Dødstallet har oversteget 23.000 i Tyrkiet, og mere end 3000 er omkommet i Syrien som følge af jordskælvet, der mandag rystede de to nationer. Jordskælvet kunne også måles i Danmark og på Grønland ifølge TV 2.

Jordskælvet har man også mærket i Mårslet, hvor kokken fra Mårslet Skole Gurkan Gursoy, som oprindeligt kommer fra Tyrkiet, har hørt om frygtelige beretninger fra sine venners familier.

- En af mine nære venners familie blev begravet under en bygning. Faren blev gravet ud, men han overlevede ikke. Det er en katastrofe. Det er frygteligt, fortæller han.

Hans egen familie er heldigvis ikke blevet ramt af jordskælvet, men selvom hans egen familie er uskadt, er han meget berørt af naturkatastrofen. Derfor vil han samle ind til Tyrkiet ved at lave pulled pork-burgere mandag 13. februar i Mårslet Multihal klokken 17-19. Burgerne kommer til at koste halvtreds kroner.

- Alt overskud kommer til at blive sendt til Tyrkiet, fortæller kokken.

Det er ikke første gang, et kæmpe jordskælv sender rystelser gennem Tyrkiet og mange mennesker i døden. I 1999 ramte et kraftigt jordskælv uden for Istanbul i byen Izmit. Dengang døde omkring 17.000 mennesker.

- Jeg oplevede jordskælvet dengang, men det her er meget værre, end det var dengang. Vi er bekymrede for, at dødstallet bliver langt større. Nogle dernede siger, at det er langt, langt flere døde denne gang, siger han.

Dengang lovede Tyrkiets præsident Erdogan, at han ville jordskælvssikre landets boliger, så en lignende katastrofe ikke ville kunne ske igen, hvis tyrkerne stemte ham til magten. I 2003 blev han premierminister i Tyrkiet, men mange af boligerne styrtede stadig sammen, da jordskælvet ramte i mandags.

- Vi må bare være helt ærlige og sige, at det ikke var klart til jordskælvet. Det er ikke blevet, som man lovede, siger Gurkan Gursoy.

Efter mårsletten annoncerede, at han ville samle ind til Tyrkiets jordskælvsramte borgere, har Mårslet ifølge ham vist stor velvilje. Også selvom det ikke er muligt for alle at komme til arrangementet, da det ligger i uge 7, hvor mange har vinterferie.

- Mange har sendt penge, selvom de ikke kan komme. De er så søde, understreger Gurkan Gursoy.

Han håber stadig på et pænt fremmøde til indsamlingen mandag, på trods af at mange er på vinterferie.

- Jeg har lavet pulled pork, da vi så landskamp i multihallen, og da vi samlede ind til kunstgræsbanen, og dengang gik det godt, siger Gurkan Gursoy.

Der kan være et toilet på vej til shelterne ved Grønløkke Allé i Tranbjerg. Det kommer dog tidligst til at stå klart fra næste år, for der er simpelthen ikke penge til at arbejde med bedre toiletmuligheder i 2023. Sådan lød det i byrådssalen 1. februar.

Man skal dog ikke forvente, at det nye toilet kommer til at blive en luksusløsning med luftfrisker, bidet og afslappende japansk spamusik, fortæller Kristina Friis Simonsen, projektleder for grønne områder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Det er et primitivt skovtoilet. Det vil sige, at det er et skur med et hul i jorden, hvor der er en tank under, og så er der opsat et toilet bræt, man kan sidde på. Et das, fortæller hun.

Det giver ifølge hende god mening at placere et toilet ved siden af shelters, så man har et sted at komme af med det, man skal af med, tæt på det sted man overnatter.

- Ellers kan det ende i skovbunden, og det kan være lidt ulækkert for andre, som bruger området. Nu er det ikke, fordi vi er lagt ned af henvendelser i Tranbjerg, men der har været nogle, som har efterspurgt et toilet derude. Vi kigger på borgerhenvendelser, og hvad vi selv ved om området, når vi vurderer, om der er brug for bedre toiletmuligheder, siger hun og uddyber:

- Når man laver gode faciliteter, betyder det også at flere vil benytte faciliteterne, og det giver god mening at gøre de udendørs oplevelser endnu bedre. Det er også en måde at flytte trafikken fra de mest brugte områder og lidt længere ud.

Kommer det primitive skovtoilet op ved shelterne, kan man i perioder med meget regn risikere at få våde fødder, når man skal lade vandet. Tranbjerg-MårsletLIV kunne sidste år i marts fortælle om, hvordan shelterne stod i vand. Det kan du læse her. Det har dog været mere tørt i år.

- Vi har ikke fået nogen henvendelse om, at de skulle stå i vand endnu. Men det kan jo være, at der kommer til at falde meget vand i en periode, og at der så kommer nogle henvendelser. Det er mit indtryk, at det ikke har været så slemt denne sæson, som det var de to foregående, lyder det fra projektlederen, der stadig arbejder på en løsning der begrænser, hvor langt vandet kan nå op ved shelterpladsen:

- Det kræver nogle tilladelser, før vi kan gøre noget. De tilladelser afventer vi. En løsning kunne for eksempel være, at man laver noget, der kan lede noget af vandet andre steder hen.

Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt der skal opføres et das ved shelterne i Tranbjerg. Det afhænger af, hvilket scenarie Aarhus Kommune vælger af de tre, som forvaltningen har indstillet. I den dyreste og mellemdyreste løsning kommer toilettet til at blive opført, mens den helt sparede løsning ikke indeholder mulighed for et toilet ved shelterne.

Løsningen, man vælger, forventes at indgå i budgetforliget, der vedtages ved årets afslutning, og man skal derfor ikke forvente et toilet før 2024, hvis det bliver anlagt.

Anlægger man et primitivt skovtoilet ved shelterne i Tranbjerg, kommer det ifølge Aarhus Kommunes beregninger til at koste 75.000 at anlægge og 30.000 i årlige udgifter til vedligeholdelse. Vedligeholdelse går blandt andet til at tømme den 1200 liter tank, som ligger under toilettet.

- I højsæsonen tømmer vi tankene fem-seks gange i måneden. Derudover er der rengøring en gang i ugen de fleste steder og i de særligt travle steder flere gange om ugen, fortæller Kristina Friis Simonsen.

Region Midtjylland mistænker 10 grunde i Tranbjerg og fem grunde i Mårslet for at indeholde PFAS. Det fremgår af en opgørelse foretaget af TV 2 Østjylland.

Morten Bundgaard, som er chef på kontoret for jordforurening i Region Midtjylland, mener dog ikke, at Tranbjerg og Mårslets borgere skal råbe vagt i gevær, fordi man mistænker grunde i nabolaget for at indeholde PFAS.

- Der er ingen grund til panik. Det er blot en oversigt over, hvor der har ligget virksomheder, som måske har anvendt PFAS, og hvor der potentielt kan være forurenet. Det er slet ikke ensbetydende med, at der er PFAS på grunden, og mange af lokaliteterne er i forvejen kortlagt og mistænkt for at være forurenet af andre årsager, siger han.

Tranbjerg-MårsletLIV kunne i forrige nyhedsbrev fortælle, at der er fundet PFAS i tre ud af 10 grundvandsboringer i Mårslet. Læs om det her.

Der er ganske stor spredning i, hvor de PFAS-mistænkte grunde befinder sig. Industriområdet langs Sletvej og Slet Møllevej synes at have den største koncentration, mens der i 8320 kun er en enkelt mistænkt grund i Mårslet by. Resten af de mistænkte grunde i 8320 ligger uden for byen.

De 15 grunde, der mistænkes for at indeholde PFAS bliver ikke nødvendigvis undersøgt yderligere eller renset.

- Hvert år har vi et budget for at undersøge og oprense forurenede grunde. Vi prioriterer de grunde, hvor der enten er boliger, eller hvor der er værdifuldt grundvand i nærheden. Vi undersøger mellem 200 og 300 grunde hvert år, og i rigtig mange af de undersøgelser kigger vi også på PFAS, fordi der er mange brancher, som potentielt kan have forurenet med de stoffer.

Hvilke grunde, man undersøger nærmere, afgøres blandt andet af, om der er hensyn til grundvand, eller hvis der bor mennesker.

- Vi ser selvfølgelig på, hvad der reelt er foregået på grunden. Måske er der slet ikke blevet brugt PFAS, eller også er det blevet anvendt forsvarligt, og så er der ingen grund til at lave en undersøgelse, siger Morten Bundgaard og uddyber:

- Hvis vi vurderer, at der er potentiale for PFAS-forurening, skal der laves en forureningsundersøgelse, og hvis der er en kraftig forurening, skal vi vurdere, om den skal renses op, hvis den truer grundvandet, eller der er boliger på grunden.

Det er blandt andet tidligere lossepladser, brandøvelsespladser, jern- og metalindustri, gummi- og plastindustri og renserier, som kan være årsag til PFAS-forureninger.

Morten Bundgaard understreger, at PFAS blot er et af mange stoffer, som regionen undersøger for. Blandt andet har man meget fokus på klorerede opløsningsmidler, som har været anvendt på renserier.

- Det er også vigtigt at huske, at PFAS på forurenede grunde udgør en meget lille del af den måde, man kan blive eksponeret for stoffet på. Det findes i alle mulige produkter, som tøj, tæpper, fødevareemballage og kosmetik. Så det er ikke sikkert, at det er de forurenede grunde, der er kilde til den største eksponering af PFAS overfor borgerne, siger han.

Han opfordrer borgere, som er bekymrede eller interesserede i at vide mere om PFAS, til at kontakte Region Midtjylland.

I dagens korte overblik kigger vi på et svar fra Aarhus Vand, som kan få store konsekvenser for et muligt byggeri på Tingskov Allé, og så er håndboldfeberen ikke forbeholdt de nykårede tredobbelte verdensmestre i herre-håndbold. Elever fra Mårslet Skole præsterede flot ved DM.