Hele 58 bilister blev blitzet i 2021 på Grønløkke Allé. I år er det indtil videre ikke nær så mange, viser tal fra en aktindsigt for Tranbjerg-MårsletLIV hos Østjyllands Politi. Politiet mener, at folk generelt kører pænere i år.

Tallene viser samtidig, at der ikke er blevet blitzet nogen i Mårslet. Det vender vi tilbage til længere nede i artiklen med formanden for trafikudvalget i Mårslet Fællesråd.

Se, hvor mange der er blevet taget i Tranbjerg i 2021 og indtil videre i 2022 i tabellen herunder.

Formanden for Tranbjerg Fællesråd, Helle Søby Degn er ikke overrasket over, at der er uddelt mange fartbøder på Grønløkke Allé.

- Der er enormt mange, som kører for stærkt på Grønløkke Allé. Jeg tænker, at det blandet andet er, fordi det er en gennemkørselsvej, siger hun og foreslår en ændring af vejens fartgrænse på 60 kilometer i timen, siger hun og fortsætter:

- Nu var vi i fællesrådet ikke særligt meget inde over 40-km/t-zonen, men jeg forestiller mig, at man kunne sætte fartgrænsen ned, uden at det behøver være med fartbump sådan noget. Det er jo en del af bybilledet, men man må køre 60 kilometer i timen næsten helt hen til krydset.

Grønløkke Allé huser Tranbjergskolens udskolingsafdeling, hvor eleverne fra 6. til 10. klasse går.

- Der er jo en tunnel, man kan bruge til at krydse vejen, men det er langt fra alle børn, bruger tunnelen, når de står af bussen og skal over til skolen. Der kommer en del farlige situationer. Også for dem, der kører ud fra Børupvej siger fællesrådsformanden, som ikke tror, det er det eneste sted, man vil kunne finde mange fartsyndere i Tranbjerg.

- Jeg tror, man vil se det samme billede på Tingskov Allé, hvis man kørte fotovognen derud. Jeg tror også, at årsagen til, at der er så få på Grønløkke Allé i år, er, at de ikke har været helt så meget ude at lave fartkontroller, konstaterer hun.

Østjyllands Politi har ifølge egne tal ikke registreret en eneste fartovertrædelse i Mårslet. Formanden for Mårslet Fællesråds trafikudvalg, Thorkild Tosti Clausen roser Mårslets trafikanter.

- Jeg tror altid, at nogle vil opleve, at nogen kører for stærkt. Sådan er det også i Mårslet. Men min egen erfaring, siden jeg flyttede til i 1977, er, at det er et klart fåtal, som kører for stærkt. Derfor mener jeg heller ikke nødvendigvis, at fartbumpene og 40-km/t-zonen i Mårslet er den rigtige løsning. Det er en kollektiv straf mod et klart fåtal af trafikanter, siger han.

Få fartbøder betyder ikke entydigt, at trafikanterne i et område overholder fartgrænsen til punkt og prikke. Det kan også betyde, at politiet ikke kontrollerer ofte i i Mårslet. Samtidig kommer fartkontroller ofte på baggrund af, at politiet kigger på uheldstal og reagerer på tip fra borgere, som generes af høj hastighed i deres nærområde.

- Hvis politiet ikke har været her ofte, kan det derfor også være et udtryk for, at det ikke har været nødvendigt. Det kan være, fordi der er et billede af, at bilister, cyklister og gående i Mårslet, som alle har et ansvar for trafiksikkerheden i Mårslet, er gode til at færdes i byen, forklarer Thorkild Tosti Clausen.

Ved udgangen af september i år, er der uddelt langt færre fartbøder, end der blev i 2021. Her er der indtil videre kun blevet blitzet otte bilister på Grønløkke Allé. Det skal selvfølgelig siges, at tallene ikke kan sammenlignes, fordi tallene for 2022 ikke medregner oktober, november og december.

Ifølge politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling, Lars Bisgaard, har man ikke været mindre ude at patruljere i Aarhus Kommune, end man var sidste år.

- Hvis der er markant færre fartbøder, tyder det jo på, at vores arbejde har en effekt, siger han, inden han nuancerer:

-Jeg ved også, at jeg selv kører markant langsommere for at spare brændstof. Politiet vil gerne tage hele æren for, at vores indsats virker, men det ville også være utroværdigt at gøre. Jeg tror rent faktisk, at man kører langsommere generelt for at spare lidt på benzinen. På grund af de høje priser. Jeg har en mistanke om, at det også er en årsag.

Selvom der har været lige så mange foto-kontroller som sidste år i hele kommunen, betyder det ikke, at man har været lige så meget ude på Grønløkke Allé, som man var sidste år.

Såfremt man ønsker at få en fotovogn ud at kontrollere hastigheden på bilister i ens nærområde, skal man ifølge Lars Bisgaard bestille en kontrol på politiets hjemmeside.

- Det er man velkommen til. Man skal selvfølgelig kvalificere det en smule, og alle dem, der skriver, bliver ringet op, og så spørger vi ind til det, og på den måde finder vi ud af, hvad der giver mest mening. Vi kan ikke holde i bunden af en villavej, det kan ikke lade sig gøre, men vi vil gerne gøre noget, for at sikkerheden bliver større i trafikken, siger han.

Få mennesker besidder den samme ihærdighed som Hanne Thirup Fahl, når det kommer til at stable nye musikarrangementer på benene.

Utrætteligt har hun stablet open-mic arrangementer på benene, hun har arrangeret fyraftenskoncerter, og hun er en del af Giber Å Kulturdage, som laver kulturarrangementer i Giber Ås naturskønne omgivelser.

Det kan næsten synes som et fuldtidsjob at stå for tre selvstændige og tilbagevendende musikarrangementer. Men ikke for en musikelskende mårslette som Hanne Thirup Fahl.

- Jeg synes bare, det er sjovt. Jeg er fyldt med en masse idéer, og når jeg selv står for det, så kan jeg selv være med til at bestemme, hvordan det skal føres ud i livet. Min mand er så rigtig god til at være fornuftig og sige, at jeg måske skal passe på med at starte mere, end jeg allerede har, smiler hun.

Udover at være en nærmest utrættelig arrangør, er musik hendes store lidenskab. Derfor bruger hun sin energi på musikalske indslag i Mårslet.

- Musik er min passion. Jeg elsker at lytte til musik, og jeg elsker at lave musik, forklarer hun.

Hun flyttede egentlig til Mårslet i 1999 med sin mand og stiftede familie. I 2008 åbnede en mulighed for at flytte til England og undervise på en Europaskole. Familien flyttede til det engelske, og her gav den engelske musikkultur genklang hos Hanne Thirup Fahl.

- I England er der en langt større kultur i, at man tager ud og spiller musik. Jeg havde aldrig selv spillet ude, selvom jeg havde sunget, da jeg tog derover. Men vi blev en del af kulturen. Det var på den måde, vi lærte englænderne at kende og skabte os et stærkt netværk, da vi boede i landet, siger Hanne Thirup Fahl og fastslår:

- Jeg håber lidt, at jeg kan være med til at skabe et lignende fællesskab om musikken i Mårslet.

Ifølge Hanne Thirup Fahl har Mårslet allerede andre ting at være fælles om. Aktører som TMG, Mårslet Kirke og Mårslets Grønne Spejdere sørger på hver sin vis for, at menneskerne i lokalområdet kan mødes. Hun ønsker bare at tilføre Mårslet endnu mere at være fælles om og på en anden måde.

- Når vi synger sammen og lytter sammen, så er vi også sammen. Når det sker her i Mårslet, er det på en anden måde, end hvis vi tager Letbanen ind til en koncert i musikhuset, fortæller hun.

- Jeg håber, at det på sigt kan være sådan, at der måske hver mandag er et tilbud om et musikarrangement, man kan deltage i, hvis man har lyst eller brug for at komme lidt ud, siger Hanne Fahl og tilføjer:

- At man tager til fyraftenskoncerter, fordi man gerne vil lytte til god musik med folk, man kender fra lokalområdet eller måske være sammen om at få nye indtryk fra noget musik, man ikke har hørt så meget af. Det er også noget, man kan være fælles om, uddyber Hanne Thirup Fahl.

Også Mårslets musikere kan forhåbentlig nyde godt af en stærkere, lokal musikscene.

- Jeg har for eksempel allerede mødt nogle forskellige mennesker rundt omkring i byen, som spiller bestemte instrumenter. Det betyder, at jeg så ved, hvem jeg kan kontakte, hvis jeg ønsker at spille en bestemt form for musik, eller måske gerne vil udvikle noget nyt sammen med andre kunstnere, siger Hanne Thirup Fahl.

Asbjørn Hvelplund bor i Mårslet og spiller i bandet Verdens Sidste Idé. Han er begejstret over Hanne Thiup Fahls initiativer.

- Som beboer her i Mårslet, er jeg forfærdeligt glad for, at hun tager initiativet, og at vi kan få den slags kultur i byen. Der er et stærkt foreningsliv her i Mårslet, men det har handlet om andre ting. Jeg er ikke i tvivl om, at vi er mange, som gerne vil samles om musikken, siger han.

Han mødte selv Hanne Fahl til et jazz-arrangement i Mårslet. Her talte de om hendes initiativer, og Asbjørn Hvelplund tilbød at spille til et af hendes fyraftensarrangementer.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at give det her en god start. Det har det jo egentlig allerede fået - det første arrangement blev udsolgt. Det, synes jeg, er meget imponerende.

Hanne Marklund fra Mårslet har valgt at bo i almen bolig, fordi hun synes boligformen er fantastisk. Så nemt kan det siges, og sådan siger hun selv.

Hun bor ikke i almen bolig på Visbjerg Hegn i Mårslet på sit 11. år, fordi det er billigt. Ifølge hende er det faktisk ikke billigere, end det er at bo andre steder. Hun bor her, fordi hun nyder de forskellige mennesker, som også bor i afdelingen.

- Her bor mennesker fra alle samfundslag. Der er unge og gamle, der er børnefamilier og enlige, og der er folk i høje stillinger og folk, som ikke arbejder, siger hun.

Mennesker, som er anderledes og tænker anderledes end en selv, er ifølge Hanne Marklund en gevinst. Hun bruger mindst én time om morgenen på at gøre sig selv klogere ved at bladre i avis, læse bøger eller andet. Hendes bugnende bogreoler er et klart alibi. Hanne Marklund stopper aldrig med at lære, og andre menneskers indgang til ting kan være lige så lærerige som faglitteratur.

- Jeg synes, nye perspektiver er spændende. Der er mennesker, som ser helt anderledes på ting, end man selv gør. Det, synes jeg, man kan lære meget af. Jeg møder så mange, som har en helt anden opfattelse af ting, fordi de måske er fra en yngre generation,  siger hun og konkluderer:

- Vi er mange forskellige mennesker på forskellige steder i livet.

Forskelligheden og de nye perspektiver kommer i følge beboeren i Visbjerg Hegn ikke på bekostning af fællesskabet i den almene boligforening. For selvom der er mange forskellige mennesker med forskellige livshistorier og forskellige perspektiver, har de alle én ting til fælles: De bor på Visbjerg Hegn.

- Jeg kan jo bare gå udenfor, hvis jeg savner fællesskab. Vi møder hinanden med et smil, og man kan sagtens få en snak sammen. Der er et fællesskab på den måde, uden at man forcerer det ned over stedet, siger hun.

Fællesskabet bliver ikke kun udlevet, når man mødes på gåture rundtomkring i afdelingen, fortæller Hanne Marklund.

- Vi har aktiviteter i fælleshuset og i vores fælleshave, som vi også bruger til at samles i om sommeren, siger hun.

Hanne Marklund kunne godt tænke sig, at mangfoldigheden fra Visbjerg Hegn og andre almene boligforeninger blev en større de af bybilledet i Mårslet.

- Jeg tror, det vil give mere liv i Mårslet. Du vil få nogle nye oplevelser, når du taler med andre mennesker, ligesom du får nye oplevelser, når du besøger nye steder, siger Hanne Marklund.

Hun oplever, at det ikke er alle i Mårslet, som deler hendes begejstring for, hvad almene boliger byder på af mangfoldighed. I stedet oplever hun, at nogle har en opfattelse af, at borgerne fra de almene boliger er en form for andenrangsborgere.

I dagens korte overblik kigger vi blandt andet på Giber Ringvej, hvor der skal løbes, inden der bliver kørt.