Sådan bliver du biavler: Alice fra Langballe kan kunsten og lærer fra sig på forårskurser
Alice Schou Nørgaard fra Langballe har biavler i tæt på 10 år, og for hende er biavl nærmest terapeutisk. Hun lukker omverdenen ude, når hun lyner bidragten op, og så fascinerer det hende, hvor kompleks biavl kan være.
Der er nemlig stor forskel på, hvad der kommer ud af tavlerne, alt efter hvor biavlerne stået henne.
Hun begyndte som biavler, efter hun havde været på et begynderkursus. Nu er hun selv med til at arrangere begynderkursus for interesserede lokale.
Flere af de fremmødte til kursus har allerede købt bier, og Malene Schmidt, som er blandt de tilmeldte havde ikke turdet købe bifamilier, hvis hun ikke skulle på kursus.
I haven bag sin fine bondegård af bindingsværk summer det hos Alice Schou Nørgaard. Ti bistader står klar til, at foråret for alvor sætter liv i Langballes landlige idyl.
Hun har haft bier siden et begynderkursus i 2012, men hendes interesse i biavl går helt tilbage til hendes barndom og opvækst på en bondegård på Møn.
- Dengang var der en biavler, som havde nogle stader stående ved vores bondegård. Jeg syntes, det var spændende, når han kom og kiggede til sine bier. Aftalen betød også, at vi fik lidt honning, og det var ikke alle, der havde honning på bordet dengang, siger hun.
Men der skulle gå længe, før den nu pensionerede gymnasielærer selv begyndte at holde bier. Det begyndte hun på i 2012, efter hun havde været på begynderkursus i biavl.
- Min nu afdøde mand og jeg havde haft besøg af nogle gode venner, som ville fortælle os om deres nye hobby. Vi tænkte, at de var begyndt at spille golf. Men de var begyndt på biavl. Jeg tænkte, at hvis de kunne, kunne jeg da også, fortæller Alice Schou Nørgaard.
Nu er hun selv med til at inspirere nye biavlere til begynderkursus gennem foreningen Moesgård Biselskab, der løber over fire aftener i marts.
Jeg håber, det bliver godt
Nogle få af dem, der møder op til begynderkursus i biavl i Foreningernes Hus i Malling, har allerede bier eller har købt nogle, der er på vej. Der er syv mænd og 12 kvinder inklusive oplægsholderne. En af de fremmødte er Malene Schmidt, som bor tæt på Hørret Skov.
Hun vil være biavler, fordi det gavner naturen, der omringer hendes hjem ved Hørret Skov.
- Vi vil gerne gøre noget for biodiversiteten og støtte naturen. Bierne bestøver de planter, vi har i området, siger hun.
Det er anden gang, de mødes til begynderkursus. Først er der oplæg om honningbiens historie, hvordan den er beslægtet med både myrer og gedehamse, og dernæst er der gennemgang af, hvordan bistader bedst skal stå i læ, og hvilke redskaber man skal bruge.
- Jeg synes, jeg lærer meget. Jeg turde ikke starte uden det her kursus. Jeg håber, det bliver rigtig godt, siger hun.
Støjen lukkes ude med lynlåsen
For Alice Schou Nørgaard er biavl nærmest terapeutisk.
- Man er udendørs, og det er i samspil med naturen, og det er fantastisk, synes jeg. Når jeg står der, er det bare mig og bierne. Jeg lukker alt det andet ude, når jeg lyner bidragten, forklarer hun.
Interessen for biavl har flere lag end bare at være et mentalt frirum for Alice Schou Nørgaard. Hun blev først og fremmest fascineret af, at biavl er en kompleks størrelse.
- Der er hele tiden mere, man kan sætte sig ind i. Du er aldrig udlært. Det har overrasket mig, hvor forskelligt produktet kan blive, når man gør det på forskellige måder. Det ene år trak bierne på bær, og honningen, der kom ud af det var helt mørk og syrlig. Det smagte skønt, fortæller Alice Schou Nørgaard og fortsætter:
- Det er jo også sjovt, at man faktisk får et produkt ud af sin hobby. Man bliver ikke millionær af det, men det giver da lidt. Det er jo også sjovt, at nogle vil betale penge for det.
Afhænger af dig
Hun har både tykke handsker og bidragt på, når hun tilser bierne, og som de fleste hobbybiavlere har hun valgt nogle mere fredelige bifamilier. Man skal dog stadig indstille sig på, at en hidsig bi kan finde vej gennem den tætvævede bidragt.
- Jeg har prøvet, hvor jeg var ude at kigge til bierne, og så var der en af dem, der fløj hen og stak mig gennem dragten og lige i brystvorten. Det gjorde godt nok ondt. Men ellers er det ikke meget, jeg er blevet stukket, for jeg har både dragt og handsker på. Jeg gider ærlig talt ikke blive stukket, siger hun.
Biavl går i hobbyens natur ud på, at man fjerner honningen fra bierne. Honning er biernes naturlige fødevare, når de skal overvintre, og derfor er det vigtigt, at man husker at fodre dem i kolde, blomsterfri måneder.
Derudover har bierne en ærkefjende; varroa-mider, snylter på bierne og formerer sig i bilarvernes pupper. Derfor er det vigtigt, at man varroa-behandler bierne, så miderne ikke tager livet af familierne.
- Man har jo ansvar for en hel klynge insekters liv. Det er ikke godt, hvis de dør, fordi man har glemt at fodre dem. Jeg har prøvet, hvor der ikke var mange tilbage, og det er ikke særlig sjovt. Heldigvis har jeg ikke prøvet, at de alle er døde, når jeg har kigget til dem, siger Alice Schou Nørgaard.