Det ville være med livet som indsats at cykle på Hovvejen i februar. Sådan sagde Thomas Zielke dengang, da Tranbjerg-MårsletLIV talte med ham og flere naboer til Hovvejen i Tranbjerg om den tunge og tætte trafik, som buldrede gennem vejen.

Men siden Giber Ringvej åbnede, har det ændret sig markant, lyder det fra ægteparret Thomas og Tine Zielke.

- Det var faktisk allerede bedre fra første dag. Det er svært helt at sige, hvor meget mindre trafik, der er, men sådan et skud fra hoften er, at vi er nede på 20 procent af, hvad det var før, fortæller Tine Zielke.

- Det er dejligt. Vi nyder det. Hvis der kører tung trafik nu, er det mest traktorer. Men det er fint, for vi bor jo ude på landet. Det gør os ikke noget, supplerer Thomas Zielke.

Netop den tunge trafik var noget af det, der fyldte meget, mens man stadig var ved at færdiggøre Giber Ringvej mellem Tranbjerg og Hasselager.

- Der kørte så mange lastbiler til og fra byggeriet. Vejen er slet ikke egnet til det. Det er altså ikke sjovt at passere sådan en lastbil på en smal vej. Jeg tror også, at folks GPS ledte dem ud på vejen dengang, for der kom alle mulige lastbiler, siger han.

Der kan ikke være tvivl om, at den markant reducerede trafik som følge af Giber Ringvejs åbning er en gevinst for ægteparret. Men mindre trafik har også betydet, at nogle bilister ser sit snit til at køre hurtigere end det tilladte.

- Der er er mere plads, og det betyder, at der er nogen som kører rigtig hurtigt forbi. Det er jo stadig en lang og en ret lige vej. Der er lidt flere, som kører virkelig stærkt, end der var før. Man kan godt få lidt af et chok, når man står og arbejder udenfor, og der kommer en kørende forbi i så høj fart, siger han.

Hvor man før i tiden især skulle meget ud i rabatten på den smalle vej for at passere de mange modkørende bilister, kan man nu risikere, at der kommer en bagfra i høj fart ifølge Tine Zielke.

- De overhaler en, selvom man kører 80 kilometer i timen, fortæller hun.

Da trafikken på Hovvejen var allerværst, kunne ægteparret ikke finde på at bevæge sig ud på vejen, hvis det ikke var bag rattet i bilen. Mange biler, som kører stærkt på en vej, hvor der knapt er plads til, at man kan passere hinanden, gjorde det utrygt at færdes i andet end en bil.

Men med den reducerede trafik, er det ikke længere utænkeligt at tage cyklen ud på Hovvejen, fortæller ægteparret.

- Det er faktisk noget, vi godt kunne finde på at gøre nu. Det er ikke længere med livet som indsats, siger Tine Zielke og uddyber:

- Når vi går over til naboerne, gik vi før ude i kanten af markerne. Men nu tør vi faktisk godt gå lidt tættere på vejen.

Det kan være krævende at vende tilbage til hverdagen efter en ferie. Især hvis man er elev i en af Mårslet Skoles fire 7.-klasser og netop er gået på efterårsferie.

Mårslets Skoles fire 7.-klasser bliver efter efterårsferien til tre, og det betyder, at mange elever kommer til at få nye klassekammerater og lærerkonstellationer. I et brev til børnene i 7.-klasses forældre, fortæller skoleleder på Mårslet Skole, Inge Pedersen, at sammenlægningen sker, fordi skolen får færre penge, end man havde regnet med:

- Det nuværende elevtal gør, at vi i dette skoleår kun får tildelt økonomi til tre syvende klasser mod forventet fire klasser. På årsbasis betyder det, at vi får cirka 900.000 kroner mindre i tildeling fra kommunen, end det vi havde budgetteret med, står der i brevet.

Marlene Rosenlund er forælder til et barn, som går i syvende klasse på Mårslet Skole. Ifølge hende har beslutningen skabt røre i familien, selv om hun godt kan se, at Mårslet Skole står i en vanskelig situation.

- Det har fyldt meget i vores familie. Den har gjort ondt. Jeg kan godt forstå, at man gør det, men det er jo aldrig rart, når det er ens egen familie, det går ud over. Det fylder meget for børnene, fortæller hun.

Michael Mik Johansen, der også er forælder til et barn i en af Mårslet Skoles syvende klasser, har også kunnet mærke, at det har påvirket hans barn.

- Min søn har været ked af det, og han er meget spændt på, hvordan det bliver. Det har fyldt meget herhjemme. Han skal i en ny klasse, have nye klassekammerater og nye klasselærere, siger han.

Rikke Lysholm er formand for bestyrelsen i Mårslet Skole, og hun har en søn i en af de syvende klasser, som skal sammenlægges. Hun synes ikke, at sammenlægningen er en ubestridt negativ ting.

- Jeg ved fra erfaring med nogle af mine ældre børn, at det også kan være en god ting. Men jeg ved også, at det kan være en følelsesladet proces, og derfor gør vi det så grundigt som muligt, siger hun.

I forældrebrevet lyder det fra skolelederen, at man er klar over, at sammenlægningen kan give usikkerhed og turbulens i en periode.

- Det vil vi møde de unge mennesker i. Erfaringsmæssigt ved vi også, at mange nyder godt af et miljøskifte til en ny klasse. Dette er grunden til, at flere af vores naboskoler altid danner nye klasser, når eleverne rammer udskolingen, skriver Inge Pedersen.

Det bliver altså noget af en omvæltning for børnene, når de på den anden side af efteråret kommer til at få nye klassekammerater og for nogle også nye lærere. Den slags omvæltninger sker som regel efter en sommerferie, hvor eleverne har haft mulighed for at vende sig til tanken.

Sammenlægningen af de fire 7.-klasser til tre på Mårslet Skole sker noget mere pludseligt. Her fik forældrene og eleverne besked 4. oktober, mens de begynder i de nye klasser

- Det er et rigtig dårligt tidspunkt, man gør det på. Det havde været bedre at starte skoleåret op med sammenlægningen, siger Marlene Rosenlund.

- Jeg synes, at timingen er dårlig. Det kommer jo som et chok for os alle sammen. Det havde været bedre, hvis både forældre og børn havde haft tid til at forberede sig på det, siger Michael Mik Johansen.

At det er et hurtigt forløb er ifølge Rikke Lysholm et bevidst valg.

- Vi traf beslutningen til et bestyrelses møde mandag 3. oktober, og så informerede vi om beslutningen allerede om tirsdagen. Vi vil gerne undgå, at man kan gå for længe og have ondt i maven over sammenlægningen, siger hun.

Hun understreger, at grunden til, at man lægger klasserne sammen, er, at man i slutningen af skoleåret 2021/2022 havde regnet med flere elever skolens syvende klasser, og at de ikke har kunnet planlægge med en sammenlægning, som dengang havde været ulovlig, fordi der havde været mere end det maksimalt tilladte 28 elever i klasserne.

Men hvis man har ligget tæt på grænsen, burde man så ikke have informeret om det ved starten af året, så man som forælder var mere forberedt på det?

- Jeg synes faktisk, at vi informerer om det ret tit. Vi siger allerede fra 0. klasse, at det ikke er sikkert, at det er den klasse, de går i, som de kommer til at blive i, indtil de er færdige.

Ifølge bestyrelsesformanden havde det været muligt at vente indtil næste skoleår med at sammenlægge klasserne.

- Men det ville også betyde, at man så har 10 måneder, hvor man er i venteposition, for så skal man alligevel have nye klassekammerater og klasselærere. Ved at gøre det sådan her, får man så meget stabilitet og ro frem til afgangseksaminerne i niende klasse, siger hun.

Hvor meget fylder økonomien og de 900.000, som man mangler, i den beslutning? 

- Der kan være mange grunde til at lave nye klasser. Det behøver ikke kun handle om penge, men hvis man eksempelvis har meget få piger eller drenge i en klasse, kan det også give mening. I den aktuelle beslutning har økonomi og ønsket om et stabilt forløb i udskolingen spillet en rolle, fortæller bestyrelsesformanden.

- Det er klart, at 900.000 er penge, som så ville mangle til at tage på lejrtur eller mangle i andre klasser, siger Rikke Lysholm.

Skolelederen beklager i sit forældrebrev, at sammenlægningen kan komme til at gå ud over de aktiviteter, man har planlagt i de forskellige klasseres forældreråd.

- Jeg håber, at I vil tage idéerne og energien med over i de nye klasser. Jeres arbejde i forældrerådene har en kæmpe betydning, skriver Inge Pedersen til forældrene.

Ifølge forældrebrevet er de nye klasser inddelt i "gode og homogene grupper", og lærerne "kigger både på muligheder i den enkelte klasse og på, hvem de tænker vil være gode for hinanden på tværs af klasserne". 

Michael Mik Johansen meldte i forbindelse med klassesammenlægningen nogle ønsker, som han ikke oplever, at skolen har hørt.

- Skolen har sagt, at man kunne skrive, hvis man havde nogle hensyn, men jeg føler ikke rigtig, at de har lyttet til det. Jeg ved godt, at de har flere ting, som skal gå op, men jeg føler ikke, der er lyttet til det overhovedet, siger han.

Som formand for skolebestyrelsen har Rikke Lysholm ikke berøring med de ting, forældrene skriver i forbindelse med klassesammenlægningen. Men hun oplever ikke, at forældre generelt føler sig overhørt.

- Det er mit generelle indtryk, at der bliver lyttet til det, forældrene kommer med. Jeg forstår også, at skolen har mange forskellige hensyn, som de skal afveje i sådan en sammenlægning, forklarer hun.

Michael Mik Johansen fortæller, at hans tillid til skolen har lidt et knæk af sammenlægnings-forløbet, men at han stadig har tiltro til skolen.

Det har Marlene Rosenlund også:

- Jeg har fuld tiltro til, at Mårslet Skole fortsætter deres gode arbejde og gør det på den måde, som er bedst for børnene.

Ifølge forældrebrevet bliver klassesammenlægningen den sidste, som eleverne i syvende klasse og deres forældre kommer til at opleve.

- Jeg tør godt love, at der ikke kommer vil komme flere klassesammenlægninger for jeres unge mennesker, og at vi planlægger med, at klasseteamene i de nye klasser også vil være dem, der vil undervise jeres børn frem til dimissionen i niende klasse, skriver Inge Pedersen til forældrene i syvende klasse.

Med himmelflugtende energipriser forsøger mange at undgå et tordenskrald af en el-regning ved at kigge på el-priserne i løbet af døgnet og benytte eksempelvis ovnen mindre.

De muligheder har Lars Vilhelmsen, ejeren af Bager Vilhelmsen i Mårslet, ikke. Der skal bages friske lækkerier hver dag. Det kræver fuldt blus på ovnen. Derfor rammer de himmelflugtende priser Mårslet-Bageren som et lyn.

- Jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at gå i minus i år, siger han.

Han er en del af kæden KonditorBager, som producerer til Rema1000. Produktion til supermarkedskæden står for 80 procent af Lars Vilhelmsens omsætning, og derfor står han mere robust end andre bagere, som er mere afhængig af at lange søde fristelser over bagerdisken.

- Der kommer til at være mange, som knækker nakken på det her. Det er jeg sikker på, siger han.

Mårsletterne, som henter bagværk og kager ved Bager Vilhelmsen, vil også mærke prisstigningerne. Der er ingen vej udenom.

- Jeg har hævet priserne lidt i vores bagerforretning. Men de er ikke hævet så meget, som de er blevet dyrere. Der er også lidt færre, som handler i forretningen, end der var før, siger han.

Det kan næppe undre nogen, at budgetterne er svære at få balance, når man bliver klar over el-udgifternes størrelse.

-Sidste år betalte jeg 700.000 i strøm, tror jeg. I år kommer regningen nok til at være omkring 2,5 million. Det er svært at sige, hvor meget det stiger her til sidste på året, men det er steget indtil nu, siger han.

Men elpriserne er ikke de eneste, som er steget markant. Det er råvarerne i bageriet også.

- Jeg bruger 1,3 ton margarine om ugen. Det koster 600.000 ekstra, og det skal jeg jo tjene ekstra for at få råd til det, forklarer han.

Med udgifter i den størrelsesorden er der god grund til at forsøge at spare på udgifterne. Lars Vilhelmsen har indført flere tiltag for at spare så meget som muligt.

- Jeg møder ind klokken kvart over tre (om natten, red.), og så kører jeg varer, indtil jeg møder ind i bageriet klokken kvart over seks cirka. Vi er også begyndt at samle opvask til bunke. Så kører den ikke i baggrunden hele dagen, men kun til sidst, og så hjælper vi hinanden med at vaske det hele op. forklarer han og tilføjer:

- Men jeg kan jo også godt lide at arbejde - jeg er ikke kommet sovende til det på noget tidspunkt.

Med til historien hører også, at det er ganske kort tid siden, at virksomheden var hårdt ramt af coronapandemien. Her måtte Lars Vilhelmsens mere end 30 ansatte gå hjemme mod lønkompensation, som ikke dækkede alle udgifterne, mens indtjeningen udeblev.

- Dengang endte vi også med at gå i minus. Men jeg tror faktisk, at det her kan blive værre, siger han.

Det er dyrt at være til i øjeblikket. Priserne på dagligvarer er ifølge Avisen Danmark steget med 10 procent på et år. Vi har tidligere skrevet, hvordan SuperBrugsen i både Tranbjerg og Mårslet forventer, at priserne stier.

Men der er stadig billige dagligvarer at hente.

Robin Hoods Madkammer i Tranbjerg sælger kasser med overskudsmad for 20 kroner og 30 kroner for de større kasser. Du kan læse om Robin Hoods Madkammer her. Og kasserne er mere eftertragtede end nogensinde i dagens dyre Danmark.

-  Det kan godt mærkes på køen, at prisstigningerne har fået flere til at efterspørge vores madkasser, siger Mikael Miehs Andersen, som står bag Robin Hoods Madkammer, og uddyber:

- Vi har måttet anskaffe to ekstra kølere og lavet en aftale med endnu et supermarked for, at vi kan komme den større efterspørgsel i møde.

En af hovedtankerne bag Robin Hoods Madkammer er at undgå madspild. Madkasserne er udgjort af produkter, som supermarkederne ikke vil sælge, og i stedet for at ende i affaldscontaineren, lander det i mavesækken hos mennesker. Tankegangen er ifølge Robin Hoods Madkammers stifter et pletskud i tider med stigende priser.

- Når madvarer bliver dyrere, giver det helt vildt god mening, at man også får mest mulig ud af dem, siger han.

For nogle af de nye i køen, kan det godt føles skamfuldt at hente mad hos Robin Hoods Madkammer. Det er ikke noget, alle taler højt om, når de får billige madvarer ved Kirketorvet 10 i Tranbjerg. Men der er ifølge stifteren ingen grund til at skamme sig overhovedet.

- Prisstigninger er noget, som rammer os alle. Det er der ingen skam i. Overhovedet, fastslår han.

Flere kunder kræver mere mad. Derfor har Robin Hoods Madkammer indgået en aftale med et yderligere supermarked. Man kunne foranlediges til at tro, at supermarkeder måske ville opleve madkammeret som en konkurrent, men det er ikke stifterens opfattelse.

- Jeg tror, de er glade for at spare penge på renovation (bortskaffelse af de madvarer, som Robin Hood aftager, red.), og tror, de er glade for, at vi kommer og henter varerne, siger han.

Madkammeret har dertil anskaffet to yderligere industrikøleskabe til at opbevare maden i. Men nedkøling kræver strøm, og strømpriserne er steget markant siden årets begyndelse.

- Vi har ikke set elregningen endnu, og jeg håber ikke, den bliver helt vild. Vi har skruet ned for de køleskabe, hvor der er varer i, som ikke nødvendigvis skal være helt kolde. Og så har vi også kigget på energivenligheden, da vi købte dem, så det ikke er køleskabe, som bare sluger energi, siger Mikael Miehs Andersen.

Vi kigger på en ny gårdhave og omlægning af Sletvej i det korte overblik.