De har været til mange møder, og de har indsendt høringssvar. Men Brita Bartel, Ole Ethelberg og naboerne til de muligt 53 boliger vest for Frisenholt i Tranbjerg føler ikke, at de har haft særlig meget at sige undervejs i forløbet.

Eller rettere: Naboerne har haft meget at sige, men de oplever ikke, at det bliver lyttet til.

- Vi har været vedholdende, udholdende - og udmattede, fortæller Brita Bartels og fortsætter:

- Problemet er, at vi ingen direkte indflydelse har. Der er et demokratisk underskud i den forstand, at selvom vi indsender høringssvar og deltager i møder, har vi ikke en reel indflydelse.

Området, hvor de 53 muligvis kommer til at stå, forbinder to naturområder i syd og nord. Lige nu benytter flagermus, rådyr og andre dyr området til at bevæge sig mellem de to områder.

Som det er nu, vil der kun være fem meter at bevæge sig på, når boligerne er bygget. Alt for lidt til dyrene, vurderer en biolog, som naboerne til byggeriet har haft til at kigge på planerne.

Derudover vil de 53 boliger ifølge naboerne betyde en tættere trafik, end områdets eksisterende villaveje kan holde til, og de stiller sig skeptiske i forhold til, hvor meget støj, der vil være fra trafikken til og fra området, og fra de børnefamilier, Aarhus Kommune gerne vil have til at flytte ind. Der vil dertil være byggeri i 8,5 meters højde, hvilket ifølge naboerne vil være voldsomt i villakvarteret.

Alt dette har naboerne som nævnt argumenteret for til møder med Aarhus Kommune, og de har sendt høringssvar. Men selvom de har hævet stemmen mod byggeriet, føler de sig forstummet undervejs, for de mener ikke, at forslaget har ændret sig nævneværdigt undervej i processen.

- Det giver noget utryghed for os, når de, vi sender høringssvar til og taler med, også er dem, der skal indstille lokalplanforslaget for byrådet. Vi føler ikke, at de har lyttet ret meget til os undervejs, forklarer Ole Ethelberg, som har svært ved at se en anden løsning end et byggeri med færre boliger i en mindre størrelse.

Maria Issakainen er arkitekt og projektleder på lokalplanforslaget, og ifølge hende er det beklageligt, at borgerne ikke føler sig hørt undervejs i de møder, der har været, og høringsperioden.

- Vi balancerer mange interesser, når vi laver lokalplanforslag. I denne sag arbejder vi inden for den gældende kommuneplanramme, og vi skal forsøge at finde den bedste løsning for det konkrete sted, der tilgodeser både udvikler og borgere, samtidig med at vi arbejder med et politisk ønske om flere boliger af bestemte typer. Jeg ville ønske, at vi kunne gøre alle tilfredse, men det er svært, siger hun og understreger, at borgernes input har været vigtige undervejs i processen.

Men kan du komme på et konkret eksempel, hvor I har ændret i lokalplanforslaget på baggrund af naboernes indsigelser?

- I det første udkast til skitseprojektet med den nuværende udvikler var der foreslået hvide facader, flade tage og en tættere bebyggelse. Det har vi ændret, så der er nu er færre sammenbyggede boliger, facadeforskydninger og variation i boligerne, så det fremstår meget mindre boligblok-agtigt og tilpasset stedet, fortæller Maria Issakainen.

Selvom naboerne har svært ved at se, at lokalplanforslaget har ændret sig på baggrund af deres input, lagde byrådet 17. august vægt på naboerne og Tranbjerg Fællesråds høringssvar. Her efterspurgte byrådsmedlemmerne en større passage til områdets dyr samt en bedre løsning for den trafik, boligerne vil medføre.

Trafikken og naturpassagen betyder meget for naboerne. Fra starten har det været centrale argumenter mod byggeriet.

- Det er jo nogle af vores hovedpunkter. På den måde føler vi os hørt i byrådet, når de lægger vægt på to af de ting, vi kæmper for. Men det er også først i byrådet, og når det er sagt, ved vi ikke i hvilken grad, det kommer til at ændre sig. Der er jo flere ting, vi argumenterer mod, end de to punkter, fortæller Ole Ethelberg.

Brita Bartels var i sidste uge til møde med Teknisk Udvalg, hvor naboerne kunne fortælle om nogle af de ting, der gør dem skeptiske ved byggeriet. Her oplevede hun, at udvalgsmedlemmerne lyttede til argumenterne fra naboer og fællesråd.

- Men at man føler sig hørt betyder ikke nødvendigvis, at der sker handling, siger hun.

Det er en vigtig del af snakken om området vest for Frisenholt, at det er inden for den gældende kommuneplanramme. Det vil sige, at der gerne må bygges i den tæthed og størrelse, der foreslås i lokalplanen.

Tranbjerg Fællesråd, der også har indsendt høringssvar og haft foretræde for Teknisk Udvalg for at uddybe bekymringer om lokalplanforslaget, påpeger dog, at selvom kommuneplanrammen tillader byggeri, behøver man ikke nødvendigvis bygge der. For Fællesrådet handler det om Tranbjergs helhed, understreger formand Helle Søby Degn.

- Der flere udstykninger tæt på området og ud mod Jegstrup, og hvis man bevarede området her, ville man have en grøn kile, når der bliver bygget derude. Det kan godt være, de ikke bygger derude nu, men hvad så om fem år? Jeg synes godt, man kan tænke lidt fremad, siger hun med henvisning til den temaplan, som Aarhus Kommune vedtog i foråret.

Fællesrådsformanden påpeger desuden, at naboerne til området har været indstillet på dialog fra starten.

- De stiller sig ikke fuldstændig imod, at der bliver bygget. Men de ønsker, at det bliver på en mere hensigtsmæssig måde, og det har man ikke lyttet til indtil videre i processen, siger hun.

Forestil dig, at du skal imponere en date, ægtefælle eller kammerat. Du har købt en flaske. En dyr en. Men efter halvanden slurk af de dyre dråber, kan I konstatere, at det smager omtrent så besk som en halvrådden æggemad. Resten af flasken ryger i afløbet, og du har ikke imponeret nogen som helst.

Fortrydelsen kan du undgå, hvis du lytter til Anders Taylor fra Mårslet. Sammen med Kasper Munch arrangerer han gennem virksomheden Munch & Taylor lokale spiritussmagninger i løbet af efteråret, hvor man kan prøve kræfter med mousserende vine, rom, øl og portvin.

Spiritussmagningerne handler om alt fra, om man kan få et godt glas mousserende vin til omkring en 100-kroneseddel til, hvilke forskellige teknikker, der ligger forud for, at alkoholen varmer svælget op. Alt fra landbrugsmetoder til gæring.

- Det handler ikke bare om at få en skid på. Det er vigtigt for os, at man får noget viden ud af at være med, fortæller Anders Taylor.

Interessen for  spiritus begyndte for Anders Taylor, da han gik i tiende klasse i Beder, hvor de var på en studietur i Frankrig. Her fik de indblik i den komplekse verden af vin.

- Det var helt vildt fascinerende at se, hvordan man kunne stå med et landbrugsprodukt, som man så behandlede på en måde, hvor man fik noget helt andet ud af det, end man gjorde ved nabogården, siger han.

Interessen har han sidenhen dyrket - og han har også fået papir på det. Både Anders Taylor og partneren i Munch & Taylor, Kasper Munch er certificeret med WSET niveau 3. Det betyder kort fortalt, at de ved, hvad de taler om, når det kommer til forskellige former for alkohol.

For at få sådan en certificering, skal man kunne blindsmage de forskellige typer. Mårslettens venner har sidenhen også efterprøvet hans blindsmage-evner.

- De synes jo, det er sjovt at se, om jeg kan sige, hvad de forskellige ting er. Heldigvis er det ofte sådan, men det kan godt være svært. Mine kammerater synes, det er sjovt at se, om jeg nu også kan finde ud af det, griner han.

Ventetiden ved busstoppet er sjældent en farverig oplevelse. De fleste står og tripper og skuler mod den retning, bussen skal komme fra. I Tranbjerg kommer der dog anderledes kolorit på ventetiden.

11 af byens busskure skal således males i forskellige motiver, som bliver skabt af kunstneren Merete Aude Graversen i forening med frivillige og vigtigst af alt: byens borgere og busskurenes brugere.

- Jeg kunne selvfølgelig have valgt at sige, at jeg skal male de her 11 busskure, og det gør jeg selv. Men jeg vil gerne vise, at kunsten skaber fællesskaber og give ejerskab over byen, siger hun.

Projektet er bestilt af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og har til formål at forskønne bybilledet. Der kommer til at være på Torve Allé (3), Landevejen (2), Skovgårdsvænget (2), Grønløkke Allé (2), Hovedgaden (1) og Obstrupvej (1).

Helt lavpraktisk kommer det lokale ejerskab til at bestå i, at Merete Aude Graversen har en form for kreativ grundidé med de enkelte busskure. Den idé bliver så videreudviklet ude hos forskellige grupper af borgere. Eksempelvis i børnehaver.

- Ved en af børnehaverne har jeg for eksempel en grundidé om, at det skal handle om fantasi. Så tager jeg ud og spørger, hvordan det ville være, hvis man kunne alt. Så kan man måske sejle i en avisbåd. Ved en anden børnehave handler det om natur og biodiversitet, forklarer kunstneren.

Når idéen er skabt og færdigudviklet skal den blive til virkelighed i Tranbjergs busskure. Her får Merete Aude Graversen assistance fra velvillige ildsjæle.

- Jeg får hjælp fra en gruppe kunstnere og andre frivillige med at male busskurene.

De tranbjergensere, som har set Merete Aude Graversen og gruppen af frivillige i gang med at udsmykke busskurene, har reageret aldeles positivt ifølge Merete Aude Graversen.

- Folk har været så positive. Nogle er kørt forbi med en iskaffe, og der var nogen, som gav mig en kage, mens jeg var i gang, fortæller hun.

Hun får travlt det næste stykke tid, hvor hun arbejder med projektet ved siden af andet arbejde. Men det er hele indsatsen værd for Tranbjerg-kunstneren.

- Det er jo fantastisk, at jeg er med til at udsmykke byen og skrive byens historie, siger hun.

Der er snart tilmeldingsfrist til Tranbjerg Løbers sekstimersløb, så hvis du har gode ben, er det med at melde sig til, mens chancen er der. Samtidig har Aarhus Kommune meldt ud, at den må spare et trecifret millionbeløb.

Julie Leth fra Mårslet har vundet bronze til EM i banecykling, og så er der godt nyt til de krejlere, der elsker dyr til den store guldmedalje. Der er nemlig loppemarked 10. september hos Dansk Dyreværn Aarhus i Tranbjerg.