Eskegården er et af de sidste levn fra en svunden tid, hvor bondegårdene lå midt i Mårslet by
Eskegården skiller sig i dag ud i bybilledet i Mårslet ved at være en bondegård midt i Mårslet, men i gamle dage var Mårslet en by med bondegårde som Eskegården. Børn som Poul og Per Enevoldsen tjente på gårdene, hvor de som små børn fik lov til at køre traktor og betjene store maskiner.
Nogle af de lokale kørte også på traktor, når de handlede og nogle kørte i hestevogn dengang. Der var i det hele taget også friere rammer dengang, og man kunne blandt mødes med drengene fra Hørret ved Giber Å for at slås.
Eskegården brændte to gange i midten af de 20. århundrede og anden gang det brændte, flækkede grisene af varmen, fordi de ikke nåede ud i tide. Det fik beredskabet til at skyde grisene, men de ramte brandslangerne, og derfor tog slukningsarbejdet længere tid.
Der er ikke mange byer, der har et nedlagt landbrug så centralt beliggende, som Eskegården ligger i Mårslet.
I et smørhul mellem SuperBrugsen, Hulvej, Gammel Bedervej og Bedervej ligger ikke desto mindre den gamle gård, som muligvis skal rives ned og erstattes af 42 boliger. Læs om det her. Og så længe gården står, fortæller den historien om det samfund, Mårslet engang var.
Et landbrugssamfund, hvor bondegårdene lå helt inde i byen. Det var det Mårslet, som brødrene Per og Poul Enevoldsen voksede op i. Begge brødre arbejdede som børn i fritiden hos de lokale bønder. Sidstnævnte hos Eskegården.
- Jeg var ikke mere end 11 år, da jeg kørte traktor for Carl-Frederik, der havde Eskegården. Det, syntes jeg, var vældig sjovt, og det var ikke noget, man sagde noget til. Det var en selvfølge, at man arbejdede med de store maskiner, selvom man var barn, siger Poul Enevoldsen, inden Per Enevoldsen stemmer i:
- Vi fik ikke noget for det, men vi fik lov til at køre i traktor.
Med hestevogn ude at handle ind
De to brødre har altid boet i Mårslet, hvor de voksede op som sønner af brugsuddeleren. Da brødrene var børn i 60'erne var det ikke fyldige stationcars, folk ankom i, når de skulle handle ind.
- Dengang kørte nogle få folk rundt i hestevogn og i traktor, når de skulle ud at handle. Så havde de sådan en lille seddel med, med hvilke varer de skulle have, og så rendte vi ind for at hente varerne til dem. Der var ikke mange, som havde biler, fortæller Per Enevoldsen.
Bybilledet, da brødrene var børn i 60'erne, var også meget anderledes. Der var flere bondegårde som Eskegården inde i byen. Der var færre mennesker i Mårslet, og det vejede dengang tungt i befolkningstallet, at Testrup Højskole dengang husede cirka 75 sygeplejersker under uddannelse.
Man kan forestille sig, at det lille landbrugssamfund dengang har talt meget om, at der opstod flere brande i Mårslet. Blandt andet på afholds-hotellet og også på Eskegården. Gården var ellers blevet brandsikret, da man genbyggede den efter en brand i 1944.
Ikke desto mindre udbrød der brand i den firelængede gård, og det gik ud over grisene, som ikke kunne komme ud af den brændende bygning i tide.
- Varmen gjorde, at de var flækkede op langs ryggen, da de kom ud. Falck-folkene, som var kommet for at slukke branden, besluttede sig for at skyde de stakkels dyr, fortæller Poul Enevoldsen og fortsætter:
- Men da de gik og skød dyrene, ramte de deres egne brandslanger. Det skete flere gange, at der gik hul på brandslangerne, mens de slukkede ilden, fordi de ramte dem med geværerne.
Mere sammenhold og mindre opsyn
Villakvarterene, som vi kender fra Mårslet i dag, var dengang marker og dyrket jord. Det gav mere plads at rende rundt på for Mårslets børn, og det gjorde de. Uden at forældrene nødvendigvis vidste, hvad børnene havde gang i.
- Det har jeg tit tænkt over - hvorfor de ikke gik mere op i, hvad vi gik rundt og lavede. Men det gjorde man ikke på samme måde, fortæller Poul Enevoldsen.
Samtidig holdt man mere sammen i de små landsbyer. Børnene fra Mårslet var fra Mårslet, og børnene fra Hørret var fra Hørret. Det stærke sammenhold med sine byfæller og det mindre opsyn betød, at man kunne dyste om, hvilken by der havde de hårdeste hunde.
- Man kunne mødes nede ved Giber Å for at slås med drengene fra Hørret, kan jeg huske. Det gik sommetider vildt for sig, fortæller Poul Enevoldsen..
Flere børn i skolen
I 70erne begyndte bondegårdenes marker at blive udstykket til villagrunde. Stille og roligt dukkede flere og flere villakvarterer op, markerne blev færre, og Mårslet gik fra landbrugssamfund til landsby. Blandt andet gik Storhøj fra landbrug til parcelhuse, og udviklingen mod Mårslet som vi kender det i dag begyndte at tage fat.
- De flere børn fra Storhøj betød, at der var mange flere børn i skolen, fortæller Per Enevoldsen.
Bymidten ændrede sig, og gårdene forsvandt gennem årene, fordi man udstykkede til boliger på de marker, man før havde haft landbrug. Eskegårdens ejer Carl Frederik Olesen fortsatte dog med at drive sit landbrug.
- Han havde en bil. Faktisk en rigtig fin en, men han brugte den ikke meget. Han passede sine dyr og gården, fortæller Per Enevoldsen.
- Han var en rigtig flink mand, og jeg nød meget at komme og arbejde ved ham, understreger Poul Enevoldsen
Carl Frederik Olesen døde i 1996, og siden da har skiftende ejere af grunden spekuleret i, om området skulle udstykkes. Ejendommen er derfor ikke blevet vedligeholdt.
- Den er gået i forfald over årene siden da, og i dag er det til at rive ned, siger Per Enevoldsen.
- Den begyndte faktisk allerede at gå lidt i forfald i den ende, som ikke blev beboet til sidst, da Carl Frederik havde gården. Men det var en flot gård engang, og jeg synes da også, det er ærgerligt, hvis der skal være boliger, fortæller Poul Enevoldsen.