Det er lidt af et drømmejob, Pernille Bechsgaard Fast fra Mårslet har fået som foreningsudvikler hos TMG. Hun er født af to forenings-aktive forældre, og hun har selv været frivillig i mange år.

Da hun flyttede til Mårslet for otte år siden, var noget af det første hun gjorde, at melde sig om frivillig.

- Jeg elsker at være frivillig. Det har aldrig været noget, jeg har gjort af pligt. Når man ser et barn lykkes med et spring, og man ser forløsningen i deres øjne. Eller når man oplever vores store seniorhold, og hvilken livskvalitet det kan give at være med. Det er jeg vild med, siger hun.

Hendes frivillige arbejde var også en af hovedårsagerne til, at hun nu er foreningsudvikler.

Jobbet er nemlig ret nyt i Østjylland, og Pernille Bechsgaard Fast blev i 2019 den blot anden foreningsudvikler, efter Beder-Malling Idrætsforening et halvt år forinden valgte at anskaffe en foreningsudvikler.

- Da muligheden for at få en foreningsudvikler i TMG bød sig, blev jeg prikket på skulderen, og jeg var med til at designe, hvad rollen skulle indebære. Dengang vidste jeg selvfølgelig ikke, at jeg ville blive så glad for det. Eller om TMG overhovedet var klar til at have en foreningsudvikler, smiler hun.

Succesen fra Mårslet og Beder-Malling har betydet, at flere foreningsudviklere sidenhen er kommet til. For selvom det er svært at opsummere knivskarpt på få ord, hvad en foreningsudvikler laver, er der ingen tvivl; der er mange ting at tage sig til.

- Min fineste opgave er at vække de gode idéer, som frivillige har, til live. Man kan godt have en god idé, men ikke helt vide, hvordan den kommer i gang, siger Foreningsudvikleren og uddyber:

-  Jeg sætter en proces på og hjælper idéen fra A til B og booker måske også hallen og sørger for, at holdet er oprettet i vores tilmeldingssystem.

Rejsen fra A til B er hun lidt af en specialist i. Før hun blev foreningsudvikler, var hun speditør.

- Det, jeg bedst kunne lide ved at være speditør, var faktisk, når noget gik galt. For så talte jeg med kunderne og skulle problemløse. Meget af det, jeg laver nu, er at tale mennesker og problemløsning, fortæller hun og fastslår:

- Jeg elsker simpelthen at være på 'gulvet' og tale med de fantastiske frivillige og menneskerne her i TMG. Det vil jeg ikke kunne undvære. Nogle dage arbejder jeg med større indsatser, men andre dage skal jeg skifte hængelåse. Den variation er jeg vild med.

Hun kommer ikke til at undvære hverken de frivillige eller foreningens medlemmer foreløbigt. Tre magistrater i Aarhus Kommune er gået sammen om at forlænge arbejdet. Hidtil har TMG og DGI hver især stået for halvdelen af hendes løn.

Magistraterne hæftede sig blandt andet ved, at TMG's rødder er dybere end før. Det kan man blandt andet se i samarbejdet med Mårslet Skole. Her har idrætslærerne kunnet bruge TMG til at stå for idrætslektioner. En win-win for både skolen og TMG.

- Det giver os en mulighed for at vise, hvad vi kan. Vi kan give børn en god oplevelse med foreningsidræt tidligt, og vi har kunnet mærke, at sportsgrene som håndbold og gymnastik har fået flere medlemmer, siger Pernille Bechsgaard Fast.

I øjeblikket er hun i gang med at planlægge en unge-indsats, hvor hun blandt andet arbejder sammen med ungdomstilbuddene i Mårslet.

- Vi ved, at rigtig mange falder fra foreningsidrætten, når de er i den alder, hvor de går ud af folkeskolen. Det vil vi prøve at gøre en indsats mod. Vi har haft god succes med idræt, hvor det ikke nødvendigvis handler om, at man skal vinde en kamp, men at man bare motionerer, fordi det er sjovt, forklarer hun.

TMG samarbejder derudover også med Folkehuset blandt andre, og det brede samarbejde i Mårslet passer lige ind i foreningsudviklerens visioner.

- Jeg synes, det kunne være fedt, hvis man kunne løfte hele landsbysamfundet gennem forenings-samarbejder. Hvis det hele hang sammen om ti år, og man eksempelvis kunne tilvælge, at ens børnehavebørn kan komme over at dyrke motion, hvis de har lyst, fortæller hun.

Det vil dog kræve, at det ville blive nemmere at registrere medlemmer. Som det er nu, kan det være vanskeligt at kryds-registrere medlemmer, og før idrætsforeningen får aktivitetsstøtte, skal et medlem være med i tre måneder.

Det gør det sværere at lave de store, dybe samarbejder i byen. Men Pernille Bechsgaard Fast fortsætter sit arbejde for at kæde byen sammen og styrke idrætsforeningen. Hendes motivation fejler ingenting.

- Jeg synes, at frivillighed og foreningsarbejde er noget af det fineste, vi mennesker kan gøre for hinanden, understreger hun.

Der er ikke meget plads i Mårslets vuggestuer. Det betyder, at mange af Mårslets børnefamilier i lang tid har fået passet børn andre steder i Mårslets garantidistrikt. Beder, Malling, Højbjerg eksempelvis.

Men andre steder i garantidistriktet er problemet også stort. I Beder og Malling mangler de også pladser, og det betyder, at mange af børnene fra Mårslet, Beder og Malling bliver passet i Højbjerg, hvor pladsen bliver knap.

Faktisk er man så presset, at Aarhus Kommune helt har ophævet garantidistrikterne frem til februar næste år.

- Vi har oplevet store rekrutteringsudfordringer i hele Aarhus. Det betyder, at det er svært at åbne op for ny kapacitet, og den eksisterende kapacitet er meget presset, fortæller Ann Olivia Keblovszki, kontorchef i Børn og Unge.

Vi har tidligere skrevet om, hvad det betyder for Mårslets børnefamilier, og hvordan det i lang tid har været lige sådan i Tranbjerg. Det kan du læse om her.

I den forbindelse talte vi med rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) om, hvorvidt det var rimeligt. I den forbindelse sagde han:

- Jeg er tilhænger af, at vi har mindre garantidistrikter i Aarhus Kommune, men jeg må også konstatere, at hverken økonomi eller politisk vilje er der.

Læs hele interviewet med rådmanden her.

Hvis man ophæver garantidistriktet, som Mårslet ligger i, er den eneste garanti - i princippet - at man kan få sine børn passet inden for Aarhus Kommune. '

Teoretisk vil det derfor være muligt, at man få anvist en plads i Skødstrup, da det ligger inden for Aarhus Kommune. Det skal man dog ikke frygte, forsikrer Ann Olivia Keblovszki:

- Vi sender ikke børnene til den anden ende af kommunen. I hvert fald ikke som det er nu. Der er jo også børnefamilier i den anden ende af kommunen, som gerne vil have sine børn i de lokale institutioner. I en årelang periode har det været svært at få sine børn passet i Tranbjerg, men for nylig har der vist sig at være mere plads, end der er børn, som har brug for plads i vuggestuer. Det kommer Mårsletterne til gode.

- Der er plads i Tranbjerg lige nu, og det er der faktisk en del af familierne fra Mårslet, som vælger, forklarer hun.

Tranbjerg ligger egentlig i et andet garantidistrikt, men man forsøger ifølge Ann Olivia Keblovszki at fordele pladserne, så det giver bedst mening for børnefamilierne.

- I anvisningen arbejder man selvfølgelig for det, der giver bedst mening. Det er også sådan, at man

Det gennemgående problem i Aarhus Kommune er, at der er få for pædagoger.

- Vi kan ikke øge kapaciteten, når der ikke er pædagoger nok. Vi er i dialog om, hvordan vi kan få flere pædagoger, og hvad der giver mening, siger kontorchefen.

Du kan læse om manglende pædagoger i Tranbjerg og Mårslet her.

Det ser endda ud til, at der kommer til at være endnu færre pædagoger i fremtiden.

- Det er svært at overskue, hvis vi kommer til at mange 1100 pædagoger i 2030, som vi regner med. Vi kan ikke gå på kompromis med børnepasning, fastslår Ann Olivia Keblovszki.

Cirka 60 veje i Aarhus Kommune er endelig overgået fra at være kommunale veje til at være private fællesveje. Forskellen på de to betegnelser består i, hvem der har ansvaret for at holde vejene ved lige. Kommunale veje er kommunens ansvar, mens det er grundejerne langs vejen, der betaler for vedligeholdelse ved en privat fællesvej.

Der er endnu ingen veje fra Tranbjerg eller Mårslet, som er færdigbehandlet, og hvor ansvaret for vejen overgået til grundejerne. De kommer til gengæld.

Overgangen sker i grupper, og i næste gruppe af offentlige veje, der skal overgå til private, er der 11 veje fra Mårslet og 6 fra Tranbjerg iblandt. I gruppen herefter er der også yderligere 5 veje fra Tranbjerg med. Ifølge Per Kristensen, teamleader ved Vejdrift i Teknik og Miljø, er man godt klar over, at grundejerne ikke ligefrem jubler over at skulle stå for vejenes vedligeholdelse.

- Det er ikke populært hos grundejerne, men det er blevet besluttet politisk, at det er sådan, man vil gøre, siger han.

Tidligere var der tale om 23 veje, men en af vejene er røget fra. Banevej i Mårslet er en af de meget sjældne veje, hvor grundejerne er lykkes med at overbevise Aarhus Kommune om, at kommunen skal blive ved med at have ansvaret for vejens vedligeholdelse.

- Banevej er egentlig en blind vej, men den går hen til Letbanestationen. Vi har valgt at vurdere, at der så er tale om gennemkørende trafik, fordi vi anser Letbanen som en trafikåre, selvom det ikke er en vej, fortæller Per Kristensen.

Banevej i Mårslet er dog ikke alene. Lidt over en håndfuld veje er blevet strøget undervejs.

- Der er en 7-8 stykker, men det er sjældent, at vi fjerner vejene, fortæller Per Kristensen.

Argumentet for, at Banevej i Mårslet skal undtages, er, at der er gennemkørende trafik på vejen. Det er dog ikke det eneste argument for, at en vej skal forblive kommunens ansvar at vedligeholde.

- Vi har også haft et eksempel på en vej i Lystrup, hvor der var lastbilparkering. Den er også blevet fjernet fra listen over veje, som bliver nedklassificeret, fordi den så tjener et offentligt formål, siger Per Kristensen og tilføjer:

- Der har også været en enkelt vej, hvor der har været en gammel særaftale om, at vejen først kan overdrages til grundejerne fra 2025. Den aftale var vi ikke klar over, da vi i første omgang skrev den på listen, og så er den fjernet igen. Men derved er det jo ikke sagt, at den aldrig bliver til en privat fællesvej.

Før Aarhus Kommune overdrager vejene til grundejerne, skal vejene være i en ordentlig stand. Det har også haft konsekvens for en enkelt vej.

- Vi havde en vej, som var i så ringe stand, at vi ikke ville overdrage den til grundejerne, uden at vi renoverede den. Vejen blev dog ikke brugt, og derfor ville vi skulle renovere vejen for at overdrage den, og det ville ikke give mening, fortæller Per Kristensen.

Bor man ved en blind vej, er der stor sandsynlighed for, at ens vej med tiden kan blive privat fællesvej, da blinde veje sjældent tjener et offentligt formål og hovedsageligt betjener kørsel til og fra husene, der ligger langs vejen. Er der planlagt vejarbejde, er sandsynligheden endnu større, når arbejdet er færdigt.

- I og med at vi afleverer vejene til grundejerne i en ordentlig stand, vil det jo ikke give mening at gøre det, lige inden vejen skal hugges op. Det vil til gengæld give bedre mening at gøre i forbindelse med, at vejen naturligt bliver renoveret, fortæller Per Kristensen.

Såfremt man bor på en vej, hvor særligt en enkelt grund som eksempelvis et forsamlingshus tiltrækker stor trafik, slipper man ikke for at få overdraget ansvaret for vejen. I hvert fald ikke fuldstændigt.

- Hvis det forholder sig sådan, står den grund så for en større bid af kagen så at sige. Det er grundejerne som regel gode til at finde ud af indbyrdes, uden at vi behøver at komme ind over, siger Per Kristensen.

I høringssvarene skal man generelt være i stand til at gøre opmærksom på forhold, som Aarhus Kommune ikke var klar over i forvejen, som tilfældet har været med lastbilparkeringen eller særaftalen.

Er man som borger utilfreds med beslutningen, har man muligheden for at klage til Vejdirektoratet. Klagen kommer dog ikke til at ændre ved Aarhus Kommunes konklusioner. Det skal i stedet handle om sagsbehandlingen.

- De går ikke tilbage og ændrer i de tilstandsrapporter, som vi har lavet, men de kigger på, om vi har overholdt tidsfristerne undervejs for, hvor længe der for eksempel går, før man får den endelige tilstandsrapport, siger Per Kristensen.

Du kan tilgå historierne gennem nedenstående links. Artiklerne er låst op til Tranbjerg-MårsletLIVs læsere:

Steen har fået sin dødsdom: Først åndede han lettet op, men så var der lige en prik på lungerne.

Michael vil dø på sin fødselsdag: - Jeg vil væk, før sygdom og smerter stjæler min sidste værdighed.

God læselyst.