Støjen fra Giber Ringvej er ifølge naboer til vejen svær at overdøve, men alligevel forsøger de at råbe byrådspolitikerne op. Det er da også lykkes de støjgenerede borgere langs Giber Ringvej at få politikerne til at love, at man vil måle støjen langs vejen.

Målingerne er vigtige, fordi man indtil videre har taget udgangspunkt i beregninger, man har lavet ved skrivebordet efter metoden Nord2000. Den beregningsmodel er anvist af Vejdirektoratet og bruges generelt til at vurdere støjpåvirkning, selvom den ikke beror på konkrete målinger i de områder, man regner på.

Beregningerne viser dog ikke virkeligheden, mener borgerne. Og virkeligheden er, at vejen støjer. Meget.

- Vi oplever, at støjen er rigtig generende, især fordi der er så mange lastbiler. Jeg er ikke så støjfølsom, men lastbilerne hyler hen over det åbne område. Det gør, at man hele tiden er på vagt, for støjen er rigtig høj, siger Mille De Fine Lassen, der bor på Damgårdstoften i det sydvestlige Mårslet.

Vejen har også haft stor betydning for trafikken gennem Tranbjerg, hvor flere drejer fra Giber Ringvej og ind ad Landevejen.

- Vi oplever en øget trafik og derfor også en øget støj på Landevejen. Min kone vågner tidligt om morgenen af tung trafik, og vi kan mærke det i huset, når de accelererer i bunden af bakken. Trafikken er bare blevet værre, efter Giber Ringvej er åbnet, siger Rasmus Poulsen, der bor på Tranbjerg Hovedgade.

Selvom man foretager støjmålinger, skal man som borger ikke forvente, at målingerne bliver til handling. Forvaltningen skriver således i et notat til Teknisk Udvalgs drøftelse af vejstøj 1. marts i år:

"Opmærksomheden henledes dog på, at støjmålingerne ikke kan indgå som et afgørelsesgrundlag for iværksættelse af supplerende støjreducerende tiltag. Det er alene støjberegninger foretaget med metoden Nord2000, der giver grundlag for etablering af støjreducerende tiltag".

Kort fortalt: Det er stadig beregningerne, man kigger efter, når man vurderer, om støjen er for høj. Der er ikke nogen lovmæssigt fastsat grænse for eksisterende boliger, men man må ikke bygge nyt i områder med mere end 58 decibel, uden at man reducerer støjen.

Trine Buus Karlsen er byrumschef ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Ifølge hende handler det om, at beregningerne er mere retvisende over længere tid.

- Målingerne er et øjebliksbillede. Det vil det være. Det er derfor, vi bruger beregninger, fordi de viser et gennemsnitsbillede over langt længere tid og tager højde for, om der er støj om natten for eksempel, siger hun.

Men hvorfor så overhovedet lave dem, hvis de ikke danner grundlag for noget?

- Det er, fordi der har været et politisk ønske om at se, hvordan støjen er i virkeligheden. Der har også været et pres fra borgerne for, at man laver målingerne. Der er jo en mulighed for, at målingerne viser den ene eller den anden vej. Jeg er spændt på at se, hvad målingerne viser. Vi har ikke lavet sådan en nålestiksprøve så hurtigt efter, vi har lavet beregninger, før.

Man har indtil videre udvalgt seks steder at måle for støj. Men ifølge hende er der mulighed for, at flere steder kommer til.

- Vi har udvalgt stederne efter, hvor vi har fået henvendelser fra. Stederne ligger jævnt fordelt langs Giber Ringvej. Hvis det viser sig, at der et sted, som vi ikke har taget højde for, men som er vigtigt at få med, så tager vi det med, siger Trine Buus Karlsen.

Den nyudnævnte danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen 'forstår slet ikke noget af', at man laver støjmålinger, uden at det kan danne grundlag for støjværn.

- Det er fjollet, at man laver dem, hvis man ikke har i sinde at bruge dem. Forvaltningen virker ikke særligt imødekommende overfor de borgere, som presser på for støjmålinger, siger han.

Spørger man Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet, om man har igangsat en skueproces, som reelt er uden betydning, svarer han klart, at det ikke er tilfældet.

- Det er på ingen måde en skueproces, det her. Vi er i Socialdemokratiet meget opmærksomme på det her, og det er vores indtryk, at rådmanden (Nicolaj Bang fra Konservative, red.) også er. De her målinger giver et oplyst grundlag, som vi i byrådet kan reagere på og forholde os til. Vi kan ikke komme udenom at tale om Giber Ringvej og støj, og de her målinger er med til at danne baggrunden for den snak, siger han.

Metin Lindved Aydin (RV) forstår godt, hvordan det kan lyde som en skueproces, men han henviser til, at selvom støjgenerne er store ved Giber Ringvej, kan andre steder have større problemer.

- Nogle steder langs vejen er støjen nærmest kommet over natten. Derfor kan det måske være, at det opleves mere voldsomt end eksempelvis ved motorvejsramperne i Viby og Hasselager, hvor støjen gradvist er blevet værre og værre, siger han og konstaterer:

- Jeg er ikke sikker på, at støjen er værst ved Giber Ringvej, og vi har også en juridisk forpligtelse til at kigge på helheden i kommunen. Det kan være, at andre er hårdere ramt.

Målingerne skal bruges til noget, mener de støjgenerede naboer til Giber Ringvej.

- Støjmålingerne skal jo bruges til noget. Det er dybt godnat, hvis de bare laver dem, fordi vi råber højt om, at vi vil have nogle målinger, siger Mille De Fine Lassen fra Damgårdstoften i Mårslet, der ikke nødvendigvis kræver øjeblikkelig handling på baggrund af målingerne.

- Hvis de bare vil sige, at de vil gøre noget ved det, behøver det ikke være lige nu, Det kan godt være om nogle år, men vi vil gerne have, at de siger, at de gør noget ved det, tilføjer hun.

Rasmus Poulsen fra Tranbjerg Hovedgade kalder formuleringen om, at det kun er beregninger, der kan udløse støjværn for en 'gummiparagraf, man kan gemme sig bag'.

- Hvis målingerne viser en ting, kan man bare henvise til beregningerne i stedet for. I mine øjne er målingerne det, der bedst viser virkeligheden, hvis de bliver foretaget på en ordentlig måde, så de afspejler, hvordan det er til hverdag, siger han.

Mårslets kunstgræsbane er knap et år gammel, og i Tranbjerg er kunstgræsbanen endnu ikke opført. Men i EU drøfter man lovgivning, der forbyder det gummigranulat, som man fylder i banerne. Granulatet er medvirkende til, at kunstgræsbanerne duer til at spille fodbold på.

Et muligt forestående forbud kommer dog ikke til at ændre på, at gummigranulat bliver fyldt i Tranbjergs kunstgræsbane. Det fortæller Morten Eaton Mølgaard, der er tovholder på kunstgræsbane-projektet, som har valgt leverandører til kunstgræsbanen og bare venter på de nødvendige byggetilladelser.

- Vi har fundet de leverandører, vi skal have, og vi har valgt en bane, som minder om den bane, de har i Silkeborg IF. Vi har valgt ud fra, hvor spilbar løsningen er. Meningen med en kunstgræsbane er, at den skal være god at spille på, og det har været vigtigt for os, fortæller tovholderen.

TMG, som åbnede sin kunstgræsbane for omkring et år siden, har takket nej til at medvirke i denne artikel. Der er i drøftelserne af EU-forslaget lagt op til en udfasningsperiode på seks år, så bliver lovgivningen vedtaget, skal man ikke finde på noget nyt med det samme.

Problemet ved at udfase gummigranulatet er, at det indtil videre er det fyld, som sikrer de bedste kår for at spille bold. Der findes alternativer som kork, olivenkerner, sand og derivater af træ. Alternativerne er bare ikke spilbare.

- Mange af de løsninger, der ellers er, er kun testet i Sydeuropa eller i Californien. Vi ved ikke, om det er spilbare løsninger i et nordisk klima med kraftig vind og meget nedbør, siger han og uddyber:

- Vælger vi en løsning, som ikke duer i mere end to år eller sådan noget, så vil vi som fodboldklub simpelthen ikke kunne bære det. Det har vi ikke økonomien til.

Underlaget i Tranbjerg minder ifølge tovholderen på projektet om det underlag, man bruger i superligaklubben Silkeborg IF. Morten Eaton Mølgaard afventer, hvad undersøgelserne fortæller om det underlags påvirkning af miljøet. Den viden, vi har nu, er ikke nødvendigvis retvisende ifølge ham.

- Jeg er ikke helt enig i det billede, der er af kunstgræsbaner. Det er stadig meget tidligt at vurdere, hvad effekterne er ved banen i Silkeborg, men det billede, der tegner sig af den bane, det passer ikke ind i det billede, vi har generelt nu. De negative tal ser ud til at være sat for højt, siger Morten Eaton Mølgaard.

En kunstgræsbane er en stor investering for en fodboldklub, og derfor er det ifølge ham vigtigt, at man får noget, der virker, for pengene.

Det er ikke nyt, at man forsøger at inddæmme, hvor meget gummigranulat der ryger ud i naturen. Aarhus Kommune har retningslinjer, man skal følge, hvis man vil lave en kunstgræsbane. De retningslinjer skal sørge for, at miljøet ikke bliver sparket i smadder, fordi man vil spille fodbold hele året.

De retningslinjer handler blandt andet om, at man har en bande rundt om kunstgræsbanen, så granulatet ikke kan fy fra banen og ud i naturen. Der er også krav til, at der ikke kan sive miljøfremmede stoffer ned til grundvandet.

Mårslets kunstgræsbane lever op til kommunens krav, og der er i tillæg etableret en rist, som kan samle granulat op på vej ud og ind ad banen. I Tranbjerg kommer banen også til at holde så meget granulat inde som muligt.

- Vi arbejder på at få et indgangsparti med en rist, der kan samle granulatet op. Vi vil gerne have en bænk og opbevaring derude også. Det betyder, at man ikke skal gå til og fra kunstgræsbanen, uden man klæder om. Det gør, at mindre granulat slipper ud, og samtidig slider vi mindre på banen ved, at der kommer færre sten og mindre jord på den, siger tovholderen.

Et kokset byggeprojekt i Tranbjerg har sået tvivl om, hvorvidt man kan bygge inden for 300 meter af grundvandsboringer. Det omfatter også Eskegårds-byggeriet i Mårslet. Her er hele området inden for 300 meter af en grundvandsboring.

I sagen om det kulsejlede Tranbjerg-byggeri var det Aarhus Vand, der satte en stopper for projektet, da de utvetydigt frarådede byggeriet. Ved Eskegårdsvej er det Mårslet Vandværk, som er høringsberettigede. Bestyrelsen for Mårslet Vandværk har ikke i sinde at lægge sig på den ene eller anden side af et byggeri ved Eskegården.

- Vi skal ikke være politikere i Mårslet Vandværk, og derfor har vi besluttet at forholde os neutrale. Det er op til byrådet, om de på baggrund af Aarhus Vands udtalelser i den anden sag vil ændre noget, siger bestyrelsesformanden for Mårslet Vandværk, Willy Tang Pedersen.

I en kortlægning af byggeprojekter, der ligger inden for områder med grundvandsinteresser, skriver Aarhus Kommune, at Mårslet Vandværk er blevet hørt i afklaringsfasen og havde ingen indvendinger.

Aarhus Kommune hæfter sig i samme kortlægning ved, at den del af området, der ifølge projektet skal bebygges har større arealer, som er friholdt, befæstelsen er minimeret, og bebyggelsesprocenten er relativ lav på 32 procent.

Men måske væsentligst af alt, har man valgt at friholde det såkaldt boringsnære beskyttelsesområde for boliger. Den friholdte del med det boringsnære beskyttelsesområde er udlagt til rekreativt område.

Willy Tang Pedersen har siddet i bestyrelsen af Mårslet Vandværk i 40 år heraf 26 som formand. Han har derfor en betragtelig viden, når det kommer til beskyttelse af vand. Spørger man ham om sin personlige holdning og ikke som talsmand for Mårslet Vandværk, peger han også på, at det boringsnære beskyttelsesområde er friholdt.

- Bebyggelsen ligger uden for det boringsnære beskyttelsesområde, og det er det, jeg hæfter mig ved, siger han og understreger:

- Der er ingen steder i Danmark, hvor grundvandet er lige så godt kortlagt som det sydlige Aarhus. Aarhus Syd blev nemlig brugt til at finde ud af, hvordan man kunne kortlægge grundvandet, og det er sidenhen blevet efterprøvet af helikoptere med særlige instrumenter. Jeg tror på, at det, man har udpeget som boringsnært beskyttelsesområde holder vand.

Anledningen til at diskutere grundvandsboringen i forbindelse med Eskegårds-byggeriet er som nævnt opstået i forbindelse med et kulsejlet byggeri i Tranbjerg. Der dog forskelle på de to projekter.

Ved Eskegårds-byggeriet er der allerede bygget betragtelig flere boliger inden for 300-meter-zonen, end der er ved byggeriet i Tranbjerg. Grunden, som omfatter Eskegården er også bebygget allerede, og der vil reelt være tale om 12 nye boliger på områder, som endnu ikke er bebygget.

- Hvis jeg sætter en passer på boringen og tegner en cirkel, der svarer til 300 meter, så er der måske 300 boliger allerede. Der kommer så måske til at være 12 yderligere boliger, men jeg tror ikke, det kommer til at gøre udslaget for vores grundvand, siger Willy Tang Pedersen.

Tilkørselsvejen til området kommer til at have en dug under sig, som projektet ser ud, så der ikke sker nedsivning fra vejen.

- Det er mit indtryk, at det er et projekt, hvor man virkelig har lavet foranstaltninger for at beskytte grundvandet, siger Willy Tang Pedersen.

I det korte nyhedsoverblik er en børnehave frikendt for forurening, og en cykelsti er forsinket.