Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arkivfoto af vuggestue: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Hvor langt væk skal dit barn passes?

Kære læser

Jeg afslutter de fleste af mine nyhedsbreve med min kontaktinformation og en opfordring til, at du hiver fat i mig, hvis du har noget, du synes, jeg skal behandle journalistisk. Det kommer der mange væsentlige historier ud af, og i dag handler det om en rigtig vigtig en af slagsen.

Det er nemlig "hundesvært" at få sine børn passet i Tranbjerg og Mårslet, og det har været sådan længe. Helt unormalt er der faktisk lige nu et hul i køen, så man kan få sine børn i Tranbjergs vuggestuer, men det er ganske uhørt, og problematikken med mangel på pladser har stået på længe, som du kan læse i dagens nyhedsbrev.

Jeg har ikke selv børn. Endnu. Men jeg håber, at når jeg engang får børn, så er der plads i en lokal vuggestue. Jeg ved, at hverdags-logistikken er alt andet end enkel og nem at få til at gå op, når man bliver forældre, og hvis man skal trække en time ud af sin dag til at hente og bringe, mister man meget af den tid, man ellers kunne have brugt på leg eller hygge med sit barn.

Jeg forestiller mig endda, at når tid kommer, vil jeg nok være så krævende, at jeg meget gerne vil kunne vælge mellem lokale vuggestuer, så mit barn kan komme ind i den, der passer bedst. Det frie valg mellem lokale daginstitutioner er dog en luksus, de fleste i Tranbjerg og Mårslet må undvære. Her skal man stille sig tilfreds, hvis bare man kan få plads i en af de lokale vuggestuer.

Sådan kommer det nok til at blive ved med at være i fremtiden - i hvert fald den umiddelbare fremtid. Det fortæller Thomas Medom længere nede i nyhedsbrevet, da jeg spørger ind til, om det er rimeligt, at det forholder sig sådan. Han kunne dog godt tænke sig mindre garantidistrikter, men Aarhus Kommune mangler penge, og der mangler et flertal i byrådet, lyder det fra rådmanden undervejs i vores snak.

Vi fortsætter vores fokus på Mårslets almene boliger, som der kommer flere af i fremtiden. Denne gang kigger vi ind hos Marie Kruuse Hansen, der bor med sin familie på Visbjerg Hegn og fortæller om, hvordan almene boliger kan være en fordel for børnefamilier som hendes.

Jeg har talt med mange mennesker, før historien om børnepasning blev til. Men det startede på en opfordring fra en læser. Derfor vil jeg huske dig på, hvor vigtigt det er, at du hiver fat i mig, hvis du har noget på hjerte. Mit telefonnummer er 42 18 97 24, og min emailadresse er stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Forældrene Chris Hansen og Hedith Árnafjall havde håbet, at sønnen Vitus kunne komme i et lokalt tilbud. I stedet bliver han foreløbig passet i et privat tilbud i Højbjerg. Foto: Stig Atzen

I Tranbjerg og Mårslet er det hundesvært at få børnene passet i egen by

Det er svært at få plads i de lokale daginstitutioner i Tranbjerg og Mårslet, fordi de er fyldt op. I stedet havner familiernes børn længere inde mod byen. For Mårslets vedkommende kan børnene blive henvist til en vuggestue langt inde i Højbjerg, mens det for Tranbjergs yngste kan gå helt ind på Frederiksbjerg. 

Hedith Árnafjall og Chris Hansen fra Mårslet har lige nu privat pasning, fordi de ikke kunne få en kommunal plads, der ville give mening for deres familieliv. Skal man køre for langt, bliver hverdagen presset, og man mister den dyrebare familietid.

Det er ikke kun Hedith Árnafjall og Chris Hansen, der er frustreret over for langt til vuggestuen. Ifølge formændene for Tranbjerg og Mårslets dagtilbud kan det være en ødelæggende kabale, der skal gå op, og ingen har lyst til at være den sidste, som henter i vuggestuen.

Det handler dog ikke bare om, at man mister tid i en presset hverdag som børnefamilie. Når barnet begynder i en vuggestue en halv time væk fra, hvor man bor og skal gå i skole, når tid er. Både barn og forældre får et netværk i den vuggestue, der ligger væk fra lokalområdet, men netværket kan sandsynligvis ikke overføres til skolegangen. At starte i skole med et godt netværk er ellers en gevinst, lyder det.

Der flytter flere børnefamilier til Tranbjerg og Mårslet, og daginstitutionerne er fyldte. Det betyder, at man som børnefamilie kan have svært ved at få plads i en lokal institution, hvilket ellers er det optimale i forhold til at hente og bringe og at få et godt netværk for forældre og børn inden skolestart.

Der er ingen tvivl om, at byrådspolitikerne i Aarhus gerne vil have flere børnefamilier til et bosætte sig i Tranbjerg, Mårslet og kommunens andre byer. Med børnefamilier følger selvsagt, ja, børn. Men problemet er, at der generelt mangler pladser til at få sine børn passet i Tranbjerg og Mårslet.

Hedith Árnafjall og Chris Hansen fra Mårslet er nogle af de forældre, som håber at kunne få deres børn i et af Mårslets lokale dagtilbud. Men ventelisten er lang, og der var ikke plads til sønnen Vitus, da barselsperioden udløb. Derfor har de valgt at få deres søn passet i et privat tilbud i Højbjerg, mens de venter på en plads i Mårslet.

- Det koster lidt mere at gøre det på den måde, men det ligger tæt på mit arbejde, så det er nemmere at få kabalen til at gå op. Og så havde jeg fået stedet anbefalet fra en anden, fortæller Hedith Árnafjall.

Begge forældre arbejder som project managers inden for IT, og de er flyttet til Mårslet i 2020. Dengang havde de ingen anelse om, at de ville få svært ved at finde pladser i Mårslets dagtilbud.

- Man tænker ikke, at det kan være så svært, inden man flytter. Det gør man bare ikke, fortæller Chris Hansen.

Vi har fået at vide, at vi bare skal tage den plads, der er.

Hedith Árnafjall, mor til Vitus, som står på venteliste.

Ikke flere pladser

Ifølge pladsanvisningen i Aarhus Kommune har daginstitutionerne i Mårslet og Tranbjerg de seneste fem år været fyldt til bristepunktet. Der har faktisk været flere børn indskrevet i vuggestuen, end der har været normeret plads til.

Pladsudnyttelse over 100 procent - hvordan kan det lade sig gøre?

Når daginstitutionerne i Tranbjerg og Mårslet udnytter mere plads, end de er normeret til, betyder det ikke, at børnene sidder på skødet af hinanden. Til gengæld betyder tallene, at alle pladserne i Tranbjerg og Mårslet bliver fyldt.

Årsagen til, at pladsudnyttelsen når over 100 procent handler om en teknikalitet om, hvordan Aarhus Kommune beregner pladsudnyttelse. Det gør de nemlig ved en såkaldt "vippemodel", der betyder, at pladsudnyttelsen svinger i løbet af året. Den er lavest, når børnehavebørnene begynder i skole, og derefter stiger den igen i løbet af året. 

Tallene, vi har fået af kommunen stammer fra 1. januar de respektive år. På det tidspunkt forventer kommunen, at vippetallet ligger på omkring 98,6 procent. I både Tranbjerg og Mårslet er tallene højere end det forventede på det tidspunkt af året de seneste fem år med undtagelse af et enkelt år i Mårslet. 

Børn og Unge, Aarhus Kommune


Billedet fra pladsanvisningen genkender formanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud, Bianca Brumé.

- Det er hundesvært at få plads på en institution i Mårslet. Der er rigtig mange børn herude, og der er ikke så mange pladser i dagtilbuddene, som der er børn, siger hun.

Janni Siggaard er medlem af Tranbjerg Dagtilbuds bestyrelse. Hun kender også problematikken fra Tranbjerg.

- Det har været rigtig svært at få plads i Tranbjerg i en årrække. Der er udstykket nye grunde til boliger, men der er ikke fulgt børnehavepladser og vuggestuepladser med i samme tempo, og så betyder det, at man står i en situation, som vi gør nu, siger hun og fortsætter:

- Vi vil gerne se, om vi kan få flere pladser i daginstitutionerne i takt med flere udstykninger, så situationen ikke bliver værre. Det er der ingen, som har lyst til.

Handler bare om at komme ind

Hedith Árnafjall og Chris Hansen er stadig på venteliste på et lokalt dagtilbud i Mårslet, mens sønnen bliver passet hos en privat vuggestue i Højbjerg.

- Vi har fået at vide, at vi bare skal tage den plads, der er. Der er jo ellers ret mange muligheder her i Mårslet, men man kigger ikke på, hvilken institution, det bliver, og om det er den, man egentlig helst ville have sit barn i. Man tager bare det, der bliver tilbudt, fortæller Hedith Árnafjall.

De venter stadig på at få plads i et af de lokale dagtilbud i Mårslet. Ender det med at blive Højbjerg, de får plads, kommer sønnen Vitus til at skabe relationer med børn, han sandsynligvis ikke kommer til at begynde i skole med, ligesom Chris Hansen og Hedith Árnafjall kommer til at danne forældrerelationer, der ikke overføres til skolen.

- Da jeg begyndte i skole i sin tid, var det med mine venner fra børnehaven, og så fulgtes vi ad hele vejen gennem folkeskolen. Det, synes jeg, er en god måde at komme i skole på. Det kan godt være, at der er andre børn og forældre fra Mårslet i en institution i Højbjerg, men det er ikke sikkert, at børnene begynder i skole på samme tid, fortæller Chris Hansen.

Tryg skolestart på spil

Hvis man ikke får plads i Tranbjerg eller Mårslet, betyder det naturligvis ikke, at ens børn skal passe sig selv. I stedet får man plads ved et af de andre dagtilbud i Aarhus Kommune. For eksempel i Højbjerg eller længere inde mod midtbyen. Her kan børnene gå, indtil de skal i skole, eller indtil der bliver plads i et dagtilbud i Tranbjerg eller Mårslet.


Det vil vi ikke kunne være med til. Så ville vi vælge noget privat. Det er jo tid med sit barn, man mister. Det vil vi ikke.

Hedith Árnafjall.

Det er et dilemma med meget på spil for både børn og forældre. For selvom man gerne vil have børnene i et lokalt dagtilbud, kan der gå forholdsvis længe, før der bliver plads. I den tid bliver barnet måske venner med nogle i institutionen. Ligeledes har forældrene fået en god kontakt med et andet forældrepar i institutionen uden for Tranbjerg eller Mårslet.

- Barnet får måske en ven inde i den børnehave, som egentlig var midlertidig. De lærer de voksne at kende. Som forælder, hvis man vil tage en plads, som bliver ledig, i et lokalt dagtilbud, siger bestyrelsesformanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.

Janni Siggaard er formand for Tranbjerg Dagtilbud. Foto: Stig Atzen

- Når man begynder i en ny skole, betyder det bare meget for, hvor tryg man er, når man begynder, at man har en eller flere venner fra børnehaven, som man begynder med. Det kan godt være, at man får nye venner, når man så kommer i skole. Men den tryghed, det giver, at man har et netværk, når man begynder, betyder også, at man føler sig mere tilpas, når man skal møde nye venner og lære at gå i skole, siger Janni Siggaard.

Ikke en mulighed langt ude i distriktet

Hvis man bor i Tranbjerg eller Mårslet og skal have sit barn passet i en institution, bliver det inden for byernes såkaldte garantidistrikter. Mårslet har garantidistriktet "Oddervej", mens Tranbjerg har garantidistriktet "Horsensvej". Du kan se garantidistrikterne her. Meningen med garantidistrikter er, at man ikke får plads i en institution, som ligger i den anden ende af kommunen.


Det kan være ødelæggende for en familie, hvis det ikke passer ind i de rutiner, man har.

Bianca Brumé. Formand for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud og bosat i Mårslet.

Alligevel er der ret store udsving. Mårslets garantidistrikt "Oddervej" går fra Hvilsted i det sydlige Aarhus til Kragelund i Skåde. Tranbjergs garantidistrikt "Horsensvej" går fra det sydlige Tranbjerg helt ind til Frederiksbjerg i Aarhus C.

- Man siger inde fra kommunen, at når man får en plads inden for garantidistriktet, så har de opfyldt deres opgave. Men hvis det er et sted, som ligger i en helt anden retning, end man ellers skal, så giver det simpelthen ikke mening for en familie som os, fortæller Hedith Árnafjall og understreger:

- Det vil vi ikke kunne være med til. Så ville vi vælge noget privat. Det er jo tid med sit barn, man mister. Det vil vi ikke.

Ødelæggende kabale

Det kan give god mening, hvis forældrene arbejder i midtbyen og kan hente og samle op på vejen. Men når det ikke er tilfældet, og forældrene arbejder i en anden retning, går det ud over familielivet, vurderer formanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.

- Det kan være ødelæggende for en familie, hvis det ikke passer ind i de rutiner, man har. Det kan ligge i en helt anden retning. Så i stedet for at være ude af døren 7.15, kan det være, du skal være ude af døren 6.30. Det er stressende, og det er tid, som du kunne have brugt på din familie, siger Bianca Brumé og fortsætter:

- Det har også en økonomisk vinkel, for det kan betyde, at man skal have en bil nummer to.

Det kan også betyde et opgør med, hvordan man ser sig selv som forælder, lyder det fra Janni Siggaard.

- Det er ikke sjovt at være den forælder, hvis barn altid skal hentes som det sidste. Det er ikke alle, som har mulighed for at tage før hjem fra arbejde for at hente sit barn, og derfor kan det være, at man først kan hente sit barn sent om eftermiddagen, hvis man skal køre en omvej, siger bestyrelsesmedlemmet i Tranbjerg Dagtilbud.

Thomas Medom forestiller sig ikke, at serviceniveauet bliver bedre i Tranbjerg og Mårslet lige foreløbigt. Foto: Axel Schütt

Rådmand vil gerne forbedre børnepasningen, men der mangler penge og politisk vilje

Der er ikke udsigt til, at man forbedrer vilkårene for Tranbjerg og Mårslets børnefamilier. Det fastslår rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (S). Han synes selv, at mindre garantidistrikter er en god idé, og at man generelt hæver serviceniveauet i Børn og Unge i Aarhus Kommune. 

Men kommunen går sparetider i møde, og der er ikke politisk flertal for bedre børnepasningsmuligheder. 

Rådmanden anerkender, at det har stor værdi for mange børnefamilier, at de kan få lokale pladser, og at man kan komme i skole med nogen fra børnehaven. Men han mener samtidig, at de store garantidistrikter er med til at sikre, at der er bemanding nok i daginstitutionerne, og at skatteyderne ikke skal betale for, at man har pladser i vuggestuer, som står tomme. 

Samtidig henviser rådmanden til, at man i garantidistrikterne for Tranbjerg og Mårslet har prognoser om faldende børneantal. Garantidistrikterne er dog så store, at de faldende børnetal generelt for garantidistriktet vanskeligt fortæller retvisende om Tranbjerg og Mårslet.

Rådmanden kunne godt tænke sin mindre garantidistrikter og mere lokal børnepasning, men han har svært ved at se forbedrede vilkår blive til virkelighed.

Børnefamilier i Tranbjerg og Mårslet har over en årrække måtte affinde sig med, at de lokale dagtilbud er stuvende fulde. Sådan kommer det sandsynligvis til at fortsætte med at være, lyder det fra rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).

- Jeg er tilhænger af, at vi har mindre garantidistrikter i Aarhus Kommune, men jeg må også konstatere, at hverken økonomi eller politisk vilje er der, fastslår han over for Tranbjerg-MårsletLIV.

Hvor vigtigt er det, at der er plads til børnene i Tranbjerg, Mårslet og oplandsbyernes lokale dagsinstitutioner? 

- For mange har det stor værdi at få pasning lokalt, så inden for det serviceniveau, byrådet har vedtaget, arbejder vi med at få det til at lykkes for så mange familier som muligt. Der er en ambition om, at ens børn kan komme i skole med nogen fra børnehaven, og at der er kort transport til og fra daginstitutionen.

- Det er vores ambition. Det er til gengæld også langt fra det serviceniveau, som byrådet har vedtaget, så det er ikke en garanti for alle, og det er ikke noget, der ligger kortene, at det bliver indført.

Fra Tranbjerg til Frederiksbjerg

Man har i Aarhus Kommune ret til pasning inden for et område, man kalder for garantidistriktet. Disse garantidistrikter er dog ret store, og for Tranbjergs vedkommende går det ind til Frederiksbjerg, mens Mårslets garantidistrikt går langt ind i Højbjerg.

Hvordan flugter fyldte institutioner i Tranbjerg og Mårslet med byrådets ønske om at få flere børnefamilier ud i byerne?

- Der er mange balancer i det. Vi er også optaget af, at den daginstitution, man så får, har gode normeringer, og der er gode vilkår. Det er garantisamfund, som er større end de helt lokale bysamfund, med til at sikre på en måde, hvor der er balance i, hvordan vi bruger ressourcer, og de lokale behov.

- Prognosetallene viser faktisk, at at børnetallene er faldende i både Tranbjerg og Mårslets garantidistrikter, og i Tranbjergs dagtilbud ser det væsentligt bedre ud, end det tidligere har gjort, mens der er større udfordringer i Mårslet.

At der er plads i Tranbjerg lige nu er måske mere et øjebliksbillede, når der har været fyldt længe. Én ting er, at prognoserne viser færre børn i garantidistrikterne, men de er jo så store, at det ikke nødvendigvis betyder, at problemet bliver mindre i Tranbjerg eller Mårslet? Kigger man på udstykningerne i byerne, ligner det ikke, at problemet umiddelbart bliver mindre i de to byer.

- Vi har i Aarhus Kommune de mest præcise prognoseredskaber. Jeg tror heller ikke, at skatteborgere synes, at det vil være attraktivt, at vi bygger en masse daginstitutioner i Tranbjerg og Mårslet, som står tomme.

Ønsker mindre distrikter, men ligger ikke lige for

Er det rimeligt, hvis forældrene i en børnefamilie arbejder i en helt anden retning end dagstilbuddet og ender med at bruge tæt på en time ekstra for at hente sine børn? 

- Jeg synes, der er mange gode argumenter for at få et højere serviceniveau, og jeg har også arbejdet for det, stillet forslag om det, argumenteret for det og skrevet omkring det.

- Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis vi kunne nå frem til det. Hvis vi kunne nå hen til, at man for eksempel har maksimal en halv times transporttid til og fra daginstitutionen. Det ville give en god familielogistik, og der er også gode klima-argumenter i det, siger han.

Det vil jo så betyde, at man sandsynligvis skulle bygge nye daginstitutioner for at realisere det i Tranbjerg og Mårslet.

- Ja, det vil betyde, at man skal afsætte en hel del penge både til daginstitutionsbyggerier og til tomdriftspladser de institutioner, hvor der så er underskudskapacitet.


Både Marie Kruuse og manden, Gisli, spiller guitar. Der hænger tre styks på stuevæggen. Foto: Stig Atzen

Marie fra Mårslets småbørn kan trygt løbe hjem til legekammeraterne i Visbjerg Hegn

I tredje artikel ud af fire i vores serie om Mårslets almene boliger, taler vi med Marie Kruuse om, hvordan det er at bo som børnefamilie på Visbjerg Hegn i Mårslet. Det har nemlig flere fordele, fortæller moren, som sammen med ægtefællen Gísli Kárason er forældre til Esther på seks og Hannah på tre.

På Visbjerg Hegn har Marie Kruuse og hendes mand mødt et fællesskab, som de flittigt benytter. Ikke mindst nyder de selskab af andre børnefamilier i boligafdelingen. De andre børnefamilier er en social gevinst for både børn og voksne, fordi børnene får legekammerater, mens de voksne spontant kan invitere hinanden på aftensmad og samvær. 

Boligafdelingen er tryg for børnene at færdes i, fortæller moren, hvis ældste datter kan smutte over til nogle af de andre børnefamilier for at se, om nogen er hjemme til at lege. Det betyder at legeaftaler ikke er tidsbestemt på forhånd. Selv om der kører biler, kører de meget langsomt, og man behøver ikke krydse en vej for at komme over på afdelingens to store legepladser. 

Ifølge Marie Kruuse vil Mårslet have gavn af flere børnefamilier, og almene boliger er en god mulighed for at få flere børnefamilier til den by, som hendes familie er glad for at være kommet til.

Mårslets almene boliger giver børnefamilier mulighed for at dyrke et fællesskab i trygge rammer for både børn og voksne, og med endnu flere almene boliger på vej, kan det ifølge Marie fra Visbjerg Hegn få endnu flere børnefamilier til byen.

Størstedelen af Mårslets familier findes i parcelhuse rundt omkring i 8320. Det kan man nok vove at påstå, uden at man tager munden for fuld.

Men i en af Visbjerg Hegns almene boliger bor Marie Kruuse, hendes mand Gísli Kárason og deres to børn, Esther og Hannah på henholdsvis 6 og 3 år.

- At bo her giver os nogle muligheder for at være i nogle fællesskaber med andre børnefamilier. Det ville vi ikke kunne på samme måde, hvis vi boede i en lejlighed inde i byen for eksempel, siger hun.

Familiens ældste datter er blevet gammel nok til at hygge sig med puslespil, så derfor ligger et påbegyndt motiv på køkkenbordet og venter på at blive lagt færdigt. Foto: Stig Atzen

Familien flyttede til Visbjerg Hegn omtrent samtidig med, at Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien. Nedlukningen lovede umiddelbart ikke godt for familiens muligheder for at knytte fællesskaber med andre børnefamilier.

- Men det viste sig, at der var mange udendørs aktiviteter, vi kunne være med i. Vi troede, der ville gå lang tid, før vi lærte andre børnefamilier at kende her i afdelingen, men det gjorde der i virkeligheden ikke. Jeg meldte mig desuden til andre af de mange fællesskaber, der er. Blandt andet var jeg med til at etablere et "vild-med-vilje"-område på et af vores fællesarealer, siger Marie Kruuse.

I Visbjerg Hegns fælleshave er en lang høj dækket af skovjordbær. Det får børnene ud om sommeren, beretter Marie Kruuse. Foto: Stig Atzen

Barnevenner og voksenvenner

Flere børnefamilier er lig med flere legekammerater for familiens piger, og seksårige Ester kan suse over til naboerne for at se, om der er nogen, som er friske på at lege.

- Det betyder, at vi ikke behøver at have nøjeregnende og låste legeaftaler, hvor man kan lege i 45 minutter, før man skal hjem. Jeg laver nogle aftaler med mine børn om, hvor og hvordan de kan lege, og hvis der er noget, kan jeg jo ringe til legekammeraternes forældre, fortæller hun.

Det er ikke kun børnene, som nyder godt af de sociale muligheder, der er for Visbjerg Hegns familier. For de voksne er der andre forældre, man kan tale om lige rundt om hjørnet. Det giver mulighed for at være sammen, uden man nødvendigvis skal afstemme kalendere og finde en dato et par måneder ude i horisonten.

- Nogle gange inviterer vi de andre familier spontant på aftensmad, og så køber vi bare ind til lidt flere. Det samme gør de med os. Det er dejligt, at vi kan have det. Jeg har også en træningsmakker, som jeg træner med, efter vi har puttet børnene, fordi vi kan koordinere, hvornår børnene skal puttes. Det er ikke alle, der har de samme muligheder, smiler Marie Kruuse.

Trygge familierammer

Bor man som børnefamilie et sted, hvor der er store, trafikerede veje og langt til legepladserne, er det de færreste, som tør lade børnene selv løbe på legepladsen. På Visbjerg Hegn er Marie Kruuse ikke bekymret.

Skulle Marie Kruse Hansen ønske sig noget mere af sin bolig, skulle det være en større entré. Foto: Stig Atzen

- Vores seksårige kan selv løbe hen på legepladsen, uden at hun skal krydse nogle veje eller andet. Vejene her er desuden indrettet sådan, at det er meget få, som kører mere end 15 kilometer i timen, for ellers skal man køre slalom, fortæller hun.

Der er to gode legepladser på Visbjerg Hegn, og man kan give vilde gyngeture i redegyngen. Foto: Stig Atzen

Der er to store legepladser på Visbjerg Hegn, som Marie Kruuse og de andre børnefamilier i boligafdelingen kan bruge, og det gør de flittigt.

- Man kan mærke, at de har lagt penge i legepladserne. De er lavet godt, siger hun.

Glad for Mårslet

Familien har efterhånden boet i Mårslet snart tre år, og ifølge Marie Kruuse er de glade for at være i byen.

- Jeg synes, Mårslet er en rigtig god at færdes i for os, som ikke har bil. Der er gode muligheder for at gå og cykle. Der er også virkelig god mulighed for kollektiv transport med letbanen og bussen. Det er jeg superglad for.

Der er mulighed for nyttehave på Visbjerg Hegn. Her gror Marie Kruuse grøntsager, som ender i familiens aftensmad. Foto: Stig Atzen

Hun tror, at flere almene boliger i fremtiden kommer til at gavne Mårslet og give mulighed for, at flere børnefamilier som hendes egen kan flytte til byen.

- Det er ikke alle børnefamilier, som har råd til en villa til fire millioner, og jeg tror, at flere almene boliger vil gøre, at endnu flere familier flytter til byen. Det vil også betyde, at der kommer flere forskellige mennesker her til Mårslet. Jeg tror, mange vil være interesserede i at komme herud, hvis der var flere muligheder, siger hun.

Der hører en lille baghave med til boligen, hvor der er plads til lidt fodboldspil og et udendørs legekøkken. Foto: Stig Atzen
Tranbjerg-MårsletLIVs korte overblik. Illustration: Jysk Fynske Medier

Det skal du også vide: Ringvejsløb stor succes og ny fællesrådsmodel til mere indflydelse under udarbejdelse

Vi kommer omkring solceller i Mårslet, borgerinddragelse og løb på Giber Ringvej i det korte overblik.

Giber Ringvej-løb "spillede maks"

Efter at have løbet Giber Ringvejs syv kilometer, kunne man enten stoppe eller tage en eller to yderligere ture ad den nyanlagte vejstrækning, der er cirka syv kilometer lang. Foto: Giber Ringvej Løbet

Søndag 27. november snørede omkring 750 løbere sine løbesko og afprøvede anden etape af Giber Ringvej i Giber Ringvej Løbet. Arrangementet gik ifølge Ole Gade fra TMG helt efter planen.

- Der var ikke noget, der ikke klappede. Det var en kæmpestor succes, det må jeg sige. Det spillede maks. Der var flere henne og sige, at det virkelig var et fedt løb, og vi så nogle løbere virkelig give den gas og presse sig selv, fortæller han til Tranbjerg-MårsletLIV. 

Arrangørerne af løbet var TMG fra Mårslet, Tranbjerg Løber og Beder-Malling Idrætsforening. De respektive foreninger er vant til selv at arrangere løb, og man kunne forestille sig, at samarbejdet kunne være blevet svært på tværs af tre løbeforeninger, der hver især ved, hvordan man gør. Men det var ikke tilfældet. 

- Vi har simpelthen formået at bringe hinandens kompetencer i spil. Jeg arbejder inden for erhvervslivet, hvor vi også prøver på den slags, og det er altså bare ikke altid, at det lykkes. Men det er det altså her, og det er en del af succesen, synes jeg, siger Ole Gade. 

Vejen er endnu ikke taget i brug af de bilister, som forventes at benytte vejen flittigt, når den står klar. Ole Gade har dog en klar anmeldelse af vejen. 

- Det er en fænomenal vej, det er det dag. Jeg kan godt være bange for, at nogle kommer til at køre stærkt på den, for den er meget lige. Men det er en god vej, vurderer han. 

Kommer der solceller i nedlagt gartneri?

Bedervej løber øverst i billedet, og det nedlagte gartneri midt i billedet er der, man overvejer solceller. Foto: Google Earth

Mårsletter kan få billigere strøm, hvis Poul Hakon Poulsen lykkes med sit initiativ om at få solceller sat op ved et nedlagt gartneri ved Bedervej i Mårslet. Det siger han i december/januar-udgaven af Mårslet Bladet

Her anslår han, at et solcelleanlæg på cirka 3000 kvadratmeter vil kunne levere strøm til Mårslets borgere til en pris på 50 øre per kWh. Prisen er for tiden ofte oppe på 3-4 kroner per kWh. 

- Vores strøm kan blive voldsomt meget billigere end nu, blandt andet fordi vi sparer statsafgiften. Det er en del af et direktiv fra EU, som kræver, at der skal være mindst 10 borgere med, siger Poul Hakon Poulsen til Mårslet Bladet

Han siger derudover, at han har været i kontakt med SuperBrugsen Mårslet, der ifølge ham har vist interesse for sagen. 

Byrådet bestiller bedre borgerinddragelse for fem millioner: Det skal rykke noget

Jan Ravn Christensen er byrådsmedlem for SF og bor i Mårslet. Han synes godt, man kunne have sat processen om bedre borgerinddragelse i gang hurtigere. Foto: Stig Atzen

Ved byrådsmøde torsdag 1. december diskuterede byrådet en ny model for borgerinddragelse. Under valgkampen til kommunalvalget i 2021 var borgerinddragelsen et stort tema, og nu skal der igangsættes en proces, som skal fastsætte, hvordan borgere bedre bliver inddraget i byrådets beslutninger. 

Der er afsat fem millioner i kommunen til at gøre borgerinddragelsen bedre. 15 årsværk skal arbejde med det, lød det i byrådssalen.

- Det er godt og på høje tid at få opdateret vores model. Jeg tror, det er godt, der er bredt, politisk ejerskab til det, sagde borgmesteren og tilføjede, hvad han håber, at man kommer til at drøfte i processen:

- Hvad er egentlig succeskriteriet for god borgerinddragelse, hvad holder vi det op imod, og hvad er det egentlig for nogle hensyn, der spiller ind.

Jan Ravn Christensen fra SF, som bor i Mårslet, udtrykte en skepsis over, at man reelt har haft indstillingen fire måneder undervejs, men at indstillingen i virkeligheden bare handler om at igangsætte en proces. 

- Indstillingen har været 4-5 måneder undervejs, og der har været et borgermøde, hvor man skulle have input med, og det man så er kommet frem til, det er, at man laver en proces. Det er jo sådan set fint nok, men det er jo en af de sager, man nok godt kunne have ekspederet på en uge og så have lavet en proces, sagde han.

Løsgænger Jakob Søgaard Clausen udtrykte, hvor vigtigt det er, at man i Aarhus Kommune borgerinddrager bedre: 

- Jeg har en lang liste derhjemme over lokalplaner fra bare denne byrådsperiode, som vi har behandlet i år, hvor man fra byrådets side ikke har lyttet til ønskerne fra aarhusianerne, sagde han. 

Borgere ved Frisenholt i Tranbjerg er et eksempel på borgere, som føler sig forbigået af Aarhus Kommunen i en byggesag. Læs om det her

Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolai Bang (K) understregede, at indstillingen vil rykke på borgerinddragelsen i Aarhus Kommune, fordi man afsætter fem millioner kroner og 15 årsværk.

- Kan det ikke rykke noget, har vi et meget alvorligt problem. Det her kommer til at rykke noget og kommer til at kunnne mærkes hos den almindelige aarhusianer. Det er gentænkning af, hvad borgerinddragelse er, fastslog han.

Der var bred opbakning til indstillingen, som blev sendt til Teknisk Udvalg. Flere byrådsmedlemmer gav udtryk for, at borgerinddragelsen ikke kun skulle forbedres i byggesager, og at indstillingen handlede meget om byggeri.