Fredag omkring middagstid åbnede Giber Ringvejs første stykke mellem Tranbjerg og Hasselager, vejen er åben og indtaget af bilister.

Tranbjerg-MårsletLIV kørte strækningen på åbningsdagen og kunne konstatere, at man når hurtigere ud på motorvejen ved at bruge Giber Ringvej. Se skemaet herunder for at se, hvor hurtigt vi kom ud på motorvejen fra Tranbjerg og Mårslet.

Mens Giber Ringvej nu - og især når den resterende størstedel af vejen åbner - kommer til at sende folk hurtigere ud på motorvejen, markerer åbningen af Giber Ringvej for nogen også mere trafik og tilhørende støj. Hanna Sanne-Wander bor i Ingeslev lige ud til vejen. Hun er frustreret.

- Det er rigtig slemt i haven. Indenfor kan man leve med det. Jeg er vant til bare at gå og lytte til mine egne tanker om morgenen, men i morges var det vejstøj, jeg kunne høre. Men det er okay, hvis bare man tænder for fjernsynet, fortæller hun.

Hanna Sanne-Wander, som daglig læser til laborant nyder ellers at bruge tid i haven, når vejret er til at være derude.

- Jeg er flyttet herud for at få den ro, jeg har brug for. Jeg elsker at sidde og læse i haven eller dyrke yoga. Før var det kun fuglekvidder, som var her, siger hun.

Hun har boet til leje i boligen ud til vejen i to år. Og hun kan vanskeligt forestille sig at finde ro i haven, efter vejen er åbnet.

- Man kan ikke være herude, når det larmer så meget. Det er ikke fedt at invitere folk til grill på terrassen og så skulle sidde og råbe til hinanden. Der er ikke ro herude længere, fastslår hun.

Men du vidste vel godt, der kom en vej, da du flyttede ind?

- Ja, jeg vidste godt, der ville komme en vej, men ikke at den ville være så tæt på. Jeg troede, det ville være længere ude. Hvis den kom så tæt på, troede jeg, at de ville sætte et hegn op. Det er okay, at der er en vej, men når den er så tæt på, kunne de godt have sat et hegn op, siger hun.

Det er første dag med støjmængden, og derfor kræver det mere tid med Giber Ringvej i baghaven, før Hanna Sanne-Wander har et fuldbyrdet indtryk af støjen fra vejen.

Størstedelen af vejen mangler stadig at åbne, og derfor kommer trafikken på stykket mellem Tranbjerg og Hasselager stadig til at ændre sig, når flere fra Beder-Malling-området kører ud på vejen. Samtidig figurerer det åbnede stykke af vejen endnu ikke på GPS, hvorfor man må antage, at flere kommer ud på vejen efterhånden.

Bliver støjen for meget, forestiller Hanna Sanne-Wander, at hun må flytte.

- Det er første dag, og jeg mangler stadig at se, hvordan det bliver. Men hvis det er sådan, at der ikke er ro, og det konstant støj, så tror jeg, at bliver nødt til at flytte væk, siger hun.

Termostaterne rundt omkring i landet har sandsynligvis fået et par nøk nedad, efter historier er kommet frem om, at fjernvarmepriserne nogle steder i landet er steget markant og forventes at stige generelt.

Mårslet og Tranbjergs termostater behøver dog ikke nødvendigvis at få samme nøk nedad, som nogle andre steder i landet. Per Asmussen er bestyrelsesformand for Tranbjerg Varmeværk, og selvom han først endeligt kan sige, hvordan priserne bliver, til november, hvor priserne fastlægges, forventer han ikke glohede fjernvareregninger i Tranbjerg.

- Vi er ikke så udsatte her i Tranbjerg, fordi vi er en del af Varmeplan Aarhus. Det betyder, at vi køber vores fjernvarme ved de centrale værker, og priserne i Aarhus er ikke steget så meget som andre steder, fordi de centrale værker bruger forskellige typer brændsel, og derfor bliver vi ikke så påvirkede som nogle gør andre steder, fordi vi ikke er afhængig af én af de brændselstyper, som har oplevet store prisstigninger.

Hvor meget vil man mærke det - nogen vil måske frygte, at varmepriserne i Tranbjerg kommer til at stige med 10 procent eller lignende?

- Det tør jeg ikke svare på, før budgettet er lagt i november. Indtil da vil jeg ikke spå om det, men vi forventer ikke nogen stor stigning i vores priser.

Han underbygges af Kredsløb, kommunens affalds- og fjernvarmeselskab, som står for fjernvarmen i Mårslet.

- Såfremt prisen ender med at stige, forventer vi ikke stigninger i den størrelsesorden, man har set det på gas og el, skriver Kredsløb til Tranbjerg-MårsletLIV og påpeger, at priserne først fastlægges i november:

- Med de uvisheder, som præger hele energimarkedet netop nu, kan vi først sige præcist, hvordan prisen bliver, når budgettet er klar forventeligt i november 2022.

Forskellen på fjernvarmepriser afgøres af priserne på brændsel. Får man fjernvarme fra et værk, som udelukkende fyrer med eksempelvis træpiller eller gas, vil priserne på fjernvarmen være steget, fordi priserne på de to brændstoffer er stegt.

- De centrale værker bruger hovedsageligt halm, træpiller og affald til at skabe varme. Det betyder, at vi ikke er så sårbare, når priserne på træpiller for eksempel stiger, fordi vi er en del af Varmeplan Aarhus, og vi også får varme fra affald og halm, forklarer Per Asmussen.

Kredsløb underbygger Per Asmussens forklaring om, hvorfor man i Tranbjerg og Mårslet ikke er så følsomme over for prisstigninger.

- Fjernvarmen består af et energimiks af blandt. træpiller, halm, restaffald og el, som gør det muligt at justere produktionen efter behov, så bedst mulige pris og højeste stabilitet sikres, lyder det i en mail fra Anders Rasmussen, presseanvarlig ved Kredsløb.

Når man får varmen fra centrale værker, er man i udgangspunktet også afhængig af, at de leverer varen - eller varmen - om man vil. Skulle det ske, at Studstrup-værket eller Ørsted-værket ikke kan pumpe varme ud gennem rørnettet til Tranbjerg eller Mårslet, skal man dog ikke bekymre sig.

To kæmpestore kedler står klar på Tranbjerg Varmeværk, der kommer til undsætning i såkaldt spidsbelastnings-situationer. Skulle det ske, at varmen bliver knap, kan Tranbjerg med olie som brændsel varme sine to kedler op og sende fjernvarme ud i hele Tranbjerg og store dele af Mårslet, mens resten af Mårslet modtager fjernvarme andre steder fra varmenettet.

- Der vil måske være lidt koldt vand i en time, men derefter skulle vi kunne forsyne med varmt vand igen, siger Per Asmussen.

Er det ikke dyrt at varme vandet op med olie? 

- For det første er det meget sjældent, at vi skal producere varme. Det er måske 2-3 gange i året, at vi har gang i vores kedler. For det andet er olien købt fælles ind, fordi vi tjener et fælles formål ved at være spidsbelastnings-værk. Derfor er det ikke kun i Tranbjerg, vi står med regningen, fortæller han og lader forstå, at olien er blevet købt for noget tid siden og til mere fordelagtige priser end nu.

Med opstart fra næste skoleår, vil der sandsynligvis være 40 elever i 10.-klasses-alderen, som har deres  daglige gang på den gamle herregård. Fra skoleårets begyndelse vil Vilhemsborg danne rammen om et nyt rideakademi samt et forberedende skoleforløb, hvor man får håndværksfagene mellem hænderne.

Toni Hessner bliver forstander for de ny uddannelser på Vilhemsborg, som er en del af de såkaldte "Frie Fagskoler". Tidligere har han været bestyrelsesformand for Frie Fagskoler og været forstander på Tronsø Fri Fagskole.

Han roser rammerne på Vilhemsborg, hvor der vil være projekter at arbejde med for de 10 på håndværkerlinjen.

- Der er mulighed for at arbejde en masse med forskellige former for byggeri på Vilhelmsborg. Derudover vil vi forsøge at lave aftaler med lokale håndværkere, så man kan komme ud at være i praktik i seks uger. Hvis man så har håndelag, kan det være, det ender i en lærerplads, siger Toni Hessner.

Ikke overraskende er rammerne på Vilhemsborg ifølge Toni Hessner i topklasse, når man etablerer et rideakademi

- Der er nogle helt fantastiske muligheder for at udvikle sig enormt meget som rytter, hvis man ankommer med det rette materiel på Vilhelmsborg. Det er Det Nationale Center for Hestesportscenter, der findes ikke meget bedre end det, siger han.

Ved det rette materiel, mener du da den rigtige hest eller den rigtige vilje? 

- Begge dele. Det er jo sådan i ridesport, at du kan være nok så god en rytter, men hvis du ikke har den rigtige hest, så kan du ikke vise det, fortæller Toni Hessner.

Det kan dog godt være, at man undervejs opdager, at man hellere vil afsøge andre muligheder inden for hesteverdenen. Sadler man om, er travstierne mod andre karriereveje i heste-verdenen mange på Vilhelmsborg.

- Det er her, Dansk Varmblod hører til. Det giver muligheder for, at man kan få sig et stærkt netværk, som man kan bruge hen ad vejen i sin karriere både som rytter, men også hvis man ønsker at arbejde med avl eller ønsker at være heste-manager, siger forstanderen.

Tranbjerg-MårsletLIV var sidste år med til det store julestævne på Vilhelmsborg, hvor ryttere viste spring-evnerne frem. Se videoen her. 

Det er stadig tidligt i forløbet, men Toni Hessner har allerede kontakt til en lokal håndværkervirksomhed om at blive praktikplads for nogle af skolens håndværker-elever.

KM-Byg fra Mårslet drives af Kim Møller Hansen, og selvom han synes, at det er en god idé at give eleverne håndværkerfaget i hænderne, tvivler han på, at han selv får muligheden for at få nogen i praktik.

- Jeg er kun mig selv. Så bliver det lidt svært, og jeg tvivler på, at man har særlig lyst til at komme med til alle mine møder som praktikant, smiler han.

AK-Byg fra Solbjerg er en anden størrelse. Virksomheden har mere end 50 medarbejdere og her er man ikke afvisende for at tage elever fra Vilhelmsborg-uddannelsen ind i praktik, og at man kommer ind varmen, hvis man viser vilje og snilde, mens man er der.

- Vi har faktisk for nylig haft én i praktik, som vi har holdt fast i, mens han er ved at tage grundforløb to. Ham havde vi nok ikke ansat, hvis han kom ind fra gaden, men han imponerede folk, han arbejdede med, fortæller Niels Kaa, der er direktør i AK-Byg.

Hestene og håndværket er i fokus på den nye uddannelse. Men det er ikke udelukkende rideture og byggeprojekter, det kommer til at handle om. I og med at det er en tiende klasse, vil der også være et traditionelt bogligt islæt. I begrænset omfang.

- Hvis man nu har nogle fag, som man ikke fik bestået i sin afgangseksamen fra niende klasse, kan man få undervisning i dem, så man består dem, inden man kommer videre, fortæller forstanderen og lader forstå, at man har undervisere på plads.

Det kan eksempelvis være et krav ved en anden uddannelse, at man har bestået bestemte fag.

- Det kan jo være, at man finder ud af, at man skal noget andet, efter man har prøvet et år ved os. Men vi tror på, at det en god idé at prøve det af uanset, siger han.

Uddannelsen kommer til at koste en ugentlig takst på 1800 kroner med et indmeldingsgebyr på 3000 kroner. Derudover koster det penge at få hestene opstaldet ved Vilhelmsborg.

Byrådet vedtog onsdag lokalplan 1154, og mere end 50 boliger kommer til Tranbjerg. Du kan læse et kort referat i dagens kort nyt, mens vi næste uge fortsætter dækningen.