Mårslet nævnes første gang i skriftlige kilder i 1360. Her skrives det "Mordslet". Det lyder måske makabert, men ifølge Peder Gammeltoft, havde ordets første del "Mord" en anden betydning for mange år siden. 

- Den første del kan betyde to ting, og de to ting er fuldstændig ens i den måde, de staves på. Det er helt umuligt at gætte ud fra formen alene, men jeg har alligevel en idé, siger han og fortsætter: 

- Det ene er gammel dansk for "skov". Det andet er dyrebetegnelsen "mår". Derfor skal man kigge på efterleddet "slet". Det betyder ikke "slette", som vi kender det - sådan et stort, åbent græsområde. Det betyder faktisk skovrydning på gammel dansk. 

- Derfor tror jeg faktisk, det er dyrebetegnelsen, og at det altså betyder "skovrydning, der hvor der er mårer". Det kan selvfølgelig være "skovens skovrydning", men det giver altså ikke noget særligt, forklarer sprogforskeren, inden han understreger, at man reelt ikke kan sige noget. 

- Det er jo et navn,  der slutter på det gamle danske ord "with", som betyder "skov", indleder sprogforskeren. Det er et gammelt ord for træ, skov og her betyder det skov. Det hænger i virkeligheden lidt sammen med Mårslet, siger han og tilføjer, at Hørret første gang optræder i 1473.

Han påpeger, at det også ligger i Mårslet sogn, hvorfor de to byers forbindelse med ordet "skov".

Ifølge Peder Gammeltoft er forleddet i Hørret ordet "hørgh", der ligeledes er gammelt dansk. 

- Forleddet kan været to muligheder. Det kan enten være plantebetegnelsen "hør", eller det kan være det danske ord for "gudealter". Så det kan betyde "skoven med hør" eller "skoven med gudealteret", fortæller han og uddyber: 

- Hvis du ser semantisk på det, så vil jeg sige, at det sidste lyder mere sandsynligt, end at man dyrker hør inde i en skov. Det lyder sandsynligt, at man har opkaldt skoven efter et gudealter eller et sted, hvor man har ofret ting. 

I 1465 bliver Testrup nævnt for første gang. Her skrives det "Tisstrop". Bare 19 år senere i 1485 bliver det skrevet som "Tiistrup". 

For at forstå, hvad stednavnet betyder, skal vi nok engang dele ordet op i forled og efterled. Vi starter med efterleddet: "trup", der stammer fra det gamle danske ord "torp", som betyder "udflytterbebyggelse". 

- Det, der er med "torp"-navne, det er, at det ofte er sammensat med personnavne. Det er også det, man mener, det er her. Man mener faktisk, at det er en mands navn "Tisten", forklarer sprogforskeren.

Sammensætter man de to led i ordet, får man altså "Tistens Torp" - Tistens udflytterbebyggelse. 

Peder Gammelftoft er dog hurtig til at indvende mod sin egen forklaring. For der findes ikke noget belæg for, at det rent faktisk er denne mystiske mand, der går under navnet "Tisten". Han påpeger dog, at det er et navn, der læner sig op ad andre stednavne af samme oprindelse. 

- Formelt set kan fornavnet også være jernalderordet for "gud". Men det kan også bruges om gudenavnet "Tyr" fra nordisk mytologi. Det kunne jo være "udflytterbebyggelsen dedikeret til Tyr". Problemet er bare, at vi ikke har nogle sikre eksempler på, at gudenavne indgår i denne slags stednavne, siger han og understreger:

- Jeg mener, at det er personnavnet "Tisten", der er mest sandsynlig.

Det er næsten indlysende, hvad Langballe betyder, hvis du spørger sprogforskeren. Det er sammensat af ordene "lang" og "balle". Forleddet "lang" skal tages i sin bogstavelighed, og det skal efterleddet faktisk også. 

- "Balle" betyder sådan et langstrakt, svagt stigende højdedrag. Du har det både i langballe og fodballe, og du kan jo se, at det er en svag kurve, der er sådan lidt langstrakt, fortæller han. 

Peder Gammeltoft har faktisk haft en studerende, som undersøgt, hvorvidt ordet "balle" rent faktisk bliver brugt til at beskrive steder, som er langstrakte og svagt stigende højdedrag. 

- Hun siger, at der ikke er noget som helst langstrakt over dem nødvendigvis. Men de er svagt stigende, og de ligger gerne lidt højere end andre højdedrag. 

Langballe er nævnt første gang i 1544.

- Det er typisk for "balle"-navnene, at de er blevet bebygget hen i middelalderen engang. Den type navne kommer generelt lidt længere henne, og det er faktisk meget typisk for Østjylland. Du finder dem ikke i Vestjylland. Der hedder det et "bjerg", uanset hvor højt det faktisk er, forklarer Peder Gammeltoft. 

I 1454 bliver Tranbjerg nævnt første gang. Dengang stavedes det på sin gamle facon, "Tranberich".

- Man laver jo stednavne ved at karakterisere det sted, man navngiver. "Bjerg" betyder højdedrag, og "trane" er en fugl. Så man har haft et højdedrag, som man har karakteriseret ved, at der har været masser af traner, forklarer Peder Gammeltoft. 

Ifølge ham har det i lang tid været en ganske normal måde at danne stednavne på. Det er også den samme fremgangsmåde, der ligger bag "Mårslet", der betyder "mårens skovrydning. 

- Man kan så sige, at det er lidt sært, at man lokaliserer et sted ved at give navn efter noget, som ikke er helt fast på stedet. Her er der endda tale om noget vældig mobilt. Tranen flyver et andet sted hen, når den er færdig med at være, hvor den var. Men det er på ingen måde uhørt at navngive sådan, fortæller Peder Gammeltoft. 

For at forstå, hvad "Jegstrup", som først nævnes i 1479, egentlig betyder, skal vi kigge på stednavnets sammensætning. Vi starter med slutningen "strup", der stammer fra det gamle danske ord, "torp", som betyder "udflytterbebyggelse. 

- Man skal se det i den sammenhæng, at man har en moderbebyggelse og en udflytterbebyggelse et stykke væk, som danner sin egen landsbystruktur. Man kan forestille sig, at moderbebyggelsen så har været Tranbjerg, vurderer sprogforskeren. 

- "Jeg" stammer fra det gamle danske ord "eki". Det er et afledningsord, der er afledt af ordet "ek", som betyder "eg". Faktisk betyder "eki" egekrattet eller egebevoksningen. Jegstrup betyder altså "udflytterbebyggelsen der, hvor der har været egekrat", forklarer han. 

I den nutidige stavemåde har der sneget sig et "j" ind. Det har Peder Gammeltoft en god forklaring på: 

- Der er gået jysk i den. Der er kommet en brydning på ordene, som begynder på "e" i jysk. Du ser det ikke i sjællandsk. Lidt ligesom på spansk og fransk, der kan de ikke starte ord med "s", så de sætter et "e" på. De siger eksempelvis "Españia" og "Esport"

Slet nævnes første gang i 1454, samme år som Tranbjerg. Peder Gammeltoft bemærker først, at det jo i bund og grund er det samme navne-element, som indgår i "Mårslet". 

- Men det er faktisk ikke det samme ord. Det er en afrydning af ordet "slet" - skovrydning. Det betyder nok i virkeligheden "der, hvor der er ryddet", forklarer sprogforskeren. 

Slet bliver faktisk ikke nævnt direkte første gang. I stedet er der tale om en mand fra Slet, som heder Ingvald. 

- Man havde ikke efternavne dengang, så enten tog de et navn fra, hvem deres far var, eller også hvor de kom fra, forklarer han. 

Når Slet og Tranbjerg er nævnt første gang samme år, kan det så betyde, at de helt fra starten har haft en meget tæt tilknytning? 

- Det kan meget vel være. Det er jo begge to naturnavne, ser det ud til. De behøver ikke være navngivet samtidig, selvom de er nævnt skriftligt samtidig første gang. Men det kan sagtens være, de er bebygget samtidig, vurderer Peder Gammeltoft og fortsætter:

- Jeg vil umiddelbart tro, at Slet var bebygget førend Tranbjerg, for det er i virkeligheden et sted, der er ryddet, og man rydder jo kun et sted, hvis man vil bo der. Det er bare mit sjus. Det er så interessant, at navnet også indgår i Mårslet. Det tyder jo på, at det har været fuldstændig skovbevokset langt ind i vikingetiden.

I de fleste skove vokser træerne ikke bogstavelig talt ind i himlen, men i hvert fald et godt stykke over hovedet på dem, der går rundt på stierne.

Men hvis man vil opleve en helt ny skov, hvor træerne kun går de fleste til brystet, er Den Blå Skov mellem Beder og Malling et besøg værd.

Her er Aarhus Kommune, Plant Et Træ og Blue Energy i fuld gang med at anlægge en helt ny skov med 100.000 træer, og rigtig mange af dem er allerede blevet plantet.

- Der er lavet stier, og man kan opleve træer, der indtil videre kun er 70-100 cm høje. Der er plantet alle mulige slags træer - frugttræer, bøg, eg, elm, birk og andre gængse danske træarter - for at få så stor en biodiversitet som muligt, fortæller Carsten Lambek.

Træerne i Den Blå Skov står i buer og ikke i snorlige rækker, som man ellers ville have gjort, hvis træerne skulle bruges til tømmer.

- Der er stier og små vandhuller, som man kommer forbi. Det er skideflot, siger Carsten Lambek.

Kør til idrætscentret Egelund og gå derfra.

En anden smuk gåtur kan man finde ved at tage til Ajstrup Strand og gå nordpå langs vandet.

Går man fra Ajstrup Strand og hele vejen ind til Aarhus C, er der cirka 13 kilometer, men ruten kan opdeles som man vil.

På vejen nordpå kommer man blandt andet forbi Mariendal strand, hvor der er anlagt nogle særlige pileshelters, som man kan overnatte i. Man kan også nyde udsigten ved Fløjstrup Strand, og går man helt ind til Moesgaard Strand, hvor man kan spise en is og få en kop kaffe.

- Hvis man kommer om aftenen og er det helt fantastisk at se lyset ind over Aarhus Midtby, mens man går langs vandet. Aarhus er en utrolig smuk by fra den side, siger Carsten Lambek.

- Samtidig kan man gå i de skove, hvor vikingerne i gamle dage gik på jagt og samlede vilde urter, inden de er tog ind til hovedbyen Aros, siger han.

Fra Ajstrup Strand til Mariendal Strand er der cirka 1,5 kilometer.

Fra Ajstrup Strand til Fløjstrup Strand er der cirka 2,5 kilometer.

Fra Ajstrup Strand til Moesgaard Strand er der cirka 6 kilometer.

Hvis du vil se din by fra bakkens top, er Holme Bjerge et oplagt udflugtsmål. Holme Bjerge er et bakkedrag med en storslået udsigt ind over Aarhus by, og det store naturområde blev fredet i 1967.

Her finder man blandt andet bronzealderhøjen Jelshøj, hvor man fra toppen kan se byen og Aarhus Havn.

Der er masser af vandrestier i området med informationstavler undervejs, og man kan dele turen op, som man vil.

- Har man børn med, som ikke kan gå så langt, kan man nøjes med at gå op på Jelshøj og ned igen, foreslår Carsten Lambek.

Du kan finde en oversigt over vandrestier i området her.

Et af Carsten Lambeks yndlingssteder i det sydlige Aarhus er Giber Å, som er et udflugtsmål i sig selv.

- Jeg synes, det er noget af det smukkeste at gå langs åen under det grønne tag fra de gamle bøgetræer. Hvis man kigger efter, kan man være heldig at se havørreder i åen, og der er masser af store sten og urter langs bredden, siger han.

Går man fra Skovmøllen til Moesgaard Strand er der cirka to kilometer, så børnene også kan være med.

- Det er en unik oplevelse at gå fra Skovmøllen til Moesgaard Strand. Det er der, hvor vikingerne har færdes, og i gamle dage blev Skovmøllen brugt til at lave mel til Aarhus By. Der har også været erhvervsfiskere, som kunne fiske så meget i Giber Å, at de kunne leve af det, siger Carsten Lambek.

Hvis du selv eller dine børn synes, det er hyggeligt at finde dyrespor i skoven, er en tur til Solbjerg Skov et besøg værd, siger Carsten Lambek.

- Der er et utroligt fint stisystem i skoven, hvor man kan gå forskellige ruter. Det er et godt sted at kigge efter dyrespor, for eksempel spor efter rådyr. Der kan også være en rævegrav eller andre ting, som man kan opdage. Det er lidt nemmere at finde dyrespor i en ny skov end en gammel skov.

Solbjerg Skov blev etableret i 2001 og er 130 hektar.

I den ene ende af skoven er der lavet hundeskov med en agilitybane.

Hvis du er til stjernehimmel, bålmad og overnatning i det fri, anbefaler naturvejleder Carsten Lambek dig at pakke soveposen og besøge shelterpladsen i Tranbjerg Skov, som ligger lige ned til en lille sø.

Det særlige ved shelterne er, at de er placeret så tæt på søen, som også fungerer som regnvandsbassin, at der om vinteren ofte står vand helt ind under de små træhuse.

Vandstanden varierer meget hen over året, så det kan være en god idé at tage gummistøvler med for en sikkerheds skyld.

Carsten Lambek anbefaler, at man kombinerer en overnatning med en gåtur rundt om søen og mad over bål. Det er en særlig måde at opleve naturen på, synes han.

- Det fede ved at sove udenfor er, at man oplever naturen, også når det bliver mørkt. Lydene og duftene. Selv som voksen kan man faktisk blive en lille smule bange for de lyde, man hører, fordi ens sanser bliver skærpet utrolig meget, siger han.

Derudover er det en oplevelse at se stjernehimlen uden byens lysforurening og sidde rundt om et ildsted, når mørket falder på.

- Så er man bare sammen, og man behøver ikke at kigge på sin mobiltelefon, når man sidder rundt om et bål, for man har verdens bedste tv lige foran sig, siger Carsten Lambek.

Shelterne kan bookes via www.friluftslivaarhus.dk, og parkering findes på grusvejen mellem Jegstrupvej og Skovgårdsvænget.

Carsten Lambek anbefaler, at man medbringer en sovepose, en hovedpude, lidt brænde til bålet eller et gasblus og noget at lave mad med.

Vilhelmsborg mellem Mårslet og Beder er også et besøg værd.

Der er tæt løvskov omkring det gamle gods med mange gode vandreruter, og man kan for eksempel gå langs Giber Å og ende ved Moesgaard Strand.

- At gå en tur fra Vilhelmsborg ned mod Moesgaard er for mig som at gå en tur i historiens vingesus, siger Carsten Lambek.

Vilhelmsborg er blandt andet kendt for at have huset H. C. Andersen, når han kom på besøg i Aarhus, og det forlyder blandt andet, at den berømte eventyrforfatter engang var uheldig at køre i Giber Å under et besøg på godset.

- Historien lyder, at H. C. Andersen kører mod godset i hestevogn igennem Vilhelmsborgskoven. Da han skal krydse Giber Å på et stykke, hvor der i dag er en lille jernbro, siges det, at en af hestene bliver skræmt, så hestevognen og H. C. Andersen røg i åen, fortæller Carsten Lambek.

- Man kan jo tænke på, hvor mange eventyr, H. C. Andersen har skrevet på, mens han var på Vilhelmsborg.

Hovedbygningen på Vilhelmsborg er fra 1600-tallet.