Det er ikke indlevende recitationer af digte, dragende teatermonologer eller våde klask fra ler, som rammer drejebænken, der lander i ørene, når man går forbi Testrup Højskole denne august formiddag. I stedet er det en dyb generatoragtig brummen afbrudt af højtonede skrig fra byggematerialer, som bliver skåret til.

Frygt dog ikke. Lyden af byggeri er der kun, så de kunstneriske sjæle på højskolen fra næste år kan få endnu bedre muligheder for at mætte deres utrættelige skaberlyst. Med fem millioner i tilskud fra Salling Fonden er Testrup Højskole i gang med at renovere det, der førhen var gymnastiksal og elevboliger i højskolebygningen "Vesterhus".

25 millioner kommer renoveringen til at koste. "Kunstens Hus" kommer bygningen til at hedde i fremtiden. Ifølge Simon Axø, forstander på Testrup Højskole, er navnet ganske retvisende.

- Det kommer til at blive et sted, hvor scenekunsten og teatret samt billedkunsten får helt moderne rammer. Det er klart siger han og uddyber:

- Det er også en stor investering i den forstand, at vi har lagt penge til side over lang tid. Som højskole bruger vi vores penge på at lave god undervisning for vores elever og kursister, og vi er ikke til for at lave store overskud. Men nogle gange sparer vi op på kistebunden for at kunne realisere et projekt som det her, der jo også er med til at skabe gode rammer for undervisningen.

Renoveringen vil kunne tages i brug i begyndelsen af 2023.

Testrup Højskole har blandt andet linjefag i teater, kunst, musik og en skrivelinje, hvor eleverne kan dyrke de forskellige fagligheder. Når den igangværende renovering er færdig, løfter den ifølge forstanderen teater- og kunstlinjernes faglighed.

- Kunstens Hus kommer med forskellige værksteder, hvor man kan øve sig på sit håndværk. Det kan være ved at øve sit skuespil, sidde ved drejebænken, male eller redigere fotografier. Samtidig bliver det også et sted, hvor man virkelig kan vise det frem, når man har skabt noget, fortæller han.

Helt konkret kommer lokalerne, som førhen var gymnastiksal, til at være en ny teatersal, hvor scenekunsten kan få frie tøjler. Samtidig bliver der installeret lydanlæg, så det også bliver velegnet til koncerter fra højskolens egne musikere og udefrakommende. Foredrag vil også fylde teatersalen.

Det, der før var teaterscenen bliver i stedet til et øverum, som ligger i forlængelse af scenen.

- Scenekunsten får helt optimale betingelser, siger Simon Axø.

Øverste etage husede før elevboliger. Her vil der være et gangareal, hvor der på hver side vil være åbent mellem 2. og 3. etage. Åbenheden betyder, at man vil opleve bygningens ovenlysvinduer bade fotografier, malerier og andet kunst til forskellige ferniseringer i lys. Det kan komme en lokal kunstnergruppe fra Mårslet og omegn til gode.

- Før har eksempelvis kunstnergruppen Stiplet haft ferniseringer ovre i musiksalen. Det er jo helt oplagt, at de kan komme herover, fortæller Simon Axø.

Udover eleverne får også underviserne og de mange kunstnere, som kommer forbi Testrup Højskole endnu bedre muligheder for at udøve deres talenter. Og så kan Kunstens Hus faktisk komme til at huse Tranbjerg og Mårslets borgere fra tid til anden, forklarer Simon Axø:

- Vi er allerede en åben højskole i den forstand, at vi gerne vil invitere folk fra Tranbjerg, Mårslet og hele Aarhus med, når vi har et foredrag eller lignende. Men vi vil gerne være endnu mere åbne, og vi vil invitere de lokale ind til en masse spændende arrangementer i Kunstens Hus.

Idéen om at opgradere Vesterhus-bygningen har ifølge forstanderen eksisteret i lang tid. Men da man i 2019 havde færdiggjort elevboliger, der kunne erstatte de elevboliger, som er i bygningen, begyndte planen for alvor at tage fat, men blev bremset lidt af coronapandemien. Det er derfor ikke overraskende, at Simon Axø er glad for at komme i gang.

- Det er en kæmpe forløsning, at vi endelig kan komme i gang. Det er fedt, understreger han.

For de gangbesværede kommer renoveringen også til at rumme en glædelig nyhed. Der vil i fremtiden være en elevator, som kan fragte folk mellem etagerne, så gangbesværede også kan nyde kunsten.

Torsdag 17. august havde Aarhus Byråd et muligt byggeri med 53 boliger ved Frisenholt i Tranbjerg oppe at vende. Læs om naboerne til det mulige byggeris bekymringer ved lokalplanen her. Lokalplanen endte med at komme i teknisk udvalg, da byrådet endnu ikke var klar til at vedtage lokalplanen i sin nuværende form.

Til byrådsmødet var især løsgænger Jakob Søgaard Clausen og Enhedslistens Solveig Munk utilfredse med inddragelsen af borgerne i processen.

De lagde begge vægt på, at der ikke er taget hensyn til høringssvar fra Tranbjerg Fællesråd og mulige naboer til byggeriet.

- Vi synes, det er fint, der sker udvikling i området, men det skal også ske på områdets præmisser og med udgangspunkt i ønsker fra naboer og fællesrådet. Det er langt fra tilfældet, sagde Jakob Søgaard Clausen og fortsatte:

- Det her er så endnu en lokalplan, hvor vi lige så godt kunne have ladet være med at have en høringsproces.

Solveig Munk fra Enhedslisten var også utilfreds med inddragelsen af høringssvar.

- Jeg synes ikke, det ser ud til, at der er ændret en tøddel ud fra høringssvarene. Vi synes, der skal være færre boliger, det skal være noget lavere, og så er der den her faunakorridor. Det vil vi gerne have set på, om vi kan gøre lidt bedre.

Rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K),  mente dog, at der var taget overvejelser med fra høringssvarene, men at det i udvalgsbehandlingen kunne blive tydeligere, hvor det kommer til udtryk.

Steen Bording Andersen fra Socialdemokratiet talte først i byrådet, hvor han lagde vægt på, at han sidste år sammen med daværende rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, var på besøg, og at de lyttede til naboernes og fællesrådets ønsker.

Han sagde samtidig, at mulighederne for at færdes både mennesker og dyr, kunne være bedre i lokalplanen.

- Vi oplever, at den grønne kile, som er et forbindelsesled mellem et område og et andet, og som er rigtig vigtigt, den skal vi kigge på, om vi kan udvide. Bare fem meter betyder noget her sagde Steen Bording Andersen (S) med henvisning til afstanden mellem den mulige bebyggelse og det vandløb, hvor dyr i øjeblik færdes.

- Vi har samtidig brug for at genbesøge løsningen, der er i forhold til bilisterne. Lige nu lægger vi op til 53 husstande gennem et villaområde, som ikke er gearet til det, fortsatte han.

Punkterne om bedre håndtering af trafikken og en bedre løsning i forhold til passagen langs vandløbet mødte bred opbakning i byrådet.

Som nævnt var Solveig Munk fra Enhedslisten ikke helt tilfreds med højden, der er lagt op til i byggeriet. Nogle af bygningerne i lokalplanens nuværende form vil nemlig nå op i 8,5 meters højde. Det har flere naboer udtryk utilfredshed med.

Rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), mente dog ikke umiddelbart, at højden var urimelig.

Formålet er, at området kan anvendes til rækkehuse og lave etageboliger. Der er nok ikke mange lavere i to etager. Vi er i et plan. Og så er det nogle boligtyper, der er stor efterspørgsel på, forklarede han.

Også Steen Bording Andersen fra Socialdemokratiet var usikker på, om lavere bebyggelse vil være en god idé:

- Vi skal bygge boliger, som er familieegnede, og som er billigere end andre huse, sagde han.

Hvis elektronikken driller i dit hjem i Tranbjerg, Mårslet eller Hasselager, er der ikke langt til den lokale elinstallatør. Kenneth Vinge Torkos fra Tranbjerg vil i fremtiden prøve kræfter med at være ham, man ringer til, når elektronikken svigter i lokalområdet.

- Jeg har været selvstændig de sidste år, hvor jeg har lejet min arbejdskraft ud til andre virksomheder. Nu har jeg svært ved at forestille mig andet end friheden ved at være selvstændig, og jeg vil gerne prøve kræfter med at være den lokale installatør. Jeg tænker, vi prøver at se, hvordan det kommer til at gå, smiler han.

Han har boet i Tranbjerg siden 2017, og selvom byen har omkring 10.000 indbyggere, er det ikke, fordi det bugner med lokale elinstallatører. Hvis man søger på Google, finder man kun en enkelt, mens der er flere i Viby og Skåde.

- Det er mit indtryk, at folk her i Tranbjerg gerne vil støtte op om det lokale erhvervsliv. Om det så er tømreren, caféen, tøjbutikken eller elinstallatøren. Det er også en del af det, at der ikke er så mange andre muligheder her i lokalområdet, forklarer Kenneth Vinge Torkos.

Det er efterhånden mere end ti år siden, at elinstallatøren fra Tranbjerg blev uddannet elektriker. De sidste 3 år har han videreuddannet sig fra elektriker til elinstallatør med henblik på at kunne starte sin egen elektrikervirksomhed i Tranbjerg.

Det har han gjort sideløbende med sit arbejde som elektriker, hvor han har været på skoleforløb hver tredje måned med fysisk fremmøde én dag om ugen og så en masse hjemmearbejde. Han har desuden skullet være ægtemand for sin hustru, Rikke Vinge Torkos og deres sammenbragte familie på tre med endnu en på vej.

- Jeg har skullet hænge i. Det har handlet om at være disciplineret, fortæller han og fortsætter:

- Heldigvis har hun været god til at tage en ekstra tørn herhjemme, når jeg har siddet med hjemmearbejde fra studiet i hverdags- og weekendaftener. Både hun og jeg vidste til gengæld også, at der var en gulerod i den anden ende, når jeg blev færdig.

Forhåbentlig kommer elinstallatøren til at have nok at se til i de lokale husstande hen over den næste årrække. Men han har ikke tænkt sig at slide sin krop op undervejs.

- Jeg vil gerne, at det er sådan, at når jeg bliver 50, så skal jeg ikke kravle rundt på mine knæ længere. Så kan det være, jeg skal sidde mere på kontor eller måske sælge virksomheden. Det må vi se, siger han.