Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vi dykker ned i normeringerne i Tranbjerg og Mårslet i dagens nyhedsbrev. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se de lokale normeringer

Kære læser

I dagens nyhedsbrev kigger vi på normeringerne i Tranbjerg og Mårslet. Altså forholdet mellem uddannede pædagoger og børn i daginstitutionerne. Som du ved selvsyn kan konstatere i artiklen herunder, så er man ikke i mål.

Problemet er ret simpelt. Der mangler uddannede pædagoger.

Løsningen er til gengæld svær. For der er flere ting i spil, når det gælder at få flere pædagoger ud i faget. Anerkendelse, løn og arbejdsvilkår er ifølge BUPL Aarhus store faktorer, når det gælder om at få flere til at uddanne sig til pædagoger.

Det er tre ret store ting, man skal rykke på. Men man har også taget kreative løsninger i brug. Blandt andet ved at lave en merituddannelse og en sporskifteuddannelse, hvor man kan uddanne sig som pædagog hurtigere, og mens man arbejder, hvis man har erhvervserfaring eller en akademisk baggrund.

Men det løser ikke problemstillingen lige nu. Og der mangler uddannede pædagoger lige nu. Både i Tranbjerg og Mårslet. Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (S) sagde ellers, at man ville nå i mål med minimumsnormeringerne i Aarhus i 2022. Men det gør man ikke i Tranbjerg og Mårslet.

Rådmanden peger især på, at prisstigninger har betydet, man ikke har kunnet ansætte pædagoger i det tempo, man havde ønsket. Man han vil ikke sige, at han var for optimistisk, da han fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022.

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne, siger han.

Jeg ville ønske, at jeg kunne diske op med en løsning på problematikken. Det kan jeg ikke. Til gengæld håber jeg, at du bliver klogere på problemstillingen i dagens nyhedsbrev. Hvis du har et ønske om et andet emne, jeg skal tage op, så tag fat i mig på 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Birgitte Rasmussen, leder af Solbjerg-Mårslet Dagtilbud startede selv som skolelærer, men blev sidenhen pædagog og har selv haft stor fornøjelse af faget. Foto: Stig Atzen

Se kort over normeringer: Der mangler uddannede pædagoger i Tranbjerg og Mårslet, men dagtilbuddene kæmper for at hente flere

Der mangler uddannede pædagoger i Tranbjerg og Mårslets dagtilbud. Se, hvordan normeringerne er i kortet i artiklen. Dagtilbuddene i både Mårslet og Tranbjerg bruger mange ressourcer på at tiltrække uddannede pædagoger, og de forsøger blandt andet at være endnu mere kreative i jobopslagene samt benytte sig af nye uddannelsesmuligheder og forsøge at fastholde eksisterende arbejdskraft. 
Men problemet er ikke løst, selvom man forsøger at være kreativ, for der mangler slet og ret pædagoger i hele landet. I både Tranbjerg og Mårslet har man omkring 60 procent uddannede pædagoger i institutionerne, og selvom man begge steder sætter stor pris på pædagogiske asisstenter og ikke-uddannet arbejdskraft, kan det gå ud over børnene, at der ikke er udannede pædagoger til at passe dem.

I både Tranbjerg og Mårslet er de uddannede pædagoger en mangelvare. Det kan gå ud over de børn, som kræver størst pædagogisk opmærksomhed. I begge byer forsøger man at hente personale gennem forskellige kanaler og ny uddannelse.

Det er absolut ikke barnemad at skaffe pædagoger for tiden. I 2024 skal institutioner i hele landet leve op til miminumsnormeringer med en voksen for hvert tredje vuggestuebarn og en voksen for hvert sjette børnehavebarn.

Det kræver pædagoger. Men de hænger ikke i træerne.

- Vi mangler én pædagog for hver afdeling lige nu, hvis man lægger sammen for Solbjerg og Mårslet, forklarer Birgitte Rasmussen, leder af Solbjerg-Mårslet Dagtilbud og fortæller, at én institution i Mårslet på et tidspunkt manglede 4 pædagoger.

- Udfordringen er, at vi ofte oplever en kædereaktion, når pædagoger skifter job. Når en eller to vælger at søge nye job, følger flere efter. Det betyder, at vi ofte skal ud i genopslag og har perioder, hvor vi mangler pædagoger.

I Tranbjerg Dagtilbud mangler man også pædagoger, lyder det fra Mette Ruggaard, som er leder af Tranbjergs dagtilbud.

- Det er ikke forbedret siden sidste år, siger hun.

Se normeringerne i din lokale dagsinstitution i kortet herunder.

Når normeringerne - men ikke med uddannede

Normeringerne i 2021 var et stykke fra minimumsnormeringerne. I 2022 når Solbjerg-Mårslet Dagtilbud dog i mål med minimumsnormeringerne, konstaterer dagtilbudslederen for Mårslet, om end det ikke bliver helt på de præmisser, man måske havde håbet.

- I starten af året havde vi en målsætning om at nå i mål med minimumsnormeringerne med 73 procent uddannet personale. Vi kommer til at nå minimumsnormeringerne, men det bliver med 60 procent uddannet personale i stedet for, siger hun.

- Vi er også omkring 60 procent, vil jeg anslå. Det er to pædagoger og en medhjælper på en stue, men det er klart, at når vi perioder har manglet 12 pædagoger, så har der været én pædagog mange steder. Det er også derfor, vi arbejder for at få flere pædagogiske assistenter ansat, siger hun og tilføjer:

- Pædagoger går efter faste stillinger, så når vi har et barselsvikariat, så ansætter vi pædagogiske assistenter. Det er en faggruppe, som ikke har været så anerkendt i vores fag, men vi er meget, meget glade for dem.

Ifølge Birgitte Rasmussen er det uuddannede personale i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud utroligt dygtige, og deres arbejde er værdsat. Men i den optimale verden ville man nå minimumsnormeringerne med uddannede pædagoger.

- De uddannede pædagoger har nogle redskaber til at aflæse børn og børnegrupper. Hvis man mangler uddannede pædagoger, daler den pædagogiske kvalitet, og det går ud over børnene. Især de børn, som har særlige udfordringer eller kræver mere opmærksomhed, fortæller hun.

Et problem i hele Aarhus

De manglende pædagoger er ikke et fænomen, som kun hører Tranbjerg og Mårslet til. Formanden for BUPL Aarhus, Marianne Gilbert Nielsen, påpeger, at problematikken gælder i hele kommunen.

Hvis man skal nå minimumsnormeringerne i Aarhus kommer man til at mangle omkring 600 pædagoger. På landsplan kommer man til at mangle 14.000 frem mod 2030. Og løsningen er ikke enkel, forklarer formanden for BUPL.

- Det er simpelthen så stort et problem, at der skal mangfoldige løsninger til,  fordi der er så stor mangel på pædagoger, at det ikke kun rammer yderområder, men også midtbyen. Det er sværere at rekruttere i yderområderne, fordi mange gerne vil bo mere centralt

Hun peger på, at løn, arbejdsvilkår og generel anerkendelse er nogle af de ting, der skal forbedres, hvis man vil tiltrække flere til pædagoguddannelserne.

Derudover har man oprettet en merituddannelse, hvor man kan få merit for erhvervserfaring og uddanne sig, mens man arbejder, og en sporskifteuddannelse, hvor akademikere kan få merit for nogle uddannelsens akademiske forløb og uddanne sig, mens man arbejder som pædagog.

-Jeg ved godt, det stadig tager nogle år, før de er færdige, men det er et konkret tiltag, og  med merituddannelserne får vi nogle flere uddannede pædagoger ud, siger hun.

- Vi arbejder også med, hvordan vi kan få flere til at blive. Det handler både om ,at vi kan se, at nogen forlader faget og går andre veje, så vi vil gerne identificere, hvorfor man forlader faget, og hvad der kunne få folk til at komme tilbage. Vi prøver dertil at lave løsninger, så man har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, når man kommer op i alderen, tilføjer hun.

Bruger mange ressourcer

Når pædagogerne nu ikke hænger i træerne, er det vigtigt, at man formår at tiltrække de pædagoger, som man har mulighed for. Det har man ifølge Birgitte Rasmussen brugt mange ressourcer på i Mårslet.

- Vi har prøvet at komme ud på forskellige kanaler, og vi håber, at det rykker noget, for det er ikke mange ansøgere, vi har, til opslåede stillinger, siger hun og fortæller, at man i Mårslet-Solbjerg Dagtilbud forsøger at fremtidssikre sig ved have sendt personale på de to nye pædagoguddannelser.

- Vi har syv, som er på merituddannelsen, og vi har tre, som er på sporskifteuddannelsen. Det kræver nogle ekstra ressourcer, at vi har det, men vi bliver nødt til også at løse problemstillingen på længere sigt, siger hun.

I Tranbjerg Dagtilbud har man forsøgt at gøre opmærksom på, at der er en god fortælling om at være pædagog i Tranbjerg. Man har desuden arbejdet med at gøre stillingsopslagene mere personlige og tilføjet en videohilsen til opslag.

- Vi satser rigtig meget på de nyuddannede. Vi skal selvfølgelig passe rigtig godt på de studerende, så de har lyst til at komme tilbage til os, men også at de gerne vil faget på sigt, siger Mette Ruggaard og understreger:

- Vi prøver selvfølgelig også at passe rigtig godt på dem, vi har.




Rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), valgte sidste år at fremrykke det nationale krav om minimumsnormeringer til 2022 i stedet for år 2024. Arkivfoto: Bo Amstrup

Rådmand om minimumsnormeringer: - Opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden

Minimumsnormeringerne skal indføres allerede i 2022. Sådan lød det sidste år fra børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), da han fremrykkede fristen to år. Men lokalt i Tranbjerg og Mårslet ser det ikke ud til, at man opnår de ønskede normeringer inden årets udgang.
Spørger man rådmanden, kunne han ønske sig, at man var nået længere med minimumsnormeringerne. Han peger på de massive prisstigninger som en af udfordringerne, da mange daginstitutioner har måttet flytte penge fra rekruttering til blandt andet kost- og rengøring.
Alligevel er Thomas Medom glad for, at normeringerne og midlerne i sin tid blev fremrykket. I forbindelse med de varslede millionbesparelser på børn- og ungeområdet vil han "strække sig så langt som muligt for at frede normeringerne".

Sidste år besluttede rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), at fremrykke kravet om minimumsnormeringer fra 2024 til 2022. Prisstigninger har dog betydet, at institutionerne har måttet bruge pengene på andre ting, og rådmanden så gerne, at man var nået længere med rekrutteringen.

Da rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), sidste år valgte at fremrykke minimumsnormeringerne i Aarhus Kommune fra 2024 til 2022, var det for hurtigst muligt at sikre nok pædagoger til børnene i daginstitutionerne.

Men som du kan læse her, mangler der stadig pædagoger i Tranbjerg og Mårslet for at nå minimumsnormeringerne.

Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune

Så er det overhovedet realistisk at nå i mål med minimumsnormeringerne i år? Er rådmanden for Børn og Unge tilfreds, og hvad kommer de store besparelser på børne- og ungeområdet til at betyde for børnene?

Penge til mad og rengøring

Når man ser på tallene for normeringerne i de enkelte daginstitutioner, er du så tilfreds med, hvor langt I er nået?

- Nej, jeg ville gerne have været længere, det er der ingen tvivl om. Og vi var også nået længere, hvis ikke vi var blevet udfordret af prisstigninger. Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Hvad tænker du om, at pengene blev afsat til rekruttering, men bliver brugt til noget andet?

- Det er noget bøvl for rigtig mange daginstitutioner. Der er rigtig mange dagtilbudsbestyrelser, medarbejdere og ledere, som havde drømt om, at man kunne bruge alle pengene på at ansætte flere medarbejdere. På den anden side er jeg glad for, at vi har tilført pengene, men der er ingen tvivl om, at opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden.

Burde man have øremærket midlerne til rekruttering af mere pædagogisk personale?

- Der er kun de midler, der er i budgettet, så det havde ikke været ansvarligt. Jeg tror heller ikke, at hverken forældre eller medarbejdere havde være interesseret i, at kostordningen ikke kunne overholdes, eller at der ikke var blevet gjort rent. Det er det rigtige at lægge pengene ud i daginstitutionerne, men det havde været forkert at sige, at de ikke selv kunne bestemme over deres budgetter.

”Ualmindeligt uklogt”

Var du for optimistisk, da du fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022?

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne. Vi havde stået et dårligere sted, hvis ikke vi havde gjort det. Men det havde da været rart, hvis de ekstra penge havde ført til væsentligt flere medarbejdere.

Der skal spares omkring 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026 på børne- og ungeområdet. Hvordan kommer det til at påvirke minimumsnormeringerne?

- Vi arbejder på et sparekatalog, hvor det er en stor opgave at friholde daginstitutionerne, men her virker minimumsnormeringerne faktisk. Havde vi ikke haft dem, var det sandsynligt, at en del af besparelserne havde ramt daginstitutionerne. Lovkravet gælder først fra 2024, men det vil være ualmindeligt uklogt at lave besparelser i 2023, for så bliver opgaven frem mod 2024 det større. Jeg vil strække mig så langt som muligt for, at vi kan frede normeringerne.

Pædagogiske uddannelser

Som et led i at komme pædagogmanglen til livs har Aarhus Kommune i samarbejde med BUPL og VIA University College indført en ny mulighed for karriereskift for akademikere. På en ny merituddannelse skal de studerende ved siden af pædagogstudiet have et pædagogisk arbejde på minimum 30 timer om ugen, hvorfra de også modtager løn. Uddannelsen varer 2,5 år.

Men foruden den nye uddannelse findes der en række andre uddannelsesmuligheder inden for det pædagogiske felt:

  • Professionsbachelor, pædagog: Uddannelsen varer 3,5 år og veksler mellem undervisning, studiearbejde og praktik
  • Meritpædagog: Uddannelsen varer 3 år og kræver to års pædagogisk erhvervserfaring, hvis man er fyldt 25 år, og mindst fem års pædagogisk erhvervserfaring hvis man er yngre
  • Pædagogisk assistent u. erhvervserfaring: Uddannelsen varer 3-4 år og veksler mellem grundforløb, skole og læreplads
  • Pædagogisk assistent m. erhvervserfaring: Uddannelsen varer 42 uger, og kan tages, hvis man har mindst to års pædagogisk erhvervserfaring og er fyldt 25 år

I har lavet en ny uddannelse, hvor akademikere kan uddanne sig til meritpædagoger, men hvad vil du ellers gøre for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs?

- Der er mange forskellige greb, men rekruttering er en af vores største samfundsudfordringer, og derfor er der også et nationalt spor. Vi har dannet en alliance med Københavns Kommune, professionshøjskolerne og BUPL, hvor vi blandt andet forsøger at påvirke landspolitikerne til at lave en rekrutteringsplan. Så vi for alvor kan få taget hul på det løngreb, som er helt nødvendigt.

- Vi har selvfølgelig også et kæmpestort ansvar selv. Der har vi nu en række forskellige uddannelsesinitiativer, hvor dygtige folk kan opkvalificere sig.

Medhjælpere fremfor pædagoger

Er det realistisk, at der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet, når det nationale lovkrav om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024?

- Det er i hvert fald realistisk, at vi kan fastholde en høj kvalitet og stadigvæk har gode daginstitutioner. Men samtlige danske kommer til at have en højere andel pædagogmedhjælpere, end vi drømmer om at ende med. Det er personalesammensætningen, som er på spil, og der kommer vi til at arbejde med at dygtiggøre vores pædagogmedhjælpere.

Byrådet har for nylig diskuteret, om der skal indføres tilskud til hjemmepasning. Det lyder som om, at det ville lette presset i institutionerne, men alligevel er du imod. Hvorfor?

- Hvis man skulle give tilskud til de forældre, som allerede hjemmepasser i dag, ville det blive en stor udgift for daginstitutionerne. Det ville skabe dårligere økonomi midt i en sparerunde. Det svarer til, at man giver penge til dem, der ikke tager bussen, for at de bliver ved med ikke at tage bussen. Det ville også øge rekrutteringsudfordringerne bredt set, fordi hjemmepasserne ikke ville være en del af arbejdsmarkedet.

Valgplakaterne er hængt op i Aarhus Kommune. Men hvad kan vi lære af seneste valg? Foto: Jesper Bech Pedersen

Fire nedslag i sidste Folketingsvalg i Tranbjerg og Mårslet: Socialdemokratiet er størst, men hvad skal der ske med De Radikale?

Der er høj stemmeprocent i Tranbjerg og Mårslet, og Socialdemokratiet er størst. Men hvordan kommer Radikal Venstre til at klare sig, efter de ved valget i 2019 klarede sig godt især i Mårslet, og kan Inger Støjberg hente stemmer i lokalområdet?

Socialdemokratiet var størst i både Tranbjerg og Mårslet

Nicolai Wammen var mest populære mand for det mest populære parti i både Tranbjerg og Mårslet ved seneste folketingsvalg i 2019. Foto: Kim Haugard

Ved folketingsvalget i 2019 var socialdemokratiet det parti, der fik flest stemmer i både Tranbjerg og Mårslet. Partiet fik i Tranbjerg næsten en tredjedel af stemmerne med 32,4 procent, mens 24 procent i Mårslet stemte på Socialdemokratiet. 

Den tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen var begge steder den største personlige stemmesluger for socialdemokratiet. Han fik 786 personlige stemmer i Tranbjerg, mens han fik 314 personlige stemmer i Mårslet. 

Venstre var næststørst i både Tranbjerg og Mårslet, og især i Mårslet var det næsten dødt løb. Partiet fik 23,4 procent at stemmerne i Mårslet altså kun 0,6 procentpoint lavere end Socialdemokratiet. 

Jakob Ellemann-Jensen var både i Tranbjerg og Mårslet den største personlige stemmesluger. I Mårslet fik han med 313 personlige stemmer kun én enkelt personlig stemme færre end Nicolai Wammen. I Tranbjerg fik Jakob Ellemann-Jensen 470 personlige stemmer, mens partiet venstre fik 22,3 procent af stemmerne. 

Høj valgdeltagelse i Tranbjerg og Mårslet

Arkivfoto af Stemmeseddel til kommunalvalg fra Københavns Kommune: Philip Davali, Scanpix/Ritzau

Et af de vigtigste sundhedstegn for et demokrati er, at folk stemmer. At man går til urnerne viser, at man bruger den medbestemmelse, man har som borger i et demokrati. Her er både Tranbjerg og Mårslet lidt af det, man kan kalde dukse, for man stemmer i høj grad i både Tranbjerg og Mårslet. 

Stemmeprocenten var således 87,4 procent i Tranbjerg og 92,46 procent i Mårslet. Hele landet havde en gennemsnitlig stemmeprocent på 84,54 procent. 

Der blev i Tranbjerg afgivet 6504 stemmer og 3742 stemmer i Mårslet. Begge valgsteder dannede rammer om flere afgivne stemmer, end de havde gjort ved folketingsvalget i 2015. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 blev der afgivet 578 flere stemmer i Tranbjerg og 150 flere stemmer i Mårslet end folketingsvalget i 2015. 

Mårslet var mere Radikale end Tranbjerg

Kan Sofie Carsten Nielsen styre De Radikale mod et godt resultat i Tranbjerg og Mårslet? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En af de største forskelle på vælgerne i Tranbjerg og Mårslet er, at 12,5 procent af vælgerne i Mårslet stemte på De Radikale. Hele 5,1 procentpoint flere end i Tranbjerg, hvor partiet - som dengang havde Morten Østergaard i spidsen - hentede 7,4 procent af stemmerne. 

Men Radikale Venstre har siden folketingsvalget i 2019 gennemgået en større politisk skandale, hvor formanden Morten Østergaard måtte forlade partiet, efter det blev afsløret, at han havde krænket flere kvindelige partimedlemmer. 

Efterfølgende stod kampen om formandsposten mellem Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen, hvor sidstnævnte trak sig sejrrigt ud. Spørgsmålet er, hvor meget skandalerne kommer til at betyde for Radikale Venstre i Tranbjerg og Mårslet ved det kommende valg? 

Derudover er det på Radikale Venstres foranledning, at vi overhovedet skal til valg, da regeringen udskrev valg, fordi Radikale Venstre truede med at vælte Socialdemokratiet. Det bliver spændende at se, om det ligeledes for en indflydelse på Radikale Venstres valg, og om de kan cementere det stærke valg i Mårslet eller hente flere stemmer i Tranbjerg. 

Hvor skal Danmarksdemokraterne hente stemmerne i Tranbjerg og Mårslet?

Hvis Inger Støjberg skal hente stemmer fra dem, der førhen stemte DF, kan det blive svært i Tranbjerg og Mårslet. Foto: Morten Stricker

Et af det kommende folketingsvalgs helt store historier er naturligvis Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne, som har hentet kandidater i blandt andet Dansk Folkeparti. 

Det er nok heller ingen hemmelighed, at Danmarksdemokraterne har tidligere vælgere af Dansk Folkeparti som nogle af dem, de gerne vil overbevise om at sætte sit kryds ud foran Danmarksdemokraterne frem for DF. 

Netop Dansk Folkeparti led et hårdt valg i især Tranbjerg men også Mårslet i 2019. I Tranbjerg faldt antallet af stemmer på Dansk Folkeparti med 12,9 procent og i Mårslet med 7,2 procent. I stemte 558 i Tranbjerg på DF, og 167 i Mårslet stemte på Dansk Folkeparti. 

Det kan lade til, at der er relativt få vælgere, som Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne kan slås med Morten Messerschmidt og DF om. Til gengæld er det også første valg, hvor Danmarksdemokraterne er med, og det vil vise, om partiet er i stand til at mobilisere vælgere fra andre kanter end tidligere DF-vælgere. 

De stemmer skal sandsynligvis hentes ved de vælgere, der er længere inde mod midten af det politiske spektrum. Nye Borgerlige havde ikke et kanonvalg i hverken Tranbjerg eller Mårslet sidste gang med henholdsvis 2,3 procent og 1,6 procent af stemmerne, så det tyder ikke på, at Danmarksdemokraterne har den største ressource at trække på blandt de mere højreorienterede vælgere.