Det er absolut ikke barnemad at skaffe pædagoger for tiden. I 2024 skal institutioner i hele landet leve op til miminumsnormeringer med en voksen for hvert tredje vuggestuebarn og en voksen for hvert sjette børnehavebarn.

Det kræver pædagoger. Men de hænger ikke i træerne.

- Vi mangler én pædagog for hver afdeling lige nu, hvis man lægger sammen for Solbjerg og Mårslet, forklarer Birgitte Rasmussen, leder af Solbjerg-Mårslet Dagtilbud og fortæller, at én institution i Mårslet på et tidspunkt manglede 4 pædagoger.

- Udfordringen er, at vi ofte oplever en kædereaktion, når pædagoger skifter job. Når en eller to vælger at søge nye job, følger flere efter. Det betyder, at vi ofte skal ud i genopslag og har perioder, hvor vi mangler pædagoger.

I Tranbjerg Dagtilbud mangler man også pædagoger, lyder det fra Mette Ruggaard, som er leder af Tranbjergs dagtilbud.

- Det er ikke forbedret siden sidste år, siger hun.

Se normeringerne i din lokale dagsinstitution i kortet herunder.

Normeringerne i 2021 var et stykke fra minimumsnormeringerne. I 2022 når Solbjerg-Mårslet Dagtilbud dog i mål med minimumsnormeringerne, konstaterer dagtilbudslederen for Mårslet, om end det ikke bliver helt på de præmisser, man måske havde håbet.

- I starten af året havde vi en målsætning om at nå i mål med minimumsnormeringerne med 73 procent uddannet personale. Vi kommer til at nå minimumsnormeringerne, men det bliver med 60 procent uddannet personale i stedet for, siger hun.

- Vi er også omkring 60 procent, vil jeg anslå. Det er to pædagoger og en medhjælper på en stue, men det er klart, at når vi perioder har manglet 12 pædagoger, så har der været én pædagog mange steder. Det er også derfor, vi arbejder for at få flere pædagogiske assistenter ansat, siger hun og tilføjer:

- Pædagoger går efter faste stillinger, så når vi har et barselsvikariat, så ansætter vi pædagogiske assistenter. Det er en faggruppe, som ikke har været så anerkendt i vores fag, men vi er meget, meget glade for dem.

Ifølge Birgitte Rasmussen er det uuddannede personale i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud utroligt dygtige, og deres arbejde er værdsat. Men i den optimale verden ville man nå minimumsnormeringerne med uddannede pædagoger.

- De uddannede pædagoger har nogle redskaber til at aflæse børn og børnegrupper. Hvis man mangler uddannede pædagoger, daler den pædagogiske kvalitet, og det går ud over børnene. Især de børn, som har særlige udfordringer eller kræver mere opmærksomhed, fortæller hun.

De manglende pædagoger er ikke et fænomen, som kun hører Tranbjerg og Mårslet til. Formanden for BUPL Aarhus, Marianne Gilbert Nielsen, påpeger, at problematikken gælder i hele kommunen.

Hvis man skal nå minimumsnormeringerne i Aarhus kommer man til at mangle omkring 600 pædagoger. På landsplan kommer man til at mangle 14.000 frem mod 2030. Og løsningen er ikke enkel, forklarer formanden for BUPL.

- Det er simpelthen så stort et problem, at der skal mangfoldige løsninger til,  fordi der er så stor mangel på pædagoger, at det ikke kun rammer yderområder, men også midtbyen. Det er sværere at rekruttere i yderområderne, fordi mange gerne vil bo mere centralt

Hun peger på, at løn, arbejdsvilkår og generel anerkendelse er nogle af de ting, der skal forbedres, hvis man vil tiltrække flere til pædagoguddannelserne.

Derudover har man oprettet en merituddannelse, hvor man kan få merit for erhvervserfaring og uddanne sig, mens man arbejder, og en sporskifteuddannelse, hvor akademikere kan få merit for nogle uddannelsens akademiske forløb og uddanne sig, mens man arbejder som pædagog.

-Jeg ved godt, det stadig tager nogle år, før de er færdige, men det er et konkret tiltag, og  med merituddannelserne får vi nogle flere uddannede pædagoger ud, siger hun.

- Vi arbejder også med, hvordan vi kan få flere til at blive. Det handler både om ,at vi kan se, at nogen forlader faget og går andre veje, så vi vil gerne identificere, hvorfor man forlader faget, og hvad der kunne få folk til at komme tilbage. Vi prøver dertil at lave løsninger, så man har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, når man kommer op i alderen, tilføjer hun.

Når pædagogerne nu ikke hænger i træerne, er det vigtigt, at man formår at tiltrække de pædagoger, som man har mulighed for. Det har man ifølge Birgitte Rasmussen brugt mange ressourcer på i Mårslet.

- Vi har prøvet at komme ud på forskellige kanaler, og vi håber, at det rykker noget, for det er ikke mange ansøgere, vi har, til opslåede stillinger, siger hun og fortæller, at man i Mårslet-Solbjerg Dagtilbud forsøger at fremtidssikre sig ved have sendt personale på de to nye pædagoguddannelser.

- Vi har syv, som er på merituddannelsen, og vi har tre, som er på sporskifteuddannelsen. Det kræver nogle ekstra ressourcer, at vi har det, men vi bliver nødt til også at løse problemstillingen på længere sigt, siger hun.

I Tranbjerg Dagtilbud har man forsøgt at gøre opmærksom på, at der er en god fortælling om at være pædagog i Tranbjerg. Man har desuden arbejdet med at gøre stillingsopslagene mere personlige og tilføjet en videohilsen til opslag.

- Vi satser rigtig meget på de nyuddannede. Vi skal selvfølgelig passe rigtig godt på de studerende, så de har lyst til at komme tilbage til os, men også at de gerne vil faget på sigt, siger Mette Ruggaard og understreger:

- Vi prøver selvfølgelig også at passe rigtig godt på dem, vi har.

Da rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), sidste år valgte at fremrykke minimumsnormeringerne i Aarhus Kommune fra 2024 til 2022, var det for hurtigst muligt at sikre nok pædagoger til børnene i daginstitutionerne.

Men som du kan læse her, mangler der stadig pædagoger i Tranbjerg og Mårslet for at nå minimumsnormeringerne.

Så er det overhovedet realistisk at nå i mål med minimumsnormeringerne i år? Er rådmanden for Børn og Unge tilfreds, og hvad kommer de store besparelser på børne- og ungeområdet til at betyde for børnene?

Når man ser på tallene for normeringerne i de enkelte daginstitutioner, er du så tilfreds med, hvor langt I er nået?

- Nej, jeg ville gerne have været længere, det er der ingen tvivl om. Og vi var også nået længere, hvis ikke vi var blevet udfordret af prisstigninger. Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Hvad tænker du om, at pengene blev afsat til rekruttering, men bliver brugt til noget andet?

- Det er noget bøvl for rigtig mange daginstitutioner. Der er rigtig mange dagtilbudsbestyrelser, medarbejdere og ledere, som havde drømt om, at man kunne bruge alle pengene på at ansætte flere medarbejdere. På den anden side er jeg glad for, at vi har tilført pengene, men der er ingen tvivl om, at opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden.

Burde man have øremærket midlerne til rekruttering af mere pædagogisk personale?

- Der er kun de midler, der er i budgettet, så det havde ikke været ansvarligt. Jeg tror heller ikke, at hverken forældre eller medarbejdere havde være interesseret i, at kostordningen ikke kunne overholdes, eller at der ikke var blevet gjort rent. Det er det rigtige at lægge pengene ud i daginstitutionerne, men det havde været forkert at sige, at de ikke selv kunne bestemme over deres budgetter.

Var du for optimistisk, da du fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022?

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne. Vi havde stået et dårligere sted, hvis ikke vi havde gjort det. Men det havde da været rart, hvis de ekstra penge havde ført til væsentligt flere medarbejdere.

Der skal spares omkring 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026 på børne- og ungeområdet. Hvordan kommer det til at påvirke minimumsnormeringerne?

- Vi arbejder på et sparekatalog, hvor det er en stor opgave at friholde daginstitutionerne, men her virker minimumsnormeringerne faktisk. Havde vi ikke haft dem, var det sandsynligt, at en del af besparelserne havde ramt daginstitutionerne. Lovkravet gælder først fra 2024, men det vil være ualmindeligt uklogt at lave besparelser i 2023, for så bliver opgaven frem mod 2024 det større. Jeg vil strække mig så langt som muligt for, at vi kan frede normeringerne.

I har lavet en ny uddannelse, hvor akademikere kan uddanne sig til meritpædagoger, men hvad vil du ellers gøre for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs?

- Der er mange forskellige greb, men rekruttering er en af vores største samfundsudfordringer, og derfor er der også et nationalt spor. Vi har dannet en alliance med Københavns Kommune, professionshøjskolerne og BUPL, hvor vi blandt andet forsøger at påvirke landspolitikerne til at lave en rekrutteringsplan. Så vi for alvor kan få taget hul på det løngreb, som er helt nødvendigt.

- Vi har selvfølgelig også et kæmpestort ansvar selv. Der har vi nu en række forskellige uddannelsesinitiativer, hvor dygtige folk kan opkvalificere sig.

Er det realistisk, at der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet, når det nationale lovkrav om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024?

- Det er i hvert fald realistisk, at vi kan fastholde en høj kvalitet og stadigvæk har gode daginstitutioner. Men samtlige danske kommer til at have en højere andel pædagogmedhjælpere, end vi drømmer om at ende med. Det er personalesammensætningen, som er på spil, og der kommer vi til at arbejde med at dygtiggøre vores pædagogmedhjælpere.

Byrådet har for nylig diskuteret, om der skal indføres tilskud til hjemmepasning. Det lyder som om, at det ville lette presset i institutionerne, men alligevel er du imod. Hvorfor?

- Hvis man skulle give tilskud til de forældre, som allerede hjemmepasser i dag, ville det blive en stor udgift for daginstitutionerne. Det ville skabe dårligere økonomi midt i en sparerunde. Det svarer til, at man giver penge til dem, der ikke tager bussen, for at de bliver ved med ikke at tage bussen. Det ville også øge rekrutteringsudfordringerne bredt set, fordi hjemmepasserne ikke ville være en del af arbejdsmarkedet.

Der er høj stemmeprocent i Tranbjerg og Mårslet, og Socialdemokratiet er størst. Men hvordan kommer Radikal Venstre til at klare sig, efter de ved valget i 2019 klarede sig godt især i Mårslet, og kan Inger Støjberg hente stemmer i lokalområdet?