvejen.

Det forventes, at lokalplanen bliver behandlet af Aarhus Byråd 22. marts. Hvis den bliver vedtaget af byrådet, skal den i otte ugers høring, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelser og komme med bemærkninger.

Tranbjerg står til en betragtelig udvidelse mod vest. Der er allerede vedtaget op til 55 boliger vest for Frisenholt, og der er flere udstykninger på vej ud mod Jegstrup.

Men stod det til fællesrådet og ejendomsudvikler MVM Ejendomme, kunne man med fordel udvide Tranbjerg med op til 400 boliger mod nord. Helt konkret ved området øst for Århus Friplejehjem mellem Slet Møllevej og Ellemosevej.

- Jeg har sådan set ikke noget nyt at fortælle. Tingene er gået lidt i stå. Vi har selv valgt ikke at gå videre med det foreløbigt, fordi investorerne til den her type byggerier ikke er der i øjeblikket, siger Mikael Mortensen der bor i Tranbjerg og er direktør i MVM Ejendomme.

Tranbjerg-MårsletLIV har i samarbejde med lokalmediet Skåde-Højbjerg-Holme tidligere skrevet om de op til 400 boliger ved Slet Møllevej.

• Læs om projektet her. 
• Læs, hvordan politikerne er uenige om projektet her. 
• Læs, hvad ejendomsmægleren i Tranbjerg siger til det her. 

Aarhus Kommune fastholder, at området fortsat skal være udlagt til erhverv. I den nuværende lokalplan, der blev vedtaget i 1992, for området står der, at området er udlagt til 'erhvervspark og naturområde'.

Ifølge Mikael Mortensen var hensigten dengang, at Aarhus Syd skulle være et bil-mekka, og området ved Slet Møllevej skulle være flere bilforretninger og et hotel.

- Der er nok tomme erhvervslokaler i Aarhus Syd, og det ville da også se mærkeligt ud, hvis der skulle komme bilforretninger og hotel lige ved siden af plejehjemmet, siger han og uddyber:

- Det giver ikke mening, at det skal være erhvervsområde. Man har endda byggemodnet området til boliger. Der er jo et plejehjem med 54 boliger lige ved siden af, og der er yderligere 108 ungdomsboliger tæt på, siger Mikael Mortensen.

MVM Ejendomme har siden 2003 ejet jordlodden. I  20 år har man ventet tålmodigt på, at byrådet skiftede mening, og den tålmodighed har Mikael Mortensen stadigvæk.

- Det er jo vores jord, så og vi har ventet i mere end 20 år. Vi kan godt vente lidt endnu, siger han.

Men når der nu er gået så længe, og der stadig er modvilje fra kommunen, har I så ikke overvejet at sælge grunden til erhvervsdrivende? 

- Det kan da godt være, at det er det, det ender med, men det ligger bestemt ikke lige for. Det er ikke noget, der kommer på tale i år eller det næste, understreger han.

Før man kan præsentere Aarhus Kommune for et konkret projekt, skal man finde en investor, som vil købe grunden og fremvise et konkret projekt for, hvordan en boligbebyggelse kunne se ud. Et byggeri i en mulig størrelse af 400 boliger kræver ikke overraskende en stor pose penge.

Betragtelig flere penge, efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

- Det har gjort alting dyrere, og det gælder også at bygge et stort projekt som det her. Derfor venter investorerne på, at verden er normaliseret igen, forklarer direktøren.