Giber Ringvej åbner snart. 7. december ud på eftermiddagen kan rigtig mange borgere benytte det dyreste anlægsprojekt i Aarhus Kommunes historie hidtil. Omkring en halv milliard koster projektet, der snart står færdigt.

Men borgere på Nymarks Allé i Mårslet, Sønderbrokrogen i Tranbjerg og ikke mindst Damgårdstoften mener ikke, at støjsikringen fra vejen er på plads endnu. På Damgårdstoften bor Mille De Fine Lassen med sin ægtemand, Jacob. Hun kan se direkte ud på vejen fra sin baghave og sit store vinduesparti i stuen.

- Når man laver så stor en vej, synes jeg, at man skal sikre de mennesker, som bor ud til den. Her er der ingenting på vej. Overhovedet, siger hun.

Mille De Fine Lassen flyttede til Damgårdstoften for halvandet år siden. Dengang var der rådyr og idyl. Hun og ægtemanden vidste dog godt, at vejen ville komme, men de vidste ikke, at den ville være så tydelig, som den er.

- Det er helt vildt frustrerende. Den er sindssygt tydelig, og det er vi kede af. Men det er heller ikke sådan, at det skal overtage vores liv, at vi er træt af det konstaterer Mille De Fine Lassen.

Selvom hun godt vidste, at vejen var på vej, da hun flyttede til Damgårdstoften, var hun overrasket over at se, hvor meget plads den tog i hendes udsigt, da vejarbejdet begyndte.

- Der blev den lige pludselig meget tydelig. Man kan jo se den på tegninger og så videre, men jeg tror først, at vi og andre her i nabolaget rigtig opdagede, hvor tydelig den er, da de begyndte arbejdet på den, fortæller hun.

Vejen er ikke åbnet endnu, så man kan af gode grunde kun spekulere i, hvordan den kommer til at lyde.

- Det kommer 100 procent til at være noget, vi mærker, og jeg kunne forestille mig, at vi får en til at komme ud at måle, når vejen er klar, og den bliver brugt, for at se, hvor meget støj der er. Vi ved jo, hvor meget støj betyder for vores sundhed, siger Mille De Fine Lassen.

Vi har i en tidligere sammenhæng bragt en artikel om, hvad trafikstøj kan betyde for din sundhed. Støjen kan øge risikoen for at få alvorlige sygdomme, selvom du ikke umiddelbart er generet af den. Læs om om trafikstøj og sundhed ved at klikke her. 

Ved Sønderbrokrogen i Tranbjerg har man fået en støjvold, men volden er ikke lige høj alle steder. Det gør Carsten Jensen, som bor på Sønderbrokrogen, skeptisk på, om støjsikringen er færdig.

- Det er ret tydeligt, at det ikke er lige højt alle steder. Jeg håber da, at man sørger for, at støjvolden bliver lavet sådan, at den tager så meget støj som muligt fra Giber Ringvej. Det betyder meget for os, som bor ud til vejen, fortæller han.

Ved Nymarks Allé omkring en kilometer øst for Damgårdstoften har man fået en støjvold. Niels Aage Skovbo bor cirka 200 meter fra Giber Ringvej på Nymarks Allé. Tranbjerg-MårsletLIV har dertil tidligere talt med en beboer på vejen, som håbede, at støjvolden ville blive lidt længere.

Niels Aage Skovbo håber, at man bruger overskydende jord, fra da man gravede vejen ud til at sørge for, at støjvolden tager så meget støj fra vejen som muligt.

- Jeg ved ikke, hvor meget vi kommer til at høre vejen endnu. Men der lader til at være en masse jord tilovers fra udgravningen, og jeg synes da, at man skulle bruge det her i stedet for at køre det alle mulige andre steder hen, når det gør nytte her, siger han og fortsætter:

- Jeg ved ikke, hvor meget vi kommer til at høre vejen endnu. Men jeg håber, at der kommer noget beplantning på støjvolden. Jeg forstår, at der er mange, som bruger vejen, og at vi er få, der bor ud til den, men jeg synes stadig, det er vigtigt, at man hører os, når det er os, som bor tæt på vejen.

Hvis du vil se støjkortet til Giber Ringvej, der på baggrund af beregninger viser, hvor meget støj, man kan forvente langs Giber Ringvej, skal du klikke her. 

Selv om borgere ud til Giber Ringvej har ønsker om mere støjsikring eller bare støjsikring overhovedet, som du kan læse her, skal de ikke få for høje forhåbninger.

Der er nemlig ikke noget støjsikring i sigte, som ikke allerede er anlagt, siger Carsten Thomsen, der er projektleder for Giber Ringvej.

- Der er ikke mere jord at lave støjvold af, og det, der er stillet i sigte, er lavet, siger han.

Er alt jorden fra Giber Ringvej blevet brugt til støjsikring langs vejen? 

- Nej, det er det ikke. En stor del af jorden også blevet brugt til at anlægge vejen, og der er også brugt til støjvold. En del er også blevet brugt andre steder end ved Giber Ringvej. Da projektet var i sin tidlige fase, blev noget af den overskydende jord flyttet ud til et område ved Oddervej, hvor det indgår i et skov-projekt.

- Det var overskydende jord i forhold til, hvad vi havde regnet med fra starten. Vi havde også overskydende jord fra projektet, vi kunne bruge til at lave støjsikring ved Nymarks Allé i Mårslet.

Hvis man nu fra starten havde været klar over, at der ville være den mængde overskydende jord, som blev kørt ud til et andet projekt ved Oddervej, kunne man så ikke have brugt den jord til at lave støjsikring ved Damgårdstoften i Mårslet? 

- Nej. Der er et vandløb, som løber der. Vi kan ikke få vand til at løbe opad, så vi kan ikke lave en støjvold, som vandet skal løbe op ad. Vi har også sænket vejen alt det, vi kunne, fordi der også er en faunapassage, som er blevet mindre, for at vejen kunne blive sænket. Vi har faktisk indgået et kompromis. Det ville simpelthen ikke være muligt at anlægge en støjvold der.

- Samtidig er det ikke alt jord, vi kan bruge. Noget jord er bedre end andet, og det skal være god jord, man bruger til støjvolde, før man kan få tilladelse til det. Noget andet er, at man kan opsætte et støjhegn. Men det er nogle helt andre omkostninger, og det har vi ikke budgettet til. Havde vi valgt at lave støjhegn, ville der så være andre steder, vi skulle spare, og der ville være andre steder langs vejen, som ville stå før i køen til et støjhegn.

Men kan du godt forstå, at nogle måske sidder Damgårdstoften og undrer sig over, at man bare en kilometer væk kan se, at de har fået en støjvold på Nymarks Allé, når de også har direkte kig ud på Giber Ringvej?

- Vi har jo prøvet ikke at forskelsbehandle. Vi har fra starten arbejdet med skulle sikre de steder, som man kan se på vores støjkort, der er hårdest ramt. Nu fik vi muligheden for at gøre noget ekstra ved Nymarks Allé, og vi har haft det udgangspunkt, at vi ikke ville lade være med at gøre noget ekstra, fordi nogle andre ville føle sig forbigået.

Kan du forstå, at man som borger er frustreret over, at nogle borgere kan se direkte ud på en vej nogle hundrede meter fra deres hjem og både se og høre myldretrafik?

- Ja, det kan jeg da godt forstå. De fleste vil da helst have et støjværn, og vi ville da også gerne have givet alle et støjværn, hvis det var muligt.

Borgere har på Sønderbrokrogen i Tranbjerg og ved Nymarks Allé i Mårslet haft et håb om, at støjvolden ved deres bolig ville blive opgraderet. Ved Sønderbrokrogen i Tranbjerg har man håbet, at der ville komme mere jord i støjvolden.

Det skal man ikke regne med, lyder det fra Carsten Thomsen.

- Ved Sønderbrokrogen har vi forsøgt at følge landskabets naturlige formning øst for Landevejen. Det er også et hensyn, vi tager, når vi laver støjvolde, at de skal følge landskabet, siger han og fortsætter:

- Noget andet er, at det ikke er alt jorden, vi ejer, og hvis ejeren af noget af jorden på et tidspunkt ønsker at byudvikle, er det ikke hensigtsmæssigt, at der er en masse fyld. Samtidig ville vi heller ikke leve op til reglerne for at ekspropriere jorden, hvis vi skulle have mere jord i støjvolden.

Ved Nymarks Allé i Mårslet har en borger udtrykt et håb om, at man ville forlænge støjvolden, og der har også været et ønske om, at man sørger for, at jorden bliver beplantet, så den ikke ligner en jordbunke midt i landskabet. 

- Vi har ikke haft forskønnelse af støjvoldene som en del af budgettet, og det tror jeg ikke, man skal regne med. Det er ikke noget, vi har planer om lige nu i hvert fald. Vi gør det, at vi landskabstilpasser, så det ligner det landskab, der allerede er. Nogle steder har vi friholdt støjvoldene, fordi der skal være noget andet beplantning, end det der allerede er, af hensyn til naturen.

Hvis man som borger tænker, at det ville blive flottere med blomster eller anden beplantning på en støjvold, kan man så få lov til selv at gøre det? 

- Det kan jeg ikke sige lige nu. Måske - det er jo noget, man skal aftale med kommunen, om man kan. Det er ikke noget, vi har planer om lige nu.

Kirktorvet 10 i Tranbjerg har fået fire nye kaptajner, som skal styre bylivshuset i den rigtige retning.

Der er tale om Tina Avramovic Søgaard, Gitte Brunebjerg, Danielle Guldmann Sekwati og Mette Telefoni, som hver især skal puste vind i bylivshusets sejl. Selvom de er fire kaptajner ved samme ror, er de ikke for mange, fortæller de.

- Jeg synes, vi får rigtig mange perspektiver ud af det. Det løfter projektet, siger Tina Avramovic Søgaard.

Hun og Gitte Brunebjerg er bylivskonsulenter ved Kultur og Borgerservice og de to, man kommer til at møde mest i det daglige på Kirketorvet 10, og Gitte Brunebjerg stemmer i, at mange perspektiver løfter projektet.

- Det skønne ved et sted som det her, det er mangfoldigheden. Jeg har lige talt med en pige, som skal holde fødselsdag her, og nu har jeg lavet en aftale om, at hendes far kan mødes med nogle af sine venner hernede på hverdagsaftener. Det er skønt, hvis vi kan få så mange forskellige mennesker til at bruge det som muligt, siger hun og understreger:

- Det giver forskellige perspektiver, for det er forskellige mennesker. Vores opgave er at skabe et rum til de forskellige mennesker.

Mens Tina Avramovic Søgaard og Gitte Brunebjerg oftest vil være dem, man møder, når man går ind i Kirketorvet 10, arbejder Danielle Guldmann Sekwati mere i baggrunden.

Hun arbejder i et krydsfelt mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Innovation og Medborgerskab og har erfaring med at skabe fællesskab for unge mennesker i lokalområdet. Hun har et helt klart mål.

- Vi skal have de unge ind. Jeg ved fra tidligere erfaringer, at de unge gerne vil, hvis man vil dem, og vi skal finde en måde, så bylivshuset også rummer de unge mennesker i Tranbjerg, siger hun og fortsætter:

- Om det så bliver på en måde, hvor de kan låse sig ind om aftenen og se en film eller noget andet, ved vi ikke helt endnu, men det er helt klart, at vi rigtig, rigtig gerne vil de unge mennesker.

Kommer unge mennesker eller andre, der ønsker at bruge huset, med et forslag, vil de ikke blive mødt med et 'nej' fra starten, understreger Gitte Brunebjerg.

- Vi kommer ikke til bare at afvise idéer. Vi kommer til at tage en snak om, hvordan det kan lade sig gøre, men vores arbejde er at finde en løsning på, hvordan tingene kan lade sig gøre. Det betyder også, at brugerne - unge som gamle - selv kan komme til at stå for det på sigt, siger bylivskonsulenten.

Meningen med bylivshuset er, at brugerne af Kirketorvet 10 på sigt selv kan stå for de projekter, som bliver sat i gang. Det bliver et fokuspunkt for de fire nye kaptajner, at husets brugere i endnu højere grad selv skal stå for projekterne.

- Vi vil gerne have endnu flere faste, tilbagevendende aktiviteter. Det giver også flere brugere, siger Mette Telefoni.

Hendes rolle i styrehuset er, at hun delvist indgår i den daglige drift og delvist sidder i Borgmesterens Afdeling som konsulent med fokus på crowdfunding og kommunikation.

Hun kan binde Kirketorvet 10 endnu bedre sammen med Borgmesterens Afdeling og kommunens øvrige bylivshuse. Ligeledes skal hun være med til at sætte en podcast-række fra Aarhus Kommune under navnet Klimacafé i søen, og 8. december optages første afsnit på Kirketorvet 10.

Det er ikke kun en stærkere forbindelse til Borgmesterens Afdeling, som ifølge de fire kaptajner kommer til at styrke Tranbjergs bylivshus i fremtiden.

- Når vi er fire, så har vi flere ressourcer generelt til at drive bylivshuset. Charlotte (Vind Pless, der tidligere stod for huset, red) har sammen med blandt andet de stærke frivillige bygget rigtig meget op, som vi står på skuldrene af nu. Men når vi er fire, skal vi gerne have flere ressourcer til at drive det frem, siger Mette Telefoni.

Ressourcerne betyder også, at hvis man har en aktivitet, man gerne vil starte op i bylivshuset, kan man få hjælp med at løbe det i gang. Ser bylivskonsulenterne en mulighed, starter de også noget på egen drift.

- Vi har eksempelvis startet en lektiecafé i samarbejde med Dansk Folkehjælp, hvor man kan komme ind og få hjælp med lektierne. Det er noget, vi står for i første omgang, men vi håber også på sigt, at det kan blive noget, frivillige kan hjælpe med, siger Tina Avramovic Søgaard.