Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Claire Neger og Knud Mahler bor sammen i Hørret. Læs deres historie i dagens nyhedsbrev. Foto: Stig Atzen

Smørhullet uden for Mårslet

Kære læser

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har været mere i Tranbjerg og Mårslet, efter jeg overtog tøjlerne her på Tranbjerg-MårsletLIV, end før jeg overtog. Men ikke desto mindre nyder jeg at bruge så mange timer, som jeg gør, i både Tranbjerg og Mårslet.

Det er dog ikke kun de to områders hovedbyer, jeg besøger, når jeg ganske ofte er rundt i det herlige lokalområde. Der er nemlig flere perler inden for sognenes grænser, og i dagens nyhedsbrev zoomer vi ind på én af dem: Hørret.

Hver gang jeg begiver mig gennem den blomstrende landsby lige uden for Mårslet, ender jeg med at tage en lille pause, hvor jeg bare nyder at være til stede i de smukke rammer. Der er ro, grønne planter og farverig flora, og så mødes jeg altid af venlige nik og flinke smil i landsbyen.

Jeg er ikke den eneste, som Hørret hurtigt har gjort et indtryk på. Claire Neger flyttede til Hørret i starten af årtusindet, for der gik ikke længe, fra hun satte sine fødder i landsbyen til, at hun var helt sikker på, at hun skulle bo der.

Vi får lov at komme med ind hos hende og ægtefællen Knud Mahler i deres farverige og hyggelige hjem i den gamle landsby, der byder på en rig historie med dybe rødder, og som har oplevet en stor udvikling på boligmarkedet siden årtusindeskiftet.

Vi skal i dagens nyhedsbrev også forbi Tranbjergskolens skoleleder, Birgitte Agersnap, som fortæller om, hvordan hun i sit første halvår sammen med skolens øvrige ledelse har lavet nye rammer, som skal gøre trivslen bedre. Derudover løfter hun sløret for skolens langsigtede pædagogiske visioner.

Hvis du ligesom jeg ikke har noget imod at få lidt jord under neglene, skal du tage et kig i dagens guide over de naturlige madvarer, som du kan finde i naturen syd for Aarhus. Selvom det bliver svært at finde mad til et helt måltid, er der nemlig rigtig gode supplementer at finde i alt fra din baghave til din skov.

Tak for din tid. God læselyst. Husk at tage fat i mig på telefonnummer 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk, hvis du har noget på hjerte, som jeg skal tage op.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
I Hørret kommer man sine naboer ved, og da Ole Sørensen og Sofie Christensen kigger forbi Knud Mahler og Claire Neger, bliver der serveret kaffe, kiks og jordbær. Foto: Stig Atzen

Et smørhul med varme naboskaber: Hørret kører man ikke bare igennem

Claire Neger faldt for Hørret fra starten, og siden 2003 har hun boet i landsbyen uden for Mårslet. Landsbyen er et sted med varme naboskaber, der både byder på ro og smukke planter. Det er noget, som de nytilflyttede Ole Sørensen og Sofie Christensen allerede har mærket.

Hørret har en rig historie, og faktisk mener man, at byen er opstået før Kristi fødsel. Selvom Hørret har eksisteret længe, har boligmarkedet i byen nok sjældent udviklet sig så hurtigt, som det har de seneste 20 år ifølge en lokal ejendomsmægler. Ifølge ham er Hørret meget attraktiv for dem, der er på udkig efter en ny bolig.

Landsbyen Hørret er en helt særlig kombination af naboskab, idyl og en beliggenhed mellem Mårslet og Aarhus. Landsbyen er omtrent 2.500 år gammel, men kombinationen af det bynære og idyllen har fået boligmarkedet til at tage fart inden for de seneste årtier.

En fyldig aroma fra friskbrygget kaffe kvikker næseborene op på Claire Neger og Knud Mahlers terrasse på Hørret Byvej. Claire Neger serverer kaffe og friske jordbær for de kommende naboer Sofie Christensen og Ole Sørensen, der kigger ind for at hilse. De er flyttet ind i deres hus lidt længere nede ad vejen tidligere på året.

- Vi føler virkelig, vi er blevet taget godt i mod. Det føles, som om man kommer hinanden ved siger Sofie Christensen, og Ole Sørensen uddyber:

- Jeg har gået og arbejdet på huset, og mange af naboerne har været forbi og har talt med mig. Rigtig mange har budt mig på kaffe, og jeg føler allerede, at jeg kender mange.

Fuglekvidder og insektsummen fylder i haven hos Claire Neger og Knud Mahler. Den blomsterrige baghave er fyldt med nektar for humlebier og andre flyvende insektgæster, der smager godt for de kvidrende fugle. Hestesko rammer rytmisk asfalten på den anden side af matriklen.

- Jeg synes, vi har nogle dejlige naboer herude. Vi hilser på hinanden, siger Claire Neger og roser samtidig den frodige flora, som blomstrer farverigt i Hørrets haver:

- Folk går op i, at det er et pænt og dejligt sted at være, og det synes jeg også, man kan se. Det er jo herligt at gå gennem Hørret.

Knud Mahler og Claire Neger flyttede sammen i Claire Negers hus i Hørret i 2009. Foto: Stig Atzen

Ikke en by, man bare kører igennem

Jesper Bjerg er indehaver af Danbolig i Beder og har siden 2001 set Hørret udvikle sig som boligområde.

- Det er et område, som rigtig mange godt kan lide, fordi det ikke er så stort. Det føles som et lokalmiljø. Folk hilser på hinanden, og det føles meget tæt. Der er smuk natur, der er gode stier, og det er tæt på Mårslet og ikke langt fra Aarhus, forklarer han.

Blandt fordelene ved Hørret er ifølge ejendomsmægleren derudover, at man får muligheden for at benytte sig af Giber Ringvej, mens man slipper for den medfølgende støj.

Den gule facade på Claire Negers hus var rødt, da hun købte det. Men oprindeligt var det gult, som det er i dag. Foto: Stig Atzen

Han påpeger, at selvom Hørret er sit eget område, er det ikke langt fra Mårslet, som trods sin landsbyidyl alligevel er mere tætbebygget med fritidstilbud og gode indkøbsmuligheder. De to boligområder har udviklet sig parallelt, vurderer ejendomsmægleren. Hvor Mårslet har fritidstilbud, skole og daginstitutioner samt indkøb, er Hørret lidt mere naturskøn.

- Hørret er ikke en by, man bare lige kører igennem. Man sætter farten ned, fordi det er flot. Hvis man sammenligner med Testrup for eksempel, er det mere en by, man kører igennem, end Hørret er.

Bynær idyl

Det tager cirka 20 minutter at komme fra Hørret til Aarhus, hvor Claire Neger arbejder. Og der er fem minutter til Mårslet.

- Det er nemt at komme ind til byen, hvor jeg arbejder. Men det er samtidig så langt væk fra byen, at man hører fuglene synge og hestene, der går på vejen, fortæller hun.

Knud Mahler er egentlig bymenneske, hvis han selv skal sige det. Han har boet i flere kollektiver inde i byen, og tanken om at flytte til Hørret og ud til Claire Neger var ikke umiddelbart noget for ham. Men det ændrede sig.

Claire Negers øjesten: Springvandet i haven. Som psykoterapeut finder hun ro her, og nogle gange kommer hendes klienter med ud til springvandet for at finde den ro, de løbende vand giver. Foto: Stig Atzen

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg flyttede herud. Selvom jeg var i tvivl, har jeg været glad hver eneste dag, jeg har været her, og jeg vil være her, til de slæber mig ud herfra. Det er naturskønt, jeg elsker at bo her sammen med Claire, og vi har mere end rigelig plads til at være os to, siger Knud Mahler.

Sofie Christensen og Ole Sørensen er begge fra Aarhus, men har hang til ro og natur lidt væk fra byen, og derfor passede Hørret helt perfekt med deres boligdrømme.

- Vi kan rigtig godt lide den ro, der er lidt ude for byen, og vi er glade for naturen. Derfor har vi brugt rigtig meget tid i vores kolonihavehus, og derfor faldt vi for Hørret, siger Sofie Christensen.

Ole Sørensen og Sofie Christensen er særligt begejstrede for det ældgamle træ, der står i deres indkørsel. De flytter snart ind i huset, som Ole Sørensen har arbejdet på de seneste måneder. Foto: Stig Atzen

Ældre end Jesus

Ifølge bogen ”Mårslet… Her hvor vi bor”, er Hørret den ældste bebyggelse i Mårslet Sogn. Man mener, at landsbyen er opstået ved overgangen mellem bronze- og jernalder – omkring 500 år før Kristi fødsel.

De ældste tegn på, at mennesker har opholdt sig i Hørret, findes i stenaldergravene i Hørret Skov. De ældste af dem er mere end 5.000 år gamle. Også gravhøjene ved Jelshøj og Tulshøj giver tilsagn om, at der har levet mennesker i Hørret for længe siden, selvom det antageligt først har udviklet sig til by 500 år før Kristi fødsel.

Det vil altså sige, at Hørret er 2.500 år gammel. Og i størstedelen landsbyens levetid har det været et bondesamfund. Men i midten af 1900-tallet flyttede byboer til Hørret, og landsbybilledet ændrede sig fra bondesamfund.

Den tidligste skriftlige kilde, der nævner Hørret, er ”Markbogen fra 1683”, hvor man finder en oversigt over sognets marker.

Vidste det med det samme

For Claire Neger var mødet med Hørret, da hun flyttede til landsbyen i 2003 en fortælling om kærlighed ved første blik. Hun var først blevet forelsket i den danske sindsstemning, der mindede hende om hjemlandet Holland.

Claire Neger og Knud Mahler har et anneks i haven, som Knud Mahler bruger som kontor, hvor han læser mange bøger i kraft af sin stilling som redaktør på forlaget Olga. Foto: Stig Atzen

- Jeg blev vist rundt af en ven, og da vi kørte ind i Hørret, skete der noget. Her hørte jeg til. Jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne se på andet. Han overtalte mig til at kigge på andre steder, men jeg var forelsket, siger Claire Neger og griner.

Hun tog efter forelskelsen ved første blik tilbage til Hørret og gik gennem byen. Her faldt hun i snak med en beboer, som fortalte hende, at der var et hus, som var på vej til at blive sat til salg.

- Jeg gik over til ham og sagde, at jeg gerne ville købe det. Jeg skulle lige have en uge til at få det hele til at falde på plads med banken og så videre, og vi aftalte, at han ikke satte en annonce ud i mellemtiden. Og så blev det mit, forklarer hun.

Birgitte Agersnap begyndte på Tranbjergskolen i februar 2022, og siden da er der sket meget. Foto: Stig Atzen

Én skole, et fælles mindset: Tranbjergskolens leder gør status efter et halvt år

Det første halve år af Birgitte Agersnaps tid som skoleleder på Tranbjergskolen, har hun beskæftiget sig med at gøre trivslen bedre på skolen og sikre nye systematikker sammen med skolens andre ledere.

Hun har samtidig sammen med skolens ledere lavet skolens fremtidige pædagogiske plan, hvor skolens to matrikler blandt andet skal arbejde endnu tættere sammen, der skal være mere rummelighed, og niveauet i dansk og matematik skal hæves.

Tranbjergskolens "lånte" leder gør status på et halvår, hvor hun har skabt nye strukturer sammen med de andre ledere, lærere og skolebestyrelser, som hun alle oplever som engagerede og ambitiøse. Hun løfter samtidig sløret for nye pædagogiske initiativer for næste skoleår.

Det er ikke kun skolebørnene på Tranbjergskolen, der i disse sommermåneder kan lade batterierne op til endnu et skoleår med faglig udvikling og flid.

Det gælder også skoleledelsen.

Birgitte Agersnap overtog jobbet som skoleleder i februar, hvor hun tiltrådte på en 'låneaftale' fra Elsted Skole. Det kan du læse mere om her.

Hun har siden sin tiltrædelse skabt nye strukturer sammen med skolens andre ledere og personale, der blandt andet tæller to pædagogiske ledere, som er blevet ansat under den nye skoleleder. Da Birgitte Agersnap begyndte som skoleleder, førte STYK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) tilsyn med skolen.

- Tilsynet frafaldt allerede den 16. februar, så det har jeg ikke haft indflydelse på, fortæller skolelederen og fortsætter:

- Derudover har jeg sammen med de andre ledere og med personalet arbejdet med en rød arbejdspladsvurdering, der blandt andet bundede i ledelse. Heldigvis er der nogle rigtig stærke tillidsvalgte ressourcepersoner og ledere, som jeg har arbejdet sammen med om at lave nye strukturer. Det er faktisk gået rigtig godt.

Hun kalder sit første halve år på Tranbjergskolen for en "virkelig spændende" ledelsesopgave.

- Der er virkelig et godt potentiale her, fastslår Birgitte Agersnap.

Rumme forskeligheder

Mens nye arbejdsstrukturer har fyldt meget i skolelederens første halve år, kommer udrulningen af nye pædagogiske initiativer til at fylde meget allerede fra begyndelsen af det kommende skoleår. Det første initiativ handler om samhørighed.

- Vi kommer til at arbejde med fællesskab på tværs af vores to afdelinger på Kirketorvet og Grønløkke Allé. Det handler om, at vi er én skole med et fælles mindset, hvor vi skal være endnu bedre til at vidensdele og lave fælles aktiviteter på tværs af vores to afdelinger, siger hun.

Derudover vil man på Tranbjergskolen skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn.

- Vi vil prøve at blive endnu bedre til at rumme alle elevernes fantastiske forskelligheder, siger hun.

Slutteligt vil man arbejde på at styrke elevernes færdigheder i dansk og matematik ved at inddrage de to fags faglige vejledere aktivt i samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger på skolen.

Stærkt samarbejde

Ifølge Birgitte Agersnap er både de nye strukturer og de pædagogiske initiativer resultatet af et stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere på Tranbjergskolen.

- Jeg havde hørt, at det ville blive en stor opgave, da jeg kom. Men jeg blev mødt af ambitiøse og dygtige medarbejdere, som virkelig gerne ville Tranbjergskolen, fortæller hun.

Hun er ikke sen til at rose hendes medarbejdere og deres engagement i arbejdet på skolen. Derudover er hun glædeligt overrasket over skolebestyrelsen.

- Det er skønt at mærke, at forældrene så gerne vil det. Vi har udvidet skolebestyrelsen, så der er første, anden og tredje suppleant fra august. Jeg har haft et godt samarbejde med skolebestyrelsen fra starten, understreger skolelederen.

Vi guider dig til de bedste naurlige ingredienser syd for Aarhus. Foto: Vild Mad

Sjovt og smagfuldt: Sådan finder du tilbehør til aftensmaden tæt på Tranbjerg og Mårslet

Er du en af de mange, der elsker at gå i skoven og nyde naturen, så er denne liste garanteret lige noget for dig. For hvordan kunne du bruge tiden i skoven bedre, end at samle ingredienser ind til aftensmaden imens du nyder turen.

Men hvad er det så lige man skal kigge efter og hvad er i sæson her i sommeren? Ja lige netop det har du du svaret på i denne artikel. Her er der samlet otte forskellige ting, du kunne finde rundt omkring i skovene i Aarhus Syd.

Der er tale båder bær, urter og også den for nogle frygtede brændenælle. Så er der også de mere ukendte som springklap og rød tvetand.

Du kan finde vilde og lækre supplementer til din middag ude i Aarhus Syds natur og samtidig få en god oplevelse med. Vi har allieret os med en naturvejleder, der guider dig til dine sommerurter og bær.

Det giver en særlig følelse, når man helt selv har lavet noget fra bunden. Den halvskæve hylde på væggen. Den hjemmestrikkede sweater. Aftensmaden.

Med netop aftensmaden er det faktisk muligt at lave dele af den fra bunden. Jordbunden, forstås. Jan Kjærgaard er mangeårig naturvejleder og har arbejdet for Naturstyrelsen Søhøjlandet, og han påpeger, at der er mange fine supplementer til aftensmaden at finde i naturen.

- De er rigtig mange fine ting, der smager godt, man kan finde om sommeren. Så er det da også en god oplevelse, at man er ude at finde det selv. Men man skal se det som tilbehør, man skal ikke forsøge at finde ting til en hel middag, siger han.

Han påpeger samtidig, at det især ved urter er vigtigt, at man ved, hvad man laver, når man finder dem ude i naturen.

- Urter er i gennemsnit 30 gange giftigere end svampe. Kommer man til at spise skarntyde, som man tror er spansk kørvel, så er man altså på den, fastslår han.

Urter hører sig dog mest foråret til, påpeger Jan Kjærgaard, der fremhæver sommeren som bærrenes årstid, mens der henover efteråret er højtid for svampe.

Læs Jan Kjærgaards bud på supplementer til maden, som du kan finde i Aarhus Syds natur, herunder.

Rød tvetand

Foto: Vild Mad

Egentlig er rød tvetand en ukrudsplante, som kan vokse de fleste steder. Du kan finde den i strandeng, løvskov, nåleskov og langs hegne, grøftekanter og græsland. Den kan findes hele året og topper fra foråret hen til efteråret. Den har en firkantet stængel, som kan blive op til 40 centimeter høj. 

- Du skal plukke de øverste 15-20 centimeter. Derefter kan du skære dem i nogle gode, rustikke stykker og panere dem i en pankodej. Derefter kan de komme i frituren, så får du nogle rigtig sprøde stykker med en en god smag. Det er en af de urter, du kan samle nok af til et måltid, men det vil nok blive lidt kedeligt, fortæller Jan Kjærgaard. 

Springklap

Foto: Vild Mad

Springklappen kan ifølge Jan Kjærgaard plukkes hele året. 

- Det er den fineste karse, du kan få. Du kan komme den i salaten eller ud over din æggemad, og så kan du også bruge den i akvavit siger han. 

Han påpeger, at det er bedst at finde springklap, der endnu ikke har fået blomster, fordi den kan blive sej herefter. 

Spansk Kørvel

Foto: Vild Mad

Med den spanske kørvel, er det vigtigt, at du ikke kommer til at forveksle den med skarntyde. Sidstnævnte er nemlig giftig. Spansk kørvel finder du i skovbrynet, løvskoven eller i grøftekanten. 

- Hvis du tager bladene og lugter til dem, kan du lugte, at spansk kørvel dufter af anis. Lidt af lakrids. Hvis den ikke lugter af det, kan det være giftigt. 

- Spansk kørvel kan du bruge i brændevin, og bærrene smager af lakrids. 

Pluk ikke spansk kørvels blade helt inde fra stilken, men brug de yderste spidser fra flere planter. 

Sommerbær

Foto: Vild Mad

Sommeren er bærenes højtid, fremhæver Jan Kjærgaard, som anbefaler, at man tager en plasticbøtte med, når man tager i skoven. Lægger man dem i en plasticpose, bliver de ifølge ham smadret. 

- Man kan være så heldig at finde vilde jordbær og hindbær, når man er ude i skoven, og så er det da for dumt, hvis man ikke plukker dem, når man ser dem. Friske bær - det er da helt super, siger han. 

Her er fem bær, du kan finde i naturen.

Skovjordbær, hindbær, brombær fuglekirsebær og korbær kan du finde ude i naturen her til sommer. Bærene holder ikke længe, så du bør opbevare dem køligt. Foto: Vild mad

Brændenælde

Foto: Vild Mad

- I det vilde hjørne af din have har du sikkert brændenælder. Der er ikke noget ved brændenælder, der er sprunget ud. Men hvis du slår dem ned, kommer de tilbage ved denne årstid. 

- Så kan du plukke bladene fra brændenælderne og hakke dem. Jeg plejer at klippe dem i stykker. Så kan du lave brændenældesuppe. 

- Tilføj gerne ris, så portionen bliver fordoblet. Brændenælder har en kraftig smag og kan godt tåle at blive fortyndet. Giv det noget salt og fløde - det er sjældent, fløde skader - og så har du noget rigtig godt tilbehør til for eksempel din friturestegte røde tvetand. 

Det kan være en god idé at plukke brændenælder med en handske for at undgå at dens sviende stik. 

Skvalderkål

Foto: Vild Mad

- Du kan finde den i mudderkanten i skoven, hvor der måske er en bil, der har lavet et spor ved skovstien. Jeg vil dog helst finde den væk fra vejene, hvor der er trafik, siger Jan Kjærgaard.

- Den minder om persille i smagen, og den kan bruges til pesto, tilføjer han.

Strandbede

Foto: Vild Mad

Ved Nordsminde Fjord kan du finde strandbede. Den findes ofte ved i grus eller sandet jord langs strandområder. 

- Den har en fyldig smag, og den minder om asparges. Den er rigtig god at stege i noget smør, siger Jan Kjærgaard. 

Løgkarse

Foto: Vild Mad

Løgkarsen kan du finde i udkanten af skove eller i den vilde del af haven. Du kan kende den på de hvide blomster og lugten af løg. Man kan bruge stort set hele planten til madlavning.

- Løget fra løgkarse kan du bruge som løg. Bladene fra løgkarse kan du bruge til at lave en enormt god pesto. Hvis du gerne vil bruge bladene, skal du tage dem fra ikke blomstrende individer. Du kan desuden bruge frøene fra de blomstrende løgkarseplanter til at lave sennep, siger Jan Kjærgaard.