Klatreoplevelsen er den, som førstegangsklatreren Christian Gnutzmann fra lokalmediet Skåde-Højbjerg-Holme oplevede. Tranbjerg-MårsletLIV var også med ude, og vi interviewede sammen direktør Martin Pedersen. 

Jeg skal flytte min højre hånd cirka 20 centimeter. Hen til det næste greb.

Men de få centimeter føles uoverskueligt langt, for når jeg rækker ud efter grebet, hænger jeg kun i tre fingre på min venstre hånd.

Det er mere held end forstand, men det lykkes. Det samme gør syv-otte lignende aktioner, og jeg har nået toppen.

Det mest sikre er at klatre ned, siger instruktøren. Det ser jeg stort på. Mine ømme fingre og underarme beordrer mig til hurtigst muligt at komme ned, så de kan jamre sig i fred. Jeg slipper grebet og lander blødt på madrassen.

Bedømt på ømheden i mine arme tænker jeg, at jeg mindst må have været på væggen i mindst et minut eller to.

- Ja, sådan føles det nok. Men jeg vil tro, at du har hængt der i cirka 12 sekunder, lyder det fra Martin Petersen.

Han er direktør og medejer af Boulders, som netop har åbnet Danmarks hidtil største klatrehal på Søren Nymarks Vej i Højbjerg - ti minutter fra Mårslet og endnu kortere fra Tranbjerg.

I dag er han også med til at få mig sikkert op og ned fra mit første møde med en klatrevæg.

I anledningen af den nye klatrehal kommer til lokalområdet, har jeg inviteret mig selv indenfor for at mærke klatring på egen krop.

Tranbjerg-MårsletLIV er med på klatreturen. Stig fra Tranbjerg-MårsletLIV klatrer i sin fritid, så jeg har på forhånd opgivet at konkurrere med ham, men så kan han fortælle, om centeret er værd at besøge.

Når Martin Petersen er færdig med at guide mig, kan han nyde synet af det, der bliver Aarhus’ største klatrehal. Cirka 1.500 kvadratmeter med klatreruter til nybegyndere som mig, til børn, til øvede og så til de rigtigt gode.

- Vi har fået lavet en OL-væg. Den har design, som den væg, der blev klatret på i bouldering-disciplinen til OL, siger Martin Petersen.

Den holder jeg mig lige lidt på afstand af. Jeg tænker, at de må have glemt at sætte nogle greb på væggen, men det kan altså lade sig gøre.

Der er også en børnevæg, som et bevis på, at Højbjergs nye aktivitetshal stort set er for alle.

Centeret åbnede fredag den 13. januar, og selvom Boulders allerede har en håndfuld centre fordelt i Aarhus, Odense og København, så er det altid fedt for Martin Petersen at åbne en ny klatrehal.

- Det bliver bare fedt med det her center. Vi tror meget på det, for ellers havde vi ikke åbnet herude, siger han.

Den før omtalte væg, som jeg nåede toppen af, har orange greb. Mens jeg hang og dinglede, kunne jeg kigge lidt til højre og se blå greb, ved siden af igen er det lilla, sort, gul.

Farverne fortæller noget om sværhedsgraden. Grøn er det letteste, og det kunne jeg hurtigt klare. Gul gik også fint, orange med nød og næppe, og nu er blå næste udfordring.

Jeg stikker grabberne ned i posen med kalk (det siger de gode, at man skal). Så finder jeg startgrebene og får fodfæste på de små knopper på væggen.

Allerede første gang, jeg skal flytte mig, kniber det. Jeg kan mærke en muskel under min fod, jeg ikke vidste fandtes. Tre forsøg og jeg må opgive.

Jeg er forpustet. Mine arme og især fingre har brug for pause. Så må det være de andres tur til at vise deres klatretalenter.

Tranbjerg-MårsletLIVs journalist, Stig, og Martin Petersen selv tager et par hurtige ruter. De griber det an på en helt anden måde end jeg. De omtaler de farvede greb som ”problemer”.

- Det handler om problemløsning. Man skal regne ud, hvordan man kommer fra det ene punkt til det andet, siger Martin Petersen.

Jeg må erklære mig enig. Klatrevæggen og dens ruter volder mig i den grad ”problemer”.

Min første tid som klatrer er ved at være ovre. Jeg har vel været på væggen i sammenlagt et minut eller to, men jeg kan sagtens mærke, at jeg har brugt mine arme.

Det føles lidt som om, jeg har været en tur i fitnesscenter. Martin Petersen lyser næsten op, da jeg fortæller ham det. For det er lige netop den føles, man gerne skal have.

- Vi sammenligner os med fitnesscentre. Men det er en anden måde at træne på. Det er lidt mere et eventyr, end at man skal løfte de samme kilo på samme måde som sidst.

Hvis man alligevel har brug for lidt styrketræning til den del af kroppen, der ikke klager sig efter en tur på den orange rute, kan det også lade sig gøre. Klatrehallen har sit eget styrketræningsområde.

- Det er et større styrketræningsområde end i de andre centre i Aarhus. Der er især meget gulvplads, fordi mange medlemmer bruger styrketræningen og gulvet til at strække ud og lave opvarmningsøvelser, siger Martin Petersen.

Jeg er færdig med at klatre for denne gang. Jeg børster kalken af mit tøj og glæder mig over, at det lykkedes nå til toppen et par gange. Også selvom det var på de lettere ruter.

Jeg er godt underholdt, men da det er første gang, jeg ser en klatrehal indefra, er det svært for mig at give den nye hal en karakter.

Hobbyklatreren Stig fra Tranbjerg-MårsletLIV har løst ruter i de to øvrige centrer i Aarhus, og han kommer helt sikkert til at besøge Boulders i Højbjerg igen.

- Centret føles klart større end de andre centre - især centret i Aarhus C. Der er andre greb, end jeg har set indtil videre, og det gør, at det også er en ny oplevelse for mig, selvom jeg klatrer et par gange i ugen, for de nye greb giver nogle helt andre måder, man skal gribe klatreruterne an på.

- Det føles også, som om der er mere plads mellem ruterne, så man nemmere kan være flere i gang, uden at man kommer til at være i vejen for hinanden, siger Stig Dahlgren Atzen.

Det kan være en sårbar ting at svinge træbenet. Hvad nu, hvis man gør det helt forkert? Hvad nu, hvis det ser vildt dumt ud, og de andre begynder at grine af en?

Det er ikke bekymringer, man skal have hos Julie Klara Mortensen fra Tranbjerg, som har startet danseskolen Dansefeber, som kommer til at høre hjemme i bylivshuset Kirketorvet 10. Hendes danseskole er for alle mennesker i alle aldre.

- Man skal bare kunne gå, for at man kan være med. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man danser. For de små handler det meget om rytmik og motorik. Det kan godt være, at man danser nogle lidt langsommere danse, når man bliver ældre ned 60, men det er ikke nødvendigvis sådan. Man kan jo også bare tage en pause undervejs, hvis man lige skal have vejret, siger hun.

Hun ved, hvad hun snakker om. For selvom hun kun er 36 år, har hun lang erfaring med danseundervisning, eftersom hun debuterede som danselærer som 13-årig.

- Jeg har prøvet at træne eliten i en række år, og det var også sjovt at vinde danmarksmesterskaber og hele tiden kæmpe for at blive bedre og bedre. Men jeg vil også gerne træne nogle, hvor det handler om at hygge sig og dyrke det fællesskab, der er, fortæller hun.

Selvom man ikke nødvendigvis danser med en partner, er der masser af fællesskab i at danse, understreger Julie Klara Mortensen:

- Man kan sagtens have en rigtig sjov oplevelse ud af, at det er lidt svært at ramme de rigtige bevægelser. Så griner man jo sammen. Det er en helt særlig måde at være sammen på, når man danser. Det er det bare.

Det er ikke kun skæg og fællesskab, man får ud af at danse ifølge den erfarne danselærer. Man udvikler sig også personligt i takt med, at man bliver mere og mere tilpas i den ellers sårbare position, det kan være, at danse.

- Jeg har set nogle komme, hvor de prøvede at gemme sig i starten, men simpelthen fik en helt vildt god selvtillid. De gik fra at gemme sig bag de andre til at turde at danse foran folk. Det er noget, man kan tage med sig videre i livet, siger Julie Klara Mortensen og uddyber:

- Jeg bruger det selv. Jeg er faktisk også selv lidt genert, men jeg kan bruge den selvtillid, jeg får af at danse.

Hun er umiddelbart den eneste rendyrkede danselærer i Tranbjerg, og hun kan godt mærke, at der har været efterspørgsel på danseundervisning.

- Det er overvældende, hvor mange der har meldt sig til. Der er flere hold, som er fuldstændig fyldte. Især holdene for de lidt yngre børn har fået virkelig mange tilmeldinger, fortæller hun.

Der er indtil videre 108 tilmeldinger og 14 på venteliste. Seks ud ni hold er booket op.

Rammerne for undervisningen er bylivshuset Kirketorvet 10. Det alsidige bylivshus har efterhånden fået mange anvendelser, men danseundervisningen er trods alt noget nyt.

- Jeg er jo nok vant til lidt større sale med spejle. Men det skal nok blive rigtig godt her - især fordi der er bedre muligheder for at hygge, end der er i en traditionel dansesal, smiler danselæreren.

Det er de færreste frisører, som beder deres kunder om at finde et andet sted at blive klippet. Ikke desto mindre er det, hvad Dorte Falengreen, der har drevet Salon Soul i Mårslet i 15 år, har gjort.

Det er ikke fordi, hun ikke har lyst til at klippe sine kunder, men hun har slet og ret ikke tid. Hun bruger i stedet sin tid i udlandet, hvor hun sælger sine hårprodukter fra sit firma, By Falengreen.

- Jeg holdt i en periode åbent en dag om ugen, men jeg har ikke mulighed for det længere. Da jeg havde salonen fuld tid, var der et tidspunkt, hvor jeg måtte tage til USA i to måneder, og da jeg kom hjem, havde mine søde kunder fået langt hår. Jeg måtte simpelthen sige til dem efterhånden, at de burde finde et andet sted at blive klippet, siger hun.

Salonen har stået ledig i cirka et år, siden de tidligere lejere flyttede ud af lokalerne, og Dorte Falengreen har for travlt med By Falengreen til, at hun selv kan føre saksen i lokalet. Hun er dog ikke i tvivl om, at lejere vil få meget ud af lokalerne:

- Jeg kan slet ikke forstå det. Hvis jeg stod i salonen fra 9-17, så ville jeg nok have en fuld kundegruppe på et halvt år. Det tænker jeg også, at lejere kan. Men det skal selvfølgelig være en dygtig frisør, som ved, hvad vedkommende laver, og ikke bare et 100-kroners-klip.

- Jeg har nok ikke været helt god nok til at reklamere for lokalerne, erkender hun.

At man hurtigt vil være i stand til at opbygge en stærk kundekreds skyldes, at Mårslets ifølge sogn.dk 5.800 indbyggere mangler frisører, forklarer Dorte Falengreen:

- Frisørerne er flyttet ud af Mårslet, og der kommer flere og flere mennesker til. Mange bliver klippet et andet sted som for eksempel inde i Aarhus, fordi der ikke er frisører nok i Mårslet.

Kunderne i Mårslet er ifølge hende rigtig gode.

- Folk er helt vildt søde, og så er de ordentlige. De prøver ikke at prutte om prisen eller sådan noget, fortæller Dorte Falengreen, der gennem sine mange år som frisør både kender og holder af kunderne i Mårslet:

- Man lærer jo nærmest hele deres familie at kende. Det er også noget af det skønne ved at have en salon i Mårslet.

Hendes frisørsalon står lige nu tom. Eller det vil sige, at der ikke er nogen frisør i salonen, men til gengæld er der alt det, en frisør vil få brug for, fortæller Dorte Falengreen.

- Der er to vaskestole, tre frisørstole, der er permanentstole og alt det, man skal bruge. Man kan faktisk bare flytte ind og så begynde at klippe med det samme, siger hun.

Tekniske undersøgelser fandt ingen årsag til villabranden i Mårslet. Forvaltningen er færdige med at arbejde med lokalplan om 21 boliger ved Tingskov Allé i Tranbjerg - se, hvordan lokalplanen ifølge kommunen imødekommer og ikke kan imødekomme borgernes ønsker herunder.