Der blev talt med store ord onsdag 18. januar, hvor byrådet for anden gang diskuterede lokalplanforslag om 21 boliger ved Tingskov Allé. Her var flere partier skeptiske ved udsigten til 21 boliger på Tingskov Allé.

Læs om forslaget her, og læs om naboernes bekymringer her.

Årsagen til bekymringerne skyldes, at der er grundvandsinteresser i det område, man gerne vil bygge på. Man bad Aarhus Vand komme med et høringssvar om, hvad byggeriet ville betyde for grundvandet på arealet. Det høringssvar kom aldrig.

Derfor undersøgte Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet og medlem af Aarhus Vands bestyrelse, hvad byggeriet ville betyde for grundvandet.

- Meldingen fra Aarhus Vand var ret utvetydig. De kunne absolut ikke anbefale, at man byggede i området. Hvis den melding står til troende, så kan det blive en showstopper for os i Socialdemokratiet. Vi kan ikke se os selv i byggeriet, hvis det bringer vores grundvand i fare, understreger han over for Tranbjerg-MårsletLIV.

Tranbjerg-MårsletLIV har forsøgt at forhøre sig ved Aarhus Vand, om hvad man mener om bebyggelse i arealet, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser endnu.

Byrådets partier var enige om at sende lokalplanforslaget tilbage til Teknisk Udvalg, hvor man nu afventer især Aarhus Vands redegørelse for, hvad et eventuelt byggeri vil betyde for grundvandet. Den redegørelse burde allerede være kommet i høringsfasen, mener Jesper Kjeldsen:

- Det undrer mig, at selvom byrådets største parti, Socialdemokraiet, i byrådssalen bad om et høringssvar fra Aarhus Vand, at man fra forvaltningens side ikke har fulgt op på det og taget kontakt til Aarhus Vand. Det er klart, at Aarhus Vand ikke selv kan gennemtrawle alle byrådssager, så vi må have en praksis, hvor vi kontakter dem.

Ikke alle partierne i byrådet holdt grundvandsinteresserne i samme hævd som Socialdemokratiet. Venstres Bünyamin Simsek gav udtryk for, at grundvandsinteresser var vigtige, men at byrådet ikke kun eksisterer for grundvandet.

- Vi har en anden opgave (end Aarhus Vand, red.). Der er rigtig mange andre hensyn, et byråd skal varetage. Det handler ikke om at være for eller imod vores grundvand, men det handler om at træffe den rigtige beslutning på et oplyst grundlag, sagde han med henvisning til, at forslaget skal til Teknisk Udvalg.

Grundvandet var det store tema i byrådet og også den primære årsag til, at man sender lokalplanforslaget tilbage til teknisk udvalg. Men flere partier var utilfredse med, at man skal dispensere fra søbeskyttelseslinjen for at kunne bygge på arealet.

Det skyldes, at arealet ligger inden for 150 meter af Tranbjerg Sø. Man ønsker at mindske søbeskyttelseslinjen til 50 meter, for at man kan realisere de 21 boliger, der er i lokalplanforslaget. Forvaltningen skriver:

- Det er fortsat muligt at beskytte søen som værdifuldt landskabselement og som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv ved en reduktion af søbeskyttelseslinjen til 50 meter.

Byrådet var dog ikke så lun på tanken om, at man forkorter søbeskyttelseslinjen. Her var især Enhedslisten og Solveig Munk klare i mælet.

- En af de ting, vi ikke bryder os om, er, at man ville bygge inden for søbeskyttelseslinjen. Det har man løst ved at dispensere fra søbeskyttelseslinjen. Den flytter man bare. Det synes jeg er lige smart nok, sagde hun i byrådet.

I naboernes mange appeller til byrådet under høringsfasen henviser man til, at området oprindelig var udlagt til park. Det bemærkede Jakob Søgaard Clausen i byrådet og tidligere har Enhedslisten også kritiseret det punkt i sin mindretalsudtalelse. Partierne diskuterede dog mest grundvandet og søbeskyttelseslinjen i byrådssalen.

Fra marts får Mårslet en tøjbutik med kvalitets second-hand tøj til kvinder. Butikken kommer til at være i de lokaler, hvor der før var apoteksudsalg ved SuperBrugsen Mårslet. Butikken kommer til at hedde "Worn". Det er tre ambitiøse mårsletter, som står bag butikken: Sandra Dahl Surland, Susanne Bødtker Agerbo og Christina Gereon Riddersholm.

Man kommer i butikken til at kunne leje en reol, hvorfra man kan sælge det kvalitetstøj, man selv ikke går nok i, men som kan give liv i andre menneskers garderober. Eksempler på kvalitetstøj kunne være Marlene Birger, Ganni, Julie Fagerholt og Stine Goya. Hotte danske og internationale designere, lyder det.

- Det skal være god kvalitet, som holder i lang tid. Også når det får en ny ejer. Det bliver ikke fast fashion, og det giver måske heller ikke så meget mening for kunderne, at man kan spare lidt på en trøje, som i forvejen er meget billig, siger Sandra Dahl Surland.

At der er tale om second-hand tøj betyder ikke, at man skal forvente, at butikken har et 'brugt' udtryk. Tværtimod skal det være en lækker oplevelse

- Det vil blive lige som at komme ind i en lækker tøjbutik. Der kommer til at være rum mellem tøjet, og vi vil gøre meget ud af at præsentere tøjet, så det ikke bare bliver nogle forskellige reoler, man så kan gå og kigge i. Vi vil for eksempel bruge tøj fra forskellige reoler til at skabe et look, siger Susanne Bødtker Agerbo og understreger:

- Vi vil løbende sørge for, at butikkens udtryk kommer til at forny sig, så man vil opleve, at det ændrer sig, hvordan tøjet står, og oplevelsen ikke altid vil være den samme.

Der er ifølge Sandra Dahl Surland meget kvalitetstøj, som egner sig til gensalg i Mårslet, men det bliver ikke udelukkende Mårslet, man henter tøjet fra.

- Vi kommer til at få tøj ind fra hele landet, så det bliver ikke sådan, at man skal være bange for, at man ender med sin nabos garderobe, siger hun.

Der vil blive kælet for de fysiske rammer, men det bliver ikke udelukkende i Mårslet-butikken, at man kan handle.

- Vi kommer også til at sælge gennem sociale medier, og vi kan sende til hele landet, siger Sandra Dahl Surland.

Butikken åbner som nævnt 15. marts, men der er allerede styr på, hvordan lokalerne skal bruges bedst muligt, og hvilke roller, de tre ambitiøse mårsletter hver især skal have.

Susanne Bødtker Agerbo, der er arkitekt, kommer til at stå for butikken og Worns fysiske udtryk. Sandra Dahl Surland vil især være drivkraften på de sociale medier og økonomi-delen, mens Christina Gereon Riddersholm kommer til at være mere på sidelinjen.

- Sandra og jeg vil primært være dem, man møder her i butikken, siger Susanne Bødtker Agerbo.

Idéen har været længe undervejs. Den startede over et glas vin mellem de tre mårsletter i sommeren 2022.

-Det skulle have handlet om noget helt andet, men vi er alle tre sådan indrettet, at vi ser muligheder i alt. Også et tomt lokale i Mårslet, fortæller Sandra Dahl Surland.

Idéen er udviklet, så den har brede perspektiver. Hvis det viser sig, at folk er vilde med kvalitets second-hand kommer man sandsynligvis til at kunne finde Worn-butikker flere steder end bare Mårslet.

- Tanken har helt fra starten været, at det skulle være noget, som vi også kunne skalere og sprede ud, fastslår Sandra Dahl Surland.

Selv om der er ambitioner om at nå bredt ud, er der ingen tvivl om, at den første Worn-butik skulle være i Mårslet, hvor alle tre indehavere kommer fra.

- Når der er et tomt butikslokale, som der har været her, så ser vi det jo også, og vi vil ligesom andre fra Mårslet gerne have noget ind. Vi vil gerne lave noget fedt her i Mårslet, siger Sandra Dahl Surland.

Der vil også være mulighed for at købe en kop kvalitetskaffe i Worn.

- Vi har ikke plads til, at man kan sidde og drikke den inde i tøjbutikken, men hvis man går forbi, så kan man jo komme ind og få en god kop kaffe. Det er noget, som vi selv har savnet, fortæller Susanne Bødtker Agerbo.

Mårslet er ifølge iværksætterne et godt sted at starte, fordi idéen om kvalitetstøj, gensalg og grønt ansvar passer godt ind i byens bevidsthed.

- Mårslet går op i bæredygtighed, og derfor tror vi også, at byen kommer til at tage godt imod os, siger Susanne Bødtker Agerbo.

I tre ud af ni vandboringer i 8320 er der fundet spor af PFAS i grundvandet. Det fremgår af den såkaldt Jupiter-database, som samler data fra de forskellige vandboringer rundt omkring i landet.

Der er tale om vandboringen ved Bedervej 93 samt to boringer ved Vilhelmsborg. Der er fundet så lave mængder i boringen ved boringerne, at det ved to af boringerne slet ikke fremgår, hvor meget der er fundet.

Ved den tredje boring er der fundet en koncentration, som er en hundrededel af det tilladte. Fundene er gjort i sommeren 2022.

PFAS-stoffer mistænkes for at have en lang række skadelige virkninger for mennesker, men ifølge Aarhus Vand, behøver man ikke blive bange, fordi der er fundet PFAS i lokale grundvandsboringer.

- Borgerne skal ikke være bekymrede, da der ikke er et målbart indhold af PFAS i deres drikkevand, lyder det fra Bo Vægter, geolog ved Aarhus Vand.

Aarhus Vand bruger boringer med PFAS-fund i mindst muligt omfang, og det er årsagen til, at man ikke skal være bekymret.

- Vandforsyningen i Aarhus er en kompleks struktur. De fleste forbrugere i Aarhus modtager vand, der kommer fra oftest 2-3 vandværker. Hvert vandværk får grundvand fra typisk 10 boringer, siger han.

Ved normalt forbrug vil man i de forskellige vandværker ikke trække på alle de vandboringer, man får grundvand fra. Derfor fravælger man simpelthen de boringer. Er forbruget tilstrækkeligt højt, kan man ende med at bruge vand fra en af de forurenede boringer. Men det er væsentligt fortyndet undervejs.

- Da indholdet i den forurenede boring, som i forvejen er langt under grænseværdien for drikkevand, bliver blandet sammen med vandet fra de 7 uforurenede boringer, er indholdet så lavt, at det ikke længere er målbart. Blandes vandet yderligere med andre vandværker, kan indholdet endog blive endnu lavere.

Det er ikke kun i Aarhus, at man har fundet PFAS i boringer. Stoffet er fundet i mange boringer rundt omkring i landet. Det er for nyligt også blevet fundet i økologiske æg.

Ifølge Aarhus Vand kan det godt være, at man vil opdage flere fund af PFAS i Aarhus.

- De fund, der har været i Aarhus Vands boringer, har ligget tæt på detektionsgrænsen, det kan altså kun akkurat lige måles med de metoder, der findes i dag, derfor forventer vi, at vi vil opleve, at forureningerne kan dukke op og ”forsvinde” igen, hvis indholdet fluktuerer bare en lille smule, siger Bo Vægter og konkluderer:

- Vi vil naturligvis holde nøje øje med nye forureninger, så vi kan styre vores brug af boringer herefter

- Det er sgu gået meget godt, siger Martin Petersen.

Det er næsten en underdrivelse. Klatrekæden Boulders få minutter fra Tranbjerg og Mårslet, som Martin Petersen er medejer og direktør i, er blevet løbet over ende siden åbningen midt i januar.

- Vi måtte begrænse vores tilbud om gratis træning den første uge lidt, for det gik amok. Vi måtte sige, at det var maks halvanden time per mand og kun én gratis gang.

Der var ellers lagt op til, at man kunne træne alt det, man ville kvit og frit i det nye centers første åbningsuge. Men det skulle vise sig, at Boulders hurtigt kunne ryge i karambolage med brandmyndighederne, hvis ikke åbningstilbuddet blev modereret.

- For det første er det ikke sjovt at være i hallen rent klatremæssigt, hvis der er proppet, og så er der også en grænse for, hvor mange der må være i forhold til brandsikkerhed. Så vi måtte stå i døren som dørmand i nogle dage. Når der så gik tre ud, kunne tre nye gå ind, fortæller Martin Petersen til lokalmediet Skåde-Højbjerg-Holme.

Boulders måtte også opfordre de øvrige medlemmer af kæden til at vente med at begive sig ud i det nye center på Søren Nymarks Vej i Højbjerg på grænsen til Slet, så der var plads til alle de nye.

Kæden har to klatrecenter i Aarhus udover det i Højbjerg, som er det største af de tre centre.

I Højbjerg har kæden åbnet for en 1.500 kvadratmeter stor legeplads, hvor både store og små, begyndere og rutinerede kan kaste sig ud i klatredisciplinen.

Der er næsten gået to uger, siden den store klatrehal åbnede, og Martin Petersen er færdig med at stå og tælle i døren.

- Det er stilnet lidt af igen, så der er perfekte forhold i hallen, siger Martin Petersen, som faktisk næsten havde håbet, at starten ville have været lidt mere rolig.

- Der var så mange mennesker, at det var svært for os at gøre oplevelsen rigtig god og give en klatreintroduktion til alle.

Noget tyder dog på, at de fleste alligevel er gået derfra med en god oplevelse. Boulders har i hvert fald fået langet en hel del medlemskaber over disken.

- Vi ved af erfaring, hvor mange medlemmer vi cirka kan have i en hal, og der er vi halvvejs til toppen lige nu, siger Martin Petersen.

Skåde-Højbjerg-Holme og Tranbjerg-MårsletLIV var forbi den nye klatrehal, inden den åbnede. Du kan læse en reportage og en anmeldelse af hallen ved at klikke her.