- Der er flyttet et komma, men ellers er der ikke ændret noget. Jeg er faktisk lidt i chok.

Sådan lyder vurderingen fra formand for Tranbjerg Fællesråd, Helle Søby Degn, om den lokalplan, som blev vedtaget onsdag aften i byrådssalen.

Lokalplanen tillader op til 53 boliger i tæt-lav bebyggelse vest for Frisenholt i Tranbjerg samt giver mulighed for et fritliggende enfamiliehus eller dobbelthus i lokalplanens nordlige område.

Helle Søby Degn bakkes op af naboer og byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (Løsgænger). Men Steen Bording Andersen (S), som i byrådssalen talte varmt om indstillingen mener ikke, man kan sige, at naboerne og fællesrådet ikke er blevet inddraget, og at der ikke er ændret noget undervejs.

- Jeg har selv været ude at snakke med naboerne, der har været foretræde, hvor vi har haft fællesrådet inde, vi har ændret lokalplanen på de fire områder, som borgerne havde ønsket. Vi har ikke ændret den fuldstændig, som borgerne havde ønsket, men vi har ændret den på alle de parametre, som de har ønsket, siger han og konkluderer:

- Om det er reel borgerinddragelse, det er svært at måle. Men det er ikke, fordi vi ikke har taget dem alvorligt.

Vurder selv, hvor meget der er ændret ved at trække i illustrationen herunder. Ved at trække fra højre mod venstre bevæger du dig fra den vedtagne plan til den plan, som første gang var for byrådet. Læg mærke til vejbumpet ved indgangsvejen, afstanden til vandløbet i bunden af illustrationen, grønne parkeringspladser i stedet for asfalt samt et lidt skrumpet byggeri.

Hvis man spørger Brita Bartels, som kommer til at bo ved siden af de i alt op til 55 boliger, om hun og de andre naboer føler sig inddraget i projektet, er svaret klart.

- Det her, det er ingenting. Der er rykket ingenting, siger hun og uddyber:

- Borgerinddragelse er ikke det samme som at få ret. Vi har hele tiden været forstående for, at der skulle bygges. Men jeg føler ikke, at vi er blevet lyttet til. Borgerinddragelsen har jo sidste ende været ligegyldig, og så ender det med at være en floskel, siger hun.

Hun bakkes op af Tranbjerg Fællesråd.

- Man har ikke på noget tidspunkt krævet, at der ikke blev bygget. Men man har gerne villet have, at det blev på en ordentlig måde. Men de har flyttet et komma. Ikke mere. Det er ikke borgerinddragelse, når man ikke lytter til borgerne, understreger hun.

Også byrådsmedlemmet Jakob Søgaard Clausen mener, at man ikke har ændret nok i lokalplanen, efter naboer og fællesråd er blevet hørt i sagen.

- Jeg er utilfreds over planen og borgerinddragelsen. Man har ikke lyttet til fællesrådet eller borgerne undervej, og det synes jeg, at lokalplanen afspejler. Jeg synes ikke, der er gjort nok for at komme fællesrådet og naboerne i møde, siger han.

Det klare ønske fra naboerne til byggeriet har været færre boliger. Men ifølge Steen Bording Andersen er der allerede taget særlige forbehold. Han henviser til, at man må bygge på 40 procent af området ifølge kommuneplanrammen, men at man har holdt procenten nede på 34 procent.

- Det er usædvanligt, at vi går pænt under det, som bygherre i virkeligheden har ret til - eller i hvert fald er blevet stillet i udsigt. Det er, fordi vi har prøvet at få en afstand til naboen, og det er , fordi vi har villet sikre nogle naturværdier. Så har vi også pillet noget højde af noget af det, som er med til at bringe procentdelen ned, siger han.

Hvis et mindre byggeri havde løst mange af de problematikker, som er ved det her område, hvorfor så ikke bare bygge 10-20 boliger mindre? 

- Hvis vi tager 20 boliger, så er vi næsten nede på halvdelen af byggeriet. Er det rimeligt? Udvikler har jo købet et stykke jord under nogle andre forudsætninger. Det svarer til, at du køber en pakke oksefars, og så kommer der nogen og tager halvdelen, når du har betalt, siger Steen Bording Andersen.

Steen Bording Andersen fastslår trods fællesråd og naboernes protest, at der har været tale om god borgerinddragelse. Fællesrådet og naboerne ønskede mindre byggeri, mere grønt, bedre trafikforhold og større afstand fra byggeri til bækken. Det har de fået, fremhæver han.

Men kan man virkelig kalde noget for god borgerinddragelse, når borgerne slet ikke føler sig hørt?

- Det kan man jo ikke, hvis borgerne ikke føler det. Men hvis borgernes forventning er, at det, de siger, det er også det, vi gør, så kan vi ikke nå hinanden i en borgerinddragelsesproces. Jeg vil ikke sige, at de sagde, at der ikke skulle bygges. Men deres ønske var meget langt fra det, som vi politikere i Aarhus Kommune havde besluttet.

Da Steen Bording Andersen i byrådet omtalte lokalplanforslaget, kaldte han det et resultat af god dialog mellem alle sagens parter og fremhævede borgerinddragelsens kvalitet. Problemet var, at han ikke havde nået at læse Tranbjerg Fællesråd og byggeriets naboers kritiske meningstilkendegivelser.

- Havde jeg nået at læse dem, havde jeg nok brugt nogle andre ord i byrådet, siger Steen Bording Andersen.

Grunden til, at Steen Bording Andersen ikke nåede at læse meningerne, var, at Tranbjerg Fællesråd og naboerne først i sidste øjeblik blev bekendt med, at lokalplanen var klar, og at den skulle for byrådet, da byrådspolitikeren Jakob Søgaard Clausen af egen drift gjorde fællesrådet opmærksom.

- Vi havde ikke mere end et par døgn til at læse indstillingen, gøre naboerne opmærksomme og forfatte en meningstilkendegivelse. Det er meget svært at lave en ordentlig tilkendegivelse på kort tid, siger Helle Søby Degn.

Hun suppleres af naboen Brita Bartels.

- Det er meget, man skal sætte sig ind i, når man skal forstå, hvad der er sket i sådan en indstilling. Det er næsten umuligt at gøre ordentligt på så kort tid, tilføjer hun.

Steen Bording Andersen forstår, at naboer og fællesråd kritiserer den sene udmelding.

- Lige den del af det, kan jeg godt forstå, at de (naboerne og fællesrådet, red.) er trætte af. Jeg synes, at man fra teknisk forvaltning og fra rådmandssekretariatet lige skal række ud og sige, at nu kommer den her sag, som I tidligere har haft indsigelser imod, siger Steen Bording Andersen, som samtidig påpeger, at man kan abonnere på information ved Aarhus Kommune.

Burde man så ikke ændre det?

- Jo. Det vil være en god service.

Vil du ikke tage det med ind i byrådet og gøre noget ved det så?

- Jo.

Det er forår. Du vil nyde din morgenkaffe, mens du skuer efter de første påskeliljer i haven. Livet er godt, mumler du. Du går ud i haven uden at tænke over, at en stor vej er flyttet ind cirka 100 meter fra din baghave.

OTTE DÆK FRA EN OVERHALENDE LASTBIL HYLER, MENS EN BILIST BAGVED DYTTER, SAMTIDIG MED AT HAN FLAGRER EN LANGEMAND HENVENDT MOD LASTBILCHAUFFØREN, SOM REPLICERER MED ET DYT, DER FÅR DIG TIL AT TABE KAFFEKOPPEN.

Eksemplet er tænkt, og heldigvis bliver det ved tanken for Kim Fyllgraf Christensen fra Mårslet. Han bor på Enkegårdslunden og meget tæt på Giber Ringvej. Men overskydende jord fra vejen bliver til en støjvold, som skærmer mårsletten fra artiklens indledende scenarie.

- Det er fantastisk i forhold til alternativet. Vi må se, hvor meget det kommer til at betyde, når vejen åbner på stykket, siger han, mens han spejder ud mod de mange tons jord, som skal sikre hans hjem for støj fra Giber Ringvej.

Selvom han er glad for, at hans baghave bliver støjsikret, kunne Kim Fyllgraf Christensen godt tænke sig, at man finder lidt flere tons jord til at forlænge volden.

- Det er skønt, at vi får den, men den må gerne blive lidt længere. Som det er nu, stopper den et sted, hvor terrænet daler, inden stiger igen, og derfor kan støjen slippe gennem det hul, som er på det stykke, fortæller mårsletten.

- Det er fint, at trafikken også bliver gemt bagved vejen, uden at volden i sig selv bliver skæmmende, når den bliver mere grøn af planter. Jeg kan også stadig se landskabet bag volden, og det er jeg glad for, siger han.

Han flyttede til Enkegårdslunden for to år siden velvidende, at der var planer om Giber Ringvej, som dengang havde projektnavnet Beder-Bering vejen.

- Jeg havde helst været fri for den, men jeg er glad for, at man har valgt at støjsikre her, fortæller Kim Fyllgraf Christensen.

Støjvolden er et resultat af ting, som går op i en højere enhed, hvis man spørger projektleder for Giber Ringvej, Carsten Thomsen. Det kan nemlig være en bekostelig affære at flytte de mange tons jord, som man arbejder med ved Giber Ringvej.

Det kræver dog først de rigtige tilladelser, før man kan bruge jorden som støjvold. Effekten af støjreduktionen fra volden skal dokumenteres, og så skal man sikre, at man ikke placerer jord med pesticider for tæt på grundvadsressourcer.

Tilladelsen er dog kommet i hus, om end man gerne vil have haft tilladelse til en endnu større støjvold.

- Det havde naturligvis haft en større effekt, hvis støjvolden var blevet lavet endnu større, men vi kunne desværre ikke dokumentere, at det ville have en tilstrækkelig effekt, og derfor kunne tilladelsen ikke gives, siger Carsten Thomsen.

Det er svært at undsige sig, at man på en eller anden måde minder om sine søskende. På godt og ondt.

Men det er alligevel de færreste, som deler det samme kunstneriske talent og indfødte skaberlyst som søskendeparret Kirsten Nørskov Greibe fra Mårslet og Jakob Greibe fra Aarhus. Sammen udstiller de i Kirsten Nørskov Greibes hjem Ved Kirken 6 i Mårslet i slutningen af november.

- Vi er vokset op i et nysgerrigt hjem, og vores forældre introducerede os til forskellige typer af kunst som billedkunst, musik og teater, fortæller Kirsten Nørskov Greibe.

Hun er fire år ældre end lillebroren Jakob, og det var også hende, som først begav sig ud i at skabe kunst.

- I begyndelsen udtrykte jeg mig meget ved at putte ting i kasser og lave kunst på den måde. Nu laver jeg grafiske værker og tegner, siger Kirsten Nørskov Greibe.

Kunst var især i starten en altopslugende beskæftigelse for Kirsten Nørskov Greibe. Derfor lagde hun kunsten på hylden, da hun flyttede til Mårslet med sin datter i begyndelsen af 00'erne. Madpakker skal smøres, og hun koncentrerede sig om at være mor. Derfor kunne hun ikke på samme måde forsvinde ind i sit kunstneriske univers.

Nogenlunde samtidig begyndte Jakob Greibe til gengæld for alvor at springe ud som kunstner.

Jakob Greibe arbejdede i begyndelsen som sygeplejerske i blandt andet psykiatrien, inden han blev hjemmesygeplejerske i en årrække. Over årene blev vagterne som sygeplejerske færre, og timerne ved lærredet blev flere. Han er hovedsageligt bestillingskunstner.

Det vil sige, at han tager ud til mennesker, taler med dem om, hvordan kunsten skal tage sig ud, og så skaber han det.

- Du har en enorm forståelse for de mennesker, du møder. Du er i stand til at afkode, hvad de mener, og hvad det er, de gerne vil have frem i kunsten, siger Kirsten Nørskov Greibe.

Hun har i mange år arbejdet som terapeut, og selvom parallelerne med både at arbejde med sårbarhed hos mennesker og have talent for kunsten begynder at være tydelige, er der ikke et spor af søskendedyst at spore hos Kirsten og Jakob Greibe.

- Der er fire års forskel mellem os, og på den måde er vi gået gennem de forskellige livsstadier hver for sig, og vi har aldrig haft et behov for at skulle konkurrere om vores forældres gunst, smiler Jakob Greibe.

Havde søskendeparret opfattet hinanden som konkurrenter i kunsten, havde Jakob Greibe nok heller ikke forsøg at få sin søster til at genoptage kunsten.

- Jeg tror, at han prøvede at lokke mig tilbage i kunsten i 10 år. Men til sidst sagde jeg, at han skulle lade være med at prøve at overtale mig, siger Kirsten Nørskov Greibe og tilføjer smilende:

- Så begyndte jeg jo alligevel igen noget tid efter, at han stoppede med at prøve at få mig tilbage. Jeg har heller aldrig lavet så meget kunst, som efter jeg begyndte igen.

Der ingen tvivl om, at Jakob Greibe nærer en enorm tiltro til sin søsters evner. Tiltroen er gengældt. Søsteren stoler enormt meget på sin lillebrors faglighed.

- Når jeg har lavet noget, så FaceTimer jeg med Jakob om aftenen for at høre, hvad han synes om det. Det giver mig rigtig meget at kunne sparre med ham om min kunst, og hans holdning er vigtig for mig, fortæller hun.

Der er paralleller og stor gensidig tiltro mellem søskende. Men når det kommer til kunsten er der også store forskelligheder i den måde, hvorpå længslen efter at udtrykke viser sig hos de to søskende.

- For mig er det lidt som en ventil. Der er noget, som vokser inde i mig, og så har jeg et behov for at lukke noget af det ud. Så bliver jeg simpelthen nød til at lave kunst. Det er en form for vildskab, en drift, forklarer hun.

Jakob Greibe er anderledes. For ham er skaberlysten todelt. Flydende kreativitet kickstarter kunsten, men systematik og en stærk fundamental værktøjskasse samler kunsten og afslutter projekterne.

- Jeg starter tit med min kunst et sted, hvor jeg føler mig inspireret eller bevæget, og det er det, som sætter mine værker i gang. Men for at værkerne også bliver færdige, og jeg ligesom får fuldent, hvad jeg startede, så skifter jeg på et tidspunkt i processen over til at fokusere mere på mit håndværk og de redskaber, jeg har, til at gøre det færdigt, som jeg er startet på, forklarer han.

Hvis tro kan flytte bjerge, burde kage kunne skaffe en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé.

Bevægelsen Sikker Cykelsti Solbjerg-Tranbjerg, serverede i hvert fald kage for byrådsmedlemmerne Gert Bjerregaard (V) og Jesper Kjeldsen (S) på Gammel Horsensvej i Tranbjerg.

Gruppen havde inviteret byrådspolitikerne på besøg, fordi de ville argumentere for, hvorfor byrådet skal stemme ja til forvaltningens indstilling om en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé mellem Solbjerg og Tranbjerg. Tranbjerg-MårsletLIV har tidligere afsløret, at det er den indstilling, der kommer for byrådet.

Diskussionen handler kort fortalt om, hvorvidt cyklister mellem Solbjerg og Tranbjerg får en dobbeltrettet cykelsti med afstand til vejen - i eget tracé, som det hedder. Eller om en eventuel cykelsti bliver en anden løsning.

- Bilerne kører i raketfart på Gammel Horsensvej (vejen, hvor en stor del af cykelstien ville løbe langs, red.) Folk tør ikke at lade deres børn cykle her. Men folk vil gerne cykle her, så der er et stort behov for den lovede cykelsti, sagde Karsten Stær, som bor på Gammel Horsensvej og kæmper for en sikker cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg.

Henrik Meilstrup, stifter af gruppen Sikker Cykelsti Solbjerg-Tranbjerg, supplerede:

- Vi lavede en rundspørge for længe siden, og der var der mange, som gav udtryk for, at de lige nu ikke cykler på ruten på grund af utryghed, og at flere ville vælge cyklen, hvis der kom en god og sikker cykelsti.

Både Jesper Kjeldsen og Gert Bjerregaard lagde vægt på, at de gerne ville have cykelstier i det aarhusianske opland. Jesper Kjeldsen lagde blandt andet vægt på, at flere cyklister belaster klimaet mindre.

Han ville dog ikke love ved mødet med borgerne, at en cykelsti bliver løsningen i eget tracé, som borgerne kæmper for.

- Jeg bliver nødt til at se indstillingen, før jeg kan sige noget om det. Der er rigtig mange, som gerne vil have en cykelsti og har ønsket det længe, og jeg vil ikke love noget, jeg ikke kan holde, sagde han og understregede, at han lægger vægt på 'fairness', når cykelstien mellem Solbjerg og Tranbjerg skal for byrådet.

Hvad betyder 'fairness' konkret?

- Det kan for eksempel være, hvis noget har været vedtaget i byrådet før, men så er blevet udskudt på grund af materialepriserne, svarede han.

Cykelstien mellem Solbjerg og Tranbjerg har før været vedtaget i byrådet som en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé, og den indgik i kommunens budgetforlig i 2019.

Ifølge Gert Bjerregaard kommer Venstre ikke til at sige ja til en indstilling, uden at der er en dobbeltrettet cykelsti.

- Vi kommer til at kæmpe for, at I får den fulde model. Det kan jeg godt garantere, sagde han.

Nogle vil argumentere for, at man skal prioritere de cykelstier, som bliver brugt af flest mulige cyklister. Det ville dog samtidig betyde, at cykelstierne tættere på byen naturligt vil få fortrinsret, fordi der er flere, som bruger dem.

- Der er også steder, hvor de ønsker sig en motorvej af en cykelsti, men allerede har en cykelsti. Det har man ikke her, og derfor må det komme før i rækken, sagde han.

En 52-årig biltyv lærte torsdag aften 23.35 en lektie om, at man ikke skal begå indbrud hos den forkerte beboer i Mårslet.

Manden fra Mårslet hørte ifølge politiet lyde fra sin indkørsel, og da han kiggede ud af vinduet, kunne han se, at der sad en fremmed mand inde på førersædet af hans bil. Mårsletten løb ud af sit hus for at pågribe biltyven og jagede ham væk, mens hans kone ringede til politiet, da gerningsmanden stak af.

Kort efter ankom en hundepatrulje til adressen. Hunden fik hurtigt færten af biltyven, og den snusede sig frem til en 52-årig mand, som passede på beskrivelsen af biltyven. Mårsletten kunne bekræfte, at det var manden, som havde været i bilen. Den 52-årige biltyv havde stjålne genstande i sine lommer, som stammede fra et indbrud i en anden bil i Mårslet.

Han er nu blevet sigtet for tyveri fra biler.