Gode karakterer behøver ikke nødvendigvis være ensbetydende med stressede børn, som mistrives for at holde sig inde i ræset om 10-taller og 12-taller.

På Mårslet Skole ligger man over gennemsnittet for Aarhus Kommune og resten af Danmark, når det kommer til karakterer, trivsel, lav fravær og hvor mange, som kommer på en videregående uddannelse. Alt det samtidig med, at man har flere elever i klasserne, end den gennemsnitlige skole har.

- Det handler i høj grad om gode relationer. Vi tror på, at det er sådan, man får hinanden med på rejsen mod at den bedst mulige skole. Det gælder relationerne mellem børn, forældre, pædagoger og lærere. Vi har en fælles forståelse for, at vi alle byder ind, siger skoleleder på Mårslet Skole, Inge Pedersen.

- Jeg tror også, det handler om kulturen, som er udviklet over mange år på skolen, og den fælles forståelse, vi har for hinanden, tilføjer Kurt Iversen, som er pædagogisk leder for 5.-9. klassetrin.

- Så må vi også rose, at der er et rigtig stærkt samarbejde og samspil mellem vores lærere og pædagoger, hvor de giver plads til hinandens faglighed, siger Jakob Overgaard, der er pædagogisk leder for 0.-5. klassetrin.

Det er en bred vifte af ting, som ligger til grund for, at Mårslet Skole klarer sig så godt, når det kommer til både karakterer og trivsel. Én af tingene, som er værd at fremhæve, er, at man også tager ud af skolen.

I de lavere klassetrin har vi overnatninger på skolen og lejrskole, mens der i 8. klasse er en ni dage lang udveksling til Tyskland, hvor de unge lærer sprog i praksis og en anden kultur.

- Det betyder, at man kommer til at se sine lærere og sine klassekammerater i andre sammenhænge end nødvendigvis henne i skolen. Det udvikler den fælles forståelse for hinanden og evnen til at rumme hinanden, siger Kurt Iversen.

Det er ingen hemmelighed, at Mårslet er et ressourcestærkt område, og ressourcestærke forældre smitter af på børnene.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med forældrene generelt. Det må man sige. Forældrene er rigtig gode til at klæde børnene på til skolegang, og det betyder meget for børnenes skoleparathed, siger Jakob Overgaard.

Selv om Mårslet er et ressourcestærkt område, har Mårslet Skole også børn, med udfordringer og med diagnoser som fx ADHD, der kan gøre det vanskeligere at blive undervist.

- Vi arbejder ud fra devisen om, at det er det gode fællesskab, der skal være med tl at understøtte de børn, der har brug for det, og vi arbejder for, at fællesskabet skal være stærkt nok til at rumme hinandens forskelligheder, fortæller Jakob Overgaard og uddyber:

- Det betyder ikke, at man ikke har ting, man kan øve sig på, og vi oplever et godt samarbejde med forældrene omkring de ting, som vi vurderer, at børnene skal øve sig på af personlig, social og faglig karakter.

Der kan i perioder være brug for en ekstra hånd til en elev eller klasse, og her har man et AKT-hold, som er klar til at gå ud og understøtte klasseteamet og give den ekstra omsorg og stilladsering, som kan være nødvendig for bedst muligt at få alle bedst muligt med i undervisningen. Det er oftest i de lavere klassetrin, at man laver den indsats.

- Vi kan mærke i udskolingen, at det arbejde virkelig bærer frugt. Der kan stadig være noget, der er svært, når man kommer længere op, men vi kan mærke, at det virkelig hjælper, konstaterer Kurt Iversen.

Bløde overgange for eleverne og skift blandt lærere og pædagoger er også et greb, som Mårslet Skole har haft stor succes med ifølge skoleleder Inge Pedersen. Før var der flere bratte skift af lærere og pædagoger i klassen i løbet af børnenes skoletid. Nu skifter man aldrig både pædagoger og lærere ud samtidig, så eleverne altid vil opleve at have en pædagog eller en lærer, de kender og er trygge ved.

- Det giver virkelig bare en anden tryghed og sammenhæng for børnene og deres forældre, og vi kan mærke, at vi bruger færre støtte-ressourcer, når der er voksne, som følger med børnene i skiftene, siger Inge Pedersen

Lige nu arbejder man også med co-teaching, hvor man har to lærere til undervisningen. De to lærere betyder mere tid til at hjælpe og vejlede eleverne.

- Vi forsøger at være så effektive som muligt, og at alle børn trives i skolen får så meget ud af skoletiden, som de kan. Det gør også, børnene får mere tid til deres fritidsliv, og der lærer og udvikler de sig også.

Hertil arbejder man i på hele skolen med såkaldte fagdage hver anden uge, hvor man samler eksempelvis naturfaglige fag som fysik, biologi, kemi en dag, hvor man dissekerer et grisehjerte eksempelvis.

- Det giver eleverne en højere forståelse for, hvordan fagenes viden kan overføres til virkeligheden, siger Kurt Iversen.

Der er mange ting i gang på Mårslet Skole, og det er som nævnt i artiklens begyndelse en samlet effekt af mange ting, der gør, at skolen klarer sig så godt. Ifølge Inge Pedersen prøver man også bedst muligt at inddrage eleverne, så man bedst mulig kan rette sin pædagogik og undervisning efter deres behov.

- Man kan blive overrasket over, at eleverne nogle gange faktisk ønsker mere restriktive tiltag, end man tror, de ønsker. Men hvis de oplever, at det hjælper dem, så er de rigtig gode til at fortælle det, siger hun.

For eksempel har man i forbindelse med et indsatsområde om bæredygtighed arbejdet med, at man kunne få rabat i skolens kantine, hvis man brugte madkassen i stedet for at spise af noget, der ville blive til affald.

- Her sagde eleverne til os, at det ikke er rabatten, som rykker noget. I stedet skulle vi sige, at de slet ikke kan købe dagens ret, hvis de ikke havde madkassen med, siger Inge Pedersen og tilføjer:

- Vi skal også arbejde med, hvordan vi kan sortere affald i ti fraktioner. Der bruger vi også eleverne og deres input.

Nogle forældre til børn på Tranbjergskolen har måske oplevet, at de har afleveret deres børn til klasseværelser, hvor der står de samme møbler, som forældrene selv sad på i 1970'erne.

Sådan er det ikke længere. Tranbjergskolen er ikke længere en 'slidt' skole. Kommunens næststørste skole har over de senere år gennemgået en større renovering, og man er ikke færdig med at forbedre rammerne for undervisningen endnu.

- Jeg har arbejdet med renovering af flere skoler her i Aarhus, og da vi begyndte arbejdet her i Tranbjerg, var skolen slidt. Det kan man vist godt sige, siger Gitte Hauge og uddyber:

- Nu vil jeg vurdere, at skolens faciliteter er over gennemsnittet i kommunen, siger administrationsleder Gitte Hauge, som har været tovholder på moderniseringen, siden man begyndte i 2019.

De mere moderne faciliteter har forældre til børn på Tranbjergskolen som formanden for Tranbjerg Børnenes Venner, Helle Søby Degn, bemærket fra sine børn..

- Det er helt sikkert noget, de er glade for, understreger hun.

Tranbjerg Børnenes Venner har samlet penge sammen til renoveringerne, og selvom den største pengepose stammer fra Aarhus Kommune, har forældrene fra Tranbjerg Børnenes venner alligevel bidraget økonomisk til de udendørs forbedringer.

Det bidrag betyder, at administrationslederen har følt sig forpligtet til at træffe gode beslutninger, som betyder, at man får mest muligt ud af midlerne.

- Det betyder helt sikkert noget, at Tranbjerg Børnenes Venner har været med til at samle ind. Det er jo penge, vi bruger på at gøre faciliteterne bedre, fortæller Gitte Hauge og uddyber:

- Det forpligter jo så også. Når forældrene går så meget op i det, at de selv er med til at samle midler, stiller det krav til, at vi får så meget ud af midlerne, som vi overhovedet kan.

Skolegårdene på Tranbjergskolens afdeling på Kirketorvet bliver flittigt brugt af børnene til at lege. Derfor har de været en vigtig del af renoveringen. Den største skolegård, som man går ind i, når man går ind fra Kirketorvet, har allerede fået en multibane. Men der er meget mere på vej.

- Der kommer til at blive anlagt et stort legeområde i den store skolegård. Dertil vil der blive lavet nogle platforme, som man kan bruge til at lege på og motionere med, fortæller Gitte Hauge.

Skolegården er en central del af de mange børn på Kirketorvet-afdelingens hverdag.

- Det er jo tit, at børnene smutter ned på skolen for at lege eller spille fodbold. Vores foreninger bruger også faciliteterne her, og man kunne forestille sig, at voksne også kunne bruge platformene til at motionere, siger Helle Søby Degn.

Det er ikke kun i den store skolegård, at der er sket fremskridt. Også de små skolegårde har ændret sig. De fleste af dem har fået kunstgræs frem for sand. Beplantningen er trimmet, og der er kommet nye lege-faciliteter til.

- De små skolegårde er ikke helt så nemme, når man skal have store ting ind og ud af dem. Nogle af dem er blevet åbnet, men der er også nogle, hvor man skal løfte ting hen over murene. Det gør det lidt mere besværligt at arbejde med, siger Gitte Hauge.

Det er ikke kun de udendørs arealer, der har forbedret sig markant, siden man begyndte at modernisere Tranbjergskolen. Indendørs er der kommet nye gulve og nyt akustikloft fra Slet-firmaet Troldtekt.

- Der er langt bedre lyd nu. Det gør generelt bare meget godt for arbejdsmiljøet, at der er god lyd, godt indeklima, og at der er mere moderne rammer. Det gør det bare rarere at arbejde både for elever, men også for lærerene, siger administrationslederen.

Undervisningsværktøjerne har desuden fået en gevaldig opgradering, så de er mere tidssvarende. En stor del af undervisningen foregår i dag digitalt, og derfor har man i størstedelen af klasserne suppleret de klassiske kridttavler med smartboards - store, digitale skærmtavler.

- Det gør en kæmpe forskel for undervisningen generelt, at lærerne også kan vise eleverne, hvordan man arbejder digitalt på. Det giver bare rigtig god mening, at lærerne har smartboards at arbejde med i undervisningen, siger Gitte Hauge.

Størstedelen af opgraderingerne er indtil nu sket på Tranbjergskolens matrikel på Kirketorvet. Når projektet i den store skolegård er realiseret, kommer det til at handle om udskolingen og afdelingen på Grønløkke Allé.

Her kommer børnenes input til at være med til at afgøre, hvad der skal ske.

- De ældre børn er det lidt sværere at finde noget, som passer til. Det stikker i mange retninger. Det kan eksempelvis være, at man gerne vil have noget, man kan klatre op på, så man bliver set af de andre børn, men det kan også være et sted at stå på skateboard eller borde til at spille eksempelvis kortspil på, fortæller Gitte Hauge.

Tranbjergskolen er en skole på to domiciler, og det betyder, at Grønløkke-afdelingen får mindre ud af opgraderinger på Kirketorvet.

- De to matrikler betyder bare, at nogle ting kommer til at blive lidt dyrere, forklarer Gitte Hauge

Der er gang i Giber Ringvej, og det mærker naboerne til vejen. En af naboerne er Jane Juul Simonsen fra Hasselager, og hun har opfordret borgere fra Tranbjerg, Mårslet og andre byer ud til vejen til samlet at klage over støjgenerne fra vejen.

- Der er mere end 100 husstande, som har skrevet til mig. Men det er ikke alle, som klager, der gør det gennem mig. Jeg ved, at flere boligforeninger klager for sig selv, og det samlede antal af boliger, der vil klage over støjgener, er nok mellem 350 og 450, siger hun.

Selvom de fleste længe har været klar over, at Giber Ringvej var undervejs, har de færreste ifølge Jane Juul Simonsen været klar over, hvor meget vejen egentlig støjer.

- Det er chokerende, hvor højt, det er. Det runger helt vildt, og hvis du står og taler med nogen i dit hjem, skal du stå og råbe dem ind i hovedet, siger hun.

Blandt de mange henvendelser til Jane Juul Simonsen er der en bred fordeling af naboer fra Tranbjerg, Mårslet, Hasselager, Beder og Malling, som ligger ud til Giber Ringvej.

- Det er vigtigt, at vi samarbejder, så vi bedst muligt kan gøre opmærksom på det. Hvis man er ene, lille mand mod systemet, er det meget svært. Derfor håber jeg også, at vi kan få de forskellige fællesråd med, siger hun og tilføjer:

- Jeg har fået fuld opbakning fra Kolt-Hasselager Fællesråd.

Hun har i løbet af ugen vist Metin Lindved Aydin (RV) og Jesper Kjeldsen (S) rundt ved vejen for at gøre opmærksom på støjgenerne. Derudover har Gert Bjerregaard (V) også meldt sig på banen ved at stille spørgsmål ved, hvordan man i Aarhus Kommune har tænkt sig at at støjsikre ringvejens naboer.

- Jeg havde en god mavefornemmelse efter mødet med politikerne, og jeg håber, at man er opmærksom på, hvor stort problem det her er. Der kommer til at være mange flere biler, som kører på Giber Ringvej i 2030, så det kan blive meget værre, end det allerede er, siger Jane Juul Simonsen.