Der er ikke mange gæster, der er lige så ubudne som rotter. Ingen husejere har lyst til at have rotterne på besøg, men det kan stadig være vanskeligt at undgå rotter på sin ejendom.

Det gælder også for husejerne i Tranbjerg og Mårslet. I alt har der været 257 anmeldelser om rotter i 8310 og 8320 fra januar til og med oktober. Heraf har de 105 anmeldelser været i Mårslet, mens der har været 152 anmeldelser i Tranbjerg.

Det viser en aktindsigt ved Aarhus Kommunes afdeling for rottebekæmpelse.

I Tranbjerg har Jegstrupvænget været hårdest ramt med 21 anmeldelser om rotter. Mustrupvej er den vej i Mårslet med flest anmeldelser med 11 anmeldelser. Se, hvor der har været rotte-anmeldelser i Tranbjerg og Mårslet herunder.

Du kan finde en tabel som du kan søge i, længere nede i artiklen.

Inden man konkluderer for meget, er det vigtigt at notere sig, at en rotte-anmeldelse i et rækkehus kan vise sig flere anmeldelser i de kommunens tal, fordi kommunen tjekker flere rækkehuse, når der har været en anmeldelse.

Kurt Olesen er er ingeniør i Aarhus Kommunes rottebekæmpelse. Ifølge ham har vejret stor betydning for antallat af rotte-anmeldelser.

- Oktober har været varmere end normalt, så man kan godt forestille sig, at spidsbelastningen først kommer i november. Kulden gør, at rotterne vil indenfor, og så opdager folk dem i højere grad, for normalt lever de skjult og udenfor i naturen, siger han.

Over hele kommunen har der været et stigende antal af anmeldelser om rotter. I 2010 var der 3981 anmeldelser, mens der i 2020 var 10.261 rotte-anmeldelser. I år er tallet indtil videre 7349. Det stigende antal hænger dog også sammen med, at det er blevet nemmere at anmelde end før, lyder det fra Kurt Olesen.

- Vi har fået et bedre og bedre meldesystem, hvor folk kan melde ind, hvis de har brug for vores hjælp eller ser rotter. Det tror jeg også spiller ind, siger han

Aarhus Kommune har lavet en såkaldt rottefolder. Heri kan man finde gode råd til, hvordan man undgår de ubudne gæster. Heri lyder anbefalingen, at man skal fjerne nedfalden frugt, og man skal sørge for, at fuglefodder ikke ligger, så rotterne kan komme til det.

Udendørs kæledyr som kaniner skal holdes i bure, der er hævet over jorden.

Rotterne kan derudover godt finde på at grave sig ind til komposten. Her bør man sikre sig med metalnet, der har små masker.

Rotterne kan derudover godt lide at gemme sig i brændestabler og rodebunker. De kan også finde på at gemme sig i tagrender, hvis man ikke sikrer nedløbsrørene med en lille rist.

Nedsunke fliser eller huller i jorden omkring huset kan være et tegn på kloakbrud. Det giver rotterne nem adgang til hus og have.

Ser du rotter, eller oplever du tegn på dem, kan du kontakte Aarhus Kommune på www.aarhus.dk/rotter eller på telefon 89 40 49 34 på hverdage mellem 8.00 og 15.00. Så kan du helt gratis få besøg af en rottebekæmper.

Har man behov for akut hjælp i weekenden, fordi man har rotter indenfor, kan man anmelde det elektronisk på kommunens hjemmeside og få besøg af en medarbejder fra rottebekæmpelsens vagtordning.

Man kunne vanskeligt have valgt et bedre tidspunkt at diskutere et solcelleanlæg uden for Mårslet på det gamle gartneri syd for Bedervej og øst for Nymarks Allé end mandag 12. december. Priserne på strøm er høje, og klima-dagsordenen fylder efter endnu et varmt efterår.

Mellem 80 og 100 fremmødte stillede spørgsmål, fik svar og fik et overordnet billede af, hvad solcelleanlægget kan give til nuværende mårsletter og kommende generationer. Det, der blev fremlagt, handlede om et såkaldt VE-fællesskab. VE står for vedvarende energi.

I Brenderup på Fyn har man etableret et sådan fællesskab omkring et solcelleanlæg, og til oplægget i Mårslet fortalte Hans Christian Jørgensen fra Brenderup, hvorfor de lavede et VE-fællesskab om et solcelleanlæg.

- Det handler ikke om billig strøm. Det handlede om, at fællesskab gerne gøre noget for de kommende generationer. Det gør også vores by mere attraktiv for folk, som leder efter et sted at bo. Det første år, gik vi i nul med solcellerne, og i år har det været rigtig fint - på godt jysk, fortalte han.

Med på mødet var også Velas Landbrugsrådgivning. De stillede med flere oplægsholdere, der rådgiver inden for solcelleanlæg, og de havde et klart budskab: Det er langt mere effektivt at lave et VE-fællesskab end at have solceller på individuelle hustage.

- Når man går sammen om det på den her måde, slipper man for dyre tag-installationer. Men man skal også være opmærksom på, at der er øjebliksafregning ved sådan et anlæg, medmindre man har batterier, og de er meget dyre i øjeblikket. Det vil sige, at solcellerne laver strøm, når der er lys, og det er der om dagen, fortalte chefkonsulent Torben Wiborg.

Rådgiverne fra Velas lagde desuden vægt på, at kommunikationen med især naboerne til et solcelleanlæg er vigtig, hvis man vælger at gå videre med solcelleanlæg uden for Mårslet.

- 9 ud af 10 gange, at sådan et projekt falder fra hinanden, er det på grund af dialogen, lød det fra planlægger Anders Skovbo.

Malte Jefsen fra Mårslet var blandt de fremmødte, og han stillede flere spørgsmål undervejs i oplægget.

- Det er et spændende projekt, men det er også tidligt i processen. Jeg synes, idéen om vedvarende energi er rigtig god, sagde han.

- Men det er også vigtigt for mig at finde ud af, om det er rentabelt, og hvordan man afregner det, når det er øjebliksstrøm. Jeg ved ikke, om det kan betale sig, hvis jeg er på arbejde, når solen skinner, siger han.

Idémanden bag et eventuelt solcelleanlæg er Poul Hakon Poulsen fra Mårslet. Han var glad for den umiddelbare reaktion fra lokalmiljøet, om end det stadig er meget tidligt i processen.

- Jeg havde regnet med 40 fremmødte, og der var mere end det dobbelte. Folk spurgte interesseret ind til projektet, og det var ikke en masse kritik af det. Der lod til at være en god interesse, fortalte han.

Julen er hjerternes fest, men højtiden er så sandelig også en gevinst for ganen. Konfekt i stride strømme, fedtholdig mad uden dårlig samvittighed og ikke mindst en god flaske vin at samles om.

Men hvor de fleste har en ret klar idé om, hvilken slags juleslik, de foretrækker, eller om der skal and, flæskesteg eller begge dele på bordet, og om desserten skal være risalamande med kirsebærsovs, så kan det være sværere at vide, hvad der skal fugte ganen til middagen.

Nicki Holdt Just fra Tranbjerg er uddannet sommelier og arbejder til daglig som køkkenchef inde i Aarhus. Og så har han fra 2011 til september i år haft sin egen vinforretning, Decato Vine i Tranbjerg. Han er klar med skarpe råd til, hvad du skal have at drikke til julemaden. Det vigtigste først:

- Man får mest for pengene, hvis man køber en vin for mellem 100 og 200 kroner, siger han og uddyber:

- Hvis du køber en flaske vin til 40 kroner, trækker moms og afgifter fra, så er der måske 22 kroner tilbage. Vinbonden skal have løn, butikken skal have løn, flasken og proppen koster penge, og så koster det penge at drive et vinlandbrug. Det betyder altså, at der ikke er mange penge til overs til vinens kvalitet.

Som mangeårig køkkenchef mestrer Nicki Holdt Just sammenhæng mellem mad og vin. Tager man afsæt i den traditionelle julemad med flæskesteg, medister, and og det klassiske tilbehør med fed sovs, rødkål og kartofler, har sommelieren et klart råd:

- Bourgogne duer ikke. Den er for neutral. I stedet skal man kigge efter mere kraftige vine som den franske Châteauneuf-du-Pape, den spanske Tempranillo eller den italienske Amarone. Vælger man Amarone, anbefaler jeg ikke den billige Amarone til 100 kroner. Det kan virke som et kup, men selvom det hedder Amarone, er det ikke den oplevelse, man får i det prisniveau.

Alternativt kan man gå med Champagne, som går godt til alt. Her skal man vælge den tørre Champagne, som hedder "brut".

Når desserten kommer på bordet, kan man ifølge køkkenchefen med fordel ty til portvinen.

- Why not. Det er klassisk, og det smager godt. Man går aldrig galt i byen med en Tawny-portvin. Men hvis man rigtig skal forkæle sig, kan man vælge en Colheita eller en LBV-portvin. Den bliver lavet på en måde, som gør, at den har en lille smag af Sherry. LBV står for "late bottled vintage", og den har en god dybde og karakter, fortæller han.

Når middagen er slut, og den står på gave-oppakning og familiehygge, kommer det sig ifølge Nicki Holdt Just ikke så nøje, hvad man får til det. Det skal sådan set bare smage godt.

- Italiensk Valpolicella eller fransk Côtes-du-Rhône er sådan noget, som alle kan lide. En rigtig crowdpleaser Men man skal holde sig fra bag-in-box-vin, smiler han.

Siden 2011 har sommelieren drevet sin egen vinforretning, Decato Vine, i Tranbjerg, indtil han i september i år lukkede forretningen.

Da han startede Decato Vine i 2011, var der i mange år godt gang i forretningen. Han havde lager i Mårslet, som han kørte til og fra, når han solgte ud af de velsmagende dråber.

Men da han fik børn, havde han ikke meget tid til at drive Decato Vine, og da han flyttede forretningen hjem på adressen i Tranbjerg, kom omsætningen ikke op på det samme niveau, den var på i starten.

- Det har været elleve spændende og berigende år med masser af gode oplevelser, siger Nicki Holdt Just

At han har lukket Decato Vine gør ikke hans interesse for vine mindre.

- Jeg går op i det. Det gør jeg. Jeg har selv købt det lager, jeg havde tilbage, da jeg lukkede Decato Vine, og nu har jeg lækker vin, jeg kan nyde selv, fortæller han.