Et af de projekter, Thorkild Tosti Clausen og Mårslet Fællesråd har kigget på, er, om man kan gøre krydsningen af Hørretvej ved Letbanen mere sikker for skolebørn og andre gående. 

- Problemet er, at det er et komplekst trafikalt knudepunkt, hvor der er almindelig kørende trafik på Hørretvej og Langballevej, fodgængere på langs og på tværs og letbanen inden for ganske få meter, siger han.

Fordi det er et komplekst område, kan nogle løsninger kræve en større finansiering.

- En tunnel vil kunne løse problemet, men udgravningen kræver noget mere plads på hver side af vejen og betyder formodentlig ekspropriation og måske problemer med baneterrænet, siger Thorkild Clausen og konkluderer:

- Lige i øjeblikket er der ikke nogen afklaring på, hvorledes vi kan løse problematikken. Men vi fortsætter med at tænke.

Når det bliver mørkt på Langballevej fra Hørret Byvej til Langballevænget, er der ifølge Mårslet Fællesråd dårlige forhold for fodgængere. Der er ikke et fortov på nogen side af vejen, som man kan færdes på.

- Selvom der er stier i de enkelte parcelhusområder, som man kan bruge til at komme rundt, kræver det ofte lokalkendskab, og det er langt fra den direkte og korteste rute, siger han.

Det er dog ikke så ligetil, at man bare kan anlægge et oplyst fortov. Strækningen er nemlig meget smal, og Aarhus Kommune har efter en besigtigelse af vejen vurderet, at det ikke umiddelbart er muligt at etablere et fortov på strækningen. Mårslet Fællesråd mener også, at det bliver svært at anlægge fortov, uden at man må inddrage mere plads.

- Hvis man skal anlægge fortov på bare den ene side, vil det sikkert betyde, at man skal opkøbe areal, fortæller Thorkild Tosti Clausen.

Problemet er ifølge ham, at man udstykker først og tænker infrastruktur bagefter, og derfor ender man i en situation, hvor man ikke kan udbedre infrastrukturen, uden det bliver et større projekt. 

- Kommunen er fremover nødt til at tænke i en overordnet sammenhængende og hensigtsmæssig infrastruktur, når udstykninger skal godkendes. Vi ser alt for mange eksempler på, at der hurtigt opstår lokale problemer efterfølgende. 

På Nymarksvej mellem Bedervej og Nymarks Allé ønsker man i fællesrådet et fortov, og at strækningen omfattes af 40-km/t-zonen, i hvert fald så længe at der ikke er etableret fortov. 

Med den nye udstykning omkring Enkegårdslunden og hele Nymarks Allé-kvarteret giver et øget behov for at kunne gå til området omkring Vilhelmsborg. Derfor er det brug for at kunne færdes sikkert langs Nymarksvej. 

- Vejen er lidt smal. Bilister skal ofte ud i kanten af vejen for at passere hinanden, siger fællesrådsmedlemmet.

Aarhus Kommune skriver i en orientering, at man forventer, at projekter er realiseret inden for 3-4 år. 

Det er næppe nogen hemmelighed, at der bliver kørt godt til på Oddervejs lange og lige strækning især ind mod Skåde. Men ved Hørretvejs tilslutning må man kun køre 60 kilometer i timen, og når fartgrænsen ikke bliver overholdt, giver det ifølge Mårslet Fællesråd især den lette trafik vanskeligheder, når de skal fra Hørretvej og over Oddervej. 

- Der er for mange, som kører noget hurtigere end fartgrænsen, vurderer Thorkild Tosti Clausen.

Bekymringen drejer sig især om de bløde trafikanter, som skal krydse Hørretvej for at komme nordpå. Den helt optimale løsning havde nok været et lyskryds, vurderer Thorkild Tosti Clausen. Men et lyskryds er en dyr løsning, og fællesrådsmedlemmet har også et billigere alternativ. 

- Man kunne lave en dobbeltrettet cykelsti på veststiden af Oddervej, så man ikke skal krydse Oddervej, i hvert fald når man skal til og fra Mårslet. Det kunne bringe cyklister helt ind til lyskrydset ved Ringvej Syd, som er lysreguleret, siger han. 

Aarhus Kommune skriver i en orientering, at en revision af trafiksikkerheden bekræfter, at der er brug for ombygning i et vist omfang, men at man endnu ikke har finansieringen på plads. 

Inden året er omme, skal byrådet have evalueret de fartbump, der er anlagt sammen med 40-km/t-zoner, i Tranbjerg for at nedbringe hastigheden i byen. Da vejbumpene først blev anlagt, gav det ifølge Helle Søby Degn anledning til frustration hos nogle af Tranbjergs borgere.

- Nogle syntes, at der på nogle veje er anlagt uhensigtsmæssig mange bump, eller at bumpene var indrettet for stejlt for eksempel. Men vi har været i dialog med kommunen og 90 af fejlene af de fejl og mangler, som de fandt i deres undersøgelser, er allerede udbedret, fortæller hun.

Fællesrådsformanden forventer ikke, at den sidste evaluering vil betyde, at man fjerner hastighedsdæmpende tiltag i Tranbjerg.

- Jeg har ikke hørt noget på vandrørene om, at man vil fjerne nogle bump, siger hun. 

Tranbjerg og 11 andre zoner evalueres samlet i byrådet.

Krydset ved Torvevænget og Torve Allé er ifølge Helle Søby Degn problematisk, fordi det er tæt trafikeret af cyklister og busser, som sætter folk af og på ved busslusen på Torvevænget, mens der er mange biler, som kører ad Torve Allé.

-  Det er et farligt kryds, og der er mange børn, som skal gå over Torve Allé, når de er på vej i skole, siger Helle Søby Degn. 

Problemet er som nævnt, at der er meget trafik ind og ud af Torvevænget, fordi cyklister og bløde trafikanter skal til og fra butikkerne ved Center Syd samt til og fra Tranbjergskolens afdeling, som ligger på Kirketorvet. 

-  Det er mit indtryk, at der er kommet flere biler i krydset, da man lukkede Torvevænget med en bussluse, siger hun.

- Hastigheden er nede på grund af trafikbumpene på vejen, men det er ved krydsningen af Torve Allé, at problemet opstår. Den helt optimale løsning ville nok være et kryds med lysregulering, men det bliver formentlig ikke aktuelt på grund af den korte afstand til krydset med Landevejen, vurderer fællesrådsformanden.

Aarhus Kommune afventer evaluering af zonen, inden der tages stilling til, om der skal gøres noget, og hvad der i så fald skal gøres.

En gruppe borgere fra Tranbjerg og Solbjerg har med stifter Henrik Meilstrup i spidsen arbejdet for, at man får en dobbeltrettet cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg, som for sig selv sideløbende med hovedsageligt Gammel Horsensvej mellem Solbjerg og Tranbjerg. 

Sagen forventes at være for byrådet, inden 2022 er omme, og her skal byrådet tage stilling til cykelstien mellem Solbjerg og Tranbjerg samt en række andre projekter. Tranbjerg-MårsletLIV har tidligere afsløret, at det er den fulde - og ønskede model - som byrådet skal tage stilling til. 

Byrådsmedlemmerne Gert Bjerregaard (V) og Jesper Kjeldsen (S) har været til møde med borgerne om cykelstien på Gammel Horsensvej i Tranbjerg. Det kan du læse om her. Her sagde Gert Bjerregaard, at han vil kæmpe for den fulde model, som bliver indstillet. 

Jesper Kjeldsen ville ikke lægge hovedet på blokken på samme måde. Alligevel sagde han, at projekter, som tidligere er vedtaget af byrådet, hvilket cykelstien i den fulde model blev, før den blev genovervejet på grund af stigende materialepriser, ville veje tungt, når projekterne skal vurderes i byrådssalen. 

Sletvej og Slet Møllevej er udsat for meget tung trafik. Det er steget støt i takt med, at der kommer flere mennesker til området, og industriområdet er vokset og har fået mere trafik til siger Helle Søby Degn. 

Det er ikke en ny problematik, men noget som man har talt om i årevis. Oprindeligt lavede byrådet en plan om, at man skulle forbinde Sletvej og Landevejen med en ny vej for at dirigere den tunge trafik uden om Slet. Det kan du læse mere om på Stiften.dk. Planen blev dog aldrig til noget, og i 2019 dukkede en ny, sparet løsning op. 

Løsningen gik ud på, at man skulle forlægge Sletvej lidt til nord og ind over grunden, som huser TDC. Den løsning nåede dog aldrig for byrådet. Problemet er, at der skal eksproprieres jord for at kunne forlægge vejen, og det har lange udsigter i sparetider som lige nu.

- Jeg tror desværre, det er usandsynligt, at vi får en forlægning af Sletvej inden for den nærmeste fremtid, siger formanden for Tranbjerg Fællesråd. 

Det betyder dog ikke, at man ikke arbejder aktivt på en løsning på den tunge trafik. I første omgang arbejder man ifølge Aarhus Kommune med at gøre vejen til en 40-km/t-zone. På sigt foreslår Fællesrådet, at man freder vejen for tung trafik. 

- Det betyder så, at trafikken nok kommer til at køre langs Industrivej. Det er selvfølgelig ikke det optimale, men bygningerne der ligger længere væk fra vejen end på Sletvej og Slet Møllevej, og det kan være det bedste af to dårlige situationer, siger fællesrådsformanden. 

Har du undret dig over, hvorfor der er to vestligt gående spor på Giber Ringvej, men der kun er et østligt? 

Så er du ikke alene, for flere borgere har henvendt sig til Århus Stiftstidende med undren over, hvordan vejen er indrettet. Årsagen er ifølge Carsten Thomsen, tovholder på Giber Ringvej, at Giber Ringvej er en såkaldt 2+1-vej. En vej, som skiftevis har to kørebaner i den ene retning og en enkelt i den anden.

Det bliver ifølge tovholderen mere tydeligt på næste etape af Giber Ringvej, hvor det skifter mere mellem et og to spor. 

På den åbne del af Giber Ringvej er der en tilslutning ved Ingerslevvej, som betyder, at man har valgt at gøre hele den vestgående retning på det åbne stykke til tosporet. 

- Det betyder, at strækningerne med to spor ville blive lige kort nok. Det ville derfor blive svært for bilisterne at nå at få overhalet, hvis der skiftevis skal være et og to spor i hver retning. Det giver risiko for aggressiv kørsel, forklarer Carsten Thomsen til avisen.

Århus Stiftstidende har kigget på avisens kandidattest, for at se, hvad de østjyske kandidater svarer, at de synes om Kattegatforbindelsen.

De blå kandidater er ifølge avisen 'ellevilde' med forbindelsen. Således er 100 procent af Danmarksdemokraternes østjyske kandidater enige i, at der er brug for en fast forbindelse over Kattegat. 

Hos Venstre er 80 procent af kandidaterne enige, mens Liberal Alliance er 70 procent enige. 

På venstrefløjen ser det anderledes ud. Her er alle Alternativets kandidater, Enhedslisten samt Frie Grønne uenige i, at der er brug for en Kattegatforbindelse. Hos SF er andelen af modstandere 88 procent, mens Socialdemokratiet er delt med 33 procent for og 22 procent imod. 

Onsdag 19. oktober opdagede en civil patruljevogn, at en 34-årig motorcyklist kørte over for rødt lys på Landevejen i Tranbjerg. Patruljevognen satte uden udrykning efter motorcyklisten, men han viste sig svær at fange, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Allerede ved krydset mellem Christian X's Vej og Gunnar Clausens Vej overhalede to biler indenom og kørte over for rødt. Her satte politibilen blå blink og sirener i gang, men det fik motorcyklisten til at gasse yderligere op på mere end 100 km/t. 

Flere politibiler blev tilkaldt, og vanvidsmotorcyklisten kørte blandt andet gennem en bussluse. Han slap dog ikke væk. I krydset ved Søndervangs Allé og Ringvej Syd kørte den 34-årige op over fortovet og væltede, da han forsøgte at vende rundt. Han blev anholdt og sigtet for en lang række overtrædelse, narkokørsel og for at køre uden kørekørt på en ikke-registreret motorcykel. 

Netop motorcyklen er beslaglagt med henblik på at blive konfiskeret for vanvidskørsel.