Sklerose er en frygtelig sygdom. Det ved 39-årige Mille Elskær Petersen fra Mårslet, hvis mor levede med sygdommen i 25 år, inden hun sidste år fik fred. Mille Elskær Petersen ved om nogen, hvad sklerose er for en sygdom.

- Kroppen går jo i forfald over tid. Fysisk kan man jo se, hvordan kroppen langsomt bliver nedbrudt, og mister evnen til at bruge sin krop. Psykisk er det også utrolig hårdt. Både fordi du lever med, at din krop bliver nedbrudt, men også fordi sygdommen angriber dine nerver, hvilket kan gå ud over hjernen, og til sidst blev min mor også anderledes af det. Heldigvis fik hun sidste år sin fred på det rigtige tidspunkt, fortæller Mille Elskær Petersen og konkluderer:

- Det er en barsk sygdom.

Sklerose er uhelbredeligt. Men for at blive klogere på behandling, og hvad der forårsager sklerose, skal der forskes. Det koster penge. De penge er mårsletten med til at samle ind, når hun som indsamlingsleder i Tranbjerg og Mårslet er tovholder på de lokale indsamlere.

- Jeg går selv en rute her i Mårslet, og det gør jeg med min mor i tankerne. På den måde føler jeg, at jeg også aktivt gør noget i min mors ånd. Hun var stolt, da jeg begyndte at samle ind for seks år siden. Det gør også, at har lyst til at blive ved, siger indsamleren.

Det siger noget om Mille Elskær Petersen, at hun både kan være indsamlingsleder for Tranbjerg og Mårslet og gå sin egen rute i Mårslet. Noget kan tyde på, at hun har arvet sejhed fra sin mor.

- Selvom hun havde sygdommen i 25 år, beklagede hun sig aldrig. Hun havde alt det, hun ønskede sig i sine tre børn. Selvom det har været frygtelig hårdt at have sklerose, har hun aldrig klaget sig, fortæller Mille Elskær Petersen.

Ikke desto mindre har sygdommen også betydet, at Mille Elskær Petersens mor har måttet give afkald på nogle af de ting, bedsteforældre typisk sætter stor pris på. Eksempelvis at gå rundt med sine børnebørn på armen.

- Hendes børnebørn har ikke tænkt, at det kunne have været anderledes, for det var jo bare sådan, det altid har været for dem. Men vi har jo kunnet se, at der var nogle ting, hun ikke kunne. Samtidig har hun været en fantastisk mormor på trods af sin sygdom, forklarer datteren.

Mange af indsamlerne i Tranbjerg og Mårslet er nogle, som har haft sklerose inde på livet. Måske har de konstateret sygdommen. Måske er de pårørende til en skleroseramt. Det giver en følelse af fællesskab blandt dem, der samler ind.

- Mange af indsamlerne har jo været med i flere år, og det er rigtig hyggeligt at samle ind med hinanden igen. Det er jo også mange, som forstår, hvad sygdommen indebærer både som patient og som pårørende, og på den måde er vi meget ligesindede, siger indsamleren og fortsætter:

- Selvom vi samler penge ind, så er der også en stor gevinst i, at vi er ude at oplyse om sklerose og skabe opmærksomhed om sygdommen. Og så bliver vi jo mødt med stor venlighed, og folk er rigtig søde til at bidrage til indsamlingen.

Indsamlergerningen er dog langt fra en lukket gruppe. Som det er nu, er 4 ud af 15 ruter i Mårslet besat, mens det i Tranbjerg er 4 ud af 25. Mille Elskær Petersen håber, at flere vil melde sig som indsamlere.

- De midler, vi samler ind, de år alle sammen til forskning. En rute kan godt samle mellem et og to tusinde ind, og det er penge, som har stor betydning for forskningen i sklerose. Vi har jo ikke et stort indsamlingsshow på tv for eksempel, siger hun.

Vidste du, at det er højsæson for kattekillinger? Det er nu, kattene føder killingekuld efter killingekuld. Desværre er der ikke alle de små killinger, som kommer med hjem i et varmt hjem. I stedet ender mange af dem hos Dansk Dyreværn Århus i Tranbjerg og internatets nye leder, Rolf Nordentoft.

- Vi har hamrende travlt lige nu. Vi har virkelig meget at se til, siger lederen, inden hans telefon ringer med melding om et hjemløst dyr, der har brug for en sengeplads på internatet.

Heldigvis, understreger Rolf Nordentoft, er der mange dygtige mennesker, som kan tage sig af de dyr, der kommer ind hos internatet. Dog er det i tider som nu, hvor det går rigtig stærkt, at der er brug for hjælp ud over internatets ansatte.

- Vores medarbejdere sørger for dyrenes basale behov. At de har et godt helbred for eksempel. Men det er vores frivillige, som sørger for alt det sjove. At kattekillingerne bliver nusset bag ørene, kaniner bliver aet og at dyrene har det godt, fortæller han.

Der er omkring 100 frivillige tilknyttet internatet i Aarhus, men internatet kunne godt bruge flere til at hjælpe med at forsøde dyrenes tilværelse.

- Vi kunne godt bruge 20-30 flere. Jeg skal faktisk til at skrive ud, om der er nogle af vores frivillige, som vil tage en ekstra tørn. Vi prøver også at få fat i folk på forskellige kanaler som eksempelvis sociale medier og ved at holde informationsmøder, fortæller Rolf Nordentoft.

- De frivillige er sammen med vores ansatte med til at gøre livet bedre for dyrene, og de er ekstremt vigtige for os. Det er også sådan, at selvom vi har mange stærke kompetencer ude hos os, så er de frivillige med til at gøre sådan, at folk kan bruge deres faglighed, hvor den gør mest nytte for dyrene. Frivillige er helt vanvittigt vigtige for os, siger han og fremhæver, at internatet i Tranbjerg også finansieres af frivillige donationer til Dyrenes Beskyttelse.

Rolf Nordentoft tiltrådte i august som ny leder af Dansk Dyreværn Århus. Han kom fra en stilling som kredsformand, og han overtager titlen som internatleder i Tranbjerg-internatet fra Karina Fisker, som bliver leder for alle ti af Dyrenes Beskyttelses dyreværn i landet.

Som leder har Rolf Nordentoft umiddelbart en opgave i at optimere driften på internatet i Tranbjerg og bedst muligt få alle ressourcerne i Dyrenes Beskyttelses internater i spil

- Internatet her i Aarhus var før drevet af en mindre gruppe, som gjorde det helt vildt godt. Men efter Dyrenes Beskyttelse har overtaget, har vi helt vildt mange dygtige mennesker, som vi kan bringe i spil. Der er altid nogen, som ved noget. Det betyder også, at vi ikke behøver at have en medieafdeling her i Aarhus for eksempel eller et bogholderi. Det kan man klare i andre dele af landet, siger Rolf Nordentoft.

Det lyder umiddelbart som opgaver, der foregår ved et skrivebord og ikke med en kanin i favnen. Men man skal ikke tage fejl af Rolf Nordentofts motivation.

- Jeg er her, fordi jeg godt kan lide at arbejde med dyr. Det har jeg altid kunnet, og jeg har også tre hunde derhjemme, forklarer lederen

Med fokus på akustik og bæredygtighed har Troldtekt fået en succesfuld entré på det tyske marked. Det har udløst en af årets tre HRH Crown Prince Frederik International Business Awards. Troldtekt modtager eksportprisen i kategorien ’Green Solutions’.

– Det er svært at beskrive, hvor stolte vi er over at modtage H.K.H. Kronprins Frederiks pris for vores indsats. Tyskland er et marked med enormt potentiale for danske byggevirksomheder. Ligesom vi ser det i Danmark, er bygherrerne i Tyskland klar til at investere i dokumenteret bæredygtige byggematerialer. Hos Troldtekt er vi samtidig gået all in med at opbygge en landsdækkende tysk salgsorganisation, der forstår branchen, kulturen og ikke mindst arkitektmarkedet, udtaler Peer Leth, adm. direktør hos Troldtekt A/S.

På vegne af det tyske datterselskab Troldtekt GmbH fik Country & Business Development Manager Jesper Kvist overrakt prisen af H.K.H. Kronprins Frederik ved en ceremoni på Amalienborg fredag den 26. august.

Til grund for hædren ligger blandt andet virksomhedens strategiske arbejde med designkonceptet cradle-to-cradle gennem mere end ti år.

Konceptet sikrer, at akustikpladernes materialesundhed er grundigt dokumenteret. Både Troldtekt plader og produktionsaffald kan genanvendes i et biologisk eller teknisk kredsløb, og 98 procent af energien til produktionen kommer fra vedvarende kilder. Dertil har Troldtekt i 2022 lanceret akustikplader med en ny patenteret cementtype, som er CO2-negative under produktion.

- Byggebranchen står globalt set for 35 til 40 procent af al CO2-udledning og ressourceforbrug. Og med masser af tyske byggeprojekter i de kommende år har Troldtekts tyske datterselskab grebet en gylden mulighed for ikke blot at bidrage til at nedbringe udledning og ressourceforbrug, men faktisk at sætte et positivt klimaaftryk, lyder det i en pressemeddelelse fra Danish Export Association.