Der bliver ikke bygget 21 boliger ved Tingskov Allé. Det står fast, efter et enigt byråd onsdag 22. februar afviste lokalplanen med henvisning til, at Aarhus Vand ikke anbefaler, at man bygger på området. Byggeriet vil gå ud over grundvandet. Derfor kommer det ikke til at ske.

Med planen løber også flere års arbejde ud i afløbet på baggrund af noget, man har været klar over fra starten: Der er grundvandsboringer inden for 300 meter af det område, man ville bygge på. Så hvordan nåede det så vidt, før det blev stoppet, og hvem har ansvaret for det? Det er der delte meninger om.

Gert Bjerregaard, byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg (V), mener, at skylden ligger hos Aarhus Vand. Det mener han, fordi Aarhus vand har været inde over lokalplanen i forhold til spildevand og overfladevand, men undervejs i den mere end 3 år lange proces ikke har fundet anledning til at kommentere på grundvandet.

- Jeg er ked af, at vi er endt i sådan en situation. Aarhus Vand har haft rig mulighed for at sige noget længe før, uden at de har fundet lejlighed til det. Det er ikke godt nok. Det er en stor institution med mere end 100 medarbejdere, og de har først gjort opmærksom på, at det en dårlig idé, helt til sidst, siger Gert Bjerregaard.

Lars Schrøder, direktør for Aarhus Vand, affejer at byggeriet er blevet forkastet, fordi Aarhus Vand har sovet i timen.

- Det kunne ikke være længere væk fra sandheden, siger han og uddyber:

- Aarhus Kommune har sine egne folk, som kigger på grundvandsinteresser, når de arbejder med lokalplaner. Sådan har det også været i denne sag. Vi var så også inde over i forhold til spilde- og overfladevand, og i den forbindelse kunne vi godt have sendt den forbi vores grundvandsafdeling. Det ville have været smart, og jeg beklager, at vi ikke gjorde det. Men det er ikke sådan, at vi altid er inde og vurdere byggerier ved grundvandsinteresser.

Aarhus Vand er interessent i sagen og ikke en instans. Det betyder kort fortalt, at Aarhus Vand ikke sidder og egenhændigt kan dømme byggesager ude. De kan til gengæld sige, at de som interessent i det århusianske grundvand synes, byggeriet er en god eller dårlig idé.

- Vi kigger meget enøjet på grundvandet. Det gør man ikke på samme måde i byrådet og forvaltningen, hvor man har en masse hensyn at tage. Det er en indviklet planlægningsproces, forestiller jeg mig, hvor man håndterer mange interesser inklusive grundvandsinteresser.

Jesper Kjeldsen (S) er medlem af både teknisk udvalg og Aarhus Vands bestyrelse. Det var ham, der i første omgang bad om Aarhus Vands mening, da lokalplanen var i byrådet første gang i maj 2022.

Da man ikke fik Aarhus Vands mening undervejs i høringsfasen, gik han selv til kilden, og der var svaret klart; man kunne ikke anbefale et byggeri på området. Havde han ikke gjort det, var lokalplanen sandsynligvis blevet godkendt.

Jesper Kjeldsen mener, at både forvaltning, Aarhus Vand og byrådet kan lære af processen.

- I virkeligheden mest os politikere, som skal give nogle rammer, forvaltningen skal arbejde ud fra. Aarhus Vand er ikke lige så stor part. Der har været en masse snak om at placere ansvar, og jeg vil hellere tage ansvar for, at vi laver nogle bedre rammer i fremtiden, i stedet for at vi prøver at sende aben rundt.

Kan du forstå, at borgere og skatteydere i Aarhus Kommune er frustrerede over, at man spilder så mange ressourcer på et projekt, der ikke bliver til noget? 

- Jeg synes jo, det er positivt, at vi har fået afklaret, at den lokalplan, der er lagt frem, den kompromitterer nogle grundvandsinteresser. Det er godt, vi ikke fik sat den i gang. Jeg er egentlig tilfreds med, at den blev stoppet. Men jeg er ærgerlig over at have brugt så lang tid på det. Det her danner jo også grundlag for at kigge på den praksis, der er, når man laver lokalplaner.

Selv om Aarhus Vands direktør og Jesper Kjeldsen ikke mener, at fejlen udelukkende ligger hos Aarhus Vand, fastholder Gert Bjerregaard sin kritik af virksomheden:

- Aarhus Vand sidder inde med den største ekspertise, og de har haft mulighederne for give udtryk for, at man ikke bør bygge her, tidligere.

Men er det ikke jeres ansvar som politikere at sørge for, at der ikke er nogen tvivl om, hvordan Aarhus Vand og forvaltningen skal arbejde sammen, så man fanger sådan noget her meget tidligere?

- Det er da noget, vi skal kigge på. Men pilen peger på, at Aarhus Vand skal have styr på rodet i penalhuset. De kunne have sagt langt tidligere, at man ikke anbefaler byggeriet.

Han har bedt om, at man til næste bestyrelsesmøde tager problematikken op og sørger for, at der kommer bedre retningslinjer for, hvordan forvaltning og Aarhus Vand arbejder sammen.

- Det er klart, at vi skal have en diskussion i Aarhus Vands bestyrelse. Der er et ønske om, at man involverer og bidrager mere med perspektiver på grundvandsforhold på en mere formel måde, og det er op til os politikere at lave nogle rammer for det, forklarer Jesper Kjeldsen, der sidder i Aarhus Vands bestyrelse.

Sagen slutter ikke umiddelbart med byggeriet ved Tingskov Allé. Når byrådet tager så klar afstand fra et byggeri, der ligger tæt på grundvandsboringer, kan det få konsekvenser for andre byggerier, der også ligger tæt på grundvandsboringer.

Heriblandt et byggeri ved Eskegårdsvej i Mårslet. Jesper Kjeldsen vil ikke garantere, at et eventuelt byggeri i Mårslet også ryger i afløbet:

- Umiddelbart mener vi ikke, man skal bygge inden for 300 meter af grundvandsboringer. Men man kan måske lave nogle foranstaltninger i nogle tilfælde. Hver lokalplan er forskellig. Der kan være lignende forhold, men også forskellige ting som for eksempel undergrunden i et område, siger han og understreger, at det er vigtigt at høre Aarhus Vand ad.

- Vi bliver nød til at få styr på, hvordan vi gør i de sager, hvor man bygger inden for 300 meter af grundvandsboringer. Det kan jo få store økonomiske konsekvenser, hvis det her danner præcedens, siger Gert Bjerregaard.

Tranbjerg-MårsletLIV har spurgt Aarhus Vand, hvordan de vurderer området ved Eskegårdsvej i Mårslet, men de har ikke vendt tilbage inden deadline. Vi undersøger naturligvis, om det får konsekvenser for byggeriet i Mårslet.

Verdens mest berømte kat, trold og superskurke-lakaj står på et køkkenbord på Enkegårdslunden i Mårslet. Hello Kitty-katten og Minions-lakajerne er afbilledet i detaljerige, minimalistiske og elegante træfigurer, og bag dem sidder Pernille og Jakob Burgsø.

Mårslet-ægteparret driver sammen virksomheden Boyhood med base i deres hjem i Mårslet.

Virksomheden, som laver nostalgiske træfigurer inspireret af Jakob Burgsøs barndom, har haft fart på det seneste år, hvor de har lukket aftaler med nogle af verdens største varemærker, der udover Hello Kitty og Minions også tæller Nuser fra Radiserne og Mumitroldene.

- Det har været et vanvittigt år. For ikke så længe siden var jeg i London og så vores figurer i en af de vigtigste butikker, og jeg måtte ringe hjem til Pernille for lige at bekræfte, at vi var kommet derind, smiler Jakob Burgsø.

- Men hold fast, hvor har det også været sjovt. Vi møder så mange forskellige kulturer, fordi vi har kontakt så mange forskellige steder ude i verden, supplerer Pernille Burgsø.

De store mærker giver et blikfang og en rækkevidde, som virksomheden virkelig har kunnet mærke. Boyhoods træfigurer er til stede i New York, London, Sydney, Paris, Tokyo og Hong Kong. For nyligt har ægteparret været til en kæmpestor designmesse i Paris.

- Det var første gang, vi var der, så vi startede helt nede bagved. Men ikke desto mindre havde vi så travlt, at vi nærmest ikke kunne nå at spise frokost. Det vender vi tilbage til, og det kommer vi til at gøre de næste fem-ti år, fortæller Pernille Burgsø.

Der kan ikke herske tvivl om, at de ikke er kommet sovende til deres succes. Men samtidig er de ydmyge og vil ikke hæve hele fortjenesten for, hvor langt de er kommet ud, selv.

- Vi har også været heldige med, at vi har mødt de rigtige folk, som har haft de rigtige kontakter. På den måde er vi blevet hjulpet i kontakt med så mange kendte varemærker, siger Jakob Burgsø.

Netop forhandlere er en hjørnesten af Mårslet-firmaet. Træfigurerne er samlerobjekter af høj kvalitet, som man har stående som et minde fra sin barndom. At være et samlerobjekt er en vigtig del af Boyhoods identitet. Derfor er det også vigtigt, at man kommer ind de rigtige steder.

- Vi laver samlerobjekter i træ og af høj kvalitet, og derfor skal vi også stå i butikker, som sælger højkvalitetsvarer til hjemmet. Det er med til at opbygge vores egen identitet som brand, fortæller Pernille Burgsø.

At være samlerobjekter er en retning, som Pernille og Jakob Burgsø har valgt at gå, fordi de tror fuldt og fast på identiteten. Retningen har også betydet, at ægteparret har måttet have is i maven og har truffet beslutninger undervejs, som bestemt ikke har været lette.

- I 2019 siden blev vi kontaktet af en stor dansk kæde og vi har også haft kontakt til en rigtig stor norsk kæde, som ville sælge vores produkter. Men selvom det havde set godt ud i regnskabet nu og her, takkede vi nej til tilbuddene, fortæller Pernille Burgsø og uddyber:

- Vi er meget selektive i vores valg af forhandlere og siger generelt nej til rigtig mange kunder, da vi går efter premium-markedet. Det er blandt andet Illums Bolighus i Skandinavien, Vitra Stores, Selfridges og Conran shop i London, Merci Merci og Fleux i Paris, Scramble Square i Tokyo.

- Disse kunder er rigtig vigtige for os i forhold til at bygge væres brand op, understreger hun.

Boyhood startede ved, at Jakob Burgsø selv snittede og polerede træfigurerne med sandpapir. Det er nu uddelegeret til fabrikker i Vietnam, som specialiserer sig i at producere trævarer i høj kvalitet. Jakob Burgsø var for nylig selv på besøg på fabrikken, og for ham var den vild oplevelse.

Læs om vores første besøg hos dem, hvordan de er hinandens modsætninger, men komplimenterer hinandens styrker her.

- Der står jo flere hundrede og laver det, som jeg selv stod og gjorde engang. Og de er bare dygtige. Samtidig er der store krav fra for eksempel Universal, der ejer Minions, til, at det er ordentlige arbejdsforhold, så de ikke pludselig står med en dårlig sag. Det er også vigtigt for os. Heldigvis er det i orden alt sammen, siger han.

Da han selv stod i værkstedet, skabte han figurerne. Nu laver han dem efter velkendte udtryk i samarbejde producenterne, og hvad de mener, der kan lade sig gøre. Det betyder også, at der er krav om, at figurerne ligner, men samtidig en forståelse af, at hvis varerne skal være samlerobjekter, skal de have et bestemt udtryk.

- Det er klart, at de gerne vil have noget, der er tæt på 1:1. Jeg vil samtidig gerne sætte mit eget præg på tingene, og det kan de også godt forstå, for når det er træfigurer, skal de ikke overmales, så man ikke kan se materialerne. Vi gør også meget ud af at gøre det enkelt, elegant og skandinavisk, og det, synes de jo egentlig også, er meget fedt, fortæller Jakob Burgsø.

Efter to ved roret år takker Helle Søby Degn af som formand hos Tranbjerg Fællesråd, når der mandag 27. februar klokken 19.30 er repræsentantskabsmøde på Kirketorvet 10. Hun stopper blandt andet for koncentrere sig om nogle af de andre foreninger, hun er frivillig i.

- Jeg er meldt ind i rigtig meget, og jeg er formand for Tranbjerg Børnenes Venner, jeg er med i Tranbjerg Ugen, og så sidder jeg i FU-bestyrelsen i Aarhus Syd. Det er ikke, fordi jeg mangler ting at tage mig til, fortæller Helle Søby Degn.

Det betyder, at der skal findes en ny formand for fællesrådet i Tranbjerg. En stilling, hvor man kan være med til at rykke lokalsamfundet i bestemt retning.

- Fællesrådet er foreningernes forening. Det kræver, at man kan sætte ud over sin egen forening og kigge på byen som helhed. Men det er også her, man kan rykke noget ved byen som helhed, fortæller Helle Søby Degn.

Selvom det er et sted, hvor man kan sætte skub i ting, skal man også afstemme sig med, at man ikke nødvendigvis kan flytte ting efter behov.

Når man skal rykke ved noget, er det nemlig oftest Aarhus Kommune, man arbejder sammen med. Fællesrådet skal bedst muligt sørge for, at lokalområdets interesser bliver hørt, gjort opmærksom på og varetaget i det arbejde. Et vigtigt arbejde. Men det kræver tålmodighed og vedholdenhed.

- Der er meget proces og kamp med bureaukratiet over længere perioder. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde regnet med, da jeg begyndte, men Aarhus Kommune kan være lidt tunge at danse med for fællesrådene, fortæller fællesrådsformanden og uddyber:

- Vi har ikke en stemme i byrådet i Tranbjerg, og det er en ulempe, for der er ikke nødvendigvis nogle i byrådet, der tager sagerne op. Det er ikke, fordi de handler i ond tro, for de har mange ting at forholde sig til, og når forvaltningen siger, noget er en god idé, lytter de jo til det.

Der lader dog til, at et paradigmeskifte er i gang i Aarhus Kommune, hvor fællesrådene skal spille en større rolle. Som Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommunes socialdemokratiske borgmester sagde til Tranbjerg-MårsletLIV, er fællesrådene med til at sikre, 'at lokalområdet interesser og borgernes ønsker bliver inddraget', og at hans tilgang er, at man 'skal skubbe beslutningerne så langt ud i lokalområderne som muligt'.

Helle Søby Degn har også mærket, at det trækker i en mere inddragende retning

- Der er heldigvis mere lydhørhed og vilje til borgerinddragelse. Der går bare nogle gange proces i det, men jeg synes godt, man kan mærke, at der er en vilje, siger hun og understreger samtidig, at der er sager, hvor kommunen glemmer fællesrådet.

- Vi havde jo for nylig en sag om et byggeri ved Frisenholt, hvor vi i fællesrådet først blev orienteret sent om et foretræde for Teknisk Udvalg og derefter ikke blev orienteret om, at sagen skulle for byrådet. Det betød, at vi måtte skrive et høringssvar på to dage, som politikerne ikke engang nåede at læse. Det kan man ikke kalde for et godt eksempel på borgerinddragelse.

Få ting kan være frustrerende, som når et regnestykke skal give to, men ens egne udregninger giver et resultat på fire, lige meget hvordan man griber det an.

Lektier kan føles lidt uoverskuelige i perioder, og nogle gange er der brug for voksenhjælp eller gruppearbejde med kammerater. Begge dele kan man nu få på Kirketorvet 10 i Tranbjerg. Lektiecafeen har åbent hver onsdag fra 14.30 til 16.30, og man kan bare møde op.

Her har Dansk Folkehjælp Aarhus i samarbejde med bylivshuset stablet en lektiecafé på benene, hvor børn i alle aldre kan få hjælp til hjemmearbejdet i en ramme, der er anderledes end henne i skolen. Idéen udsprang af, at en mor fra Tranbjerg fortalte til Carl-August Paulsen, at hun havde svært ved at hjælpe sit barn med lektierne.

Han er formand for organisationen Dansk Folkehjælp, der blandt andet arrangerer julehjælp. Han så en mulighed for at hjælpe mennesker som hende med lektierne. Derfor stablede han sammen med Kirketorvet 10 tilbuddet på benene og frivillige som Kirsten Johansen fra Tranbjerg tøvede ikke med at melde sig til.

- Vi stiller ikke krav til børnene på samme måde. Vi prøver at skabe nogle rammer, hvor det bliver hyggeligt at lave lektier, og vi har en helt fantastisk frivillig, som sørger for, at der altid er noget at spise til, og vi slutter af med at spille spil eller lege. Det skal være en god oplevelse at lave lektier, siger Kirsten Johansen.

I øjeblikket er der mellem fem og 12 elever per gang. De fleste går på tredje eller fjerde klassetrin, og børnene ved, hvad de gerne vil have hjælp til ifølge Kirsten Johansen.

- Man skal ikke undervurdere, at børn godt er klar over, om de er bagud med lektierne, fordi det generelt er svært, eller om det er, fordi de ikke har fulgt med. Det er de helt klar over, og de ved, hvad det er, de har brug for hjælp til. Hvis man som forælder ved, at ens barn har svært ved noget, vil vi også gerne hjælpe med det, siger hun og tilføjer, at man håber at få flere fra lavere klassetrin med i lektiecaféen.

Det er en gruppe på 11-12 frivillige, som står for lektiecaféen, og der er omkring fem til stede ad gangen. At det er frivillige, der står for lektiecaféen, betyder, at stemningen bliver anderledes, end den eksempelvis er i et klasselokale. Det mener Carl-August Paulsen, formand for Dansk Folkehjælp Aarhus.

- De er her jo, fordi de vil det. De er her ikke, fordi de får løn for det. Det gør bare noget. Det kan jeg også mærke i mit daglige virke, hvor jeg arbejder som social- og sundhedshjælper. Frivillige kan bare noget særligt, siger han.

For Kirsten Johansen var der ingen tvivl om, at hun gerne vil være frivillig i lektiecaféen. Hun havde sagt til folkene bag Kirketorvet 10, at hun gerne ville bidrage til bylivshusets fællesskaber og gerne arbejde med børn, som hun har gjort i mange år blandt andet som lærer, før hun gik på pension.

Da muligheden for lektiecaféen bød sig, slog hun til.

- Det giver en glæde at arbejde med børn. Jeg synes også, at selve huset her er specielt, fællesskaberne og stemningen er ganske særlig, fortæller hun.

Ifølge Carl-August Paulsen er lektiecaféen, der begyndte i slutningen af 2022 kommet godt fra land. Han håber dog stadig at få flere børn til at benytte sig af tilbuddet, og derfor har han og Tina Avramovic Søgaard, daglig leder i Kirketorvet 10, været ude på begge Tranbjergskolens afdelinger for at fortælle om tilbuddet.

- Vi blev taget rigtig godt imod, synes jeg, og jeg tror godt, lærerne kunne se, at det kunne noget, fortæller han.

Han er ikke afvisende for, at der vil opstå flere lignende tilbud, hvis de gode takter fortsætter.

- Jeg har før været med til at starte noget, som pludselig blev stort, i Dansk Folkehjælp, og hvis det her kan blive større, skal vi da kigge på det, siger han.