Det er naturskønt ved Vilhelmsborg, men snart kan det blive endnu skønnere.

Aarhus Kommune arbejder nemlig lige nu med en plan om at lave den kommunale landbrugsjord, som landmænd i øjeblikket forpagter, om til skov. 100 hektar skov skal i stedet pryde området. Det er et areal tilsvarende 140 fodboldbaner.

Dertil er der planer om et lige så stort område, som skal omlægges til uspecificerede naturmæssige indsatser, som det hed sig, da planen senest var oppe at vende i Magistraten 5. september.

- Planen skal først godkendes i byrådet, men efter den er blevet godkendt kommer vi til at opsige forpagtningsaftalerne, og så skal de lige have lidt tid til at udløbe. Det betyder, at vi nok kan komme i gang med at plante træer til foråret 2024, siger Lars Eg Hoppe, biolog ved Aarhus Kommune.

Herudover skal der, hvis planen går igennem, anlægges en korridor for krondyr på 40 hektar, så de kan bevæge sig fra Vilhelmsborg-området og mod syd for at krydse Giber Ringvej over den anlagte vildtbro. Samlet skal der ifølge planen bruges 3,2 millioner kroner fra 2023 til og med 2025.

Planen indeholder flere forslag til mere natur i Aarhus, og 5. september den blev sendt retur til Teknisk Udvalg med et ønske om, at flere projekter skulle være uden for Ringvejen.

Kenny Kristensen fra Malling forpagter størstedelen af landbrugsjorden omkring Vilhelmsborg, og forpagteren er bevidst om, at kommunen har planer om at omdanne landbrugsjorden til skov og andet natur. Han mener ikke, at det passer ind i området om den gamle herregård.

- Jeg synes, det er vanvittigt, fastslår han.

Landmanden tror, at flere i området har det som ham. Han møder tit mennesker på gåture eller børnehave-udflugter, som nysgerrigt ser på markerne og landmændene, der arbejder på dem.

Man kunne argumentere for, at skov og andre naturindsatser vil gøre området endnu smukkere at gå i? 

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke respekterer området ved herregården som et gammelt landbrugsområde. Lige nu er området smukt med varierende natur med Vilhelmsborg skov og landbrugsjord. Jeg synes, det er fantastisk, når vi har varierende natur, men vi får mindre af det, når man gør sådan noget her, siger Kenny Kristensen.

Landmanden har som forpagter af jorden en økonomisk interesse i at drive markerne, men det er ifølge ham slet ikke det, der gør, at han ikke bryder sig om planen.

- Jeg er en gammel dreng på 66, og jeg skal snart stoppe med at forpagte området her. Men jeg vil ærgre mig over, at man ændrer på det, siger han.

Det store areal landbrugsjord bliver ikke kun til natur for områdets bukke, biller og andre dyr. Arealet på sammenlagt 240 hektar - cirka 336 fodboldbaner skal også benyttes af blandt andet lokalområdets borgere.

- Når vi arbejder med arealer i den her størrelse, er det klart, at det også skal komme borgerne til gode. Derfor vil vi gerne arbejde rekreative indsatser i området, så det for eksempel bliver et endnu sted at gå en tur, siger Lars Eg Hoppe.

Borgerne kommer i spil, når man skal afgøre, hvordan området skal udformes.

- Vi vil gå i dialog med borgerne om, hvordan vi gør det bedst muligt. Det vil sige ,at hvis man har en god idé til at gøre de omdannede områder bedre at benytte for menneskerne, som bruger dem, kan man få indflydelse på, hvordan det bliver, fortæller biologen.

Der er langt fra landbrugsjord til skov, men det betyder ikke, at skoven, som efter planen skal anlægges, kommer til at være langt fra det, man kender fra området om Vilhelmsborg.

Tværtimod.

- Der er Hørret Skov til nord og Østergård Skov syd for. Det bliver med udgangspunkt i den natur, som allerede er i området. Men det vil ikke bare blive tæt skov over det hele. Der vil også være lysninger, som er naturligt for området, fortæller Lars Eg Hoppe og fortsætter:

- Vi ved, at det giver rigtig god mening med sammenhængende natur. Det er optimalt for spredningen af både dyre- og plantearter, og ved at de har mere sammenhængende natur at færdes i, undgår vi, at for eksempel sommerfuglearter bliver isolerede i et naturområde, hvor de uddør.

Priserne stiger på det meste, og derfor er rarere end nogensinde, hvis man kan finde flere midler til at betale regningerne.

Maria Damkjær fra Tranbjerg er mor til fire børn på henholdsvis 9, 6, 4 og 2. Børn i voksealderen. Men det er ikke kun en udgift for Maria Damkjær, som sælger sine børns brugte tøj i en loppestand hos Børneloppen i Tilst. Her har hun solgt børnetøj for hele 60.000 kroner, siden hun i 2019 åbnede sin første stand.

- Det er ingen hemmelighed, at der er en økonomisk gevinst ved at sælge børnetøj. Men samtidig er det også med en tanke om, at det er mere bæredygtigt at finde en ny ejer til tøjet. Små børn vokser så hurtigt ud af tøjet, at det ikke bliver slidt på samme måde, og meget kan sagtens have 2-3 nye ejere, siger tranbjergenseren og uddyber:

- Især mindre børn slider ikke tøjet så meget, og når de er i den alder er det mest mor og far, som har en holdning til, hvad de skal have på.

Selvom det koster penge at leje en stand, mener Maria Damkjær, at det er godt givet ud.

- Det tjener sig hurtigt ind igen mange gange. Jeg har solgt 180 forskellige klæder på én lejeperiode, og det ville være for svært, hvis jeg skulle snakke med alle kunderne, og de skulle komme hjem til mig for at se varerne, understreger hun.

Læs herunder Maria Damkjærs gode råd til, hvordan man kan sælge sit børnetøj.

Det kan mildest talt være frustrerende at komme ud til sin bil for at finde en hilsen fra Aarhus Kommunes cityassistenter (dem, som kontrollerer, om man parkerer ordentligt, red.). 510 kroner lige ud af lommen. Øv.

Men den følelse af frustration er der umiddelbart ikke ret mange i Tranbjerg eller Mårslet, som har oplevet i år. I Tranbjerg er der ifølge Aarhus Kommune uddelt 10 bøder indtil videre i år, mens der i Mårslet er uddelt et stort, rundt nul.

Ifølge Joshua Krogager, afdelingsleder i Aarhus Kommune, kan man dog ikke entydigt konkludere, at mårsletterne er blandt de allerbedste til at parkere inden for reglerne, selvom der ikke er uddelt en eneste parkeringsbøde i Mårslet.

- Vores primære fokusområde er inde i Aarhus. Det er der, hvor der er mest trafik, og vi er udelukkende til for at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed. Jo længere ud i kommunen, man kommer, jo mindre vil man opleve, at vi kommer. Derfor vil der nok være flere bøder inde i byen, end der er længere ude siger han, inden han slår fast:

- Derved er det ikke sagt, at vi ikke kommer ud til Tranbjerg og Mårslet. For det gør vi. Det er hovedsageligt, når borgere henvender sig til os med eksempelvis et billede af en lovstridig parkering, at vi kommer ud, og så kører vi en tur i området.

Hvis kommunens cityassistenter opdager en parkering, som ikke er i orden, når de kører en tur i enten Tranbjerg eller Mårslet, er det dog ikke altid, at det resulterer i en bøde. Det gør det sandsynligvis kun, hvis bilens ejer ikke er i nærheden.

- Vi vil altid hellere have en snak, hvor vi beder borgeren om at flytte bilen, end at vi skal til at udskrive en p-afgift. Så hvis borgeren er til stede og til at tale med, vil vi altid bede vedkommende om at flytte bilen frem for at give en bøde. Vi er her udelukkende for at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed, fortæller Joshua Krogager.

En del af forklaringen på de få trafikbøder kan altså være, at man i Tranbjerg og Mårslet er vaks til at flytte sin bil, når cityassistenterne ser, at den er parkeret forkert. En anden kan være, at der slet og ret er tilpas mange lovlige parkeringspladser, at folk sjældent forvilder sig ud i en parkering, der ikke er tilladt.

- Mange boliger bliver jo tinglyst til at skulle have to parkeringspladser lidt længere ude, mens der inde i Aarhus C bor 20-25 mennesker i samme bygning, siger han.

Når vi køber bolig, er det i udgangspunkt for at få et hjem, som kan være vores base for os selv og ofte vores familier.

Det er også en stor investering, når man handler i Tranbjerg og Mårslet, og derfor kan det være svært at se, at priserne er på vej ned, som tilfældet er lige nu.

To boligøkonomiske eksperter, Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, og Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, understreger dog, at selvom man måske vil opleve et fald i prisen, skal man ikke købe en bolig, fordi man håber, at man tjener en bondegård på den.

Man skal købe en bolig, fordi man skal have et sted at bo.

- Generelt er det sådan, at når man handler ejendom, skal man lade sig styre af sine behov, har man brug for en bolig, brug for at komme videre? Lad være med at spekulere i boligen, opfordrer Curt Liliegren

- Jeg synes, man skal sælge og købe bolig efter behov, istemmer Mikkel Høegh.