Der er ingen tvivl om, at byrådspolitikerne i Aarhus gerne vil have flere børnefamilier til et bosætte sig i Tranbjerg, Mårslet og kommunens andre byer. Med børnefamilier følger selvsagt, ja, børn. Men problemet er, at der generelt mangler pladser til at få sine børn passet i Tranbjerg og Mårslet.

Hedith Árnafjall og Chris Hansen fra Mårslet er nogle af de forældre, som håber at kunne få deres børn i et af Mårslets lokale dagtilbud. Men ventelisten er lang, og der var ikke plads til sønnen Vitus, da barselsperioden udløb. Derfor har de valgt at få deres søn passet i et privat tilbud i Højbjerg, mens de venter på en plads i Mårslet.

- Det koster lidt mere at gøre det på den måde, men det ligger tæt på mit arbejde, så det er nemmere at få kabalen til at gå op. Og så havde jeg fået stedet anbefalet fra en anden, fortæller Hedith Árnafjall.

Begge forældre arbejder som project managers inden for IT, og de er flyttet til Mårslet i 2020. Dengang havde de ingen anelse om, at de ville få svært ved at finde pladser i Mårslets dagtilbud.

- Man tænker ikke, at det kan være så svært, inden man flytter. Det gør man bare ikke, fortæller Chris Hansen.

Ifølge pladsanvisningen i Aarhus Kommune har daginstitutionerne i Mårslet og Tranbjerg de seneste fem år været fyldt til bristepunktet. Der har faktisk været flere børn indskrevet i vuggestuen, end der har været normeret plads til.

Billedet fra pladsanvisningen genkender formanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud, Bianca Brumé.

- Det er hundesvært at få plads på en institution i Mårslet. Der er rigtig mange børn herude, og der er ikke så mange pladser i dagtilbuddene, som der er børn, siger hun.

Janni Siggaard er medlem af Tranbjerg Dagtilbuds bestyrelse. Hun kender også problematikken fra Tranbjerg.

- Det har været rigtig svært at få plads i Tranbjerg i en årrække. Der er udstykket nye grunde til boliger, men der er ikke fulgt børnehavepladser og vuggestuepladser med i samme tempo, og så betyder det, at man står i en situation, som vi gør nu, siger hun og fortsætter:

- Vi vil gerne se, om vi kan få flere pladser i daginstitutionerne i takt med flere udstykninger, så situationen ikke bliver værre. Det er der ingen, som har lyst til.

Hedith Árnafjall og Chris Hansen er stadig på venteliste på et lokalt dagtilbud i Mårslet, mens sønnen bliver passet hos en privat vuggestue i Højbjerg.

- Vi har fået at vide, at vi bare skal tage den plads, der er. Der er jo ellers ret mange muligheder her i Mårslet, men man kigger ikke på, hvilken institution, det bliver, og om det er den, man egentlig helst ville have sit barn i. Man tager bare det, der bliver tilbudt, fortæller Hedith Árnafjall.

De venter stadig på at få plads i et af de lokale dagtilbud i Mårslet. Ender det med at blive Højbjerg, de får plads, kommer sønnen Vitus til at skabe relationer med børn, han sandsynligvis ikke kommer til at begynde i skole med, ligesom Chris Hansen og Hedith Árnafjall kommer til at danne forældrerelationer, der ikke overføres til skolen.

- Da jeg begyndte i skole i sin tid, var det med mine venner fra børnehaven, og så fulgtes vi ad hele vejen gennem folkeskolen. Det, synes jeg, er en god måde at komme i skole på. Det kan godt være, at der er andre børn og forældre fra Mårslet i en institution i Højbjerg, men det er ikke sikkert, at børnene begynder i skole på samme tid, fortæller Chris Hansen.

Hvis man ikke får plads i Tranbjerg eller Mårslet, betyder det naturligvis ikke, at ens børn skal passe sig selv. I stedet får man plads ved et af de andre dagtilbud i Aarhus Kommune. For eksempel i Højbjerg eller længere inde mod midtbyen. Her kan børnene gå, indtil de skal i skole, eller indtil der bliver plads i et dagtilbud i Tranbjerg eller Mårslet.

Det er et dilemma med meget på spil for både børn og forældre. For selvom man gerne vil have børnene i et lokalt dagtilbud, kan der gå forholdsvis længe, før der bliver plads. I den tid bliver barnet måske venner med nogle i institutionen. Ligeledes har forældrene fået en god kontakt med et andet forældrepar i institutionen uden for Tranbjerg eller Mårslet.

- Barnet får måske en ven inde i den børnehave, som egentlig var midlertidig. De lærer de voksne at kende. Som forælder, hvis man vil tage en plads, som bliver ledig, i et lokalt dagtilbud, siger bestyrelsesformanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.

- Når man begynder i en ny skole, betyder det bare meget for, hvor tryg man er, når man begynder, at man har en eller flere venner fra børnehaven, som man begynder med. Det kan godt være, at man får nye venner, når man så kommer i skole. Men den tryghed, det giver, at man har et netværk, når man begynder, betyder også, at man føler sig mere tilpas, når man skal møde nye venner og lære at gå i skole, siger Janni Siggaard.

Hvis man bor i Tranbjerg eller Mårslet og skal have sit barn passet i en institution, bliver det inden for byernes såkaldte garantidistrikter. Mårslet har garantidistriktet "Oddervej", mens Tranbjerg har garantidistriktet "Horsensvej". Du kan se garantidistrikterne her. Meningen med garantidistrikter er, at man ikke får plads i en institution, som ligger i den anden ende af kommunen.

Alligevel er der ret store udsving. Mårslets garantidistrikt "Oddervej" går fra Hvilsted i det sydlige Aarhus til Kragelund i Skåde. Tranbjergs garantidistrikt "Horsensvej" går fra det sydlige Tranbjerg helt ind til Frederiksbjerg i Aarhus C.

- Man siger inde fra kommunen, at når man får en plads inden for garantidistriktet, så har de opfyldt deres opgave. Men hvis det er et sted, som ligger i en helt anden retning, end man ellers skal, så giver det simpelthen ikke mening for en familie som os, fortæller Hedith Árnafjall og understreger:

- Det vil vi ikke kunne være med til. Så ville vi vælge noget privat. Det er jo tid med sit barn, man mister. Det vil vi ikke.

Det kan give god mening, hvis forældrene arbejder i midtbyen og kan hente og samle op på vejen. Men når det ikke er tilfældet, og forældrene arbejder i en anden retning, går det ud over familielivet, vurderer formanden for Solbjerg-Mårslet Dagtilbud.

- Det kan være ødelæggende for en familie, hvis det ikke passer ind i de rutiner, man har. Det kan ligge i en helt anden retning. Så i stedet for at være ude af døren 7.15, kan det være, du skal være ude af døren 6.30. Det er stressende, og det er tid, som du kunne have brugt på din familie, siger Bianca Brumé og fortsætter:

- Det har også en økonomisk vinkel, for det kan betyde, at man skal have en bil nummer to.

Det kan også betyde et opgør med, hvordan man ser sig selv som forælder, lyder det fra Janni Siggaard.

- Det er ikke sjovt at være den forælder, hvis barn altid skal hentes som det sidste. Det er ikke alle, som har mulighed for at tage før hjem fra arbejde for at hente sit barn, og derfor kan det være, at man først kan hente sit barn sent om eftermiddagen, hvis man skal køre en omvej, siger bestyrelsesmedlemmet i Tranbjerg Dagtilbud.

Børnefamilier i Tranbjerg og Mårslet har over en årrække måtte affinde sig med, at de lokale dagtilbud er stuvende fulde. Sådan kommer det sandsynligvis til at fortsætte med at være, lyder det fra rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).

- Jeg er tilhænger af, at vi har mindre garantidistrikter i Aarhus Kommune, men jeg må også konstatere, at hverken økonomi eller politisk vilje er der, fastslår han over for Tranbjerg-MårsletLIV.

Hvor vigtigt er det, at der er plads til børnene i Tranbjerg, Mårslet og oplandsbyernes lokale dagsinstitutioner? 

- For mange har det stor værdi at få pasning lokalt, så inden for det serviceniveau, byrådet har vedtaget, arbejder vi med at få det til at lykkes for så mange familier som muligt. Der er en ambition om, at ens børn kan komme i skole med nogen fra børnehaven, og at der er kort transport til og fra daginstitutionen.

- Det er vores ambition. Det er til gengæld også langt fra det serviceniveau, som byrådet har vedtaget, så det er ikke en garanti for alle, og det er ikke noget, der ligger kortene, at det bliver indført.

Man har i Aarhus Kommune ret til pasning inden for et område, man kalder for garantidistriktet. Disse garantidistrikter er dog ret store, og for Tranbjergs vedkommende går det ind til Frederiksbjerg, mens Mårslets garantidistrikt går langt ind i Højbjerg.

Hvordan flugter fyldte institutioner i Tranbjerg og Mårslet med byrådets ønske om at få flere børnefamilier ud i byerne?

- Der er mange balancer i det. Vi er også optaget af, at den daginstitution, man så får, har gode normeringer, og der er gode vilkår. Det er garantisamfund, som er større end de helt lokale bysamfund, med til at sikre på en måde, hvor der er balance i, hvordan vi bruger ressourcer, og de lokale behov.

- Prognosetallene viser faktisk, at at børnetallene er faldende i både Tranbjerg og Mårslets garantidistrikter, og i Tranbjergs dagtilbud ser det væsentligt bedre ud, end det tidligere har gjort, mens der er større udfordringer i Mårslet.

At der er plads i Tranbjerg lige nu er måske mere et øjebliksbillede, når der har været fyldt længe. Én ting er, at prognoserne viser færre børn i garantidistrikterne, men de er jo så store, at det ikke nødvendigvis betyder, at problemet bliver mindre i Tranbjerg eller Mårslet? Kigger man på udstykningerne i byerne, ligner det ikke, at problemet umiddelbart bliver mindre i de to byer.

- Vi har i Aarhus Kommune de mest præcise prognoseredskaber. Jeg tror heller ikke, at skatteborgere synes, at det vil være attraktivt, at vi bygger en masse daginstitutioner i Tranbjerg og Mårslet, som står tomme.

Er det rimeligt, hvis forældrene i en børnefamilie arbejder i en helt anden retning end dagstilbuddet og ender med at bruge tæt på en time ekstra for at hente sine børn? 

- Jeg synes, der er mange gode argumenter for at få et højere serviceniveau, og jeg har også arbejdet for det, stillet forslag om det, argumenteret for det og skrevet omkring det.

- Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis vi kunne nå frem til det. Hvis vi kunne nå hen til, at man for eksempel har maksimal en halv times transporttid til og fra daginstitutionen. Det ville give en god familielogistik, og der er også gode klima-argumenter i det, siger han.

Det vil jo så betyde, at man sandsynligvis skulle bygge nye daginstitutioner for at realisere det i Tranbjerg og Mårslet.

- Ja, det vil betyde, at man skal afsætte en hel del penge både til daginstitutionsbyggerier og til tomdriftspladser de institutioner, hvor der så er underskudskapacitet.

Størstedelen af Mårslets familier findes i parcelhuse rundt omkring i 8320. Det kan man nok vove at påstå, uden at man tager munden for fuld.

Men i en af Visbjerg Hegns almene boliger bor Marie Kruuse, hendes mand Gísli Kárason og deres to børn, Esther og Hannah på henholdsvis 6 og 3 år.

- At bo her giver os nogle muligheder for at være i nogle fællesskaber med andre børnefamilier. Det ville vi ikke kunne på samme måde, hvis vi boede i en lejlighed inde i byen for eksempel, siger hun.

Familien flyttede til Visbjerg Hegn omtrent samtidig med, at Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien. Nedlukningen lovede umiddelbart ikke godt for familiens muligheder for at knytte fællesskaber med andre børnefamilier.

- Men det viste sig, at der var mange udendørs aktiviteter, vi kunne være med i. Vi troede, der ville gå lang tid, før vi lærte andre børnefamilier at kende her i afdelingen, men det gjorde der i virkeligheden ikke. Jeg meldte mig desuden til andre af de mange fællesskaber, der er. Blandt andet var jeg med til at etablere et "vild-med-vilje"-område på et af vores fællesarealer, siger Marie Kruuse.

Flere børnefamilier er lig med flere legekammerater for familiens piger, og seksårige Ester kan suse over til naboerne for at se, om der er nogen, som er friske på at lege.

- Det betyder, at vi ikke behøver at have nøjeregnende og låste legeaftaler, hvor man kan lege i 45 minutter, før man skal hjem. Jeg laver nogle aftaler med mine børn om, hvor og hvordan de kan lege, og hvis der er noget, kan jeg jo ringe til legekammeraternes forældre, fortæller hun.

Det er ikke kun børnene, som nyder godt af de sociale muligheder, der er for Visbjerg Hegns familier. For de voksne er der andre forældre, man kan tale om lige rundt om hjørnet. Det giver mulighed for at være sammen, uden man nødvendigvis skal afstemme kalendere og finde en dato et par måneder ude i horisonten.

- Nogle gange inviterer vi de andre familier spontant på aftensmad, og så køber vi bare ind til lidt flere. Det samme gør de med os. Det er dejligt, at vi kan have det. Jeg har også en træningsmakker, som jeg træner med, efter vi har puttet børnene, fordi vi kan koordinere, hvornår børnene skal puttes. Det er ikke alle, der har de samme muligheder, smiler Marie Kruuse.

Bor man som børnefamilie et sted, hvor der er store, trafikerede veje og langt til legepladserne, er det de færreste, som tør lade børnene selv løbe på legepladsen. På Visbjerg Hegn er Marie Kruuse ikke bekymret.

- Vores seksårige kan selv løbe hen på legepladsen, uden at hun skal krydse nogle veje eller andet. Vejene her er desuden indrettet sådan, at det er meget få, som kører mere end 15 kilometer i timen, for ellers skal man køre slalom, fortæller hun.

Der er to store legepladser på Visbjerg Hegn, som Marie Kruuse og de andre børnefamilier i boligafdelingen kan bruge, og det gør de flittigt.

- Man kan mærke, at de har lagt penge i legepladserne. De er lavet godt, siger hun.

Familien har efterhånden boet i Mårslet snart tre år, og ifølge Marie Kruuse er de glade for at være i byen.

- Jeg synes, Mårslet er en rigtig god at færdes i for os, som ikke har bil. Der er gode muligheder for at gå og cykle. Der er også virkelig god mulighed for kollektiv transport med letbanen og bussen. Det er jeg superglad for.

Hun tror, at flere almene boliger i fremtiden kommer til at gavne Mårslet og give mulighed for, at flere børnefamilier som hendes egen kan flytte til byen.

- Det er ikke alle børnefamilier, som har råd til en villa til fire millioner, og jeg tror, at flere almene boliger vil gøre, at endnu flere familier flytter til byen. Det vil også betyde, at der kommer flere forskellige mennesker her til Mårslet. Jeg tror, mange vil være interesserede i at komme herud, hvis der var flere muligheder, siger hun.

Vi kommer omkring solceller i Mårslet, borgerinddragelse og løb på Giber Ringvej i det korte overblik.